Sygefravær

This page was last updated on: 2023-12-07

Indkomst / betalt sygefravær

I tilfælde af fravær fra arbejdet på grund af sygdom har medarbejdere ret til at modtage et beløb svarende til mindst lovpligtige sygedagpenge (4.355 kr. pr uge i 2019) fra arbejdsgiveren i de første 30 dages fravær. Som forudsætning skal en medarbejder have arbejdet mindst 74 timer de sidste otte uger. En medarbejder, der ikke opfylder ovenstående krav, er berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

For at få sygedagpenge fra kommunen skal en medarbejder have haft mindst 240 timers arbejde i 26 uger før uarbejdsdygtigheden begyndte og være i lønnet erhvervsuddannelse, fleksibel ansættelse hos en offentlig eller privat arbejdsgiver, være på arbejdsløshedsunderstøttelse eller netop have afsluttet en 18-måneders erhvervsuddannelse.

Funktionærer har ret til deres sædvanlige (fulde) vederlag under sygdom. Arbejdsgiverens pligt til at betale løn for funktionærer under sygdomsfravær er ikke begrænset til en bestemt periode. Det fortsætter, indtil arbejdet genoptages, eller en arbejdsgiver opsiger en syg medarbejder ved at medarbejderen får en måneds opsigelsesvarsel efter 120 dages sygefravær i en 12-måneders periode. Denne bestemmelse gælder kun, hvis medarbejderen er stadig sygemeldt, og arbejdsgiver har betalt fuld løn under sygefraværet.

De timelønnede er ikke berettiget til deres sædvanlige vederlag under sygdom, medmindre andet er aftalt i ansættelseskontrakten eller i den kollektiv overenskomst, men de har ret til sygedagpenge fra kommunen. Nogle kollektive overenskomster giver dog timelønnede deres fulde løn under hele eller dele af sygefraværet. I så fald kan en arbejdsgiver i slutningen af 30-dagesperioden modtage refusion fra kommunen svarende til størrelsen af lovbestemte sygedagpenge. Timelønnede, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, er kun berettiget til lovbestemte sygedagpenge.

Sygedagpenge fra kommunen udbetalt for en periode på højst 52 uger i en periode på 12 måneder. I visse tilfælde kan sygedagpenge udbetales ud over perioden på 52 uger.

Medarbejderne skal snarest muligt underrette arbejdsgiveren om deres sygdom. I tilfælde af sygdom på mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til, uden udgift for medarbejderen, at kræve yderligere oplysninger om varigheden af medarbejderens sygdom fra medarbejderens læge eller fra en specialist, valgt af medarbejderen. Hvis medarbejderen ikke overholder denne forpligtelse uden fyldestgørende grund, er arbejdsgiveren berettiget til at opsige ansættelsesforholdet uden varsel.

Arbejdsgiverne er forpligtet til inden for de første fire ugers fravær at afholde en sygefraværssamtale med medarbejdere for at finde ud af, hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet, og hvordan arbejdsgiveren kan hjælpe medarbejderen med at vende tilbage til arbejdet. Medarbejdere, der forventes at være fraværende i mere end otte uger, kan anmode om en plan for tilbagevenden til arbejdet, udarbejdet i fællesskab af arbejdsgiver og medarbejder, og planen skal hjælpe medarbejderen til hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdet.

Kilder: § 5-34 i Lov om sygedagpenge (LBK nr. 809 af 20. juni 2018), § 7 (4) i bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven); https://bm.dk/ydelser-satser/satser-for-2019/ 

Gratis lægehjælp

Enhver person med bopæl lovligt i Danmark har ret til sygehusbehandling, fødselshjælp og sygesikring. Udgifterne til almen og specialiseret pleje samt nogle udgifter til behandling hos tandlæger og fysioterapeuter er omfattet af den offentlige sygesikring.

Lægehjælp med et begrænset lægevalg er gratis for alle. Ellers skal patienten betale en del af udgifterne ved frit lægevalg. Lægehjælp omfatter generel lægehjælp, behandling hos en specialist, hospitalsindlæggelse på et offentligt hospital, tilskud fra 50 % (for årlige medicinudgifter fra 900 til 1.470 kr.) til 85 % (for årlige medicinudgifter på mere end 3.180 kr.) af omkostningerne for de fleste receptpligtige typer medicin, gratis fødselshjælp fra en jordemoder eller læge, hjemmesygepleje, kiropraktik, fysioterapi, en del tandpleje samt befordringsgodtgørelse for pensionister.

Sikkerhed i ansættelsen

Sikkerhed i ansættelsen for medarbejdere under sygefravær er dækket enten i henhold til en lov eller en kollektiv overenskomst eller en individuel ansættelseskontrakt. Funktionærer er dækket af funktionærloven, mens de timelønnede er dækket af kollektive overenskomster.

Sygefravær er lovligt forfald, medmindre funktionæren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed i ansættelsesperioden, eller hvis han/hun ved begyndelsen af ansættelsen svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom. Ved underskrivning af en ansættelseskontrakt med en funktionær kan man medtage en bestemmelse om, at funktionæren kan opsiges med en måneds varsel, hvis han/hun har fået løn under sygdom i i alt 120 dage inden for en periode på 12 på hinanden følgende måneder. Gyldigheden af denne bestemmelse er afhængig af, at den bliver anvendt umiddelbar ved udløbet af de 120 sygedage, og mens funktionæren endnu er syg, men bestemmelsens gyldighed påvirkes ikke af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at der er givet meddelelse.

I tråd med den ændrede lovgivning har arbejdsgiveren ret til at få indsigt i medarbejderens helbredsoplysninger, når vedkommende har ansøgt om sygedagpenge. Arbejdsgivere kan dog kun få begrænset adgang til medarbejderens helbredsoplysninger.

Kilder: §5 i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (nr. 1002 af 2017)

Forordninger om arbejde og sygdom

  • Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven) / Act on the Legal Relationship between Employers and Salaried Employee
  • Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring / Consolidated Act No. 278 of 14 March 2013 on Workers' Compensation
  • Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge / Consolidated Act No. 833 of 27 June 2014 on Sickness Benefits
Loading...