Database over Kollektive Overenskomster

New4

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION

Af 03-06-1991, senest ændret ved aftale af 19-06-2021

Revideret pr. 31. januar 2022

Alle beløb og honorarer er angivet i oktober 2021-niveau medmindre andet er anført.

KAPITEL I.

Forord og udviklingskontrakt

Parterne er enige om at arbejde på en revision af forord og udviklingskontrakt i løbet af overenskomstperioden.

KONTRAKTEN FOR ALMEN PRAKSIS

Som grundlæggende forudsætning er alment praktiserende læger selvstændigt erhvervsdrivende under en fælles kontrakt.

Overenskomsten for almen praksis kan betragtes som en kontrakt, som indgås mellem de to parter, og som beskriver indhold, vilkår, rammebetingelser og kvalitetsmål mv. for opgaveløsningen med udgangspunkt i de overordnede mål og visioner.

Denne kontrakt for almen praksis er opdelt i henholdsvis en langsigtet udviklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter overens-komstperioden.

Udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner for almen praksis som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for almen praksis, som parterne er enige om at understøtte via en fælles indsats. Udviklingsdelen sætter dagsordenen og forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle almen praksis på længere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen.

Reguleringsdelen indeholder de konkrete bestemmelser, der gælder for driften i almen praksis. Reguleringsdelen har til formål at implementere de overordnede mål og visioner for almen praksis, som er aftalt i udviklingsdelen, ved at fastsætte i detaljen opgaver, pligter og ansvar. Reguleringsdelen revideres løbende og genforhandles med aftalt tidsinterval.

DEN UDVIKLINGSORIENTEREDE DEL AF KONTRAKTEN FOR ALMEN PRAKSIS

1.Indledning

Almen praksis er hovedhjørnesten i det danske sundhedsvæsen og fungerer som et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud i lokalmiljøet.

I fremtidens sundhedsvæsen er almen praksis fortsat borgernes hyppigste kontakt og primære indgang til sundhedsvæsenet og udfylder roller som generalist, gatekeeper og tovholder. Almen praksis har dermed stor betydning for borgernes sundhed og for det samlede forløb på tværs af sektorgrænser.

Den generelt større efterspørgsel i befolk-ningen efter sundhedsydelser og sygehusenes stigende specialisering og centralisering vil ændre opgaveløsningen i almen praksis. Det er nødvendigt at sikre de tilstrækkelige ressourcer og den tilstrækkelige kapacitet, så almen praksis fortsat kan være en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen.

Almen praksis skal understøttes i den gode udvikling, der allerede er i gang, gennem en fortsat udvikling af faget almen medicin.

Det skal bl.a. ske gennem fokuseret kvalitetsudvikling, efteruddannelsestilbud, forskning, og organisationsudvikling. Det skal ligeledes ske gennem praksisplanudvalgene, som skal udarbejde praksisplaner for almen praksis. I den forbindelse vil et vigtigt fokusområde være at sikre større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, herunder patienter med psykiske lidelse, de ældre medicinske patienter samt patienter med kronisk sygdom.

En sådan udvikling og understøttelse af almen praksis vil samlet set bidrage til at opbygge en endnu stærkere faglig platform i almen praksis og gøre det attraktivt at arbejde i sektoren. Samtidig kan styrkelsen af kvaliteten, kapaciteten og rammerne om almen praksis medføre en ændring af balancen i forhold til det specialiserede sundhedsvæsen.

Visioner og målsætninger for udviklingen af almen praksis

Der er tre overordnede visioner for fremtidens almene praksis:

•En bæredygtig almen praksis, der fungerer effektivt som indgang til sundhedsvæsenet for alle borgere i alle dele af landet.

•En almen praksis, der varetager afsluttet behandling af de fleste almindeligt fore-kommende lidelser

•En almen praksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet og indgår i gensidigt forpligtende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.

Nedenfor beskrives de målsætninger, der skal bidrage til realisering af visionen.

2.Roller og opgaver i almen praksis

Almen praksis er oftest patienternes første møde med sundhedsvæsenet. Derfor er én af almen praksis’ store styrker et kontinuert kendskab til den enkelte patient. Almen praksis’ grundlæggende funktion er også i fremtiden selvstændig varetagelse af undersøgelse, vurdering og behandling af langt størstedelen af de symptomer, sygdomme og helbredsproblemer, som borgerne henvender sig til sundhedsvæsenet med.

Almen praksis er en del af et integreret sundhedsvæsen, og almen praksis skal fortsat udvikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæsen.

Almen praksis har fortsat en central placering som patienternes primære indgang og kontakt til sundhedsvæsenet og varetager effektivt rollerne som generalist, gatekeeper og tovholder. Der er nogle centrale udfordringer i forhold til de opgaver, som almen praksis forventes at varetage i de kommende år, som kan give behov for en ændret tilrettelæggelse af indsatsen hos de praktiserende læger. Dette vedrører blandt andet indsatsen over for patienter med kronisk sygdom, forebyggelsesindsatsen, akutberedskab samt behovet for at målrette almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov, jf. nedenfor.

Patienter med kronisk sygdom

Der er behov for en styrket indsats for patienter med kronisk sygdom.

Almen praksis varetager allerede i dag i vid udstrækning behandling og kontrol af patienter med kronisk sygdom. Der er faglig konsensus om, at almen praksis fortsat skal behandle denne patientgruppe i proaktive og planlagte forløb. Det indebærer bl.a., at almen praksis tager initiativ til at sikre en effektiv behandlingsindsats samt fremme af sine tilmeldte patienters sundhed. Redskaberne er bl.a. identifikation og registrering af kronikere samt brug af indkaldelser af patienterne.

Et væsentligt mål med udviklingen af kronikerindsatsen er at forebygge og dermed reducere patienternes behov for behandling i det specialiserede sundhedsvæsen samt i øvrigt at styrke patienternes evne til egenomsorg. Almen praksis fokuserer derfor endvidere på egenomsorg og patientrettet forebyggelse.

Program for KOL og diabetes type 2 i almen praksis og centrale og regionale forløbsprogrammer vil udgøre rammerne for kronikeromsorgen, og efterhånden vil en større del af behandlingsindsatsen overfor patienter med kronisk sygdom blive placeret i almen praksis.

Den styrkede indsats muliggøres bl.a. ved øget og målrettet inddragelse af prak-sispersonale, fokus på effektiv arbejdstilret-telæggelse samt fokus på aktiv dialog om patienten med relevante aktører.

Almen praksis har mulighed for at understøtte proaktive og planlagte forløb på grundlag af systematisk dokumentation af de kliniske aktiviteter, kvaliteten og henvisningsadfærden i regi af den enkelte praksis og i forhold til den enkelte patient.

Rammerne for samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen har også betydning. Målet er, at alle parter følger fælles, faglige retningslinjer og aftaler for samarbejde og arbejdsdeling på tværs i sundhedsvæsenet.

Forebyggelse

Forebyggelsesindsatsen i almen praksis målrettes.

Det er en grundlæggende udfordring at styrke forebyggelsesindsatsen i det samlede sundhedsvæsen som en væsentlig del af både forebyggelsen af livsstilssygdomme og af behandlingen af patienter med kronisk sygdom, herunder forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.

Kommunerne varetager den forebyggende indsats i form af f.eks. rygestoptilbud, træningstilbud og generel patientuddannelse, mens almen praksis’ ressourcer målrettes mod den medicinsk forebyggende indsats, identifikation af forebyggelsesbehov, indledende motiverende samtale og henvisning til kommunale sundheds- og akuttilbud.

Akutberedskab

De praktiserende læger varetager en stor del af de akutte opgaver i dagtiden og i vagttiden.

Udviklingen i sundhedsvæsenet med en stigende specialisering og centralisering af sygehusvæsenet samt geografiske forskelle i og mellem regionerne medfører behov for nyvurdering af opgavefordeling og struktur i sundhedsvæsenets akutfunktion.

En ændret inddragelse af almen praksis i akutberedskabet vil ske under hensyntagen til almen praksis’ kapacitet. Det skal endvidere sikres, at de praktiserende læger har de nødvendige faglige kompetencer.

Almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov

Med praksisplanudvalgene og praksisplanerne er det sigtet, at samarbejdet om en række decentrale opgaver vedr. almen praksis, her-under gensidig tilgængelighed fastlægges lokalt. Dette vil sikre, at opgaverne tilrettelægges og løses så de flugter med de lokale behov, så der skabes bedre sammenhæng og koordination i sundhedsindsatsen i feltet mellem de praktiserende læger og regioner og kommuner.

Der vil dog fortsat ske en central fastlæggelse af de overordnede rammer for almen praksis. Dels kan der være hensyn til at sikre ensartethed i serviceniveau og i forhold til de ydelser, som en borger kan forvente at modtage, uanset hvilken region borgeren er bosat i. Dels vil der være kerneopgaver i forhold til visitation og behandling mv. af patienter, som almen praksis hensigtsmæssigt varetager, uanset region; og dermed kerneydelser, der med fordel omfattes af en landsdækkende overenskomst. Almen praksis følger centralt fastsatte faglige retningslinjer/principper og forløbsprogrammer, fx fra Sundhedsstyrelsen.

3.Samspil

Mange patientforløb går på tværs af almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Det er en grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen at sikre effektive og sammenhængende patientforløb. Det er også en grundlæggende udfordring at sikre, at behandlingen sker på laveste, effektive omsorgsniveau. Det er til gavn for patienterne, og det sikrer den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen.

Regioner og kommuner skal samarbejde med almen praksis om at understøtte udviklingen af almen praksis i tæt sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. Dette kan blandt andet ske i regi af praksisplanerne.

Det skal sikres, at der er et godt samspil mellem almen praksis, det specialiserede regionale sygehusvæsen, det kommunale sundhedsvæsen og den øvrige praksissektor.

Da de fleste behandlingsforløb starter i almen praksis, er det væsentligt, at alle aktører tager gensidige hensyn, når der foretages planlægning i forhold til sammenhængende patientforløb, herunder forløbsprogrammer. Formålet er, at de praktiserende læger kan bidrage til fastlæggelsen af deres egen rolle i samarbejdet og arbejdsdelingen og sikre, at der fastlægges procedurer, som er afstemte med arbejdsgangen i almen praksis, og med de myndigheder der agerer på vegne af borgere, der ikke selv kan henvende sig eller komme i kontakt med lægen.

Som en basal del af sektorens funktion indgår almen praksis i et forpligtende samarbejde og arbejdsdeling i forhold til sygehusvæsenet, den øvrige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Dette gælder både samarbejdet med myndighederne om planlægning, administration mv. og samarbejdet om patientforløb. Det er en gensidig forpligtelse, der også stiller krav til det øvrige sundhedsvæsen.

Almen praksis følger retningslinjer og aftaler mv. om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som forudsættes varetaget af almen praksis i medfør af det centrale aftalekompleks, praksisplanerne og underliggende aftaler i medfør af prak-sisplanerne, når almen praksis samarbejder med det omgivende sundhedsvæsen om enkeltpatienter og patientgrupper. Fx i forhold til pakkeforløb for kræft- eller hjertepatienter, retningslinjer for ambulant udredning i sygehusvæsenet, forløbsprogrammer for kronisk sygdom og sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne i regionen.

Samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen er styrket, bl.a. ved at der er nedsat kommunalt-lægelige udvalg i alle kommuner. Udvalgene sætter rammen for dialog og initiativer om de lokale sundhedsmæssige problemstillinger, som vedrører kommunerne og lægerne.

Samtidig sker der en målrettet brug af dialogbaserede redskaber, bl.a. i forhold til praksiskonsulentordningerne, med henblik på at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen og styrke implementering af de centralt og decentralt aftalte tiltag. Det er afgørende, at praksiskonsulentens opgaver, ansvar og rolle er konkret beskrevet.

Dialogen om hvilke rammer og redskaber regioner og kommuner kan stille til rådighed for at understøtte almen praksis i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen finder blandt andet sted i praksisplanudvalgene.

Redskaberne er bl.a. let tilgængelige og overskuelig information om placering af de enkelte specialer på sygehusene, adgangen til patientvejledere, oversigter over henvis-ningsmuligheder i sygehusvæsenet samt kommunale sundhedstilbud.

Det er hensigtsmæssigt, at almen praksis er i stand til at færdigudrede og færdigbehandle så mange patienter som muligt. I nogle tilfælde har almen praksis behov for sundhedsfaglig specialistrådgivning, før der kan foretages en endelig udredning. For at optimere patientbehandlingen i almen praksis frem for at viderehenvise til sygehusbehandling, kan der derfor være behov for sparring og supervision med sygehuslæger. Det kan f.eks. være i form af telefonisk kontakt, mailsparring og telekonference.

Et andet redskab kan være, at almen praksis får mulighed for rekvisition af diagnostiske undersøgelser. Det giver almen praksis mulighed for at færdigudrede patienten i stedet for at henvise patienten til udredning på sygehuset. For de enkelte diagnostiske undersøgelser skal der aftales regionale kriterier for, hvilke og hvornår de kan rekvireres af almen praksis.

Der er samtidig en gensidig forpligtelse til i relevante tilfælde at sørge for hurtig og fyldestgørende kommunikation mellem de relevante parter i sundhedsvæsenet.

Regioner og kommuner sørger f.eks. for hurtig, kort og relevant orientering af den praktiserende læge, når patienterne har været i kontakt med sygehusvæsenet eller kommunale sundhedstilbud, og de praktiserende læger sørger for hurtig og fyldestgørende orientering i relevante tilfælde, når borgerne har været tilset af en læge.

Også på andre områder er det vigtigt, at aktørerne i sundhedsvæsenet (sygehusene, almen praksis og kommunerne) udfylder deres rolle, f.eks. i forhold til dosisdispensering.

4.Lægedækning, organisering og kapacitet

Med almen praksis som en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig kapacitet og en effektiv ressourceanvendelse i sektoren, så almen praksis kan løfte fremtidens opgaver.

Det er nødvendigt at sikre lægedækning i alle dele af landet, så alle borgere har mulighed for at blive tilmeldt en alment praktiserende læge eller praksis. Borgerne skal samtidig have reelle valgmuligheder, når de vælger læge eller praksis.

Det er efter sundhedsloven regionernes forpligtelse at tilvejebringe og sikre tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner, herunder almen praksis.

Sikring af lægedækning er et fælles problem for parterne. Dette indebærer blandt andet, at de regionale parter bør informere hinanden i god tid, før mulige lægedækningsproblemer opstår.

Rekruttering og fastholdelse af læger og praksispersonale i sektoren skal fremmes. Rekruttering handler om at fremme den faglige udvikling og arbejdsmiljøet, så det fortsat er fagligt udfordrende at arbejde i almen praksis. Fastholdelse handler om at gøre det attraktivt at blive længere i sektoren og dermed udsætte tidspunktet for erhvervsophør.

Flerlægepraksis skal udbredes, idet behovet for at bevare muligheden for at drive solopraksis i fremtiden samtidig anerkendes.

Det er desuden nødvendigt at øge kapacitet og effektiv ressourceanvendelse i almen praksis ved øget og målrettet anvendelse af praksispersonale samt målrettet ledelse og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis. Målet er at sikre øget kapacitet og lægedækning samt imødekomme øget efterspørgsel efter sundhedsydelser bl.a. som følge af ændringer i befolkningens alderssammensætning.

5.Kvalitet, kompetenceudvikling, forskning, service og IT

Almen praksis har fokus på faglige og organi-satoriske aspekter af kvaliteten i det daglige arbejde i praksis og patienternes oplevelse af almen praksis.

Almen praksis arbejder systematisk med at fastholde og udvikle en høj kvalitet i ydelserne i almen praksis, og det sker i samspil med det øvrige sundhedsvæsen. Alle praksis er involveret i kvalitetsudvikling som en integreret del af det daglige arbejde i praksis, og med implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel i almen praksis er de praktiserende læger introduceret til et redskab til at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling.

Fremadrettet skal data fra patienttilfreds- hedsundersøgelser anvendes i den enkelte praksis’ arbejde med løbende at udvikle kva-liteten. Kvalitetsdata fra datafangst i almen praksis skal ligeledes medvirke til at styrke kvaliteten af det sundhedstilbud, der tilbydes patienterne og samtidig give forskningen mulighed for at analysere data fra hele sund-hedsvæsenet. Det er vigtig viden i forhold til at kunne planlægge sammenhængende patientforløb. Kvalitetsdata fra almen praksis kan samtidig være med til at sikre en større grad af gennemsigtighed i sundhedsvæsenet. Offentliggørelse af kvalitetsdata skal ikke kunne identificere den enkelte patient, læge eller praksis.

Kompetenceudvikling i almen praksis i form af efteruddannelse er ligeledes et vigtigt element i kvalitetsudviklingen i den enkelte praksis. Dygtige og veluddannede praktiserende læger er en forudsætning for en høj faglig kvalitet i patientbehandlingen i almen praksis, og efteruddannelse skal bidrage til, at lægerne har opdaterede kompetencer indenfor den nyeste viden og evidens.

Almen praksis holder sig fagligt ajour og anvender accepterede og tidssvarende metoder og tekniske løsninger ved udredning, behandling og opfølgning.

Service

Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt med almen praksis. Det gælder også i de situationer, hvor en pårørende eller kommune henvender sig på vegne af en borger, der ikke selv er i stand til at henvende sig til lægen. Der er flere veje til at sikre en god tilgængelighed. Det bliver en opgave for praksisplanudvalgene at medvirke til en fortsat god tilgængelighed. En god service og tilgængelighed vises blandt andet ved, at der gennem praksisdeklarationerne skabes gennemsigtighed overfor omverdenen omkring, hvilken service den enkelte praksis tilbyder.

IT

At drive en effektiv praksis i tæt samarbejde med det omgivende sundhedsvæsen og patienterne kræver, at informationsteknologi bruges aktivt. IT er også en forudsætning for, at praksis kan arbejde med databaseret kvalitetsudvikling og have adgang til opdateret faglig viden og beslutningsstøtte. IT skal bruges stadigt mere aktivt i almen praksis og i kommunikation med patienter og det øvrige sundhedsvæsen, og nye teknologiske mulighedertages løbende i brug.

På medicinområdet udgør implementeringen af Fælles Medicinkort (FMK) en udvikling, der har til formål at minimere fejl og utilsigtede hændelser. Anvendelsen af FMK forventes at styrke sikkerheden omkring medicinhåndtering, især hos patienter der modtager mange præparater. En effektiv implementering af FMK betyder, at almen praksis orienterer sig via det overblik, som medicinkortet giver. Tilrettelæggelsen af dele af opfølgningen laves lokalt som del af praksisplanerne.

Forskning

Det er vigtigt, at der forskes i og om almen praksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gennem kompetence- og kvalitetsudvikling. Det er derfor væsentligt at sikre sammenhæng mellem forskning, kvali-tetsudvikling og kompetenceudvikling.

KAPITEL II.

Generelt om overenskomsten

§ 1Overenskomstens parter og overenskomstområdet

Stk. 1.

Denne overenskomst vedrørende almen praksis er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Stk. 2.

Overenskomsten vedrører gruppe 1-sikrede borgere og omfatter vederlagsfri sygdomsbehandling og forebyggende arbejde i henhold til sundhedsloven. Gruppe 1-sikrede borgere betegnes i det følgende ”patienter”.

Stk. 3.

Overenskomsten omfatter, i det omfang det er fastsat i de enkelte bestemmelser, behandling af andre patienter end de i stk. 2 nævnte.

KAPITEL III.

Planlægning og lægedækning

§ 2Årlig lægedækningsberegning

Stk. 1.

Der foretages en årlig fastsættelse af læge-dækningen. Formålet hermed er at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Resultatet af lægedækningsberegningen sendes til samarbejdsudvalget til orientering og til Praksisplansudvalget med henblik på, at resultatet kan indgå i udvalgets arbejde.

Stk. 2.

Lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i en af regionen foretaget høring af alle eksisterende praksis i regionen. Den nærmere fremgangsmåde for høringen fremgår af stk. 3-5.

Stk. 3.

Alle praksis spørges én gang årligt inden 1. oktober om, hvor mange patienter de højst ønsker tilmeldt. Praksis som allerede har lukket for patienttilgang, er også omfattet af høringen, idet disse praksis spørges, om der er sket ændringer i deres forhold som medfører, at de har mulighed for at påtage sig yderligere patienter. Også delepraksis er omfattet af høringen, idet disse praksis spørges om, hvorvidt de ville kunne påtage sig patienter ud over det antal, der er fastsat som mindstegrænse ved tildelingen af delepraksistilladelse. Høringen har til formål at synliggøre en uudnyttet behandlingskapacitet, som kan inddrages i planlægningen.

Stk. 4.

I forbindelse med den årlige høring skal eksisterende praksis gives mulighed for at oplyse, hvorvidt de har ønsker om at udvide med ekstra lægekapacitet, og om de har ønsker om at flytte eller lægge deres praksis sammen med andre praksis samt eventuelle andre relevante oplysninger, som kan give et nuanceret grundlag for tilrettelæggelsen af det samlede almen lægeudbud i regionen.

Stk. 5.

Praksis kan ikke melde ind med et lavere antal end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttilgang ved et lavere antal, jf. § 14, stk. 2 og 3. Delepraksis kan ikke melde ind med et lavere antal patienter end det antal, der er fastsat som mindstegrænse ved tildelingen af delepraksistilladelse. Besvarelserne af høringen anses ikke for bindende tilsagn, idet der kan opstå situationer, hvor en praksis får behov for at lukke for patienttilgang ved et lavere patientantal end det indmeldte.

Stk. 6.

Resultatet af den i stk. 2-5 anførte høring sammenholdes med det samlede antal patienter i regionen pr. 1. oktober, den geografiske spredning af læger og patienter og andre relevante forhold, herunder en vurdering af udviklingen i arbejdsmængden i almen praksis. Kapacitet tilvejebragt ved etablering af regionsdrevne klinikker og evt. private aktører jf. sundhedsloven § 227, stk. 3, 5 og 6, indgår ved vurderingen.

§ 3 Regionens orienterings-forpligtelse

Stk. 1.

Regionen orienterer Samarbejdsudvalget, såfremt regionen planlægger at:

a) udløse nye ydernumre

b) dispensere fra at en ledig kapacitet efter ét år falder tilbage til regionen.

c) opføre offentligt ejede lægehuse

d) udbyde drift af praksis

e) etablere en regionsklinik

Stk. 2.

Såfremt regionen beslutter, at der skal opføres et offentligt ejet lægehus, søger regionen inden opførelsen dialog med almen praksis i lokalområdet. Dialogen kan bl.a. omhandle eventuelle ønsker til indretning mv.

§ 4 Flytning

Stk. 1.

Læger, der ønsker at flytte praksis, skal, jf. sundhedslovens § 57b, stk. 2, indhente regionens godkendelse. Regionen skal godkende flytninger, som ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne.

§ 5 Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet

Stk. 1.

Regionen kan i særlige tilfælde begrundet i praksisplanen og/eller hensynet til lægedæk-ningen i et lokalområde gøre tildeling af et ydernummer betinget af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Det indebærer, at lægekapaciteten bliver koblet til en bestemt fysisk lokalitet (matrikelnummer). Betingelsen kan alene stilles i tilfælde, hvor den pågældende praksis drives fra lokaler, som region eller kommune har indrettet og står som udlejer af.

Stk. 2.

Regionen kan godkende andre flytninger, hvis der foreligger særlige omstændigheder. F.eks. flytning af en ifølge praksisplanen matrikelbunden lægekapacitet som følge af en opsplitning af kompagniskab eller ophør i samarbejdspraksis.

§ 6 Praksisudvikling

Stk. 1.

Regionerne etablerer tilbud til læger, der ønsker at etablere større praksis og/eller udvikle deres praksisdrift. Der henvises til det som bilag 14 optrykte protokollat.

KAPITEL IV.

Vilkår for praksisdrift

NEDSÆTTELSE I ALMEN PRAKSIS OG KRAV TIL LÆGEN

§ 7 Autorisationskrav for alment praktiserende læger

Stk. 1.

Ret til at påtage sig praksis i henhold til denne overenskomst har læger, der har Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin.

Stk. 2.

Læger der på baggrund af tidligere regler praktiserer efter overenskomsten, uden at være speciallæger i almen medicin, er berettiget til at fortsætte hermed.

Stk. 3.

Klinikken skal overfor regionen, samt i praksisdeklarationen, oplyse, hvilke læger der har fast daglig virke i klinikken. Det er de navngivne læger, som borgerne skal kunne forvente at møde i klinikken, der skal oplyses om.

§ 8 Nedsættelse i almen praksis

Stk. 1.

En læge, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge i henhold til overens-komsten, og som opfylder kravene i § 7, skal sende en blanket (Tilmelding/Ændringer til yderregisteret/Praksisdeklaration) til PLO. Lægen skal overfor PLO dokumentere at have enten overtaget en eksisterende praksis/praksisdel eller af regionen/Samarbejdsudvalget fået tildelt ret til nedsættelse. Lægen skal sammen med blanketten indsende dokumentation for, at lægen opfylder betingelserne i § 7. Opfylder lægen betingelserne, sender PLO meddelelse herom til regionen. Nedsættelsen sker med virkning fra den 1. i en måned.

Stk. 2.

Det er ikke muligt at eje et ydenummer uden at have hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for egen klinik/egne klinikker. Ansvaret for at overenskomsten overholdes, ligger hos den læge, som ejer ydernummeret.

Stk. 3.

Det er en forudsætning for, at en læge kan nedsætte sig og praktisere efter overenskomsten, at lægen kan fremvise en børneattest uden alvorlige anmærkninger af relevans for arbejdet i almen praksis. Er dette ikke tilfældet, må lægen ikke praktisere efter overenskomsten. Børneattest er påkrævet ved køb af klinik med eksisterende ydernummer, etablering af delepraksis, satellitpraksis, ydernummer på licens eller ved tildeling af nyt ydernummer fra regionen.

Stk. 4.

Forud for erhvervelse af praksis retter lægen henvendelse til regionen, som på lægens fuldmagt indhenter børneattest. Regionen træffer afgørelse om, hvorvidt en børneat- test er påtegnet alvorlige anmærkninger af relevans for at virke under overenskomsten. Afgørelsen meddeles lægen, som ved regionens godkendelse nu kan erhverve en praksis.

Stk. 5.

Læger, der tilmelder sig overenskomsten, har pligt til at holde sig orienteret om overens-komstens bestemmelser og administrationen heraf. Der tilbydes efter behov kurser og lignende vedrørende overenskomstens bestemmelser og administrationen heraf. Nye læger har pligt til at deltage i et kursus. Samarbejdsudvalget aftaler, hvorledes kur- sustilbuddet skal sikres.

Stk. 6.

Læger der har ansættelse ved sygehus, klinikker, laboratorier eller lignende, kan ikke drive almen praksis efter denne overenskomst, medmindre der gives dispensation hertil af Samarbejdsudvalget.

Stk. 7.

En læge der ønsker at overdrage sin praksis/ praksisdel har ret til at overdrage praksis/ praksisdelen til en læge, der opfylder de i § 7, stk. 1-2 anførte autorisationskrav.

Stk. 8.

Regionen skal bekræfte, at lægens nedsættelse opfylder betingelserne i stk. 1-7, og giver lægen og PLO besked herom.

Nedsættelsen skal ske med virkning fra den 1. i en måned.

Stk. 9.

Læger der indgår kompagniskab, skal gennem PLO meddele dette til den region, hvor konsultationsstedet er beliggende. Lægerne skal endvidere gennem PLO give meddelelse om ændringer i kompagniskabets sammensætning samt, når en ansat speciallæge tiltræder eller fratræder. Ændringerne meddeles i god tid.

Stk. 10.

Læger, der udfører lægearbejde efter denne overenskomst, har pligt til at tegne en læ-geansvarsforsikring. Læger, der deltager i en vagtordning med et vagtydernummer, jf. § 40, stk. 7, skal tilsvarende have tegnet en lægeansvarsforsikring.

PRAKSISFORMER OG SELSKABSKONSTRUKTION

§ 9 Praksisformer

Stk. 1.

Almen praksis kan i henhold til denne over-enskomst drives som enkeltmandspraksis eller kompagniskabspraksis. Begge praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis eller netværkspraksis.

a)Ved enkeltmandspraksis forstås: Praksis der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fællesskab med andre læger om patienter og økonomi.

b)Ved kompagniskabspraksis forstås: Praksis der drives af to eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale.

Stk. 2.

Den enkelte læge/praksis vælger selv, om praksis drives som personligt ejet virksomhed eller som alment lægeselskab.

Stk. 3.

Ved alment lægeselskab forstås praksis, der drives af en eller flere læger, der har tiltrådt overenskomsten, jf. § 8, og som er ansat i et anpartsselskab, aktieselskab eller andet selskab. Selskabets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 10.

Stk. 4.

Anparterne/aktierne i et alment lægeselskab kan ejes af et holdingselskab. Holdingselskabets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 10.

Stk. 5.

Almen praksis kan kun udøves i forbindelse med ét konsultationssted, medmindre regionen har givet en praksis tilladelse til satellitpraksis, jf. § 11, eller en læge har erhvervet flere ydernumre til drift på andre praksisadresser, jf. stk. 6.

Stk. 6.

En praksis kan erhverve/opkøbe yderligere lægekapaciteter fra regionen, når regionen opslår ledige kapaciteter, eller opkøbe og med regionens godkendelse flytte kapacitet fra en anden lægepraksis, jf. § 4. Ansættelse af speciallæger almen medicin i fast stilling i de ekstra kapaciteter skal følge § 24.

Stk. 7.

Af sundhedslovens § 227, stk. 2, jf. Lovbe-kendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 som ændret ved lov nr. 1374 af 4. december 2017, fremgår, at ydernumre fra praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer1, kan overdrages til regionsrådet og til læger2. Endvidere fremgår, at regionsrådet kan sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. Sundhedslovens § 60, stk. 1. Salg af ydernumre, jf. Sundhedslovens § 227, stk. 2, 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet i henhold til 1. og 2. pkt.

NOTE til § 9, stk. 1:

Samarbejdspraksis er:

Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale.

Netværkspraksis er:

Praksis der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde. Der er ikke lokalefællesskab. Der er helt eller delvist fællesskab om klinikperso-nale og/eller fællesskab om klinikudstyr/instru- menter. De læger, der indgår i en netværkspraksis, fungerer som stedfortræder for hinanden i tilfælde af sygdom, ferie og andet fravær. Læger i en netværkspraksis er ikke afskåret fra tillige at indgå aftaler med læger uden for netværket om at være stedfortræder, eksempelvis hvis der i et konkret tilfælde ikke er en læge inden for netværket, som har mulighed for at passe den fraværende læges patienter.

§ 10 Almen praksis i selskabsform

Stk. 1.

Læger der udøver almen praksis i selskabsform er personligt forpligtede efter overenskomstens almindelige bestemmelser, ligesom det er den enkelte praktiserende læge, der personligt skal til- eller fratræde overenskomsten.

Stk. 2.

Ved et alment lægeselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive almen praksis. Ved et holdingselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at eje anparterne/aktierne i et alment lægeselskab.

Stk. 3.

PLO kan kun godkende vedtægter for almene lægeselskaber og holdingselskaber, der opfylder de nedenfor under pkt. 1-8 anførte krav. Såfremt andet ikke fremgår, gælder kravene både for almene lægeselskaber og holdingselskaber.

1.Et alment lægeselskab skal indeholde be-tegnelsen ”alment praktiserende læge(r)”.

2.Et alment lægeselskabs formål skal beskrives som drift af almen lægepraksis. Et holdingselskabs formål skal beskrives som at eje anparter/aktier i et alment lægeselskab.

3.Hele indskudskapitalen i et alment læge-selskab skal tilhøre:

a)læger, der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomst om almen praksis i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 1.

eller

b)et eller flere holdingselskaber.

4.I et holdingselskab skal indskudskapitalen ejes 100 % af en eller flere læger, der er tilmeldt overenskomsten i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 1 og som er ansat i det almene lægeselskab, som holdingselskabet ejer anparter/aktier i.

5.I tilfælde af en læges død kan dennes andel af indskudskapitalen dog ejes af boet i den periode, der er nævnt i § 18, stk. 2.

6.Den stemmeret der er knyttet til indskud-skapitalen, kan kun udøves af ejeren per-sonligt eller ved fuldmægtig. En pant- eller udlægshaver kan ikke udøve stemmeret.

7.Kun læger der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomsten i overensstemmelse med reglerne i § 8, stk. 1, kan være medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion.

8.Et alment lægeselskab skal respektere de ansatte lægers personlige ansvar for at overholde overenskomstens almindelige bestemmelser, jf. stk. 1. Der gøres herved ingen indskrænkninger i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.

Stk. 4.

Selskabets vedtægter skal på forlangende være tilgængelige for PLO og RLTN samt vedkommende region, og der skal til enhver tid kunne forlanges attestation fra selskabet om dets ejerforhold.

Stk. 5.

Et alment lægeselskab kan ikke afkræve eller modtage honorar, der baseres på overens-komsten, medmindre selskabets vedtægter samt vedtægterne for et eventuelt holdingselskab er godkendt af PLO. Regionen har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.

Stk. 6.

PLO meddeler regionen, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende alment lægeselskab og eventuelt holdingselskab.

NOTE til § 10, stk. 3, pkt. 7:

I enkeltmandspraksis kan generalforsamlingen dog i en periode på maksimalt 12 måneder, efter en direktør er fratrådt på grund af alvorlig sygdom, ansætte en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. I tilfælde af, at direktøren i et enkeltmandsselskab afgår ved døden, kan der i den periode, hvor boet i henhold til § 18, stk. 2 kan eje indskudskapitalen, ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. Den samlede periode, hvor der på grund af sygdom og dødsfald ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav, kan ikke overstige 18 måneder.

§ 11 Satellitpraksis

Stk. 1.

Regionen kan give en praksis tilladelse til etablering af en satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted.

Stk. 2.

Satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og ikke en selvstændig praksis i forhold til overenskomsten. Dog gælder de almindelige regler om flytning og nedlæggelse af praksis også for flytning og nedlæggelse af satellitpraksis, medmindre andet aftales.

Stk. 3.

Der kan aftales indskrænket åbningstid i satellitpraksis afhængig af behov og tildelt lægekapacitet. Hvis satellitpraksis har lukket i dagtiden, har de tilmeldte patienter ret til almen lægehjælp fra det primære konsulta-tionssted. Lægen er forpligtet efter overens-komstens bestemmelser, uanset hvor praksis udøves.

Stk. 4.

Muligheden for at sikre lægedækning i et lokalområde via etablering af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen.

§ 12 Ydernumre på licens

Stk. 1.

Et ydernummer kan tildeles en læge personligt uden mulighed for videresalg. Muligheden betegnes ”ydernummer på licens”. Regionen kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådighed for lægen. Lægen driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag efter de konkrete omstændigheder.

Stk. 2.

Lægen kan meddele ophør i praksis med et varsel på 6 måneder, hvorefter ydernummeret tilfalder regionen.

Stk. 3.

Lægen kan overtage praksis på sædvanlige ejervilkår efter nærmere aftale med regionen om værdiansættelse, overtagelse m.v.

§ 13 Delepraksis

Stk. 1.

Hensynet til læger med behov for nedsat ar-bejdsmængde i almen praksis kan tilgodeses via delepraksis. Delepraksis indebærer, at der optages en ekstra læge som delekompag- non eller som ansat i praksis i forhold til den eller de tildelte lægekapaciteter. Den ekstra læge skal overholde betingelserne i § 8, stk. 1-7.

Stk. 2.

Tilladelse til delepraksis meddeles af Samarbejdsudvalget ved behov for aflastning, når:

•den praktiserende læge er kronisk syg eller alvorligt syg

•der er alvorlig sygdom i lægens nære familie

•den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner så som undervisning, konsulentarbejde eller fagpolitisk arbejde i minimum ti timer pr. uge.

Stk. 3.

Delepraksistilladelse kan gives til eksisterende praksis eller til læger, som ønsker at erhverve en praksis med henblik på at drive den som delepraksis.

Samarbejdsudvalget drøfter patientka-paciteten i ansøgerens/ansøgernes praksis før og efter evt. tilladelse til delepraksis. Samarbejdsudvalget kan på baggrund af de konkrete forhold gøre delepraksistilladelsen betinget af en mindste patientkapacitet, som den pågældende delepraksis forpligter sig til at tilbyde i forbindelse med den årlige fastsættelse af lægedækningen i området. Delepraksis kan ikke anmode om at få lukket for patienttilgangen ved et lavere patientantal end denne mindste patientkapacitet.

Samarbejdsudvalget kan pålægge praksis en lukkegrænse i form af et loft over det maksimale patientantal, den pågældende delepraksis kan få tilmeldt. Pålagt lukkegrænse skal kunne begrundes i hensynet til de øvrige praksis i områder, hvor der ikke mangler lægekapacitet.

Stk. 4.

Tilladelse til etablering af delepraksis er en personlig ordning, jf. dog stk. 5. Når dén hvis forhold har begrundet tilladelse til delepraksis, udtræder af praksis, bortfalder delepraksistilladelsen. Tilladelsen bortfalder endvidere senest to år efter at forholdet, som begrundede tilladelsen ikke længere er til stede. Ovenstående er gældende for tilladelser givet fra den 1. september 2014. Se § 21 om ophør i delepraksis.

Stk. 5.

I lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen har såvel eksisterende som nye praksis ret til at etablere delepraksis i en tidsbegrænset periode på op til seks år. Klinikken, som har praksisadresse i et lægedækningstruet område i henhold til praksisplanen, meddeler PLO datoen for påbegyndelse af delepraksis. PLO orienterer regionen. Mindstekapaciteten i praksis fastlægges til det patientantal, som er tilmeldt i praksis på tidspunktet for ikrafttrædelse.

Stk. 6.

Lægen som driver praksis i lægedæk-ningstruede områder, og som har etableret delepraksis efter stk. 5, har i forlængelse af den seks-årige periode ret til at få tilført en ekstra lægekapacitet, når perioden for delepraksis udløber. Lægen meddeler regionen seks måneder inden udløb af delepraksistilladelsen, at man ønsker tildeling af en ekstra lægekapacitet, og angiver hurtigst muligt navn på lægen, der skal udfylde lægekapaciteten.

Stk. 7.

Fornyet deletilladelse efter seks år, jf. stk. 4, sker på vilkår, som for ikke-lægedækning- struede områder, jf. stk. 2, 3 og 4.

Stk. 8.

Læger over 62,5 år, der har klinik i et lægedækningstruet område iht. prak-sisplanen, har ved udløb af det sjette år efter etablering af delepraksis, ret til at forlænge delepraksis i indtil yderligere seks år. Ordningen er personlig og kan ikke overdrages.

NOTE til § 13, stk. 5 og 6:

Praksis’ geografiske beliggenhed i et læge-dækningstruet område på aftaletidspunktet, hvor lægen meddeler delepraksis til PLO med en navngiven delelæge, er afgørende for retten til delepraksis. Delepraksis skal være etableret senest seks måneder efter aftale-tidspunktet.

NOTE TIL § 13, stk. 8

Aldersgrænsen på 62,5 år er defineret ved pensionsalderen for personer født mellem 1.1.1954 og 30.6.1954 minus tre år. Alders-grænsen hæves løbende med udgangspunkt i udviklingen i pensionsalderen minus tre år afhængig af lægens fødselstidspunkt.

TILMELDING AF PATIENTER

§ 14 Praksisstørrelse

Stk. 1.

En praksis der som minimum har 1.600 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, har ret til straks at få lukket for tilgang.

Såfremt patienters mulighed for et frit lægevalg må antages at ville blive urimeligt forringet ved lukningen, kan regionen gøre spørgsmålet om tilladelse til lukning for tilgang til genstand for forhandling i Samarbejdsudvalget.

Stk. 2.

Praksis som har færre end 1.600 tilmeldte patienter pr. lægekapacitet, men hvis prak-sisarbejde som følge af mængden af gruppe 2-sikrede, beskæftigelse som bedriftslæge, kommunallæge eller tilsvarende som af Samarbejdsudvalget bedømmes til at svare til en normal praksis med minimum 1.600 tilmeldte pr. lægekapacitet, ligestilles med de i stk. 1 nævnte praksis.

Stk. 3.

Praksis der af særlige grunde ønsker et lavere antal tilmeldte patienter pr. lægekapacitet end 1.600, kan søge Samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal patienter, dog ikke under 538. Ansøgning fra læger, der er fyldt 60 år, yngre ny-rekrutterede læger eller læger, som i minimum seks timer om ugen har bibeskæftigelse med undervisning/ konsulentjob/fagpolitisk arbejde bør så vidt muligt imødekommes. Hvis lukning må anses for at forringe patienternes valgmulighed urimeligt, kan samarbejdsudvalget give tilladelse til selektiv lukning.

Ved urimelig forringelse forstås bl.a., at patienter ikke har adgang til at vælge mellem mindst to praksis inden for en afstand på 15 km fra deres bopæl. Ved selektiv lukning forstås, at der fortsat kan tilmeldes patienter fra et nærmere defineret geografisk område, eller patienter der flytter til området, men at praksis i øvrigt er lukket for patienttilgang.

Stk. 4.

Regionen og PLO-regionalt kan, hvor der foreligger særlige grunde, tage spørgsmålet om lukning for tilgang til praksis op til afgørelse i Samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

Praksis der har lukket for tilgang af patienter, får automatisk på ny åbnet for tilgang, når antal tilmeldte patienter falder til under 1.550 pr. lægekapacitet eller det andet antal, der i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde måtte være fastsat. Når patientantallet på ny når en aftalt lukkegrænse, jf. stk. 1-3, lukker regionen automatisk for tilgang.

Stk. 6.

En praksis der har lukket for tilgang efter stk. 1-3, kan på ny få åbnet for tilgang senest med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned. I forbindelse med åbning for tilgang kan lægen vælge at tilkendegive, hvor mange patienter praksis højst ønsker tilmeldt i alt, før praksis igen lukkes for tilgang. Der kan dog ikke tilkendegives lukning ved et lavere antal end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttilgang ved et lavere antal, jf. stk. 1 eller 3. Der skal sædvanligvis som minimum åbnes for tilmelding af 100 patienter.

§ 15 Øvre lukkegrænse

Stk. 1.

Hvis en praksis har 2.700 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, skal der søges om Samarbejdsudvalgets godkendelse af fortsat at have åben for patienttilgang. Samarbejdsudvalget giver tilladelse, med mindre væsentlige forhold taler imod. Reglen gælder ikke for delepraksis. Her henvises til § 13, stk. 3.

FRASIGELSE AF PATIENTER

§ 16 Frasigelse af patient

Stk. 1.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som ikke følger lægens anvisninger eller som har udvist en sådan uacceptabel adfærd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt, eller hvor det af anden grund er urimeligt, at lægen skal fortsætte samarbejdet. Lægen bør forud for frasigelsen orientere patienten om årsagen til frasigelsen. Regionen skal vejlede patienten om patientens muligheder for at påklage lægens frasigelse, jf. kapitel XIV. For så vidt angår frasigelse af voldelige eller truende patienter henvises til § 17.

Stk. 2

Frasigelsen sker umiddelbart, men den frasi-gende læge er fortsat ansvarlig for behandlingen indtil en ny læge er valgt eller tildelt.

§ 17 Voldelige eller truende patienter

Stk. 1.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som i en eller flere konkrete situationer, har optrådt truende eller voldeligt over for lægen eller praksispersonalet. Regionen underretter Samarbejdsudvalget herom. Frasigelsen sker umiddelbart. Ved akut behov for lægehjælp er den frasigende læge fortsat ansvarlig for behandlingen indtil en ny læge er valgt eller tildelt.

Stk. 2

Regionen skal underrette og partshøre patienten i forbindelse med, at lægen på grund af patientens truende eller voldelige adfærd har frasagt sig patienten. Lægen skal høres over patientens eventuelle bemærkninger. På baggrund af høringssvarene træffer Samar-bejdsudvalget afgørelse om, hvorvidt der er tale om frasigelse i henhold til § 16 eller § 17.

Stk. 3.

Regionen skal meddele patienten, at patienten ved henvendelse til kommunen skal vælge ny læge inden en nærmere angiven frist. Regionen skal samtidig meddele patienten, at patienten fremover kun kan opsøge den ny læge efter forudgående telefonisk aftale om konsultation, og at lægen efter eget skøn vil kunne anmode om politiets tilstedeværelse ved konsultation. Regionen skal vejlede patienten om patientens muligheder for at påklage afgørelsen, jf. kapitel XIV.

Stk. 4.

Såfremt patienten ikke inden en nærmere angiven frist, jf. stk. 3, har valgt ny læge, vil patienten blive tildelt en ny læge, jf. gældende lovbekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge.

Stk. 5.

Såfremt alle læger, som patienten har mulighed for at vælge, har frasagt sig patienten efter stk. 1, aftaler Samarbejdsudvalget, hvordan der forholdes med hensyn til lægeskift. Samarbejdsudvalget kan beslutte at iværksætte en turnusordning, som kan omfatte både åbne og lukkede praksis inden for 15 km fra patientens bopæl. Hvis omstændighederne taler for det, kan en turnusordning iværksættes på et tidligere tidspunkt end anført i 1. punktum. Samarbejdsudvalget kan i særlige tilfælde friholde en praksis fra at deltage i turnusordningen.

Hvis en læge har:

a)fraskrevet sig sin autorisation,

b)er blevet endeligt frataget sin autorisation,

c) ved dom for strafbart forhold er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som læge eller

d)hvis lægen har mistet retten til selvstændigt virke

kan denne eje sin praksis/praksisdel/anparter i maksimalt et år under forudsætning af, at den pågældende sørger for en stedfortræder. 1-års-fristen gælder fra tidspunktet for autorisationsfraskrivelsen, domsafsigelsen, eller fra tidspunktet hvor retten til selvstændigt virke mistes. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning tillade, at ejerperioden forlænges, hvis der foreligger en rimelig begrundelse for, at 1-års-fristen for afståelse af den ledige praksis/praksisdel/anparter ikke kan overholdes.

ANSÆTTELSE AF LÆGER

§ 23 Generationsskifte

Stk. 1.

Med henblik på at lette praksisoverdragelse kan en praktiserende læge ansøge Samar-bejdsudvalget om tilladelse til at ansætte en speciallæge i almen medicin uden at have en ledig kapacitet. Efter seks måneder skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis i op til fem år, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdragende praktiserende læge ophører i praksis. Samarbejdsudvalget fastsætter vilkårene for tilladelsen.

Stk. 2.

Læger som er fyldt 62,5 år, har ret til at indgå generationsskifteaftale ved ansættelse af en speciallæge i almen medicin uden at have en ledig kapacitet, jf. vilkårene i § 24. Efter to år skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis. Lægerne kan fortsætte kompagniskabet indtil den ældre læge lader sig pensionere. Aldersgrænsen hæves fremadrettet med udgangspunkt i udviklingen i pensionsal-deren, jf. note til til § 13, stk. 8.

§ 24Ansatte læger i fast stilling

Stk. 1.

En praksis kan besætte en ledig lægekapaci- tet/delekapacitet med en ansat speciallæge i almen medicin i en fast stilling i stedet for med en kompagnon. Ansættelse og fratræden af læger i en ledig kapacitet/dele- kapacitet skal meddeles PLO på en blanket (Skema vedr. ansat speciallæge i almen medicin). PLO giver regionen meddelelse herom hurtigst muligt.

Stk. 2.

Antallet af ansatte læger kan maksimalt udgøre halvdelen af antallet af lægekapa-citeter tilknyttet en praksis. Det gælder ikke for praksis beliggende i et lægedæk-ningstruet område i henhold til praksisplanen, eller praksis i henhold til § 9, stk. 7. I ikke-lægedækningstruede områder kan lægen søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til at besætte mere end halvdelen af praksis’ samlede lægekapacitet med ansatte læger.

Stk. 3.

Ved en læges praksisophør eller på grund af en tilladelse til udvidelse af praksis/ny tilladelse til delepraksis skal en ledig kapacitet indenfor et år overdrages til en ny læge, eller der skal være ansat en speciallæge i almen medicin i fast stilling. Regionen kan beslutte at give dispensation for fristen på et år, hvis der generelt er rekrutteringsudfordringer i det geografiske område.

Stk. 4.

Praksis i lægedækningstruede områder i henhold til Praksisplanen kan ansøge Samarbejdsudvalget om dispensation til at ansætte en læge i fase tre af deres uddannel-sesforløb til speciallæge i almen medicin.

Stk. 5.

Praksis kan vælge at overgå til kompagni-skabspraksis, når det ønskes, såfremt den ansatte er speciallæge i almen medicin.

Stk. 6.

Praksisejeren/ejerne er ansvarlige for ansatte lægers overholdelse af denne overenskomst.

§ 25Vikarer

Stk. 1.

Vikar ansat i almen praksis skal som hovedregel være speciallæge i almen medicin medmindre lægen har ret til selvstændigt virke og har været fase 2 amanuensis i pågældende klinik.

Stk. 2.

Der kan ansættes en vikar i indtil to måneder, hvis vikaren er en læge med ret til selvstændigt virke. Fristen på to måneder gælder også, selvom vikaren arbejder i klinikken få dage om ugen, eller der sker en forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse.

Stk. 3.

En vikar med ret til selvstændigt virke kan dog ansættes i indtil seks måneder i en flerlægepraksis, hvis der er en ejerlæge fysisk til stede i klinikken, når vikarlægen arbejder. Vikarlægen må ikke være eneansvarlig for patienter.

Stk. 4.

En vikar fungerer som stedfortræder for lægen, og parterne må derfor ikke være til stede i praksis samtidig.

NOTE til § 25:

Vikarer uden speciallægeanerkendelse skal være underlagt supervision af en ejerlæge, der er speciallæge i almen medicin.

§ 26 Læger uden for normering

Stk. 1.

Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilla-delse til – ud over det antal kapaciteter praksis råder over i henhold til lægedækningsbe-regningen - at ansætte en ekstra speciallæge i almen medicin, hvis den pågældende praksis ved siden af arbejdet i almen praksis stiller arbejdskraft til rådighed for de almenmedicinske institutter ved universiteterne, for funktionen som bedriftslæge, kommunallæge, praksiskoordinator, praksiskonsulent, kvalitetssikringskoordinator, efteruddannelsesvejleder eller tilsvarende, eller for fagpolitisk arbejde. Samarbejdsudvalget kan knytte eventuelle vilkår til tilladelsen.

Stk. 2.

En læge som er fyldt 62,5 år, og som har praksis i et lægedækningstruet område i henhold til praksisplanen, kan korttidsan-sætte læger udenfor normering, således at lægen udenfor normering befinder sig i praksis samtidigt med ejerlægen. Aldersgrænsen hæves løbende med ud-gangspunktet i pensionsalderen, jf. note til § 13, stk. 8.

NOTE til § 26, stk. 2.

Virker lægen udenfor normering i praksis i en længere periode opfordres klinikken til at melde lægens navn ind til regionen som delelæge, så navnet kan fremgå af læge-valgslisten.

HENVISNINGSMULIGHEDER OG SAMSPIL

§ 27Henvisning til sygehuse

Stk. 1.

Lægen kan indlægge patienter på sygehusene og henvise til andre undersøgelser og behandling uden særskilt honorar, jf. dog § 77, efter de i sundhedslovgivningen gældende regler.

§ 28Henvisning til speciallæge-praksis

Stk. 1.

Lægen kan henvise patienter til speciallæge-undersøgelse og –behandling, jf. dog stk. 3. Lægen har pligt til på Sundhed.dk at gøre sig bekendt med fortegnelsen over speciallæger, der er tilmeldt overenskomsten om speciallægehjælp.

Stk. 2.

Såfremt lægen henviser til speciallæge, som lægen ved, ikke er tilmeldt overenskomsten om speciallægehjælp, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige kon-sekvenser heraf.

Stk. 3.

Henvisningen udstedes uden særligt honorar via henvisningsformidlingen (DNHF) på en af overenskomstens parter og Foreningen af Speciallæger aftalt elektronisk henvisningsblanket, der angiver det i stk. 2 nævnte forhold. Med henvisningen skal følge relevante anamnestiske oplysninger og med-delelser om resultatet af allerede foretagne undersøgelser.

§ 29 Diagnostiske undersøgelser

Stk. 1.

Regionen kan beslutte, at laboratorieun-dersøgelser skal finde sted i regionens sygehusvæsen, og at lægen ikke kan henvise til private laboratorier på regionens regning. Såfremt lægen i den situation henviser til private laboratorier, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige konsekvenser heraf. Regionen kan fastsætte regler om henvisning til laboratorier, hvormed regionen har særlig overenskomst.

Stk. 2.

Lægen kan rekvirere undersøgelser på Statens Seruminstitut, hvis der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Regionen kan beslutte, at kapaciteten for så vidt angår laboratorieundersøgelser skal udnyttes, således at alment praktiserende læger i regionen foretager henvisning til sygehusvæsenet i regionen og ikke henviser til Statens Seruminstitut på regionens regning. Beslutningen skal meddeles de praktiserende læger.

Stk. 4.

Rekvisitionen sker efter retningslinjer aftalt mellem RLTN og Statens Seruminstitut.

§ 30 Henvisning til behandling ved fysioterapeut

Stk. 1.

Lægen kan henvise til fysioterapi. Henvisning kan ske til almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi.

Ved henvisning til almindelig fysioterapi kan benyttes fysioterapeuter, som har tiltrådt overenskomst mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter.

Ved henvisning til vederlagsfri fysioterapi, skal lægen oplyse patienten om patientens frie valg til at benytte henvisningen til:

1. fysioterapeutisk behandling i praksissektoren, eller

2. et evt. kommunalt tilbud.

Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag via henvisningsformidlingen (DNHF) på en af overenskomstens parter og Danske Fysioterapeuter aftalt elektronisk henvisning. Patienten skal kun have en ny henvisning, hvis henvisningen er udløbet eller der er sket en ændring til henvisningen.

Stk. 3.

En henvisning til vederlagsfri fysioterapi gælder for 12 måneder og kan, hvis der er behov herfor, fornys for 12 måneder ad gangen. Kort inden udløbet af hver henvisning udarbejder fysioterapeuten i samarbejde med patienten en status- redegørelse, der videregives til patientens læge. På baggrund af redegørelsen og lægens undersøgelse af patienten vurderes om fysioterapeutisk behandling i praksissektoren er det relevante be-handlingstilbud. I vurderingen bør indgå overvejelser om individuel træning vs. holdtræning, eller om behandlingstilbud i kommunalt eller regionalt regi er mere egnet.

§ 31 Henvisning til behandling ved psykolog

Stk. 1.

Lægen kan ordinere behandling ved psykolog.

Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt honorar via henvisningsformidlingen (DNHF) på en af overenskomstens parter og Dansk Psykolog Forening aftalt elektronisk henvisning.

§ 32 Henvisning til behandling ved fodterapeut

Stk. 1.

Praktiserende læger kan ordinere behandling ved praktiserende fodterapeut, hvis patienten har fået konstateret:

a)diabetes, og har et heraf afledt behov for fodbehandling. Patienten henvises som udgangspunkt til årlig fodstatus. Fodterapeuten vurderer på grundlag af undersøgelse og risikovurdering behovet for regelmæssig fodbehandling og evt. aflastningsterapi (speciale 54)

b)symptomgivende unguis incarnatus (ned-groede tånegle) (speciale 55)

c)arvæv efter strålebehandling af fodvorter (speciale 59)

d)svær leddegigt eller psoriasisgigt, hvormed forstås leddegigt eller psoriasisgigt, der medfører begrænset eller tabt funktion i ben eller arme, hvor få eller ingen sædvanlige arbejdsopgaver kan klares, og hvor personen har nedsat evne til selvhjælp og som følge heraf ikke kan varetage egen fodpleje (speciale 60).

Stk. 2.

Henvisningen skal være ledsaget af relevante oplysninger, herunder særligt om følgesyg-domme som for eksempel iskæmi, nedsat syn pga. diabetes eller nedsat nyrefunktion. Lægen modtager relevante oplysninger og data om patientens fodstatus fra fodterapeuten.

Stk. 3.

For så vidt angår de kroniske lidelser (stk. 1, litra a, c, d) er henvisningen normalt tidsube- grænset. Henvisning til behandling for nedgroede tånegle (stk. 1, litra b) er gældende, indtil sygdommen er færdigbehandlet, dog maksimalt i 12 måneder.

Stk. 4.

Lægen kan henvise til hjemmebehandling, hvis patientens tilstand midlertidigt eller varigt udelukker transport til klinikken. Hvis tilstanden midlertidigt udelukker transport til klinikken, udløber henvisningen efter 12 måneder.

Stk. 5.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag via henvisningsformidlingen (DNHF) på en af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, Praktiserende Lægers Orga-nisation og Foreningen af Speciallæger aftalt elektronisk henvisningsblanket.

NOTE til § 32, stk. 1, litra d

Patienter med psoriasisgigt kan henvises til praktiserende fodterapeut fra 2022-2025.

§ 33 Ordination af lægemidler

Stk. 1.

Ved ordination af lægemidler anvendes som udgangspunkt elektroniske recepter i FMK. Recepten udfyldes med patientens personnummer, navn og adresse og lægens ydernummer.

§ 34 Ordination/rekvisition af iltbehandling

Stk. 1.

Praktiserende lægers ordination/rekvisition af iltbehandling på regionens regning finder sted i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat herom i den region, hvor patienten har bopæl.

REKVISITIONER

§ 35 Rekvisition af immun- globuliner og vacciner

Stk. 1.

Lægen kan til behandling i egen praksis fra Statens Serum Institut eller fra apotek vederlagsfrit rekvirere følgende til anvendelse i forbindelse med patienternes konkrete udsættelse for smitte:

1. Immunglobulin mod mæslinger, stivkrampe, hepatitis A og rabies.

2. Vaccine mod difteri, stivkrampe, polio, mæslinger, røde hunde, fåresyge, rabies og meningokoksygdom.

Endvidere kan lægen rekvirere immunglobulin til forebyggelse af rhesus-immunisering samt ved antimangelstofsyndrom.

Stk. 2.

Ajourføring af de under stk. 1 nævnte immunglobuliner og vacciner kan ske efter forhandling mellem RLTN og Statens Serum-institut.

Stk. 3.

Rekvisition sker efter særlige retningslinjer aftalt mellem RLTN og Statens Seruminstitut. Retningslinjerne meddeles de praktiserende læger.

§ 36 Rekvisition af lægemidler i øvrigt

Stk. 1.

Lægen kan til brug i praksis og under vagttjeneste vederlagsfrit rekvirere de i henhold til stk. 2 omfattede lægemidler, der anvendes i umiddelbar tilknytning til behandlingen.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over tilskudsberettigede lægemiddelgrupper, som kan rekvireres i umiddelbar tilknytning til behandlingen.

Stk. 3.

Til patienternes egen anvendelse kan lægen vederlagsfrit rekvirere og udlevere lægemidler i en mængde, der svarer til patientens behov, indtil lægemidlet kan fremskaffes eller forsendes fra apotek. Ved udlevering skal der ske registrering i FMK.

Stk. 4.

Rekvisitionen af lægemidler sker på en aftalt blanket, der stilles til rådighed for lægen.

Stk. 5.

Regionen fastsætter regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse efter drøftelse i Samarbejdsudvalget.

§ 37 Rekvisition af forbindsstoffer m.v.

Stk. 2.

Vagtordninger skal tilrettelægges, så det sikres, at vagtbelastningen for lægerne i området ikke bliver urimelig. Det skal derfor tilstræbes, at vagtordningerne omfatter et så stort antal læger, at vagtbelastningen i almindelighed ikke bliver under 15-skif- tet i A-vagten og under 35-skiftet i B- og C-vagten. Det skal tilstræbes, at alle læger får mulighed for, at deres praksis er med i en vagtordning.

Stk. 3.

På øer hvor antallet af læger gør det umuligt at tilrettelægge en vagtordning som nævnt i stk. 2, honoreres lægerne med et vagt-beredskabshonorar på kr. 139,90 pr. time udover ydelseshonorarer i henhold til § 73. Ingen enkeltlæge kan dog få mere end kr. 373.085,14 i vagtberedskabshonorar på et år, medmindre der i Samarbejdsudvalget er enighed herom.

Stk. 4.

Såfremt en region ønsker etableret en eller flere vagtordninger, der er mindre end 10-skiftet i A-vagten og 25-skiftet i B-vagten og C-vagten, kan sådanne vagtordninger etableres under forudsætning af betaling af et vagtberedskabshonorar, hvis størrelse aftales i Samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

Enhver vagtordning skal tilrettelægges, så den er velfungerende samt arbejdsmæssigt og økonomisk effektiv. Ved tilrettelæggelsen af vagtordninger skal der ved aftale mellem regionen og de omfattede læger træffes bestemmelse om løsning af de praktiske problemer, som vagtlægeordningen giver anledning til.

Stk. 6.

I enhver vagtordning skal én af områdets alment praktiserende læger have tilsyn med, at ordningen fungerer, og drage omsorg for at der gives patienten den fornødne oplysning om vagtordningens tilrettelæggelse og benyttelse.

Stk. 7.

Følgende læger kan søge og få vagtyder- numre og dermed deltage selvstændigt i en vagtordning uden at være tilmeldt overenskomsten om almen praksis:

1)Vagtydernummer med ret til at fungere som visitator:

a)Speciallæger i almen medicin

b)Uddannelsesamanuenser i fase III (hvis det er besluttet i Samarbejdsudvalget)

2)Vagtydernummer uden ret til at fungere som visitator:

a)Uddannelseslæger

b)Læger uden speciallægeanerkendelse, hvis der foreligger en dispensation fra samarbejdsudvalget.

c)Læger, der hidtil har arbejdet i vagtord-ninger med selvstændigt vagtyder- nummer.

På alle vagter hvor vagthavende læge ikke er speciallæge i almen medicin, skal der være en bagvagt, der opfylder disse betingelser. De i vagtordningen deltagende læger kan aftale, at ansatte læger, vikarer og uddannelseslæger (fase 2 og 3) deltager i vagtordningen. Regionen og PLO-regionalt kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en læges anvendelse af vikar i vagten til genstand for drøftelse i Samarbejdsudvalget.

Stk. 8.

En læge der er fyldt 60 år, skal fritages for at deltage i vagtordningen, hvis han kan anvise en anden læge, der er indstillet på at overtage hans vagtforpligtelse. Det er en forudsætning, at den læge der overtager vagtforpligtelsen, enten er praktiserende læge i den pågældende region eller opfylder betingelserne for at få udstedt et vagtyder- nummer, jf. stk. 7.

NOTE til § 40, stk. 8:

Bestemmelsen ændrer ikke ved forholdene i de regioner, hvor deltagelsen i vagtordningen er frivillig.

§ 41Visitation i vagttiden

Stk. 1.

Vagtordninger tilrettelægges for hele eller dele af vagttiden som visitationsvagtordninger, jf. dog § 40, stk. 1, hvor der er mindst 2 læger på vagt, således at en eller flere læger er til rådighed for telefonisk visitation af henvendelser om lægehjælp i det tidsrum, vagtordningen fungerer som visitations-vagtordning. Vagtområdet for telefonvisiterende læger kan omfatte en eller flere vagtordninger.

Stk. 2.

Regionen kan beslutte at stille de nødvendige faciliteter i form af lokaler, telefon m.v. til rådighed for de telefonvisiterende læger.

Stk. 3.

Sygehusansatte læger eller sygeplejersker kan, når en patient henvender sig på en skadestue eller –klinik, på patientens vegne kontakte lægevagtens visitator med henblik på, at patienten visiteres af lægevagten. De nærmere procedurer herfor aftales lokalt.

KAPITEL V.

Tilgængelighed og service

§ 42 Praksisdeklarationer

Stk. 1.

Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patienten blandt andet ved lægevalg, udarbejdes for hver praksis en praksisdeklaration som offentliggøres på den fælles offentlige sundhedsportal, sundhed.dk.

Stk. 2.

Af praksisdeklarationen skal fremgå følgende:

a)praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer, hjemmesideadresse, åbningstider, praksisform (enkeltmandseller kompagniskabspraksis),

b)antallet af samt navn, køn og alder på læger, herunder ansatte speciallæger i almen medicin jf. § 9, stk. 7, § 24 og § 26, stk. 1.

c)hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager. De oplysninger der meddeles om personalets funktioner skal være relevante,

d)om praksis varetager uddannelse af læger,

e) at praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af password,

f)hvornår lægen kan træffes med henblik på telefonkonsultation. Hvis lægen har åben konsultation, skal tidsrummet for den åbne konsultation fremgå. Hvis lægen har tidsbestilling, skal det fremgå, hvornår tidsbestilling kan finde sted,

g)om parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter,

h)fra hvilket år lægen har været nedsat som praktiserende læge,

i)lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber,

j)om praksis er åben eller lukket for tilgang,

k)lægevagtens telefonnummer og åb-ningstider,

l)oplysning om ferie og fravær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage, samt oplysninger om stedfortræders navn, telefonnummer og eventuel hjemmeside,

m)resultatet af patienttilfredsundersøgelse jf. § 100, og

n)oplysninger om hvilke efteruddannelsestilbud lægen har gennemført.

Stk. 3.

Herudover kan den enkelte lægepraksis efter eget ønske meddele supplerende oplysninger af saglig og relevant karakter, eksempelvis nærmere beskrivelse af geografisk beliggenhed, herunder adgang til offentlige transportmidler, og relevante links.

Stk. 4.

De i stk. 2 a), b) og h) nævnte oplysninger samt klinikkens CVR-nummer skal af lægen meddeles regionen på en af parterne udarbejdet blanket eller ved anvendelse af en af parterne udarbejdet snitflade for elektronisk indberetning og opdatering. De i stk. 2 j)-k) nævnte oplysninger tilvejebringes af regionen.

De i stk. 2 c)-g), i) og l)-n) nævnte obligato-riske oplysninger og stk. 3 nævnte supplerende oplysninger indtastes og vedligeholdes af den enkelte læge i en snitflade stillet til rådighed via sundhed.dk.

Stk. 5.

Regionen kan tilbyde praksis en ekstern, objektiv vurdering af adgangsforholdene i praksis med henblik på mærkning og opdatering af praksisdeklarationens litra g.

NOTE til § 42, stk. 2, litra g:

Praksis skal på sin praksisdeklaration angive, hvorvidt nedenstående forhold er opfyldt i henhold til Bygningsreglementet:

1.Niveaufri adgang/rampe til stueetage og til evt. elevator eller trappestol

2.Fast og plant areal foran ejendommens yderdør (min. 1,5m x 1,5m)

3.Elevator med angivet størrelse

4.Trappestol

5.Min. bredde på 0,77 m. på fælles adgangs-veje (herunder indgangsparti)

6.Min. bredde på 0,77 m. på offentligt tilgæn-gelige døre i klinikken, herunder dør til toilet

7.Toilet anvendeligt for kørestolsbrugere

8.Handicap p-plads i nærheden af klinikken

Såfremt der sker ændring i Bygningsreglemen-tets mål vedrørende nr. 2, 5 og 6 vil ovenståen-de blive konsekvensrettet.

Når regionerne overgår til nyt administrations-system i 2022, vil alle informationer vedrørende 1) til 8) kunne registreres i et selvstændigt felt. Praktiserende læger er ikke forpligtet til registrering, før der findes en it-løsning, som muliggør registrering i selvstændige felter.

Trappestol er ikke omfattet af Bygningsregle-mentet, men kan være en relevant oplysning for patienten.

§ 43 Legitimation

Stk. 1.

Enhver patient der søger lægehjælp, skal over for lægen legitimere sig som berettiget til den søgte lægehjælp ved forevisning af gyldigt sundhedskort eller ved forevisning af den legitimation, som er nævnt i gældende sundhedslovgivning, herunder om behandling hos læge i praksissektoren.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor det ikke har været muligt straks at fremskaffe den omhandlede legitimation, jf. stk. 1, skal legitimationen snarest tilvejebringes og forevises lægen.

Stk. 3.

Såfremt patienten ikke på den anførte måde legitimerer sig, er lægen berettiget til at afkræve den pågældende betaling, som om pågældende ikke var berettiget til vederlagsfrie ydelser i praksissektoren. Regionen skal dog honorere den første kontakt, hvis vedkommende er berettiget til ydelser efter denne overenskomst, jf. § 1.

§ 44Udgifter til udskiftning af sundhedskort

Stk. 1.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige udgifter til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om lægens/praksis’ navn eller adresse flere gange inden for et kort tidsrum, kan lægen af Samarbejdsudvalget tilpligtes at betale et beløb, der står i rimeligt forhold til den unødvendige udgift.

Stk. 2.

Med henblik på at reducere udgifterne til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om lægens/praksis’ navn eller adresse kan regionen for så vidt angår kompagniskabspraksis beslutte, at oplysning om læge/praksis på sundhedskortet så vidt muligt gøres neutral. Ved neutral forstås, at de enkelte læger ikke anføres på sundhedskortet, men at praksis i stedet f.eks. betegnes som et lægehus.

§ 45 Vilkår for lægehjælp

Stk. 1.

Undersøgelse og behandling bør foregå i lægens konsultation, medmindre sygdommen eller forholdene i øvrigt efter lægens skøn nødvendiggør besøg. Dette forhold bør fremhæves over for patienter.

Stk. 2.

Patienter der har en aftale om konsultation mv., er forpligtet til at overholde denne eller melde afbud, og må acceptere de ventetider der kan opstå, bl.a. som følge af lægens forpligtelse til ved behov at varetage andre patienters sygdomsbehandling.

§ 46 Lægers fravær fra praksis

Stk. 1.

Når lægen (i kompagniskab lægerne) som følge af fravær fra praksis er forhindret i at yde tilmeldte patienter fornøden lægehjælp, skal praksis sørge for, at nødvendig lægehjælp kan ydes af nabolæger, der har indvilget heri, eller af vikar.

Stk. 2.

Vikar kan kun anvendes ved midlertidigt fravær som f.eks. sygdom, ferie, efterud-dannelse mv. Regionen og PLO-regionalt kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en læges fravær fra praksis til genstand for drøftelse i Samarbejdsudvalget.

Stk. 3

Såfremt Landssamarbejdsudvalget beslutter at suspendere lægen efter overenskomstens § 114, stk. 2d, påhviler det lægen at sikre, at de tilmeldte patienter i praksis får fornøden lægehjælp, jf. stk. 1.

Stk. 4

Under en suspension i henhold til § 114, stk. 2 oppebærer lægen en kompensation fra regionen, svarende til det beløb, der gives ved sygefravær i henhold til administrationsudvalgets regler.

§ 47 Adgangs- og indretnings-forhold vedrørende lægens konsultation

Stk. 1.

Alle læger skal tilstræbe, at deres konsulta-tionslokaler er tilgængelige for bevægelses-hæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.

Stk. 2.

Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der etableres adgangsforhold i henhold til byggelovgivningens regler

KAPITEL VI.

Tilrettelæggelse af lægebetjeningen i dagtiden

§ 48 Dagtiden

Stk. 1.

Patienter kan søge lægehjælp hos almen praksis i dagtiden, som forstås som tidsrummet kl. 8.00-16.00 på hverdage (mandag til fredag), bortset fra grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, når disse falder på hverdage (mandag til fredag).

§ 49 Konsultation

Stk. 1.

Lægen holder mandag til fredag hver dag konsultation uden tidsbestilling (åben konsultation) og/eller konsultation med tidsbestilling.

Stk. 2.

Lægen skal mindst 1 gang pr. uge have kon-sultation efter kl. 16. Konsultation efter kl.

16 er fortrinsvis en service for patienter, hvis arbejde forhindrer dem i at benytte konsultationen i dagtiden. Hvis lægen kun har sen konsultation én gang om ugen, må dette ikke være om mandagen. Åben konsultation må gerne være sammenfaldende med den sene konsultationstid. Dagkonsultationen kan bortfalde den dag, lægen eventuelt har sen åbningstid. Lægen kan endvidere give mulighed for ikke akutte konsultationer på andre tidspunkter til almindelig dagtidshonorering.

Stk. 3

Lægen skal tilrettelægge sin konsultation og tidsbestilling således, at patienter sædvanligvis kan få konsultation senest 5. hverdag efter tidsbestillingen.

Stk. 4.

Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden skal patienten have adgang til lægehjælp telefonisk eller på anden vis inden kl. 16.00 samme dag hos egen læge eller en anden navngiven stedfortrædende praktiserende læge, som lægen har indgået aftale med.

Stk. 5.

Hvis en læge i sin sene konsultationstid efter kl. 16 søges af en patient, der ikke er tilmeldt lægen, men har et akut behandlingsbehov, der ikke kan afvises, er lægen berettiget til at udfærdige regning på et vagthonorar. Ved ikke-akutte tilfælde henvises patienten til egen læge.

§ 50 Telefoniske henvendelser

Stk. 1.

Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i hele dagtiden, eller der skal gives henvisning til eller omstilling til et telefonnummer, hvor lægen eller en eller flere overfor lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med, kan træffes. Henvisninger m.v. ved hjælp af telefonsvarer skal være præcise og aktuelle.

Stk. 2.

Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog samlet mindst en time dagligt, tilgængelig for telefonkonsultationer og andre telefoniske henvendelser end tidsbestilling, afhængig af patienternes muligheder og behov for at henvende sig med henblik på telefonisk rådgivning. Lægen kan give mulighed for telefoniske henvendelser på andre tidspunkter.

Stk. 3.

Telefontiden eller en del heraf kan være den samme som tiden for anmodning om sygebesøg.

Stk. 4.

Læger der afholder konsultation med tidsbe-stilling, skal i et fast tidsrum hver dag fra mandag til fredag give mulighed for tidsbestilling. Tidsrummet for tidsbestilling skal være forskelligt fra tidsrummet for telefonkonsultation, såfremt sammenfald af de to funktioner forhindrer en rimelig adgang til at komme i kontakt med lægen eller klinikpersonalet.

§ 51 Videokonsultation

Stk. 1.

En videokonsultation skal være visiteret og aftalt med patienten på forhånd.

Stk. 2.

Det er en lægefaglig vurdering om video-konsultation er rette kontaktform, og lægen skal i sin vurdering inddrage hensyn til patientens behov og forhold.

Stk. 3.

Lægen skal ved udgangen af overens-komstperioden tilbyde videokonsultationer.

§ 52 Videokonference

Stk. 1.

En videokonference er et virtuelt møde mellem lægen og andre sundhedsprofes-sionelle aktører på hospitaler, speciallæ-gepraksis og/eller i kommunerne og evt. patienten. Videokonference omhandler konkrete patientforløb med primært ko-ordinerende og/eller rådgivende formål.

Stk. 2.

Der skal som minimum deltage tre aktører i en videokonference, herunder evt. patienten, som også kan være til stede med den ene af sundhedspersonerne.

Stk. 3.

Videokonference skal være aftalt på forhånd.

§ 53 Elektronisk kommunikation

Stk. 1.

Lægen skal tilbyde elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfornyelse og e-konsulta- tion.

Stk. 2.

Ved e-konsultationer skal der være tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hasten- de karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-konsultation omfatter også svar på laboratorieundersøgelser, der sendes efter aftale med patienten.

Stk. 3.

Der honoreres ikke for lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af patientens anmodning om e-konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestilling eller receptfornyelse.

§ 54 Sygebesøg

Stk. 1.

Lægen er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden at aflægge sygebesøg hos egne tilmeldte patienter, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg, jf. § 45, stk. 1.

Stk. 2.

Lægen skal køre sygebesøg uanset afstand fra patientens bopæl/opholdssted til lægens konsultationssted, jf. dog stk. 4 og 7.

Stk. 3.

Sygebesøgsforpligtelsen gælder til patientens faste bopæl (folkeregisteradresse) eller ophold på kommunal akutfunktion eller aflastningsplads.

Stk. 4.

Lægen kan ved konkret aftale med stedlig læge lade denne løse sygebesøgsopgaven udover 5/15 km.

Stk. 5.

Besøg aflægges som udgangspunkt ikke uden aftale.

Stk. 6.

Lægen skal i sin vurdering af, om et sygebesøg er nødvendigt, tillægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet.

Stk. 7.

Hvor det ikke er muligt for egen læge eller stedlig læge at foretage sygebesøget som følge af stor geografisk afstand væsentligt ud over 5/15 km. mellem egen læge og patient samtidigt med ekstraordinært arbejdspres, eller i andre ekstraordinære situationer hos såvel egen læge som stedlig læge hvor der må tages væsentlige hensyn til øvrige patienter, sikrer egen læge, at borgerens behov varetages på anden vis.

Stk. 8.

Lægen er forpligtet til at registrere ikke-ud-førte sygebesøg.

Stk. 9.

Bestemmelserne i §§ 49, 50, 53 og 54 finder tillige anvendelse i tilfælde, hvor personale i kommuner og regioner, samt pårørende til patienten med det fornødne samtykke fra patienten, handler på dennes vegne, eller hvor pårørende eller en værge efter sundhedsloven har kompetencen til at indtræde i patientens rettigheder.

NOTE til § 54, stk. 3:

Der er ikke aftalt et generelt ansvar for at dække kommunens akutpladser. Der henvises til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kvalitet i de kommunale akutfunktioner.

NOTE til § 54, stk. 8:

Registreringen sker ved afregning af ydelse 0410 for ikke-udført sygebesøg, som ikke udløser honorering.

KAPITEL VII.

Honorarer og regulering

NOTE til kapitel VII:

Beløbene reguleres som anført i § 82 bortset fra attesttaksterne i § 77, stk. 3, som reguleres i henhold til statslig aftale.

§ 55 Basishonorar

Stk. 1.

Basishonorar udgør pr. tilmeldt patient pr. måned:

2022: 40,24 kr.

2023: 40,31 kr.

2024: 40,35 kr.

Stk. 2.

Herudover reserveres der 63,4 mio. kr. til en central ordning vedrørende differentieret basishonorar.

Stk. 3.

Lægens samlede basishonorar udgør således en fast andel og eventuelt en differentieret andel, som finansieres fra den centrale ordning i henhold til Protokollat vedrørende differentieret basishonorar.

§ 56 Bestemmelser om basis-honorering

Stk. 1.

For hver patient der den 1. i en måned er tilmeldt lægen, honoreres denne med et fast basishonorar, der udgør det i § 55 anførte beløb.

Stk. 2.

I de tilfælde hvor patienten flytter til en anden læge, foretager regionen ingen fordeling af basishonorarer lægerne imellem, idet basis-honoraret fuldt ud betales til den praksis, pa-tienter var tilmeldt på opgørelsestidspunktet efter stk. 1.

Stk. 3.

Regionen skal påse, at der til enhver tid ud-betales basishonorar for samtlige tilmeldte patienter.

Stk. 4.

Når en læge dør eller hvis en læge går konkurs, har boet ret til basishonorar i den periode, hvor praksis videreføres, jf. § 18, stk. 1-2.

§ 57 Praksisomkostningshonorar

Stk.1.

Praksisomkostningshonoraret pr. lægekapacitet udgør årligt kr. 17.652,59 kr., og udbetales hver måned med 1/12.

§ 58 Almindelige bestemmelser om honorering

Stk. 1.

Lægen får intet ydelseshonorar for ydelse af lægehjælp til sig selv, til egen ægtefælle eller hjemmeboende børn.

Stk. 2.

Overenskomstmæssige ydelser for hvilke der ikke i overenskomsten er fastsat et særskilt honorar, omfattes af de almindelige ydelseshonorarer. Indsprøjtning med de i § 35 nævnte immunglobuliner og vacciner honoreres ikke særskilt. Ydelsen omfattes af konsultations- eller besøgshonoraret. Indsprøjtning af gammaglobulin, sera og vacciner i forbindelse med en patients rejse til udlandet betales af patienten selv.

Stk. 3.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de sygehjælpsudgifter, som er afhængige af lægens ordinationer. For så vidt angår forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægens lægemiddelordinationer, gælder bestemmel-serne i § 94.

Stk. 4.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige sygehjælpsudgifter, kan lægen tildeles en advarsel, der kan udtales misbilligelse, lægen kan pålægges at betale et af Samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen, lægen kan pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde kan lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten, jf. § 111, stk. 8 og § 114, stk. 2.

NOTE til § 58:

Ved lægens ordinationer forstås bl.a. ordination af medicin, henvisning til andre behandler-grupper, herunder speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, samt henvisning til sygehuse, laboratorier og billeddiagnostiske afdelinger. Endvidere forstås rekvisition af læ-gemidler og forbindsstoffer m.v.

§ 59 Grundydelser i dagtiden

Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
0101	Konsultation	148,35
0105	E-konsultation	46,47
0120	Årsstatus/årskontrol	397,99
0120+ 1003	Årsstatus/årskontrol på video	397,99
0121	Opsøgende hjemmebesøg (skrøbelige ældre normalt over 75 år)	839,37
0122	Abortstøttesamtale	419,67
0123	Sundhedstjek til borgere på botilbud	1.422,94
0124	Lægefaglig vurdering af patienter på kommunal akutfunktion/ akutteams	159,75
0125	Videokonsultation	166,46
0126	Videokonference pr. modul á 10 minutter	161,73
0127	E-konsultation med kommunen	46,47
0128	Konsulterende samtale ved børneundersøgelse	315,07
0130	Kronikerhonorar, årligt pr. patient med KOL	1.924,68
0131	Kronikerhonorar, årligt pr. patient med diabetes type2	2.149,68
0132	Kronikerhonorar, årligt pr. pt. med diabetes type 2 og KOL	2.704,32
0133	Kronikerhonorar, afslutningsydelse	0
0201	Telefonkonsultation	28,95
0204	Aftalt telefonkonsultation	118,28
0411	Sygebesøg indtil 4 km (zone I)	396,82
0421	Sygebesøg fra påbeg. 5 km indtil 8 km (zone II)	545,88
0431	Sygebesøg fra påbeg. 9 km. indtil 12 km (zone III)	624,19
0441	Sygebesøg fra påbeg. 13 km. indtil 16 km (zone IV)	705,67
0451	Sygebesøg fra påbeg. 17 km indtil 20 km (zone V)	1.090,69
0461	Sygebesøg fra påbeg. 21 km:	1.411,38
2301	For hver påbegyndt km udover 21 km	33,24
0410	Registrering af ikke-udført sygebesøg	0
0491	Sygebesøg på ruten	396,82
0102	Behandling af 2. og følgende patient i samme hjem, jf. § 68, stk. 1	148,35

NOTE til § 59:

a)I forbindelse med ydelse 0120 udført i hjemmet, 0121 opsøgende hjemmebesøg og 0123 sundhedstjek til borgere på botil-bud ydes kørselsgodtgørelse efter § 80 og tidsforbrugstillæg svarende til § 64, stk. 2, litra c).

b)Ydelse 0124 (Lægefaglig vurdering af pa-tienter tilknyttet kommunal akutfunktion) kan højst afregnes to gange pr. dag pr. patient.

c)Honoraret for ydelse 0125 (videokonsul-tation) reduceres i overenskomstens 2. år til 157,41 kr. og til 0101-niveau i overens-komstens 3. år.

d)Følgende ydelser kan afregnes som til-lægsydelser til videokonsultation:

•2151

•2149

•2161

•2401

•2402

e)0126 (videokonference) kan maksimalt tages seks gange pr. konference. Opnås der ikke forbindelse, og en eller flere del-tagere i konferencen overgår til telefon, honoreres der med 161,73 kr. pr. modul a 10 minutter.

f)0128 Konsulterende samtale kan kun afregnes sammen med en børneundersø-gelse, jf. Profylakseaftalen.

g)Grundydelser i den sene konsultation honoreres med de i § 59 og § 61 (samtale-terapi) nævnte honorarer.

h)Ydelse 0133 er en registreringsydelse, som anvendes, hvis en patient raskmeldes, dør eller hvis behandleransvaret overgår til ho-spitalet.

§ 60 Aftalt telefonkonsultation

Stk. 1.

Læger, som tilbyder videokonsultation, kan tilbyde aftalt telefonkonsultation som et alternativ til videokonsultation, hvis videokonsultation ikke er muligt for borgeren.

Stk. 2.

Aftalt telefonkonsultation er en lægefor-beholdt ydelse.

Stk. 3.

Aftalt telefonkonsultation skal være visiteret og aftalt på forhånd.

Stk. 4.

Klinikker som har et forbrug af ydelsen (0204), som overstiger den gennemsnitlige udgift pr. patient for ydelsen (0204) inden for regionen med 25 % eller derover, får fastsat en automatisk højestegrænse for klinikkens samlede indtægter ved ydelseshonorar (0204) fra regionen i dagtiden. Højestegrænsen fastsættes automatisk på +25 % af den gennemsnitlige ydelseshonorarudgift (0204) pr. patient i regionen. Højestegrænsen kan iværksættes fra et kvartals begyndelse. Procedurer mv. i § 93, stk. 1-3 samt stk. 5-8 skal følges. Beregningen gælder kun for klinikker, som drives i henhold til Overenskomst om almen praksis.

§ 61 Samtaleterapi

Stk. 1.

Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
6101	Samtaleterapi	419,67
6101+1003	Samtaleterapi pr. video	419,67
6201	Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på cpr-nummeret for den/de ekstra person(er))	104,18
6201+1003	Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på cpr-nummeret for den/de ekstra person(er)) pr. video	104,18

Stk. 2.

Lægen skal, som et led i ydelsen, ICPC kode de patienter der modtager ydelsen med henvendelsesårsag og indikation.

Stk. 3.

Der kan højst ydes syv samtaleterapikonsul-tationer pr. patient pr. løbende år.

Stk. 4.

Læger der yder samtaleterapi skal i relevant omfang deltage i supervisionsmøder enten internt mellem alment praktiserende læger eller eksternt med psykolog eller psykiater. Der ydes ikke særskilt honorering for deltagelse i supervisionsmøder.

Lægerne skal dokumentere kvalifikationer på forlangende af regionen, herunder deltagelsen i supervisionsmøder.

Stk. 5.

Hvis patienten pga. praktiske, fysiske eller psykiske problemstillinger meget vanskeligt kan møde op i klinikken, kan ydelsen udføres ved videokonsultation.

Stk. 6.

Samarbejdsudvalget kan udelukke læger fra at tilbyde ydelsen, hvis ydelsen ikke anvendes i overensstemmelse med kravene.

§ 62 Tillægsydelser

Stk. 1.

Ydelses-nummer		Ydelse		Takst (kr.)
2101		Blodtagning fra blodåre pr. forsendelse (skal blodprøven sendes flere steder hen, er ydelsen pr. forsendelse)		50,66
2102		Udtagning af prøve af livmodermund og –hals til cytologisk undersøgelse, inkl. forsendelse		36,20
2104		Blærekateterisation (ekskl. udgifter til kateter)		151,96
2105		Fjernelse af fremmedlegeme(r) fra øje, øregang, næse og svælg (kun én ydelse uanset om der i samme konsultation fjernes et eller flere fremmedlegemer)		101,32
2107		Fjernelse af fremmedlegeme under hud eller negl (uanset antal under negl eller under hud fra samme legemsdel. Ydelsen gælder ikke suturfjernelse)		101,32
2108		Næsetamponade, standsning af blødning efter tandudtræk		101,32
2109		Anlæggelse af immobiliserende bandager		101,32
2111		Første behandling af mindre knoglebrud og reposition af skred i mindre led		202,61
2112		Første behandling af større sår		202,61
2113		Biopsi med efterfølgende mikroskopisk undersøgelse hos patolog, inkl. forsendelse		202,61
2115		Fjernelse af negl		303,93
2117		Fjernelse af subkutane eller dybereliggende svulster, inkl. evt. forsendelse til patologisk undersøgelse (ekskl. vorte)		303,93
2118		Operation for dybereliggende betændelse (eksempelvis åbning af byld)		303,93
2119		Tapning af væskeansamling fra større led i terapeutisk øjemed, og ikke i diagnostisk øjemed eller ved indsprøjtning		303,93
2120		Venesectio tilrådet af hospital eller speciallæge samt ved livstruende tilstande		303,93
2121		Andre betydelige operationer (eksempelvis vabrasio eller tilsvarende indgreb)		405,20
2122		Første behandling af brud på skinneben, lår, over- eller underarm		405,20
2123		Reposition af store ledskred, nemlig fod, knæ, hofte, albue eller skulder		405,20
2124		Behandling af store udbredte læsioner og forbrændinger		405,2
2125		Oplivningsforsøg, herunder iltbehandling ved livstruende tilstande		405,2
2131		Ligsyn med udstedelse af dødsattest (side 1 og 2)		151,96
2134		Ligsyn med udfyldelse af dødsattestens side 1		108,55
2135		Udfyldelse af dødsattestens side 2, inkl. forsendelse til Sundhedsdatastyrelsen		43,41
2133		Forsendelse af biologisk materiale ekskl. blodprøver		36,20
Ydelsesnummer	Ydelse		Takst (kr.)
2137	Udtagelse og forsendelse af implanterede stimulatorer og pumpe (forsendelse efter nærmere aftale med regionen)		303,93
2142	Vejledning i svangerskabsforebyggende metoder ved første henvendelse fra patienten eller ved overgang til anden svangerskabsforebyggende teknik		101,32
2143	Vejledning og undersøgelse i forbindelse med anmodning om svangerskabsafbrydelse og/eller sterilisation		151,96
2144	Vejledning i benyttelse af svangerskabsforebyggende metoder ved indlæggelse af spiral eller indsættelse af implanon (ekskl. udgifter til spiral og implanon)		202,61
2145	Fjernelse af implanon		303,93
2149	Diagnosticering, udredning og opfølgning ved anvendelse af fagligt anerkendte psykometriske tests		221,42
2150	Fokuseret somatisk undersøgelse til borgere med psykisk sygdom		397,99
2151	Instruktion i brug af kliniske skemaer		148,41
2161	Anvendelse af kvalificeret tolk ¹⁾		139,87
2100	Tillæg til stedlig læge ved sygebesøg		536,23

NOTE TIL § 62, ydelse 2161

1) Regionen meddeler lægerne, hvilke tolke/ tolkebureauer, der betragtes som kvalificerede.

Stk. 2.

Tillægsydelser kan kun honoreres sammen med en grundydelse.

Stk. 3.

Følgende af de i stk. 1 anførte tillægsydelser kan ikke anvendes i vagttiden: 2101, 2102, 2113, 2117, 2120, 2121, 2138, 2142, 2143, 2144, 2145, 2146, 2149, 2150 og 2151.

§ 63 Fast tilknyttet læge på plejehjem

Stk. 1.

Læger der er fast tilknyttet læge på et plejehjem, honoreres med et fast månedligt honorar på 1.949,20 kr., svarende til to timers rådgivning og/eller undervisning gennemsnitligt pr. måned med en timepris på 974,60 kr. inkl. transporttid. Har en plejehjemslæge over 30 beboere på et plejehjem, kan lægen yde og honoreres for en ekstra times månedlig rådgivning og/eller undervisning.

Stk. 2.

En læge kan kun være tilknyttet ét plejehjem/plejehjemsafsnit. I tilfælde af udfordringer med at rekruttere læger til plejehjemsordningen, kan regionen undtagelsesvist dispensere, så en læge kan være plejehjemslæge på flere pleje- hjem/plejehjemsafsnit. Dispensationen kan rumme ændrede vilkår for antallet undervisningstimer ud fra en vurdering af, hvad den enkelte læge har kapacitet til at tilbyde personalet på plejehjemmet.

§ 64 Socialmedicinsk samarbejde mellem den enkelte læge og kommunen i individuelle sager

Stk. 1.

Såvel administrativt personale som plejeper-sonale i kommuner (og regioner), der varetager sociale og sundhedsmæssige opgaver kan henvende sig til den praktiserende læge i forbindelse med socialmedicinske problem-stillinger. Det er en forudsætning, at der er tale om en konkret patient tilmeldt lægen. Henvendelser om sygdomsmæssige problemer, hvor en kommunalt ansat plejeperson optræder på vegne af patienten, honoreres som om patienten selv har henvendt sig og ikke efter denne paragraf.

Lægen kan henvende sig til kommunen i socialmedicinske sager, såfremt lægen skønner, at en kommunal indsats er påkrævet, eller lægen finder en dialog af væsentlig betydning for en personsag.

Stk. 2.

For socialmedicinsk samarbejde er fastsat følgende honorarer (grundhonorar):

Litra	Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
a)	3201	Telefoniske henvendelser til og fra kommunernes social- og sundhedsforvaltninger	69,86
b)	3304	Social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder hos lægen, lægens deltagelse i møder i social- og sundhedsforvaltningen samt lægens og social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder på patientens arbejdsplads Pr. påbegyndt modul af 10 minutter	139,87
c)		I forbindelse med ydelser, der ikke finder sted i lægens konsultation, honoreres lægens tidsforbrug til mødestedet med følgende satser:
	3410	Indtil 4 km	86,06
	3420	Fra 4 indtil 8 km	125,36
	3430	Fra 8 indtil 12 km	162,26
	3440	Fra 12 indtil 16 km	199,44
	3450	Fra 16 indtil 20 km	236,91
	3460	Udover 20 km	260,09
	3701	+ pr. påbegyndt km udover 21 km	9,27

Der ydes kørselsgodtgørelse i henhold til § 80.

Stk. 3.

Telefoniske henvendelser kan anvendes til at afklare enkle socialmedicinske problemstillinger eller som indledende orienteringer forud for en egentlig sagsbehandling, hvori der eventuelt kan indgå indhentning af attestationsmateriale fra lægen. Telefoniske henvendelser kan ikke anvendes til at indhente oplysninger, der normalt indhentes via attester aftalt i det sociallægelige samarbejde.

NOTE til § 64:

Lægen har ikke pligt til at deltage i socialme-dicinsk arbejde, men lægen tilstræber delta-gelse. Det socialmedicinske samarbejde skal i videst mulig udstrækning tilrettelægges under hensyntagen til lægens mulighed for fremmøde og den tidsmæssige belastning af lægen.

§ 65 Institutionstillæg, dag- og vagttid

Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
1208	Tillæg til ydelse til 2., 3. og følgende patient ved besøg på andre institutioner end plejehjem, jf. § 68, stk. 2	35,25

§ 66 Afgrænsning, telefonkonsultation/konsul- tation, receptfornyelse

Stk. 1.

En telefonisk henvendelse i dagtiden takseres som telefonkonsultation, hvis der er ydet lægelig behandling, rådgivning eller vejledning som imødekommer patientens behov for lægehjælp på det pågældende tidspunkt. Hvis den telefoniske henvendelse resulterer i en aftale om, at patienten ses af lægen senere i konsultationen eller ved sygebesøg, anses den telefoniske henvendelse som en uhonoreret tidsbestilling, medmindre samtalen har medført en sådan stillingtagen, at et behov for foreløbig akut lægehjælp er imødekommet.

Stk. 2.

Receptfornyelser uden rådgivning kan aldrig takseres hverken som telefonkonsultation eller konsultation.

§ 67 Afgrænsning, sygebesøg/ besøg på ruten

Stk. 1.

Afstande ved sygebesøg regnes fra lægens konsultationssted.

Stk. 2.

Ved afgørelse af om der er tale om besøg eller besøg på ruten i forbindelse med flere besøg på samme tur, hvor lægen ikke på grund af de geografiske forhold må passere sit konsultationssted, regnes besøget hos patienten, der bor længst borte, som et besøg, medens øvrige besøg på turen betragtes som besøg på ruten.

§ 68 Afgrænsning, behandling af flere patienter i samme hjem Stk. 1.

Stk. 1.

Behandler en læge flere patienter i samme hjem, beregnes der kun besøgshonorar for én patient. For den næste og de følgende patienter beregnes ydelsen til konsultationstakst. Ved besøg i vagttiden honoreres med det konsultationshonorar, som i øvrigt gælder i henholdsvis A-vagten og B-vagten.

Stk. 2.

Ved ”samme hjem” forstås hjem med samme husførelse. Hvis der er tale om institutioner med samme husførelse, honoreres der, ud over det i stk. 1 anførte konsultationshonorar, med institutionstillæg i henhold til § 65, ydelse 1208.

Stk. 3.

Plejehjemsboliger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at betragte som egen bolig og derfor ikke omfattet af stk. 2.

§ 69 Vejledning om anvendelse af overenskomstens ydelser

Stk. 1.

Den faglige og honoreringsmæssige anvendelse af de i §§ 59-62 og 64 anførte ydelser er nærmere beskrevet i en af parterne udarbejdet vejledning.

§ 70 Tillæg for patientledsagelse i ambulance og rejsetillæg til øer, hvor der ikke er bosat læger

Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
2201	Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i dagtiden	136,26
2502	Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i A-vagten	215,79
2502	Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i B-vagten og C-vagten	265,76

§ 71 Tillæg ved behandling af personer, der ikke er tilmeldt en læge

Nedennævnte ydelser 2401 og 2402 er tillæg til fremmødehonorarer og videokonsultationer, og ydelsen 2403 er tillæg til telefonkonsultationer, når der ydes lægehjælp til persongrupper, som i henhold til internationale regler er berettiget til vederlagsfri behandling. Se § 72 i forhold til patienter på øer.

Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
2401	Anvendes når en person: • Foreviser EU-sygesikringskort udstedt i udlandet • Er udenlandsk statsborger og foreviser EU-sygesikringskort udstedt i Danmark • Er udenlandsk statsborger og foreviser særligt sundhedskort • Erklærer at være sygesikret i et andet nordisk land (Sverige, Finland, Norge, Island) • Er britisk statsborger (skal fremvise britisk pas) • Er udenlandsk statsborger og foreviser en blanket S3 • Er færing på midlertidigt ophold i Danmark og foreviser færøsk sygekassebevis A eller B • Er grønlænder og opholder sig midlertidigt i Danmark	202,61
2402	Anvendes når en person: • Er dansk statsborger og foreviser EU-sygesikringskort udstedt i Danmark • Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort • Er dansk statsborger og foreviser blanket S3 • Patienter på danske øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, og hvor patienten ikke er tilmeldt læge.	65,14
Tillæg til telefo	nkonsultation i dagtiden
2403	Anvendes når en person: Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort Patienter på danske øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, og hvor patienten ikke er tilmeldt læge.	36,20

§ 72 Honorering af lægehjælp til patienter på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis

Stk. 1.

Ydelser i dagtiden honoreres med overenskomstens sædvanlige honorarer. Hertil lægges tillægsydelse nr. 2402 eller 2403, jf. § 71. Er patienten tilmeldt en fast læge, ydes tillægget ikke.

Stk. 2.

Ydelser uden for dagtiden honoreres med de i § 73 nævnte honorarer.

Stk. 3.

Ved sygebesøg på øer hvor der ikke er etableret lægepraksis, beregnes zonen i dagtiden, jf. § 49, som afstanden mellem lægens konsultationssted og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. Ved sygebesøg i vagttiden beregnes besøgshonoraret svarende til afstanden mellem udgangspunktet for sygebesøget og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. For rejsen til øen betales et grundhonorar pr. påbegyndt halve time for selve overfartstiden.

§ 73 Grundydelser i vagttiden

Ydelsesnummer	Ydelse	A-vagten	B- og C-vagten
0101	Konsultation	205,00	254,50
0125	Videokonsultation	225,31	279,72
0471	Besøg	284,81	348,33
2302	Tillægstakst udover 10 km, pr. km	17,56	21,13
0102	Behandling af 2. og følgende patient i samme hjem, jf. § 69, stk. 1	205,00	254,50

Takster for telefonkonsultationer (kr.)

0301	Telefonkonsultation i A-vagten	72,65
0301	Telefonkonsultation i B-vagten	94,86
0703	Telefonkonsultation i C-vagten	101,62

NOTE til § 73

Honoraret for ydelse 0125 Videokonsultation i vagttid reduceres i overenskomstens 2. år til 215,15 kr. i A-vagt og 267,11 kr. i B-vagt og C-vagt. I overenskomstens 3. år reduceres honoraret til konsultationshonoraret for 0101 i vagttid for A-, B- og C-vagt.

§ 74 Ydelser efter dagtidens udløb

Stk. 1.

Ved sygebesøg der er aftalt i dagtiden, afregnes der med dagtidshonorar, selv om besøget først aflægges efter dagtids udløb. Dog kan der afregnes med vagthonorar, hvis det drejer sig om pludselig opstået eller forværret sygdom eller ulykkestilfælde, der nødvendiggør at lægen aflægger sygebesøg umiddelbart, og hvis dette indebærer at besøget aflægges efter dagtids udløb.

Stk. 2.

Læger kan, selv om de ikke har vagt, aflægge sygebesøg i vagttiden til terminalpatienter og i forbindelse med hjemmefødsler. I sådanne situationer afregnes med vagthonorar.

§ 75 Vagtberedskabshonorar

Stk. 1.

Ydelsesnummer	Ydelse	Avagt	B- og C-vagt
1001	Vagtberedskabshonorar efter § 39, stk. 3 (små vagtordninger på øer), pr. time	139,90	139,90

Stk. 2.

Vagtberedskabshonoraret efter § 40, stk. 3, kan maksimalt pr. læge udgøre 373.085,14 kr. pr. år, medmindre andet aftales i Samarbejdsudvalget.

§ 76 Bestemmelser om vagtberedskabshonorering

Stk. 1.

Læger der deltager i vagtordninger i henhold til § 40, stk. 3 og 4, har ret til vagtberedskabshonorar.

Stk. 2.

Vagtberedskabstiden, der indgår i beregningen af vagtberedskabshonoraret, omfatter hele vagttiden, jf. § 38. På dage hvor vagthavende læge har sen konsultation, begynder vagtberedskabstiden kl. 18.00.

Stk. 3.

Vagtberedskabshonorarer beregnes på grundlag af det af lægen holdte antal vagttimer (inkl. egentlige arbejdstimer) inden for vagtberedskabstiden.

Stk. 4.

For så vidt angår vagtordninger i henhold til § 40, stk. 3 udgør vagtberedskabshonoraret pr. vagttime (inkl. egentlige arbejdstimer) som grundhonorar det i § 75 anførte honorar. Øvrige vagtberedskabshonorarers størrelse aftales i Samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

For samme vagttidsrum kan der inden for samme vagtordning kun ydes vagtbered-skabshonorar til én læge. Vagtberedskabs-honoraret udbetales uafhængigt af, om vagten varetages af en vikar.

§ 77 Attesttakst

Stk. 1.

Attester til brug ved indlæggelse på psykiatriske hospitaler følger de i stk. 3 angivne takster.

Stk. 2.

Andre attester, herunder attester i forbindelse med sygemeldinger, betales enten efter takst ifølge aftale mellem rekvirent og Lægeforeningen eller af patienten selv. Et eventuelt honorar for den undersøgelse der ligger til grund for attestudstedelsen, er regionen uvedkommende, medmindre patienten samtidig har modtaget sygdomsbehandling i henhold til denne overenskomst.

Stk. 3.

Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
5001	1. tvangsindlæggelse (røde eller gule papirer)	1.359,00
5002	Genindlæggelse ved tvang på samme institution (røde eller gule papirer)	806,00

Stk. 4.

De i stk. 3 anførte takster er tillægsydelser, der knytter sig til grundydelser.

§ 78 Ansøgning om tilskud til lægemidler til terminalpatienter

Stk. 1.

Ansøgning om tilskud til lægemidlertil personer med et højt medicinforbrug sker automatisk, hvis medicinforbruget overstiger et fastsat beløb i henhold til Sundhedslovens § 153. I disse tilfælde er der derfor ikke brug for en ansøgning om tilskud.

Stk. 2.

Til patienter der er døende, hvor prognosen er kort levetid og helbredelse må anses for udsigtsløs, kan den praktiserende læge ansøge Lægemiddelstyrelsen om terminaltilskud (100 pct. tilskud) til lægeordinerede lægemidler i henhold til Sundhedslovens § 148.

Stk. 3.

Ansøgning om terminaltilskud skal ske ved brug af Lægemiddelstyrelsens ansøgningsskema i FMK-online og honoreres som følger:

Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
5093	Ikke-momspligtigt attestarbejde	108,54
5993	Momspligtigt attestarbejde	135,68

Momspligten afhænger af, om lægen er momsregistreret.

NOTE til § 78, stk. 3:

Attesthonoraret afregnes ikke sammen med et konsultationshonorar. Hvis patienter samtidig modtager sygdomsbehandling i henhold til overenskomsten, afregnes der for den pågæl-dende grundydelse samt attesthonoraret på to forskellige regninger.

§ 79 Laboratorieundersøgelser

Stk. 1.

Honorarer til laboratorieundersøgelser og udtagning af prøver, som udføres i almen praksis er fastsat til:

Ydelsesnummer	Ydelse	Takst (kr.)
7101	Urinundersøgelse ved stix	13,80
7109	Svælg-streptokok antigen	55,22
7115	Maskinel leukocyt- og differentialtælling	41,42
7120	C-reaktiv protein (CRP)	69,03
7126	PP-INR (koagulationsfaktorer)	124,26
7175	Svangerskabsreaktion,	55,22
7189	Urin choriongonadotropin	82,84
7177	Sænkningsreaktion (SR)	27,63
7105	Bakterier	41,42
7189	Urin til resistens- bestemmelse¹	82,84
Blodunders	øgelse ved fotometri:
7108	B-hæmoglobin (fotometer)	55,22
7136	B-glukose (fotometer)	55,22
7118	Audiometri-/tympano- metriundersøgelse	111,87
7113	Udvidet lungefunktionsundersøgelse ved spirometri	124,26
7121	Dobbelt lungefunktionsundersøgelse for anstrengelsesprovokeret astma eller reversibilitetstest ved spirometri i samme konsultation	248,55
7156	Elektrokardiografi, inkl. prækordialafledninger	124,26
7183	Lungefunktionsundersøgelse (peak flow)	41,42

1) Det er ikke rutinemæssigt indiceret i almen praksis at foretage resistensbestemmelse, medmindre der er tale om recidiverende infektion og i nogle tilfælde for gravide, børn eller andre situationer.

Stk. 2.

Følgende af de i stk. 1 anførte laboratorieun-dersøgelser kan ikke anvendes i vagttiden: 7105, 7113, 7115, 7116, 7118, 7121, 7122, 7126, 7177 og 7189.

Stk. 3.

En laboratorieydelse kan afregnes enten alene eller i sammenhæng med en grundydelse.

NOTE til § 79:

Der er mellem parterne enighed om, at der med henblik på at sikre såvel den tekniske som faglige kvalitet af de laboratorieundersøgelser, der udføres i almen praksis, indføres kvalitetssikringsordninger i alle regioner.

Det aftales i Samarbejdsudvalget, hvilke laboratorieundersøgelser i henhold til § 79, der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsordning, og hvorledes den skal gennemføres. De laboratorieundersøgelser, som en region måtte have truffet beslutning om at iværksæt-te, jf. rammeaftale vedrørende laboratorieun-dersøgelser, omfattes ligeledes af kvalitetssik-ringsordningen i det omfang, det fremgår af regionens beslutning.

Der oprettes en laboratoriekonsulentordning, f.eks. med tilknytning til sygehusvæsenets laboratorium/klinisk-kemiske afdeling eller an-dre medicinske laboratorier. Læger, der i egen klinik ønsker at udføre laboratorieundersøgel-ser omfattet af kvalitetssikringsordningen, skal tilmeldes ordningen for at kunne udføre laboratorieundersøgelser for regionens regning. Indtil Samarbejdsudvalget har aftalt, hvilke laboratorieundersøgelser der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsordning, er lægerne berettiget til at udføre samtlige de i § 60 angivne laboratorieundersøgelser på sædvanlig vis.

Betaling af de med kvalitetssikringsordningen forbundne udgifter aftales i Samarbejdsudvalget.

Samarbejdsudvalget kan nedsætte en styre-gruppe, der rådgiver Samarbejdsudvalget på laboratorieområdet, herunder om konsulent-funktionen. Der skal i styregruppen være den fornødne faglige ekspertise.

§ 80 Kørselsgodtgørelse

Stk. 1.

Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, jf. § 81, er den samme godtgørelse pr. påbegyndt km., som den til enhver tid af staten er fastsat for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Til denne godtgørelse ydes et tillæg på 15 %, forhøjet til nærmeste hele ørebeløb.

§ 81 Bestemmelser om honorering for udgifterne til kørsel

Stk. 1.

Tilkaldes en læge til en patient eller til møde i en socialforvaltning, har lægen ret til kørsel-sgodtgørelse.

Stk. 2.

Lægen har valget mellem at benytte eget befordringsmiddel eller blive befordret af andre, men er ikke berettiget til at veksle mellem disse muligheder, således at lægen en del af året benytter eget befordringsmiddel og i øvrigt taxi. Dog er en læge, der benytter eget befordringsmiddel, berettiget til, under særlige omstændigheder, at anvende taxi. Ved særlige omstændigheder forstås eksempelvis den tid, der medgår til reparation af lægens bil, i særligt vanskeligt føre eller i andre situationer, hvor lægen midlertidigt er forhindret i at benytte eget befordringsmiddel. Læger, der er fyldt 60 år, er berettiget til at benytte taxa under kørevagt, selv om de benytter eget befordringsmiddel i dagtiden. Såfremt regionen har indgået aftale med en vognmand, skal lægen benytte denne. Ved valg af vognmand skal lægen tage skyldigt hensyn til vedkommende regions økonomiske interesse i at anvende nærmestboende vognmand.

Stk. 3.

Godtgørelse for benyttelse af eget befor-dringsmiddel er den i § 80 nævnte godtgørelse.

Stk. 4.

Godtgørelsens størrelse er uafhængig af, om der benyttes bil eller andet befordringsmiddel.

Stk. 5.

Såfremt lægen ikke anvender eget befor-dringsmiddel, afleverer lægen til vedkommende vognmand eller hvem, der sørger for transporten, en af regionen udarbejdet rekvisition for hver patient, der besøges. Rekvisitionen påføres lægens ydernummer, navn og konsultationssted samt patientens navn og bopæl.

Stk. 6.

For så vidt angår læger, der betjener småøer, kan der ved forhandling mellem region og PLO-R med pågældende lægers samtykke træffes aftale om afvigelser fra stk. 1-5 om kørselsgodtgørelse med henblik på at opnå en for begge parter rimelig vederlagsordning. Det samme gælder betaling for sørejser.

§ 82 Regulering af honorarer

Stk. 1.

De i §§ 55, 56, 57, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 70, 71, 73, 75, 78 og 79 nævnte honorarer er fastsat i 01-10-2021-niveau.

Stk. 2.

Omkostningsandelen af honorarerne reguleres:

•pr. 1. april med 25 % af den procentvise stigning, der har været i nettoprisindekset fra juli året før til januar samme år og

•pr. 1. oktober med 25 % af den procentvise stigning der har været i nettoprisindekset fra januar til juli samme år.

Nettoandelen af honorarerne og tilskud reguleres:

•pr. 1. april med 75 % af den procentvise stigning, der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra oktober året før til april samme år og

•pr. 1. oktober med 75 % af den procentvise stigning der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra april til oktober samme år.

Stk. 3.

Den samlede reguleringsprocent efter stk. 2 angives med to decimaler.

Stk. 4.

Reguleringen efter stk. 2 finder sted den 1. april og 1. oktober og sker første gang den 1. april 2022.

NOTE til § 82, stk. 2:

I de tilfælde, hvor der ved overenskomstfornyelse for de ansatte i regioner aftales generelle løntrinsprojekter eller lignende for samtlige ansatte, som træder i stedet for en stigning i den særlige reguleringsprocent, skal honorarerne reguleres tilsvarende.

§ 83 Takstanvendelse ved ændring i reguleringsprocenten Stk. 1.

Såfremt der i henhold til § 82 er honorarændringer, anvendes nye takster for ugen, såfremt den 1. april/1. oktober falder på søndag til onsdag, mens de gamle takster benyttes, hvis 1. april/1. oktober falder på torsdag til lørdag.

KAPITEL VIII.

Afregning

§ 84Basishonorarafregning

Stk. 1.

Basishonoraret beregnes efter antallet af patienter, der den 1. i måneden er tilmeldt lægen.

Stk. 2.

Basishonoraret udbetales uden regning fra lægen svarende til honorarudbetalingen efter § 85, stk. 5, på baggrund af antal tilmeldte patienter måneden før udbetaling.

Stk. 3.

Regionen giver sammen med basishonora- rafregningen lægen en fortegnelse over afog tilgang af de tilmeldte patienter.

Stk. 4.

Regionen giver hvert kvartal lægen en for-tegnelse over samtlige tilmeldte patienter.

§ 85 Afregning af ydelses-honorarer

Stk. 1.

I forbindelse med hver enkelt overenskomst-mæssig ydelse udarbejder lægen en regning. Afregning sker elektronisk efter gældende MedCom standard. Regionerne udarbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tekniske grundlag for afregningen. Ændringer i snitfladebeskrivelsen aftales med PLO.

Stk. 2.

For så vidt angår persongrupper som har adgang til lægehjælp i henhold til sundhedsloven, men som ikke har ret til vederlagsfri lægehjælp i henhold til denne overenskomst, idet de ikke er gruppe 1-sikrede, foretages nettoafregning over for patienten, således at det offentlige tilskud til undersøgelsen og behandlingen fradrages i det honorar, den alment praktiserende læge beregner sig, og afregnes direkte over for regionen.

Stk. 3.

Af regningen skal fremgå: Patientens per-sonnummer, navn, bopæl, dato for ydelsen og ydelsesnummer. For ydelser uden for dagtiden skal anføres det klokkeslæt, ved hvilket ydelsen er begæret.

Stk. 4.

På regningen kan noteres flere tillægs- og laboratorieydelser i forbindelse med enten konsultation eller besøg. Der må ikke noteres konsultation og besøg på samme regning, ligesom der ikke må noteres flere konsultationer eller flere besøg på samme regning. Lægens it-system skal afgive et advis, hvis der registreres to eller flere regninger på samme person på samme dag. Lægen skal positivt bekræfte, at registreringen er korrekt.

Stk. 5.

Lægens regninger for hver uge (til og med lørdag) indsendes, således at de er regionen i hænde senest følgende onsdag. Regionen og lægen kan aftale, at regningerne fremsendes månedsvis, omfattende periodens afregningsuger i henhold til tidsplan for alment praktiserende lægers regningsindsendelse.

Stk. 6.

De således i løbet af en måned fremsendte regninger betales senest den 15. i den følgende måned. Hvis en læge anmoder om det, leverer regionen i forbindelse med afregningen en oversigt over samtlige ydelsesafregninger i det pågældende regnskabsår.

Stk. 7.

Ved forskelle på indtil 1 % mellem lægens regninger og regionens beregninger betragtes regionens beregninger som gældende. I tilfælde af væsentligere afvigelser har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.

Stk. 8.

Honorarbeløb udbetales til lægens NemKonto, medmindre andet aftales. Transport i lægens tilgodehavender kan ikke finde sted.

Stk. 9.

Regionens betalingspligt bortfalder principielt, såfremt reglerne i stk. 1-5 ikke er overholdt.

NOTE til § 85:

Regninger med ufuldstændigt personnummer returneres kun en gang fra regionen til lægen.

Lægen skal herefter søge at fremskaffe per-sonnummer. Kan lægen ikke fremskaffe per-sonnummer på ikke tilmeldte patienter, betales regningen alligevel af regionen.

NOTE til § 85, stk. 2

Det forudsættes, at lægen på egen hjemmesi-de oplyser tilskuddenes størrelse, evt. via link til PLO’s hjemmeside.

§ 86 Afregning af kronikerhonorar

Stk. 1.

Kronikerhonoraret udbetales sammen med basishonoraret for patienter med KOL, diabetes type 2 eller KOL og diabetes type 2, som er tilmeldt praksis pr. den første i en måned.

Stk. 2.

I de tilfælde hvor patienten skifter læge, udbetales kronikerhonoraret til den læge patienten var tilmeldt på opgørelsestidspunktet, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Kronikerhonoraret udløses, så længe lægen er behandlingsansvarlig.

Stk. 4.

Afregning foretages i øvrigt som afregning i medfør af § 85, stk. 3-9.

§ 87 Ydelseshonorarafregning vedrørende socialmedicinsk samarbejde

Stk. 1.

I forbindelse med hver ydelse efter § 64 udfylder lægen en regning, jf. § 85.

Stk. 2.

På regninger vedrørende socialmedicinske ydelser må ikke anføres andre ydelser, og der må kun anføres ydelser for én patient på hver regning.

§ 88 Afregning af vagt-beredskabshonorar

Stk. 1.

Læger der varetager vagtberedskab indsender ved udgangen af hver måned og senest den 10. i den følgende måned oplysning om holdte vagter.

Stk. 2.

Oplysningerne indsendes til den region, hvor konsultationsstedet er beliggende, på et af regionen udarbejdet vagtberedskabsskema.

Stk. 3.

Regionen afregner vagtberedskabshonoraret med lægen senest den 15. i den næstfølgende måned.

§ 89 Afregning af kørsels-godtgørelse

Stk. 1.

På sædvanlig regning i forbindelse med sygebesøg påfører lægen det antal kørte kilometer. Ved et besøg på ruten påføres regningen henholdsvis det antal kørte kilometer fra lægens konsultationssted til første patient, fra første patient til næste patient osv. På regning vedrørende sidste patient tillægges afstanden fra denne til lægens konsultationssted. Såfremt der ved besøg på ruten aflægges besøg hos patienter, der ikke har ret til vederlagsfri behandling, påføres regningen vedrørende den næste patient, der besøges på ruten, alene den direkte afstand fra den forrige patient, der blev besøgt på ruten. Såfremt der efter et besøg hos en patient, der ikke har ret til vedlagsfri behandling, på ruten ikke aflægges besøg hos en sikret, påføres regningen afstanden fra den sidst besøgte patient til lægens konsultationssted.

Stk. 2.

Regionen sammentæller de kørte antal kilometer i løbet af et kalenderår og afregner automatisk efter den lavere takst, når de 20.000 kilometer er kørt. Ved første afregning efter at 20.000 kilometer er kørt, skal lægen underrettes om den ændrede takst.

§ 90 Blanketter, herunder elektroniske blanketter

Stk. 1.

Samtlige blanketter og formularer skal, for at kunne benyttes i forholdet mellem regioner og læger, være fremstillet efter aftale mellem parterne medmindre andet fremgår af nær-værende overenskomst.

Stk. 2.

Regionerne stiller - i det omfang det er nød-vendigt med papirblanketter - receptblanketter, indlægssedler, henvisningsblanketter og lignende til rådighed for lægen.

§ 91 Indbetaling af pensions-bidrag

Stk. 1.

Af lægens basishonorar indbetaler den region, hvor konsultationsstedet er beliggende, direkte til Lægernes Pensionskasse det til enhver tid for den enkelte læge i henhold til pensionskassens vedtægter for alment praktiserende læger gældende pensionsbidrag, dog ikke over 30 % af basishonoraret. Den resterende del af honorarbeløbet udbetales til lægen efter de i § 84 fastsatte regler.

Stk. 2.

Indbetaling af pensionsbidrag skal ske månedsvis samtidig med udbetaling til lægen, og det skal af månedsopgørelsen til lægerne fremgå, hvor stort honorarbeløbet er, og hvor meget af dette, der er videresendt til pensionskassen.

§ 92 Indbetaling til Administrationsudvalget

Stk. 1.

Regionen har pligt til inden 31. marts hvert år til Administrationsudvalget at indbetale 1,27 %, af de samlede udgifter i dag- og vagttid til almen lægehjælp til patienter i det foregående kalenderår. Indbetalingen på de 1,27 % reduceres efter opgørelsen, jf. stk. 2, med 7,0 mio. kr.

Stk. 2.

Udgifter afregnet i henhold til Overens-komsten om almen praksis omfatter følgende:

•Basishonorar og differentieret basis-honorar (§ 55)

•Vagtberedskabshonorar (§ 75)

•Grundydelser (§§ 59 og 73)

•Tillægsydelser (§§ 62, 70 og 71)

•Fast tilknyttet læge på plejehjem (§ 63)

•Institutionstillæg (§ 65)

•Samtaleterapi (§ 61)

•Attester (§§ 77-78)

•Socialmedicinske ydelser (§ 64)

•Livmoderhalskræftscreening

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte indbetalinger anvendes til sygehjælp og forebyggelse af sygdom, hjælp ved fravær i forbindelse med graviditet og barsel eller adoption, til plejevederlag i forbindelse med pasning af døende i den nærmeste familie, til fordel for de læger, som virker i almen praksis indenfor overens-komstens område og til ansatte læger, som er medlem af PLO, eller ansatte, herunder også yngre læger, i praksis i områder, som i henhold til praksisplanen er lægedækningstruede. Indbetalingerne anvendes også til hjælp til pensionerede alment praktiserende læger, som har virket i almen praksis indenfor overenskomstens område, samt til disse lægers efterladte.

Stk. 4.

Administrationsudvalgets vedtægter og årsregnskab skal fremsendes til landssamarbejdsudvalget. RLTN udpeger en kommitteret til administrationsudvalget.

NOTE TIL § 92, stk. 1

Beløbet reguleres i henhold til § 82.

KAPITEL IX.

Kontrolbestemmelser

§ 93 Årsopgørelser og fastsættelse af højestegrænser

Stk. 1.
Regionen foretager hvert år en opgørelse over det samlede antal overenskomstmæssige ydelser og de samlede udgiftertil almen lægehjælp1, der er præsteret i det foregående kalenderår.

Stk. 2

Årsopgørelsen afsluttes hurtigst muligt efter det samlede antal præsterede overens-komstmæssige ydelser er tilgængeligt og inden den 1. april.

Stk. 3.

Årsopgørelsen vedrørende hver enkelt klinik stilles umiddelbart herefter til rådighed for lægen på praksis- og afregningsportalen på sundhed.dk.

Stk. 4.

Såfremt årsopgørelsen viser, at udgiften til lægehjælp i dagtiden (basis-, og ydelsesho-norarudgifter) pr. patient (egne patienter) i en praksis i et kalenderår har overskredet den gennemsnitlige udgift pr. patient inden for regionen med 25 % eller derover, fastsættes en højestegrænse for praksis’ samlede indtægter ved ydelseshonorarer fra regionen i dagtiden. Højestegrænsen fastsættes automatisk på +25 % af den gennemsnitlige ydelseshonorarudgift pr. patient i regionen.

Højestegrænsen kan iværksættes fra et kvartals begyndelse.

Stk. 5.

Pålæggelse af højestegrænsen kan ikke indbringes for Samarbejds- eller Landssam-arbejdsudvalg. Alene klager over formelle fejl i sagsbehandlingen, herunder i forhold til be-regningen af højestegrænsen, kan indbringes for Samarbejdsudvalget med mulighed for anke til Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 6.

Varsling om iværksættelse af højestegrænsen fremsendes via e-boks til lægen. Eventuel tilbagebetaling sker ved modregning i lægens tilgodehavende hos regionen.

Højestegrænser administreres løbende, f.eks. kvartalsvis. Efter årets afslutning udarbejdes en årsopgørelse over lægens ydelsesforbrug pr. patient i forhold til gennemsnitligt ydelsesforbrug i samme periode i sammenligningsområdet. På baggrund af årsopgørelsen foretages endelig regulering. Hvis årsopgørelsen viser, at lægen er modregnet for meget i årets løb, refunderes dette beløb inden 1. april.

Regionen stillervia sundhed.dk måneds-statistikker til rådighed for de læger, der er pålagt en højestegrænse, således at de kan følge med i, hvordan de ligger i forhold til det gennemsnit, som højestegrænsen er fastsat i forhold til.

Hvis en læge med pålagt højestegrænse ophører med at praktisere inden der er gået et år efter pålægget, foretages der en samlet opgørelse for de nærmeste forudgående måneder med henblik på modregning for en samlet overskridelse i de pågældende måneder af året

Stk. 7.

Pålagte højestegrænser efter stk. 4 skal inden en måned sendes til Samarbejdsudval- get/Landssamarbejdsudvalget til orientering.

Stk. 8.

Højestegrænsen bortfalder, når udgiften i to år har ligget under den fastsatte grænse.

NOTE til § 93, stk. 4

Den gennemsnitlige udgift i regionen omfatter klinikker, der drives i henhold til Over-enskomst om almen praksis.

NOTE til § 93, stk. 4

Hvis en plejehjemslæge falder udenfor vari-ationen på 25 %, skal der foretages en konkret vurdering, herunder hvorvidt køns- og aldersfordelingen i klinikkens patientpopu-lation er forskellig fra patientpopulationen uden en plejehjemslægefunktion, hvilket kan være årsag til afvigelsen. Er det tilfældet, fastsættes der ikke en højestegrænse for klinikken.

Læger som har adresse i nærhed af et botilbud, vil have markant flere beboere i patientpopulationen. Dette har betydning for den gennemsnitlige udgift pr. patient sammenlignet med øvrige praksis. Der skal tages højde herfor i forbindelse med fast-læggelse af højestegrænser.

§ 94 Økonomisk lægemiddelordination

Stk. 1.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægens lægemiddelordinationer.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget kan iværksætte en undersøgelse, såfremt en læges/praksis’ or-dinationsmønster vurderes at give anledning til det. Såfremt regionen har tilknyttet en læ-gemiddelkonsulent kan Samarbejdsudvalget inddrage denne i vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 3.

Der skal ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på et anderledes eller højt ordinationsmønster. Lægen skal efter skriftlig henvendelse fra Samarbejdsudvalget have adgang til at fremkomme med en udtalelse. Til brug ved høringen af lægen, skal den/de pågældende have forelagt de oplysninger, som har givet anledning til Samarbejdsudvalgets beslutning om at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen efter stk. 3 henstille, at ordi-nationsmønsteret i praksis ændres.

Stk. 5.

Såfremt en læge har påført regionen unød-vendige lægemiddeludgifter, kan Samar-bejdsudvalget tildele lægen en advarsel eller udtale misbilligelse, eller Samarbejdsudvalget kan indstille til Landssamarbejdsudvalget, at lægen skal betale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen, pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten jf. § 111, stk. 8 og § 114, stk. 2.

KAPITEL X.

Kvalitetssikring og it

§ 95 Anvendelse af IT i almen praksis

Stk. 1.

Alle læger skal opfylde de i a)-d) anførte krav om anvendelse af it.

a)Lægen er forpligtet til at benytte de til enhver tid gældende MedCom standarder til kommunikation, medmindre andet er anført. En forudsætning for lægens forpligtelse er, at de samarbejdspartnere, som kommunikationen vedrører, kan levere og sikkert modtage meddelelser.

b)Lægen skal have internetadgang med firewall og virusbeskyttelse, der løbende opdateres.

c)Alle anvendte praksissystemer i almen praksis skal kunne håndtere FNUX-forma- tet til udveksling af journaler ved lægeskift, klinikophør mv.

d)I relation til forsendelse af elektroniske henvisninger opfordres lægen til, i forbindelse med konsultationen, at oplyse over for patienten, hvornår patienten kan forvente, at den elektroniske henvisning afsendes fra praksis til henvisningsformidlingen (DNHF).

Stk. 2.

De praktiserende læger og samarbejdspartnere anvender den lovpligtige digitale dokumentboks. Boksen kan dog ikke benyttes til kommunikation i forbindelse med konkret patientbehandling eller attestarbejde. Sådan kommunikation sker via gældende MedCom standarder.

Stk. 3.

Regionen yder, via datakonsulenter, hjælp og generel rådgivning til almen praksis vedrørende it.

NOTE til § 95, stk. 1, litra d:

Lægens forpligtelse til at sende henvisninger til speciallæger, fysioterapeuter, psykologer og fodterapeuter indebærer konkret, at henvisninger sendes til henvisningsfor-midlingen (DNHF).

Om fremgangsmåde og henvisningsfor-midlingens funktionalitet er aftalt følgende: Henvisningen udarbejdes på normal vis af den praktiserende læge og sendes til hen-visningsformidlingens lokationsnummer. Der sendes positiv kvittering tilbage om, at henvisningen er modtaget i henvisningsho-tellet.

Almen praksis og kommunerne

§ 101 Elektronisk kommunikation mellem lægen og kommunens plejepersonale.

Stk. 1.

Den enkelte læge skal tilbyde e-konsulta- tion med kommunalt plejepersonale, fx hjemmepleje, plejehjem, sundhedspleje eller sociale og social-psykiatriske tilbud, som en del af praksis’ tilbud. E-konsultati- oner til kommunen honoreres med ydelse 0127, jf. § 59. Svartiden tilstræbes gensidigt at være maksimalt tre hverdage.

Stk. 2.

E-konsultation med kommunens ple-jepersonale skal foregå efter gældende MedCom-standarder.

Stk. 3.

E-konsultation omfatter enkle, konkrete fore-spørgsler af ikke-hastende karakter om kon-krete helbredsmæssige problemstillinger hos en patient, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-konsulta- tion omfatter også elektronisk meddelelse til kommunens plejepersonale med svar på laboratorieprøver eller undersøgelser samt eventuel behandlingsplan. Endvidere omfattes situationer, hvor hjemmeplejen/ plejehjemmet sender elektronisk meddelelse med observationer vedrørende patienten, og lægen svarer med en behandlingsplan.

Stk. 4.

Der honoreres ikke for lægens svar på eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af en kommunal anmodning om e-konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestilling eller for receptfornyelse, der ikke kræver en fornyet lægelig vurdering. Der honoreres ej heller for lægens modtagelse af meddelelser fra kommunens plejepersonale af rent orienterende karakter, som ikke kræver handling eller svar fra lægen.

NOTE til § 101:

Hvis det kommunale plejepersonale ønsker yderligere dokumentation tilsendt, elektronisk eller på anden måde, efter patienten har modtaget en ydelse efter overenskomsten (telefonkonsultation, konsultation, besøg m.v.), er dette en ekstra ydelse, der ikke er omfattet af overenskomsten.

KAPITAL XII.

Udvalg og fonde

§ 102 Kommunalt-lægelige udvalg mellem kommunerne og de praktiserende læger

Stk. 1.

Alle kommuner skal i samarbejde med kom-munens læger nedsætte et kommunalt-læ- geligt udvalg (KLU) bestående af lokale praktiserende læger og repræsentanter for kommunen.

Stk. 2.

Det kommunalt-lægelige udvalg behandler emner af fælles interesse med henblik på at styrke samarbejdet mellem de praktiserende læger og kommunen. Parterne har i en fælles vejledning beskrevet, hvilke emner der drøftes i udvalget.

Stk. 3.

Det kommunalt-lægelige udvalg afholder møder minimum to gange årligt, og varigheden er op til tre timer pr. møde dog efter behov.

De deltagende læger (i alt to læger) honoreres for deltagelse. Udgiften afholdes af kommunen. En dagsorden sendes til udvalgets medlemmer senest to uger inden mødet afholdes. De nærmere forhold omkring møderne aftales lokalt.

Stk. 4.

Kommunerne forestår sekretariatsbetjeningen af udvalget.

Stk. 5.

Udvalget kan udarbejde udkast til lokale aftaler. Aftaleudkast sendes til praksisplanudvalget med henblik på indarbejdelse i praksisplanen.

Stk. 6.

Der foretages en årlig evaluering af samarbejdet i regi af KLU. I evalueringen indgår en opfølgning og status på implementeringen af evt. lokale aftaler. Der udarbejdes en kort orientering, der sendes til Samarbejdsudvalget.

Stk. 7.

De to lægelige medlemmer i det kommu- nalt-lægelige udvalg udpeges af det lokale lægelaug. Er der endnu ikke etableret et lægelaug i kommunen, udpeges de to medlemmer blandt kommunens læger.

Læger udpeget til KLU kan lade sig erstatte af andre læger i sager, hvor lægerne skønner, noget sådant er hensigtsmæssigt. De udpegede læger kan endvidere lade sig supplere af andre læger, hvor lægerne skønner noget sådant hensigtsmæssigt, dog ydes ikke honorar til mere end to læger.

NOTE til § 102:

Det anbefales, at et af kommunens medlemmer samtidig er kontaktperson for udvalget.

§ 103 Fonden for Almen Praksis

Stk. 1.

Fonden for almen praksis har til formål at understøtte kvalitetsudvikling, forskning, efteruddannelse og faglig udvikling.

Stk. 2.

Fondens bestyrelse består af fire medlemmer udpeget af PLO og fire medlemmer udpeget af RLTN. Overenskomstens parter deler formandskabet.

Stk. 3.

Under Bestyrelsen for Fonden for almen praksis nedsættes tre styregrupper: én for kvalitet, én for forskning og én for efteruddannelse.

Stk. 4.

En koordinationsgruppe bestående af re-præsentanter fra PLO og Danske Regioner er sekretariatsfunktion for Fondsbestyrelsen.

Stk. 5.

KiAP sekretariatsbetjener Styregruppen for kvalitet. PLO-E sekretariatsbetjener Styregruppen for efteruddannelse. Forskningsenhederne sekretariatsbetjener Styregruppen for forskning.

§ 104 Opgaver og beføjelser for Fonden for Almen Praksis

Stk. 1.

Fonden har til opgave at styrke udviklings- og driftsaktiviteter inden for kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning, jf. bilag 10.

Stk. 2.

På baggrund af indstillinger fra Fondens bestyrelse kan parterne aftale overenskomst-mæssige konsekvenser af forslag vedrørende kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning, herunder eventuelle økonomiske konsekvenser.

Stk. 3.

Fordelingen af midler til kvalitet, forskning, efteruddannelse og faglig udvikling fremgår af § 105. Ved enighed i Fondens bestyrelse kan der træffes tværgående beslutninger, der påvirker ressourcefordelingen i en afgrænset periode.

§ 105 Indbetaling af midler til Fonden for Almen Praksis

Stk. 1.

Regionerne indbetaler årligt til Fonden for Almen Praksis nedenstående beløb.

Beløbene er pr. patient opgjort pr. 01-10 det foregående år.

Stk. 1a.

Der indbetales beløb svarende til 1,99 kr. pr. patient til kvalitetsudviklingsformål, hvoraf 0,14 kr. er afsat til patienttilfredshedsunder- søgelser.

Stk. 1b.

Der indbetales beløb svarende til 5,27 kr. pr. patient til forskningsformål.

Stk. 1c.

Der indbetales beløb svarende til 19,34 kr. pr. patient til efteruddannelsesformål.

Stk. 1d.

Der indbetales beløb svarende til 0,35 pr. patient til arbejdet med DSAM’s kliniske vejledninger.

Stk. 1e.

Staten indbetaler i henhold til “Hovedpunkter i aftalen på almen lægeområdet” af 30-05-1991, pkt. 17, årligt kr. 8.366.067 til forskningsformål.

Stk. 2.

Beløbene reguleres i takt med udviklingen af honorarreguleringen pr. 01-10 foregående år, jf. § 82.

Stk. 3.

Regionernes indbetaling af de i stk. 1 nævnte midler finder hvert år sted pr. 1. september til Fonden.

§ 106 Fonden for Almen praksis ved universiteterne (APU)

Stk. 1.

Parterne har den 20-06-2002 stiftet Fonden for Almen Praksis ved Universiteterne (APU-Fonden) med det primære formål at etablere almene praksis i anpartsselskabsform ved universiteterne i Århus, København og Odense, sekundært ved gennem uddelinger at medvirke til udviklingen af almen praksis.

Stk. 2.

APU-fonden er en erhvervsdrivende fond, som virker i henhold til reglerne herfor, herunder Fondens bestyrelse.

NOTE TIL § 106

Der findes ikke længere almen praksis ved universiteterne.

KVALITETSARBEJDE I REGIONERNE

§ 107 De regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg

Stk. 1.

Regionerne har ansvar for at udvikle og sikre tilbud til kvalitets- og efteruddan-nelsesindsatsen. Den regionale indsats sker med afsæt i en regional organisering af kvalitetsarbejdet.

Stk. 2.

Midler afsat til den regionale opgavevare-tagelse prioriteres og udmøntes af regio-nerne i dialog med de praktiserende læger i regionen. Uforbrugte KEU-midler fra tidligere overenskomster kan parterne i fællesskab udmønte indtil ophør af midler.

Stk. 3.

I hver region nedsættes et regionalt kvalitets- og efteruddannelsesudvalg (KEU).

Stk. 4.

KEU-udvalget består af tre repræsentanter fra hver part. Udvalget holder møde fire gange om året.

Stk. 5.

Udgifter forbundet med udvalgets arbejde finansieres af midler afsat af den enkelte region, jf. § 109, stk. 1, litra c.

§ 108 Opgaver for de regionale kvalitets- og efteruddannelses-udvalg

Stk. 1.

De regionale kvalitets- og efteruddannelses-udvalg skal fremme arbejdet med kvali-tetsudvikling og efteruddannelse blandt de praktiserende læger i regionen. Udvalgene skal herunder bidrage til implementering af nye faglige ydelser og andre tiltag aftalt af overenskomstens parter.

Stk. 2.

De regionale kvalitets- og efteruddannel-sesudvalg inddrages i Fonden for Almen Praksis’ arbejde med kvalitet med henblik på, at der kan ske den fornødne koordinering af kvalitetsarbejdet på landsplan. Udvalgene støtter gennem deres arbejde og anvendelse af deres midler implementering af fondens arbejde.

Stk. 3.

Udvalgene orienterer Fonden for Almen Praksis om regionale kvalitetsudviklings- og efteruddannelsesinitiativer. Endvidere bidrager udvalgene til formidling af kvalitetsinitiativer og –projekter igangsat af Fonden eller af udvalgene selv.

Stk. 4.

De regionale kvalitets- og efteruddannel-sesudvalg har følgende opgaver i relation til kvalitetsarbejdet i klynger og almen praksis:

1.Generelt rådgive og understøtte i forhold til tilbuddene fra den regionale kvalitetsenhed

2.Specifikt planlægge når der er behov for, at parterne understøtter og koordinerer klyngernes funktion og udvikling. Bl.a. med afholdelse af regionale netværks- og erfaringsmøder for klynger og klyngekoordinatorer

3.Understøtte de praktiske muligheder for samarbejdet mellem klynger, regionale sygehuse, kommuner og den øvrige praksissektor.

NOTE til § 108:

Parterne er enige om, at det er væsentligt, at de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg understøtter alment praktiserende lægers arbejde med at vurdere, sikre og udvikle kvalitet i lægemiddelanvendelsen, herunder rationel farmakoterapi.

Arbejdet kan fremmes ved at kvalitets- og efteruddannelsesudvalget og evt. regionale konsulenter inden for lægemiddelområdet (lægemiddelkonsulenter) understøtter tiltag som f.eks.:

- udarbejdelse af statistik om lægemiddel-anvendelse

- opfølgende konsulentbesøg hos lægerne

- løbende efteruddannelse om lægemiddel-anvendelse, herunder afholdelse af tema-møder om særlige emner.

Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget og evt. regionale konsulenter inden for lægemid-delområdet kan medvirke ved udarbejdelse af forslag til en regional rekommandationsliste, eller – i det omfang, der udarbejdes en national rekommandationsliste - medvirke til en lokal tilpasning. Det bør tilstræbes, at en rekommandationsliste indeholder fælles rekommandationer for sygehussektor og primær sektor eller indeholder en stillingtagen til ændringer i ordinationer ved patientens overgang fra sygehussektor til primærsektor. I det omfang udvalgets og lægemiddelkonsulentens arbej-de fører til forslag, som ønskes aftalt med de praktiserende læger, kan aftale indgås mellem regionen og PLO-regionalt. Som eksempel kan nævnes aftale om at benytte en regional rekommandationsliste.

§ 109 Midler til understøttelse af kvalitetsudvikling og efteruddannelse

Stk. 1.

Regionerne afsætter en pulje på 7,47 kr. pr. patient i 2022, 9,17 kr. i år 2023 og 10,29 kr. i 2024 til lokal, regional anvendelse og udmøntning til kvalitetsudvikling og efteruddannelse. Heraf afsættes:

a)1,51 kr. pr. patient til den Decentrale Gruppebaserede Efteruddannelsesordning (DGE). Midlerne til DGE afsættes til løn til vejlederne inkl. koordinatortillæg, gruppelederaktiviteter samt udgifter til administration, kontorhold mv.

b)4,84 kr. (2022), 5,41 kr. (2023) samt 5,41 kr. (2024) pr. patient til regional kvalitetsudvikling i almen praksis. Midlerne er bundet til aftalte regionale opgaver såsom klyngeunderstøtning, dataleverancer, konsulentbistand, lægemiddelrådgivning, Store Praksisdage mv.

c)1,12 kr. (2022), 2,25 kr. (2023), 3,37 kr. (2024) pr. patient til kvalitetsudvikling for lægeklinikker i klynger.

Stk. 2.

Klyngerne tildeles et årligt klyngebudget beregnet på baggrund af antallet af tilmeldte patienter i de lægeklinikker, der indgår i klyngen pr. 1. februar. Klyngekoordinatoren giver meddelelse til regionen om klyngens deltagende lægeklinikker forud for udbetaling af klyngebudget samt for korrespondance om ændringer i klyngesammensætningen i øvrigt.

Stk. 3.

Midler der ikke udmøntes til lægeklinikker i klynger efter litra c, anvendes til regional kvalitetsudvikling efter litra b.

Stk. 4.

Beløbene i stk. 1 reguleres i takt med udviklingen i honorarreguleringen pr. 01-10 foregående år.

Stk. 5.

Midlerne efter stk. 1 er til rådighed i regionerne pr. 1. februar.

Stk. 6.

Midler afsat til understøttelse af kvalitetsudvikling i almen praksis dækker også læger, der står udenfor klyngesamarbejdet, jf. § 99, stk. 2.

Stk. 7

Regionerne afsætter midler til kvalitetsudvikling for alle gruppe 1-sikrede. Midler der vedrører gruppe 1-sikrede, der er tilmeldt udbuds- eller regionsklinikker, er ikke omfattet af overenskomsten for almen praksis.

Stk. 8.

Læger fra regions- og udbudsklinikker kan deltage i klynger, hvis klyngen inviterer til det. I så fald tilfalder midlerne, jf. stk. 1, litra c, for de tilmeldte lægers patienter, klyngen.

KAPITEL XIII.

Samarbejdsbestemmelser og vedligeholdelse af aftalen

§ 110 Samarbejdsudvalg

Stk. 1.

I hver region nedsættes et Samarbejdsudvalg på 8-12 medlemmer.

Stk. 2.

Regionsrådet og kommunerne i regionen (Kommunekontaktrådet) udpeger tilsammen mindst 4 og højst 6 medlemmer, hvoraf kom-munerne i regionen udpeger 1-2 medlemmer og regionen udpeger 3-5 medlemmer. Mindst 4 og højst 6 medlemmer udpeges af PLO-regionalt.

Stk. 3.

Samarbejdsudvalget holder møde fire gange om året, og i øvrigt når en af parterne stiller krav herom.

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget fastlægger en forret-ningsorden for sit arbejde med udgangspunkt i en af Landssamarbejdsudvalget udarbejdet vejledende forretningsorden, jf. bilag 21.

Stk. 5.

Samarbejdsudvalget kan kun træffe afgørelser i enighed. I andre tilfælde skal sagen forelægges Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 6.

Samarbejdsudvalgets afgørelser skal frem-sendes skriftligt til de parter, som afgørelsen vedrører. En af sagens parter kan inden seks uger fra modtagelsen af afgørelsen kræve

Samarbejdsudvalgets afgørelse forelagt for Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 7.

I det omfang Samarbejdsudvalget finder det relevant, kan udvalget nedsætte faste eller ad hoc underudvalg. Et underudvalg kan varetage bestemte opgaver, f.eks. have ansvar for lægevagten. Samarbejdsudvalget fastsætter underudvalgets opgaver og kompetencer.

§ 111Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser

Stk. 1.

Samarbejdsudvalget vejleder med hensyn til forståelse og praktisering af overenskomstens bestemmelser.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget behandler klager over lægebetjeningen, jf. kapitel XIV, samt klager over formelle fejl i sagsbehandlingen eller beregningsfejl ved automatisk fastsatte højestegrænser, jf. § 93.

Stk. 3.

Samarbejdsudvalget behandler af egen drift sager, der vedrører sigtelser, tiltaler og domsfældelser i sager efter straffeloven, som samarbejdsudvalget eller parterne får kendskab til.

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget kan gennem regionen anmode en læge, der virker under overens-komsten, om tilladelse til at indhente straffe- og børneattest. Eksempelvis kan Samar-bejdsudvalget vurdere, at der kan være behov herfor i forhold til sanktioner i forbindelse med verserende sager efter § 111, stk. 8.

Manglende tilladelse fra lægen til at Samarbejdsudvalget kan indhente straffe- og børneattester, kan ligeledes sanktioneres efter § 111, stk. 8.

Stk. 5.

Samarbejdsudvalget har pligt til at behandle henvendelser, hvis lægehjælpsudgifter i et område afviger væsentligt fra udgifter i til-svarende områder. Tilsvarende gælder syge-hjælpsudgifter, der er afhængige af lægernes ordinationer.

Stk. 6.

Samarbejdsudvalget varetager i øvrigt de opgaver, der er henlagt til udvalget i denne overenskomst.

Stk. 7.

Samarbejdsudvalget skal forelægge sager, som vurderes at være af principiel karakter, for landssamarbejdsudvalget. Landssamar-bejdsudvalget beslutter om en sag anses for principiel.

Stk. 8.

Samarbejdsudvalget har ved en læges misligholdelse eller overtrædelse af overens-komsten eller lokale aftaler, som henviser til overenskomstens sanktionsbestemmelser, adgang til:

A. At tildele advarsel eller udtale misbilligelse

B. At indstille til Landssamarbejdsudvalget:

a)at lægen til regionen skal betale/til- bagebetale et af Samarbejdsudvalget foreslået beløb i de tilfælde, hvor lægen ikke er enig i tilbagebetalingskravet og/ eller dets opgørelse,

b)at lægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål,

c)at lægen suspenderes. Suspensionen ophører ved parternes enighed herom.

d)at lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten. Landssamarbejdsudvalget fastsætter en frist for afhændelse af praksis i disse tilfælde.

Afgørelse efter A skal indberettes til Lands-samarbejdsudvalget.

Stk. 9.

Forud for anvendelsen af de i stk. 8 nævnte sanktioner har Samarbejdsudvalget mulighed for at:

a)tilbyde rådgivning og vejledning

b)tilbyde kollegial støtte, fx fra mentor eller netværk

c)give henstilling eller påbud om at tilpasse adfærden (f.eks. efterleve økonomisk lægemiddelordination, aftalte forløbspro-grammer m.v.).

Stk. 10.

Såfremt en læge ikke har nået minimumstallet for oprettede forløbsplaner, jf. § 98, kan Samarbejdsudvalget tildele en advarsel. Ved fortsat manglende efterlevelse, kan Samarbejdsudvalget beslutte at klinikkens basishonorar reduceres med 11.079,20 kr. årligt.

Stk. 11.

Samarbejdsudvalget drøfter mindst én gang årligt samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse, den øvrige praksissektor, kommunerne og region, herunder hvordan almen praksis mest hensigtsmæssigt kan medvirke til en effektivisering af samspillet mellem de alment praktiserende læger og øvrige dele af sundhedsvæsenet.

Hvis der er enkeltpersoner, grupper af personer eller repræsentanter for en region eller en kommune, som ikke lever op til de forventninger, som stilles af de øvrige aktører, drøfter Samarbejdsudvalget, hvordan dette kan løses. Der kan eksempelvis være behov for at facilitere samarbejdet yderligere via øget informationsindsats, styrket anvendelse af praksiskonsulenter og evt. andre dialogbaserede ¬rede værktøjer. Hvis problemstillingen fortsat ikke kan løses, vurderer Samarbejdsudvalget, om der er grundlag for at anvende sanktioner.værktøjer. Hvis problemstillingen fortsat ikke kan løses, vurderer Samarbejdsudvalget, om der er grundlag for at anvende sanktioner.

Stk. 12.

Samarbejdsudvalget indberetter til Lands-samarbejdsudvalget en gang årligt en kort afrapportering fra de i medfør af stk. 10 gennemførte drøftelser.

§ 112 Landssamarbejdsudvalget

Stk. 1.

Der nedsættes et Landssamarbejdsudvalg (LSU) bestående af medlemmer udpeget af RLTN og medlemmer udpeget af PLO. Hver part udpeger op til 6 medlemmer.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget holder ordinært møde hvert kvartal, og i øvrigt når mindst 4 medlemmer stiller krav herom.

Stk. 3.

Landssamarbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

NOTE til § 110 og § 112:

Følgende bestemmelse i Sundhedsloven har konsekvens for behandlingen af sager i samarbejdsudvalgene og Landssamarbejdsudvalget:

Sundhedsloven § 227, stk. 13: Ved behandling af sager i paritetiske organer nedsat i henhold til overenskomster, indgået i medfør af stk. 1, skal en sundhedsperson, som er part i sagen, og som ikke er medlem af en forening, som er repræsenteret i det paritetiske organ, gives ret til at møde, evt. ved bisidder, når en klage over den pågældende eller en sag, som evt. vil kun-ne give anledning til fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles.

§ 113 Landssamarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser

Stk. 1.

Landssamarbejdsudvalget skal til fremme af samarbejdet mellem parterne og til brug for udvikling eller ændring af de over-enskomstrelaterede opgaver på eget initiativ foretage fornødne undersøgelser og kan udarbejde vejledninger til forståelse og prak-tisering af overenskomstens bestemmelser.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget behandler henvendelser om fortolkning af overenskomsten fra PLO-regionalt, regionerne, samar-bejdsudvalgene samt andre, f.eks. centrale myndigheder. Landssamarbejdsudvalget fungerer som ankeinstans i klagesager, jf. kapitel XIII.

Stk. 3.

Landssamarbejdsudvalget har pligt til at føre effektiv kontrol med udgifterne til lægehjælp ydet i henhold til denne overenskomst, herunder udgifter, der er afhængige af lægernes ordination, jf. kapitel IX.

Stk. 4.

Landssamarbejdsudvalget kan træffe foranstaltninger til nedbringelse af en læges regningskrav over for regionen.

Stk. 5.

Såvel regioner som læger er pligtige at meddele statistiske oplysninger, som er nødvendige for udvalgets virksomhed. Landssam-arbejdsudvalget fastlægger retningslinjer for hvilket statistisk materiale, der på grundlag af yderregisteret og afregningssystemet, skal udarbejdes til brug for udvalget, og tager stilling til afholdelse af de udgifter, der er forbundet med udarbejdelsen af det statistiske materiale.

Stk. 6.

Landssamarbejdsudvalget kan ved klage over højestegrænser, og ved indberetning af oplysning om tildeling af advarsel eller udtalelse af misbilligelse, tiltræde afgørelsen, ændre afgørelsen eller tilbagesende sagen til fornyet behandling i Samarbejdsudvalget.

Stk. 7.

Landssamarbejdsudvalget skal orienteres om landsdækkende statistisk materiale vedrørende overenskomsten, som hver af overenskomstens parter måtte udarbejde. Materialet skal videregives i anonymiseret form, såfremt hensynet til enkeltpersoner taler herfor.

Stk. 8.

Landssamarbejdsudvalget udarbejder vejledende forretningsorden for samarbejdsudvalgene.

§ 114 Landssamarbejdsudvalgets sanktionsmuligheder

Stk. 1.

Landssamarbejdsudvalget har, for så vidt det drejer sig om en region, adgang til:

a)at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af genta-gelsesvirkning,

b)at pålægge regionen at efterbetale lægen et af Landssamarbejdsudvalget fastsat beløb,

c)at pålægge regionen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål.

Stk. 2.

Landssamarbejdsudvalget har, for så vidt det drejer sig om en læge, adgang til:

a)at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af genta-gelsesvirkning,

b)at beslutte at lægen til regionen skal betale/tilbagebetale et af Landssamar-bejdsudvalget fastsat beløb,

c)at pålægge lægen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål

d)at suspendere lægen midlertidigt fra at praktisere efter overenskomsten.

e)at udelukke lægen fra at praktisere efter overenskomsten.

Beslutninger efter b) og c) kan af regionen effektueres ved modregning i lægens tilgo-dehavende.

Stk. 3.

Landssamarbejdsudvalget kan bestemme, at en af udvalget truffet afgørelse skal offentliggøres efter udvalgets nærmere bestemmelse.

Stk. 4.

Afgørelser indeholdende en af de i stk. 1 og 2 nævnte sanktioner skal fremsendes elektronisk via e-boks.

Stk. 5.

I mangel af enighed i Landssamarbejdsudvalget om iværksættelse af en sanktion kan sagen af én eller begge parter indbringes for en opmand, jf. §§ 116 og 117.

Stk. 6.

Forud for anvendelsen af de i stk. 2 nævnte sanktioner har Landssamarbejdsudvalget mulighed for at:

a)tilbyde rådgivning og vejledning

b)tilbyde kollegial støtte, f.eks. fra mentor eller netværk

c)give henstilling eller påbud om at tilpasse adfærden

§ 115 Fortolkningsbidrag

Stk. 1.

Afgørelser truffet af Landssamarbejdsudvalget efter den tidligere overenskomst gælder som fortolkningsbidrag i den til enhver tid gældende overenskomst.

OPMAND

§ 116 Opmand

Stk. 1.

Parterne udpeger en uafhængig opmand.

Stk. 2.

I tilfælde af uenighed mellem parterne om udpegning af opmand udpeges denne af ministeren for Sundheds- og Ældreministeriet.

Stk. 3.

Udgifterne til opmandens virksomhed fordeles ligeligt mellem overenskomstens parter.

Stk. 4.

Stk. 1.

Ved klager der ikke omfattes af klagereglerne i denne overenskomst, skal klageren oplyses herom og vejledes med hensyn til andre klagemuligheder.

Stk. 2.

Klager kan ikke afgøres ved forhandling med den part, der klages over, og den, der behandler klagen.

Stk. 3.

Sagsbehandling af klager i henhold til kapitel XIV skal følge forvaltningslovens regler.

Stk. 4.

Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle i sagen vedrørende forhold til den, der har sagen til behandling.

Ved ikke at svare fralægger lægen sig muligheden for at få sine synspunkter medtaget i vurderingen af sagen.

Stk. 5.

Klagesager skal behandles som fortrolige. Offentliggørelse kan kun finde sted efter særlig vedtagelse i Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 6.

I sager der behandles efter dette kapitel, er parterne pligtige at rette sig efter den trufne afgørelse.

§ 124 Afgørelse af klagesager og anke

Stk. 1.

Der kan kun træffes afgørelse i klagesager, når der er enighed om afgørelsen i Samar- bejdsudvalget/Landssamarbejdsudvalget.

Stk. 2.

Er der ikke enighed i Samarbejdsudvalget, indbringes sagen for landssamarbejdsudvalget til afgørelse.

Stk. 3.

Samarbejdsudvalgets afgørelse kan inden seks uger fra afgørelsens afsendelsesdato, af klageren eller af den indklagede, indbringes for Landssamarbejdsudvalget.

§ 125 Faglige klager

Stk. 1.

Alle patienter tilbydes dialog i forbindelse med indgivelse af en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed over en konkret sundhedsfaglig behandling eller sundhedsfaglige behandlingsforløb.

Formålet med dialogen er at sikre sig, at patienten er blevet forstået, og muligheden for en klageafbødende løsning er blevet undersøgt. Det opnås som udgangspunkt bedst, hvis den praktiserende læge vælger at deltage i den lokale dialog, som tilbydes patienten i forbindelse med patientklager.

KAPITEL XV.

Ikrafttræden m.v.

§ 126 Adgang til ændringer i overenskomsten

Stk. 1.

Under overenskomstens løbetid kan parterne foretage ændringer i overenskomstens bestemmelser uden opsigelse af overens-komsten.

§ 127 Ikrafttræden

Stk. 1.

Ændringer aftalt den 19. juni 2021 træder i kraft den 1. januar 2022.

§ 128 Opsigelse

Stk. 1.

Overenskomsten kan af begge parter op- siges med mindst seks måneders varsel til ophør til den 1. i en måned.

Stk. 2.

Overenskomstens bestemmelse i § 61 ved-rørende samtaleterapi bortfalder regionsvis med et varsel på seks måneder til ophør den 1. i en måned, såfremt der i regionen er indgået en underliggende aftale til praksisplanen, som fastlægger indsatser for visse patienter med psykiske sygdomme.

Stk. 3.

Såfremt der ved ændring af lovgivningen om priser eller avancer eller lovgivningen, der regulerer arbejdsmarkedets forhold, gribes ind i honorarfastsættelsen efter overenskomsten, kan overenskomsten opsiges med 2 måneders varsel til ophør den 1. i en måned, uanset stk. 1. Dette er også tilfældet, hvis der ved lovgivning pålægges lægerne væsentligt øgede praksisomkostninger. Forinden skal der foregå forhandlinger mellem parterne.

NOTE til § 128:

Parterne er enige om, at næste forhandling af overenskomsten på uopsagt grundlag bør være gennemført til ikrafttræden den 1. januar 2025.

København, den 21-06-2021

For

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:

Bo Libergren / Rikke Margrethe Friis

For

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION:

Jørgen Skadborg / Jette Galatius

BILAG TIL OVERENSKOMST OM ALMEN PRAKSIS

Honorarer anført i bilagene er i 01-10-2021 pris- og lønniveau medmindre andet er anført.

BILAG 1

Protokollat om roller og opgaver i almen praksis af 21-12-2010

I det følgende beskrives de basale forpligtelser, som almen praksis har ved tilslutning til overenskomsten for almen praksis. Forplig-telserne gælder den enkelte almene praksis som samlet organisation, herunder både den enkelte praktiserende læge og praksispersonale.

Roller og opgaver i almen praksis

Almen praksis udgør en væsentlig funktion i det danske sundhedsvæsen som borgernes hyppigste kontakt og primære indgang til sundhedsvæsenet og ved at udfylde roller som generalist, gatekeeper og tovholder.

Frontlinjelæge

Almen praksis er borgerens første, frie og uvisiterede kontakt til sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge er den medicinske ekspert, der som frontlinjelæge diagnosticerer og behandler hovedparten af sygdommene i befolkningen. Den praktiserende læge er ansvarlig for alle sine tilmeldte patienter i en uselekteret patientpopulation og håndterer ethvert problem, patienten opfatter som et sundhedsproblem uanset personens alder, køn eller andre karakteristika.

Generalist

Den alment praktiserende læge er ikke subspecialiseret, men kan med sine alment medicinske generalistkompetencer tage sig af alle sundhedsproblemer fra banale til komplekse. I almen praksis vurderes patienten som en helhed og almen praksis er uddannet til at se, at symptomer kan komme af mange årsager, både medicinske, sociale, kulturelle og psykologiske.

Gatekeeper

I mødet med patienten afgør den praktiserende læge, om der er et medicinsk behov for, at patienten henvises til andre dele af det primære sundhedsvæsen eller til det sekundære sundhedsvæsen. Lægen udnytter sin viden om sundhedsvæsenets organisation, opgavefordeling og udbud til at sikre, at de patienter, der har et medicinsk behov, og som vil få et helbredsmæssigt udbytte deraf, henvises til det øvrige sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet er indrettet efter princippet om behandling på lavest mulige effektive omsorgsniveau. Gennem visitationsfunktionen bidrager almen praksis til at sikre en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer.

Tovholder

Et komplekst sundhedsvæsen nødvendiggør betydelig koordination og styring, og almen praksis har opgaven som koordinator, vejleder og tovholder for patienten. Som tovholder er almen praksis ansvarlig for at sikre overblik og kontinuitet i patientforløbet defineret ud fra patientens behov. Tovholderfunktionen betyder, at almen praksis med sit kendskab til patienten og historikken i patientens forskellige helbredsproblemer samler trådene og sikrer, at der er en logisk sammenhæng i de tilbudte undersøgelser og behandlinger, så behandlingen forbliver relevant i forhold til patientens helbredsproblem. Herunder udøver almen praksis vejledning, når en patient behøver en sundhedsfaglig vurdering af aktuel og fremtidig status.

Almen praksis’ arbejdsområde

Almen praksis varetager en lang række almindelige behandlingsopgaver på en række områder, der falder inden for det almen me-dicinske kompetenceområde, og som derfor skal varetages i almen praksis. Det er opgaver, der endvidere ligger i naturlig forlængelse af almen praksis roller og funktioner. I det følgende nævnes en række væsentlige opgaver, som der er behov for, at almen praksis har fokus på i fremtiden. Listen er ikke prioriteret og er heller ikke udtømmende.

Akutte sygdomstilfælde og mindre skader

Almen praksis placering i sundhedsvæsenet indebærer, at en række af opgaverne i både dag- og vagttid knytter sig til patienter, der henvender sig med akutte symptomer og sygdomstilfælde, med mindre skader eller som oplever en anden form for nyligt opstået helbredsproblem. Almen praksis foretager for disse patienter diagnostik og behandling, og i fornødent omfang visitation.

Patienter med kronisk sygdom

En stor del af kontakterne i almen praksis vedrører patienter med kroniske sygdomme. Almen praksis udreder og behandler disse patienter i systematiske og planlagte forløb. Almen praksis agerer proaktivt for denne patientgruppe og tager initiativ til at sikre en effektiv behandlingsindsats samt fremme af sine tilmeldte patienters sundhed.

Almen praksis’ hovedopgaver knytter sig til diagnostik, behandling og løbende systematisk kontrol, visitation og koordination. Almen praksis indgår i samarbejde med såvel det specialiserede sundhedsvæsen som de kommunale tilbud om forebyggelse, rehabilitering, undervisning og støttefunktioner for denne gruppe patienter. Samarbejdet sker med udgangspunkt i de regionale forløbsprogrammer for kronisk sygdom, såfremt almen praksis har deltaget i udarbejdelsen af disse.

Forebyggelse

I forebyggelse skelnes mellem den patientrettede forebyggelse og den borgerrettede forebyggelse. Den borgerrettede forebyggelse sker i kommunerne, mens almen praksis’ ressourcer målrettes mod den medicinsk forebyggende indsats, identifikation af forebyggelsesbehov, indledende motiverende samtale og henvisning til kommunale sundhedstilbud.

Almen praksis tager sig primært af den patientrettede forebyggelse over for patienter med kroniske sygdomme eller patienter med risikofaktorer. Da almen praksis er i kontakt med størsteparten af borgerne hvert år, er der i almen praksis et naturligt potentiale for at indtænke forebyggelse og sundhedsfremme i kontakterne - hver konsultation indebærer således et forebyggelsespotentiale, hvor der vil indgå råd og vejledning, som må karakteriseres som primær profylakse i mange konsultationer.

Herudover definerer sundhedsloven en række forebyggelsesopgaver ift. svang- re- og børneomsorg, vaccinationer og ved screeningsprogrammer, som almen praksis skal varetage.

Samarbejde med det øvrige sund-hedsvæsen – herunder om særlige patientgrupper

Som en integreret del af sundhedsvæsenet indgår almen praksis generelt i forpligtende samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, og bidrager til at sikre sammenhængende patientforløb. I samarbejdet med det øvrige sund-hedsvæsen indgår opgaver for en række patientgrupper, der ofte har komplekse og sammensatte behov for tilbud. Almen praksis indgår i forhold til disse grupper bl.a. i et socialmedicinsk samarbejde med kommunerne. Den socialmedicinske indsats vedrører primært ressourcesvage patienter, misbrugere, børn/unge med særlige behov og ældre patienter. Almen praksis har endvidere en vigtig rolle som tidlig opsporer af psykiske lidelser hos børn, unge og voksne samt en vigtig rolle i behandlingen af ikke alvorlige tilfælde af psykiske lidelser, især ikke psykotiske lidelser.

Almen praksis spiller også i kraft af et oftere længerevarende kendskab til sine patienter en vigtig rolle i den palliative indsats og medvirker i samarbejde med resten af sundhedsvæsenet i at sikre lindrende behandling og omsorg for sine uhelbredeligt syge og døende patienter.

BILAG 2

Protokollat om samarbejde mellem almen praksis, sygehusvæsen, kommuner og regioner af 21-12-2010

Almen praksis udgør en integreret del af sundhedsvæsenet og indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde med de øvrige aktører, herunder sygehusvæsen, kommuner og regioner. Alle sundhedsvæsenets aktører har en fælles interesse i, at patienter over hele landet indgår i velplanlagte forløb. Almen praksis følger derfor også centralt fastsatte faglige retningslinier/principper og forløbsprogrammer.

Almen praksis inddrages fra start

Da de fleste behandlingsforløb starter i almen praksis er det væsentligt at alle aktører tager et væsentligt hensyn til almen praksis’ rolle, når der foretages planlægning med hensyn til at sikre sammenhængende patientforløb, herunder forløbsprogrammer. PLO-R bør derfor inddrages fra start. Formålet er at lægerne kan bidrage til fastlæggelsen af deres egen rolle i samarbejdet og arbejdsdelingen og sikre, at der fastlægges procedurer, som er afstemte med arbejdsgangen i almen praksis. Hvis der er tale om at fastlægge procedurer inden for en kommune, er det repræsentanter for de lokale læger, som skal inddrages.

Sundhedsaftaler

I forbindelse med indgåelse af sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner er almen praksis ikke efter lovgivningen aftalepart. De hidtidige erfaringer har imidlertid vist, at sundhedsaftalerne i vidt omfang har et indhold, der har betydning for samarbejdet med de praktiserende læger. Det er derfor også i denne sammenhæng vigtigt at inddrage repræsentanter for almen praksis. Det kan være hensigtsmæssigt, at de dele af sundhedsaftalerne, der specifikt vedrører almen praksis, udskilles til et særligt afsnit, som indgås mellem region og kommune. Det gælder både de generelle sundhedsaftaler og de bilaterale sundhedsaftaler mellem en region og en kommune.

Let og overskuelig information om arbejdsdeling og procedurer

Når der er fastlagt arbejdsdeling og procedurer skal såvel de praktiserende læger som andre aktører, der berøres, modtage relevant information om, hvad der forventes af dem. Ud over skriftlig information kan der være tale om andre informationstiltag, kursusaktivitet, inddragelse af praksiskonsulent mv., omfanget afhænger af emnet. Alle procedurebeskrivelser m.v. præsenteres endvidere på en overskuelig måde på sundhed.dk og eventuelt den regionale informationsportal, sådan at alle - også efter den initiale information - har let adgang til informationen

BILAG 3

Protokollat om faglige rammer for pilotprojekt vedr. klinisk indsats for multisyge af 19-06-2021

Et stigende antal patienter i almen praksis lider af multisygdom. Multisygdom er forbundet med ulighed i Sundhed. Nogle patienter med multisygdom har markant lavere funktionsniveau, lavere livskvalitet og højere dødelighed og et højt forbrug af sundhedsydelser. Der er en lineær sammenhæng mellem antal diagnoser og risiko for indlæggelse.

Patienter med multisygdom kan opleve en høj ”behandlerbyrde” og manglende sammenhæng i patientforløbet. Der er risiko for over- og underbehandling og polyfar- maci/fejlmedicinering og generelt højere forekomst af utilsigtede hændelser grundet komplekse forløb.

Målsætning

Patienter med ”kompleks multisygdom” tilbydes en mere fokuseret, helhedsorienteret og tværfaglig indsats mellem almen praksis, kommune og sygehus. Der tages højde for den samlede sygdomsbyrde og livssituation fremfor enkeltsygdomme. Målet med indsatsen er højere livskvalitet for patienten, bedre behandling, forebyggelse af komplikationer til de kroniske sygdomme og mindsket ”behandlerbyrde”. Det kan betyde, at en større del af behandlingen foregår i det nære sundhedsvæsen med almen praksis som omdrejningspunkt, så patienterne kan mærke større sammenhæng i deres behandlingsforløb.

Der igangsættes derfor et pilotprojekt som skal afprøve om en klinisk indsats med et mere helhedsorienteret blik på patienten og en styrket koordinering med kommuner og hospital kan styrke den samlede indsats for patienter med multisygdom.

Målgruppe

Målgruppen skal findes blandt de 10-15 % patienter, der lider af kompleks multisyg- dom, og har høj komplikationsrisiko, høj behandlingsbyrde og ofte mange kontakter til sundhedsvæsenet. Det skønnes, at der i Danmark er 160.000-200.000 patienter med kompleks multisygdom.

I pilotprojektet skal indsatsen rettes mod en delmængde af de patienter, der vurderes af have mest gavn af indsatsen, og som opfylder følgende kriterier:

•To eller flere samtidige kroniske sygdomme,

•Kontakt/kontakter med hospital (am- bulatorie eller indlæggelse) indenfor det sidste år.

•Borgeren er i behandling med mindst fem receptpligtige præparater.

•Borgeren er hjemmeboende, eventuelt med kontakt til hjemmeplejen/hjemme- sygeplejen.

Samlet set indgår ca. 20.000 patienter i ovennævnte gruppe.

Fagligt indhold af overbliksstatus ved multisygdom

Indledende indsats:

•Almen praksis opsporer tilmeldte patienter med kompleks multisygdom.

Patienterne kan findes via dataudtræk eller epikriser.

•Patienten tilknyttes en kontaktperson (kan være læge eller personale i almen praksis). Kontaktpersonen indkalder patienten til en konsultation.

Under konsultationen (foretages af lægen – evt. med deltagelse af kontaktpersonen) gennemføres der:

•Afklaring af hvilke diagnoser patienten har i samarbejde med patienten, og en evt. opdatering af oversigten over faste diagnoser med icpc-kodning.

•Evt. kontakt/konference med øvrige behandlere med henblik på afklaring af behandlingsforløb.

•Afklaring af hvilken medicin patienten indtager og på hvilken indikation med støtte i FMK og ajourføring af FMK.

•Prioritering af indsatsområder for behandling sammen med patienten og afklaring af, hvad der betyder mest for patientens liv og helbred.

•Motiverende samtale.

•Drøftelse af om eventuelle planlagte besøg i et eller flere ambulatorier kan reduceres i antal eller måske ophøre helt (skal ske i samråd mellem praktiserende læge, speciallæge i ambulatorium og patient).

•Udarbejdelse af et behandlingsoverblik der følger af journalnotatet. Det relaterer sig til både prioriterede indsatsområder for behandling og konkrete indsatser/afta- ler og kommunal rehabilitering.

•Patienten medgives behandlingsoverblikket og det sendes til kommunen og evt. til de sygehusafdelinger, som har patienten i ambulant forløb.

•Kontaktpersonen sørger for opfølgning og eller aftaler om næste konsultation.

Efter konsultationen gennemføres der:

•Når der er faglig indikation for det, en multidisciplinær konference over video med relevante specialister på et til pro- jektet udvalgt hospital i optageområdet.

Konferencen skal klarlægge en hensigts-mæssig videre behandlingsproces. Mødet kan gennemføres med drøftelse af flere patienter afhængig af den tidmæssige gennemførelse i almen praksis.

Opgaver i tværsektoriel koordinering

Kommunens opgave

Efter modtagelse af behandlingsoverblikket via henvisning1 til kommunalt forebyggelsestilbud gennemfører kommunen en samtale med patienten med udgangspunkt heri. Der tilrettelægges en skræddersyet rehabiliteringsindsats. Egen læge modtager ved afslutning et notat fra kommunen2. Det er væsentligt at hhv. kommune og almen praksis kender til hinandens sundhedsfaglige indsatser, og der bør arbejdes på, at samarbejdet fremmes indenfor projektets rammer.

Hospitalets opgave

Lægelige specialister, der er relevante i forhold til den aktuelle patient, deltager i en tværfaglig videokonference med den praktiserende læger om behandlingsmuligheder og drøftelse af det videre behandlingsforløb, når egen læge finder indikation for sparring med specialister.

Konferencen gennemføres med henblik på at undgå unødige kontakter på hospitalet og skabe den bedst mulige behandling af patienten. Der skal inden projektopstart indgås aftale med hospitaler som deltager i projektet, om den videre tilrettelæggelse.

Almen praksis’ opgave

Almen praksis’ aftaler tidspunkt for en tværfaglig konference efter gennemførelse af overblikskonsultationen. Flere patienter kan inkluderes i samme konference, så konferencen kan arrangeres rationelt under hensyntagen til lægernes tidsforbrug.

Indsamling af data

Der skal indenfor projektets rammer skabes et fælles overblik på tværs af sektorer over patientens data med henblik på at skabe en fælles forståelse af patientens situation. Det indebærer fuld gennemsigtighed om behandling og kliniske data, som indsamles af almen praksis eller andre aktører under projektet. Der findes aktuelt ingen teknisk understøttelse af et tværsektorielt fælles behandlingsoverblik. Derfor sender den praktiserende læge sit journalnotat fra overblikskonsultationen til sygehuset efter nærmere aftale af form og tidspunkt. Frem-sendelse sker på en måde, så journalnotatet kan ses af alle afdelinger. Blodprøvesvar kan allerede ses på laboratorieportalen.

Udvælgelse af praksis og hospitaler

Der vurderes i gennemsnit at være 35 patienter pr. lægekapacitet, som falder under pro- jektets målgruppe. Det indebærer, at der skal udvælges ca. 500-600 læger til projektet.

Alle klynger får via klyngekoordinator mulighed for at melde ind, om klyngen har lyst til at deltage i projektet. Det er frivilligt om klyngens læger ønsker at deltage, men der opfordres til det. Deltagende klynger udvælges på denne baggrund og opfordres herefter til at resultater og erfaringer fra deltagelse i projektet gøres til genstand for det løbende databaserede kvalitetsarbejde i klyngen.

Med henblik på at sikre geografisk spredning er det muligt for praktiserende læger at deltage i projektet, uden at deres klynge har meldt sig til.

Hvis et stort antal klynger melder sig til, kan det være nødvendigt at udvælge de klynger, som skal deltage. Klynger udvælges ligeligt geografisk og på tværs af landets regioner. Der bør i denne udvælgelse dels lægges vægt på, om deltagende praksis har en patientsammensætning med høj grad af multisygdom, dels om der en høj andel af interesserede læger i klyngen. Hvis der herefter stadig er et for stort antal klynger, som ønsker at deltage, trækkes lod.

Forskningsmæssige fokusområder

Pilotprojektet ledes og understøttes af et forskningsprojekt. En samlet synopsis fore-lægges Styregruppen for forskning i regi af Fonden for almen praksis til godkendelse.

Forskningsprojektet får til opgave at undersøge følgende parametre såvel før som efter, at patienten har modtaget en overbliks-status:

1.Kontakthyppigheden i almen praksis.

2.Ambulant aktivitet og kontakt til special-lægepraksis evt. øvrig praksissektor.

3.Indlæggelser.

4.Medicinforbrug.

5.Henvisning til rehabilitering samt gen-nemførelse af rehabiliteringsforløb.

Forskningsprojektet får desuden til opgave at beskrive, hvordan der skabes gennemsigtighed om behandlingen af patienter med multisygdom, således at aktører i sundhedsvæsenet kan få det bedste billede behandlingen. Konkret skal det beskrives, hvilke data der er mest relevant at dele sundhedsfagligt på tværs af sektorer. Herudover skal beskrives, hvilken dataindsamling og hvilke datakilder, der er behov for, hvis der løbende skal måles på værdien af den samlede behandling på tværs af sektorer. Dette kan bidrage til udvikling af det fælles patientoverblik på længere sigt.

BILAG 4

Protokollat om styrket opfølgningsindsats ved sektorovergange af 14-09-2017 (rettet 19-06-2021)

Baggrund og formål

Parterne er enige om, at der i visse situationer er behov for at sikre en særlig hurtig opfølgning i almen praksis efter en sygehuskontakt. Herved kan risikoen for sektorskift og potentielt farlige situationer undgås.

Det drejer sig i særlig grad om de patienter, der pga. egen fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv forventes at kunne tage initiativ til den opfølgning hos deres praktiserende læge, som mange sygehuskontakter efterfølges af. Problemet forstærkes, hvis heller ikke borgernes netværk kan træde til i denne situation.

Formålet med denne indsats er at mindske antallet af tilfælde, hvor patienten ”falder mellem to stole”, og hvor væsentlige indsatser bliver forsinkede.

Opgaver og ansvar

Opgaven for styrket opfølgningsindsats gælder ved følgende to forhold:

1)Behov for akut opfølgningsindsats i almen praksis inden for 1-2 hverdage efter sek-torovergang (rødt flag)

2)Behov for opsøgende indsats fra almen praksis overfor særligt sårbare patienter, som har et opfølgningsbehov efter sek-torovergang, men som ikke af egen drift henvender sig til almen praksis (gult flag).

Den praktiserende læge forpligter sig til at følge op over for patienten ved aktivt at forholde sig til epikrisen og reagere adækvat på den udskrivende læges anbefalinger. Den styrkede opfølgning med farvemarkering af epikriser gælder alle patienter, som afsluttes fra sygehusbehandling eller fra speciallægepraksis.

Almen praksis’ forpligtelse i henhold til overenskomsten om naturligt at følge op overfor patienter, som modtager behandling i flere sektorer, gør sig i øvrigt gældende som vanligt (grønt flag).

Den akutte opfølgningsforpligtelse (rødt flag) dækker dagtid og ferier. Det betyder bl.a., at den praktiserende læge skal sørge for monitorering og nødvendig opfølgning af indkomne epikriser ved stedfortræder i ferieperioder. Den praktiserende læge kan kontakte udskrivende læge såfremt opfølgningen af faglige eller rent praktiske årsager ikke kan gennemføres.

Regionen udarbejder en faglig vejledning om anvendelsen af de tre opfølg-ningskategorier. Parterne opfordrer til lokal dialog mellem de praktiserende læger og de udskrivende læger om anvendelse med henblik på at understøtte en fælles forståelse af den styrkede opfølgningsindsats indenfor rammerne af vejledningen.

Opfølgning

Parterne vil løbende følge udviklingen i omfang og udbredelse hen over afta-leperioden. Opfølgning og evaluering forankres i Partsforum vedr. data og digitalisering.

BILAG 5

Økonomiprotokollat af 19-06-2021

Råderummet i den offentlige økonomi er begrænset. Det er derfor afgørende, at aftalen understøtter styring af økonomien på området, og giver den enkelte region sikkerhed for den årlige aftaleøkonomi. Det nødvendiggør, at der aftales en fast årlig økonomisk ramme, som gælder kollektivt for de praktiserende læger med tilhørende automatiske mekanismer til sikring af, at rammen overholdes. De praktiserende læger vil inden for denne ramme skulle varetage deres opgaver og prioritere deres indsatser, så ressourcerne udnyttes bedst muligt til at sikre borgerne lægeydelser af høj kvalitet

I økonomiprotokollatet er der taget højde for den ekstraordinære situation, at den aftalte økonomiske ramme overskrides. I dette tilfælde vil overskridelsen blive modregnet i praktiserende lægers årlige honorar, jf. nedenfor. Modregningsadgangen er en sekundær mekanisme, der anvendes i den situation, hvor regionernes udgifter til almen lægehjælp i aftaleperioden ellers ville overstige den aftalte økonomiske ramme.

I henhold til Sundhedsloven er der fri adgang for sikrede til det almen medicinske tilbud. Det betyder, at den enkelte læge ikke kan styre antallet af initiale henvendelser i praksis. Dette er en særlig omstændighed, som nødvendiggør, at både PLO som organisation, og regionerne som myndighed, skal kunne give løbende information og vejledning til de praktiserende læger om det aktuelle udgiftsniveau set i forhold til den økonomiske ramme, og om de overens-komstmæssige konsekvenser af, at den økonomiske ramme overskrides. Parterne er enige om, at både regioner og PLO har et aktivt medansvar for at levere information og vejledning med henblik på at bistå med at sikre, at aktiviteten holder sig indenfor det fastlagte loft.

Der skal ske en drøftelse af fælles tiltag, hvis der er udsigt til overskridelse af den forventede økonomi. Den første opgørelse udarbejdes, når udgiftstallene for marts 2022 foreligger.

Den økonomiske ramme for almen praksis udgør pr. 1. januar 2022 8.854,5 mio. kroner (oktober 2021-prisniveau). Rammen omfatter alle udgifter i dag- og vagttiden, inkl. basishonorering. Udgifter vedrørende profylakseydelser, influenzavaccinationer, cervixytologiske undersøgelser (2102, inkl. én 0101), fast tilknyttede læger på plejehjem og aktivitet i regions- og udbudsklinikker er ikke inkluderet i rammen. Endeligt er udgifter vedr. lokale aftaler og rammeaftaler ikke inkluderet i rammen.

Den økonomiske ramme reduceres for udgifter vedr. samtaleterapi i takt med, at der i de enkelte regioner indgås en praksisplan og i tilknytning hertil en underliggende aftale til praksisplanen mellem PLO, regionen og kommunerne i regionen, hvor indsatser for visse patienter med psykiske problemstillinger fastlægges. Rammen reduceres med et beløb svarende til den enkelte regions udgifter til ydelserne vedrørende samtaleterapi de forudgående 12 måneder.

Til rammen lægges (alle beløb i oktober 2021-prisniveau):

•Løn- og prisregulering af honorarerne i henhold til § 82 i overenskomsten.

•33,4 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 65,6 mio. kr. pr. 1. januar 2023 og 97,4 mio. kr. pr. 1. januar 2024 som følge af udviklingen i gruppe 1 sikrede.

•32,8 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 67,6 mio. kr. pr. 1. januar 2023 og 104,35 mio. kr. pr. 1. januar 2024 som følge af den demografiske udvikling.

•20,35 mio. kr. til kommunal kommunikation på basishonoraret

•3,3 mio. kr. til cybersikkerhed på basishonoraret

•5 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 10,2 mio. kr. pr. 1. januar 2023 og 12,7 mio. kr. pr. 1. januar 2024 til opfølgning på epikriser på basishonoraret.

•8,2 mio. kr. til videokonsultationer

•17,6 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 17,6 mio. kr. pr. 1. januar 2023 og 28,6 mio. kr. pr. 1.januar 2024 til fokuseret somatisk undersøgelse for psykisk syge borgere.

•7,7 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 15,2 mio. kr. pr. 1. januar 2023 og 15,2 mio. kr. pr. 1. januar 2024 til sundhedstjek på botilbud.

•3,9 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 3,9 mio. kr pr. 1. januar 2023 og 6,4 mio. kr. pr. 1. januar 2024 til fokuseret styrket indsats til sårbare børn.

•5 mio. kr. pr. 1. januar 2022, 10,2 mio. kr. pr. 1. januar 2023 og 15,2 mio. kr. pr. 1. januar 2024 til kommunale akutfunktioner

Den økonomiske ramme korrigeres teknisk for følgende:

•Nye ydelser som følge af lovgivning, bekendtgørelser eller lignende.

•Lokalt aftalte opgørelser for ændringer i aktiviteten som følge af omlægninger i regionernes akutbetjening. Rammen er endeligt korrigeret for aktivitetsændringer som følge af omlægningen af Region Hovedstadens og Region Syddanmarks akutordninger.

•Økonomirammen reduceres med den andel af de udmøntede midler til spiro- metrier (7113 og 7121) samt ydelsen ”sundhedstjek på botilbud”, som der ikke er afholdt aktivitet for. Hvis aktiviteten for sundhedstjek på botilbud overstiger det afsatte beløb, opreguleres økonomirammen tilsvarende.

I helt særlige tilfælde kan der herudover mellem de centrale parter aftales en korrektion af rammen. Det kan eksempelvis skyldes ekstraordinær sygelighed og større strukturelle ændringer samt ændringer som følge af lovgivning.

Der er ikke fastsat nogen økonomisk ramme for perioden efter 31. december 2024.

Udviklingen i økonomien sammenholdt med den økonomiske ramme følges løbende, som minimum via kvartalsvise opgørelser.

De aktuelle udgifter i dag- og vagttiden, inkl. basishonorering med fradrag af aktuelle udgifter vedr. profylakseydelser, influenzavaccinationer, cervixytologiske undersøgelser (2102 inkl. én 0101), fast tilknyttede læger på plejehjem, aktivitet i udbuds- og regionsklinikker, lokale aftaler og rammeaftaler sammenholdes med den fastsatte økonomiske ramme.

Hvis de årlige udgifter, normeret til 52 uger, til almen praksis overstiger den aftalte ramme, er parterne enige om, at der med virkning fra den førstkommende regulering efter opgørelsen foreligger, sker en modregning efter følgende principper:

1.Ved overskridelser af den økonomiske ramme på mindre end 0,6 procent af den samlede ramme, iværksættes ikke modregning. Eventuelle overskridelser af den økonomiske ramme det efter-følgende år på mindre end 0,6 procent undtages ikke fra modregning som beskrevet i punkt 2, medmindre andet aftales.

2.Ved overskridelser af den økonomiske ramme ud over 0,6 procent sker en nedsættelse af reguleringsprocenten og om nødvendigt af basishonoraret medmindre andet aftales. Denne modregning skal give kompensation svarende til den konstaterede forskel mellem den afsatte ramme og de regionale udgifter. Den fulde overskridelse udover 0,6 procent, jf. pkt. 1, forventes dermed tilbagebetalt. Modregningen afvikles fremadrettet over et år med virkning fra førstkommende regulering. Modregning forløber således over to reguleringsperioder, hvorefter tilbagebetalingen anses som afviklet.

Der anvendes som udgangspunkt statiske data ved beregning af modregningen, og der sker således ikke efterregulering ved ændret adfærd.

BILAG 6

Protokollat vedrørende differentieret basis-honorar af 14-09-2017 (rettet 19-06-2021)

Der etableres en central ordning på 63,4 mio. kr. vedrørende differentieret basishonorar, hvoraf der reserveres 25,4 mio. kr. årligt til fordeling blandt praktiserende læger beliggende i lægedækningstruede områder. 38,0 mio. kr. reserveres årligt til praksis, som har en patientpopulation med en patienttyngde over gennemsnittet i henhold til en statistisk beregnet sammenhæng mellem forbrug på den ene side og alder, køn og sygelighed på den anden side, jf. dog at der fastlægges en dynamisk minimumsgrænse (se nedenfor).

Modellen er således bygget op af to delelementer, én der vedrører patienttyngden og én der vedrører om praksis er geografisk beliggende i et lægedækningstruet område. Disse to elementer afgør udbetaling fra den centralt fastlagte ordning.

Ordningen gælder fra 1. januar 2018.

Den statistiske model beregnes på baggrund af data for patienternes alder og køn, Charlsons komorbiditetsindeks. Vægtene fastlåses i en tre-årig periode.

En objektiv model for hvilke områder der falder ud som lægedækningstruede, er fastlagt af regionen inden den 1. juli 2021 og låses fast i en tre-årig periode.

Den enkelte praksis’ andel af ordningen beregnes årligt på baggrund af klinikpopu-lationens alder, køn og sygelighed den 1. januar.

Udbetalingen sker i to rater hvert år pr. 15. juli og 15. november.

Honoraret udbetales kun til virksomme praksis på udbetalingstidspunktet. Midler der ikke har fundet anvendelse, overgår til efterfølgende års udbetaling. Har en praksis skiftet ejer og evt. ydernummer skal der udbetales basishonorar, hvis klinikken er berettiget hertil. Der foretages ikke en genberegning af eventuelle ændringer i patientpopulationen. Regionerne udbetaler til den samlede rate til de aktive læger, og eventuelle krav om andel af differentieret basishonorar fra sælger er alene et mellemværende mellem de to læger.

Det differentierede basishonorar indgår ikke i beregningen af årsopgørelse og fastsættelse af højestegrænser i henhold til overenskomstens § 94.

Udbetaling - patienttyngde er over gennemsnittet

Det differentierede basishonorar udbetales som et tillæg til det faste basishonorar, jf. overenskomstens § 55. Beregningen tager udgangspunkt i en statistisk beregnet, estimeret sammenhæng mellem patienters forbrug i almen praksis og patientkarakteristika: alder, køn og sygelighed.

Følgende variable indgår i den statistiske model:

•Afhængig variabel: Forbruget af sund-hedsydelser målt ved bruttohonoraret, afgrænses til afregnet honorar i et enkelt kalenderår, for ydelser i almen praksis dagtid, der udgør en særskilt kontakt (konsultation (0101), telefonkonsultation (0201), e-mailkonsultation (0105), sygebesøg (0411-61), andet fysisk fremmøde) mellem behandler og patient. På yderniveau er det samlede afregnede kontakhonorar for borgere tilmeldt yderen pr. 1. januar samme år..

•Uafhængig variabel: Alder og køn på tilmeldte patienter.

•Uafhængig variabel: Sygelighed måles ud fra Charlsons komorbiditetsindeks. I beregningen af Charlsons komorbiditet-sindeks indgår alle diagnosekoder (aktions- eller bidiagnoser), der er registreret på sygehuset i de forudgående fem år (Landspatientregisteret). Indekset tildeler sygelighed en score 1,2,3 eller 6 efter sygdomstyngde. I de anvendte vægte samles score 1 og 2 i vægten CCI=1,2 og score 3+ i CCI=3.

Den statistiske model resulterer i vægte for de omfattede patientprofiler. Vægtene gælder for hele overenskomstperioden. Vægtene anvendes til at estimere hver enkelt kliniks andel af de 38,0 mio. kr. på baggrund af klinikkens patientpopulation. Vægtene opdateres hvert tredje år medmindre andet er aftalt.

Udbetaling i henhold til den statistiske model for sammenhæng mellem population og patienttyngde udgør 60 % af de midler, der er reserveret i den centrale ordning for differentieret basishonorar.

Der sættes en minimums- og en maksi-mumsgrænse for de beløb, læger kan modtage fra ordningen i henhold til den statistiske model. Minimumsgrænsen er dynamisk og bliver meldt ud parallelt med udmelding om udbetaling fra ordningen. Maksimumgrænsen udgør 105.645 kr.

Udbetaling - adresse i lægedækningstruet område

Den statistiske model suppleres af en geografisk model, hvor der udbetales fra ordningen i henhold til om praksis er beliggende i et lægedækningstruet område. Differentiering i henhold til geografisk placering udgør 40 % af de midler, der er reserveret i ordningen, som fordeles ligeligt pr. patient til praksis med konsultationsadresse i lægedækningstruede områder.

Lægedækningstruede områder fastlægges af regionen hvert tredje år i henhold til en objektiv model. Med objektiv forstås en model med på forhånd fastlagte kriterier for, hvornår et område falder ud som lægedækningstruet. Områder må ikke udpeges skønsmæssigt.

Ændringer i de lægedækningstruede områder hvert tredje år bør så vidt muligt falde sammen med den planlagte opdatering af den statistiske models vægte af hensyn til systemtilpasninger.

BILAG 7

Protokollat vedrørende den samlede honorering af 13-10-2002 (rettet pr. 14-09-2017)

Den samlede honorering relaterer sig til såvel den konkrete patientkontakt og kontakt til nødvendige samarbejdsrelationer, som til selve tilstedeværelsen af konsultationsfaciliteter m.v. I det samlede honorar er der således taget højde for, at der skal dækkes udgifter forbundet med konsultationsfaciliteter, service og tilgængelighed, evt. medhjælp, it og kørsel m.v. baseret på de forhold og forudsætninger, der var gældende på det tidspunkt, hvor overenskomsten blev fornyet.

Den samlede honorering dækker en række koordinerende funktioner, som ikke nødvendigvis er relateret til umiddelbar patientkontakt, men kan henføres til, at den praktiserende læge er primært ansvarlig for den samlede og kontinuerlige behandling af patienten.

Den praktiserende læges funktion som kontaktperson/tovholder for patienter, der går på tværs af sektorerne i behandlingsforløb, understøttes ligeledes gennem den samlede honorering i form af såvel basis- som ydelseshonorarer.

Den samlede honorering skal endvidere ses i sammenhæng med, at den praktiserende læge udøver sin professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme eller ved behandling, omsorg eller palliation uanset patientens alder, køn eller sundhedsproblem.

Herudover blev følgende opgaver aftalt pr. 14. september 2017 som en del af lægens basishonorar.

Styrket indsats for kræft

Det er praktiserende læges ansvar at sikre en tilstrækkelig opfølgning i almen praksis for patienter i et kræftforløb eller patienter med et afsluttet kræftforløb. Patienter, som ikke traditionelt trækker direkte ydelser, har også krav på lægens aktive bevågenhed og tilpasning af ydelserne til patientens behov.

Styrket indsats for kronisk sygdom

En styrket indsats for kronisk sygdom skal især rettes mod de svært syge og de socialt udsatte borgere. De praktiserende læger skal i særlig grad rette en indsats mod sårbare patienter med særlige behov og en eller flere kroniske sygdomme. Denne ekstra indsats, blandt de patienter der er tilmeldt praksis, kan have både forebyggende, opsøgende og opfølgende karakter.

Den praktiserende læge er tovholder på patientforløbene og skal have særligt fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres egen sygdom og bidrage til, at patienten har overblik over sit behandlingsforløb.

Forløbsplaner

Elektroniske forløbsplaner skal implementeres i overenskomstperioden. Forløbsplaner er til alle patienter, som inden for de seneste fire år er diagnosticeret med enten diabetes type 2, KOL og/eller kroniske lænderygsmerter. Den praktiserende læge opretter, anvender og vedligeholder forløbsplanen i samarbejde med patienten i det videre forløb.

Styrket indsats for børn med astma

De praktiserende læger skal implementere og anvende ’Undersøgelsesprogram for Astma hos Børn og Unge’ udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2016.

De praktiserende læge skal således medvirke til en tidlig og målrettet opsporing, diagnostik og udredning af børn og unge (0-18 år) med astma, eller hvor der foreligger mistanke herom. Derudover skal den praktiserende læge medvirke til en systematisk opfølgning af børn og unge med astma, som skal give børnene og deres forældre redskaber til at leve et godt liv med sygdommen og til at mestre de udfordringer, som livet med en kronisk sygdom giver.

BILAG 8

Protokollat om forløbsplaner pr. 19-06-2021

Parterne er enige om, at alle klinikkerne skal tilbyde relevante borgere en digital forløbsplan og være aktive brugere af de digitale forløbsplaner. Det betyder, at hver klinik løbende opretter og vedligeholder planerne. I starten af 2021 bliver den tredje forløbsplan for hjertepatienter tilgængelig for klinikkerne. Parterne vil i 2021 have fokus på implementeringen af denne – og på at udbrede de to eksisterende forløbsplaner til de klinikker, der endnu ikke er kommet i gang med brugen af forløbsplanerne. Der vil, pga. forskellig patientsammensætning i klinikkerne, være stor forskel på, hvor mange forløbsplaner de enkelte klinikker opretter og vedligeholder, og derfor blev der i OK18 aftalt et samlet måltal på 75.000 forløbsplaner om året for hele sektoren. Parterne forventer, at alle klinikker tilbyder og arbejder med forløbsplanerne, men er bekendt med at der kan være forhold, der forklarer variation mellem klinikkerne. Parterne er enige om at følge og evaluere måltallet løbende. Bl.a. gennemføres en variansanalyse af spredningen i brugen klinikkerne i mellem medio 2022.

Hjerteforløbsplanen

Hjerteforløbsplanen er lavet anderledes end de to forudgående, da den også medtager ”risikanter”1 og altså ikke som de to første planer for KOL og diabetes er målrettet patienter med verificerede diagnoser. Denne udvidelse er medtaget for at give klinikken et bedre overblik over en stor og vigtig population i praksis og for at skabe mulighed for, at en patient med både diabetes og en hjertesygdom kun får én plan frem for to parallelle planer. Med den digitale forløbsplan til hjerteområdet, tages således første skridt mod en mere dynamisk forløbsplan, så patienter med flere kroniske diagnoser kun får en samlet plan. Parterne er enige om, at flere kronikere og borgere med længerevarende forløb hos deres praktiserende læge kan have gavn af en digital forløbsplan og, at der kan arbejdes videre med sporet med en dynamisk forløbsplan inden for den eksisterende økonomiske ramme.

På grund af den nævnte udvidelse ift. hjer-teforløbsplanen, er PLO og RLTN enige om:

•At det er op til den enkelte klinik selv at finde de patienter, som er mest syge og/ eller har størst behov/motivation for en forløbsplan. Og dette med afsæt i den lægefaglige anbefaling om at målrette hjerteplanen til patienter med manifest iskæmisk hjertesygdom. Klinikkerne har således ikke pligt til at tilbyde en forløbsplan til alle patienter, som kan inkluderes i den nye hjerteforløbsplan.

Forløbsplan for kroniske lænderygsmerter

Parterne lukker ned for udviklingen af en digital forløbsplan til kroniske lænderyg- smerter. Parterne ønsker dog fortsat at styrke indsatsen overfor gruppen af borgere med kroniske lænderygsmerter. Parterne vil derfor i fællesskab gøre en indsats for at promovere andre valide digitale støtteværktøjer til lænderyg-gruppen overfor de praktiserende læger, så de har kendskab til de relevante digitale værktøjer, de kan henvise patienterne til. Det gælder fx trænings apps.

Styrkelse af forløbsplanen som et værktøj for patienten

Parterne er enige om at arbejde hen imod, at den digitale forløbsplan også bliver et værktøj for patienten mellem konsultationerne hos deres praktiserende læge. Fx muligheden for indtastning af egne noter eller måltal.

Minimumstal for antal forløbs-planer pr. lægekapacitet

I løbet af 2021 får klinikkerne mulighed for at tilbyde tre typer planer. Alle klinikker har en forpligtelse til at tilbyde og arbejde med de digitale forløbsplaner, hvor det er relevant, jf. afsatte midler afsat ved OK18.

Hver kapacitet skal have oprettet fem for-løbsplaner og som minimum oprette fem pr. år de efterfølgende år, og oprettede planer skal holdes opdateret, når det er relevant – fx i forbindelse med de efterfølgende årskontroller. Hvis dette minimumstal ikke nås, anses det for misligholdelse af overenskomsten, som kan indbringes for Samarbejdsudvalget. Her kan lægen i første omgang blive pålagt en advarsel og sidenhen, ved manglende efterlevelse, blive pålagt en reduktion i de midler som tilføres basishonoraret for at løfte opgaven med forløbsplaner dvs. 11.079,20 kr. årligt.

Hvis en klinik allerede inden udgangen af 2021 har lavet mange forløbsplaner, eller har ganske få patienter at tilbyde disse planer til, og det i disse tilfælde vil være svært for klinikken at oprette fem nye planer i den resterende del af overenskomstperioden, tages dette med vil betragtning forud for en evt. indbringelse for Samarbejdsudvalget.

BILAG 9

Protokollat om anvendelse af ydelserne i overenskomsten og sammenhængen til det almenmedicinske arbejdsområde af 16-04-1999

Langt de fleste henvendelser til sundheds-væsenet sker primært til de alment praktiserende læger. De praktiserende læger udreder og behandler den helt overvejende del af disse helbredsmæssige problemer inden for det almenmedicinske arbejdsområde gennem samtale med og klinisk undersøgelse af patienten. Lægen vil således ved audiovisuelle iagttagelser, eventuelt ved hjælpemidler som stetoskop, otoskop, blodtryksmåling, palpering, diverse laboratorieundersøgelser m.v., kunne udrede patientens tilstand, stille en eller flere diagnoser og evt. iværksætte behandling. I nogle tilfælde vil den alment praktiserende læges egne iagttagelser, viden og udstyr ikke være tilstrækkeligt til en sufficient udredning og behandling, hvorfor lægen kan henvise til yderligere udredning og evt. behandling hos speciallæge, på sygehus, laboratorium, billeddiagnostiskfunktion eller lignende, der råder over særlig specialviden eller særligt udstyr.

Parterne er enige om, at de ydelser, der er aftalt i overenskomsten, afspejler, hvorledes lægen honoreres for at yde den almenmedicinske indsats, som den prak-tiserende læge forventes at være i stand til at tilbyde patienterne. I ydelsessortimentet indgår såvel grundydelser, tillægsydelser, laboratorieydelser, samtaleterapi m.v.

Hvis den praktiserende læge ikke kan tilbyde alle ydelser, der er mulighed for at få honoreret i henhold til overenskomsten, skal der foreligge særlige forhold, f.eks. vedrørende praksis’ patientsammensætning, størrelse og udstyr. Endvidere kan ydre forhold være afgørende for, om bestemte ydelser udføres af lægen, f.eks. den lokale tilrettelæggelse af laboratoriefunktionen.

Endelig er det en vægtig grund, hvis lægen ikke er i stand til at oparbejde den fornødne rutine i udførelsen af visse ydelser.

BILAG 10

Organisering af fonden for almen praksis af 19-06-2021

Fonden for almen praksis med tilhørende styregrupper er organiseret som følger:

	Bestyrelsen for Fonden for almen praksis


Styregruppen for kvalitet	Styregruppen for efteruddannelse	Styregruppen for forskning

KiAP (sekretariat)	Fondssek., PLO-E (efteruddannelsessekretariat	De fem forskningsenheder

Fondsbestyrelsen er ansvarlig for den over-ordnede faglige udvikling for de tre områder: efteruddannelse, forskning og kvalitet. De tre styregrupper står for den praktiske udmøntning og implementering af konkrete indsatser, besluttet i fondsbestyrelsen.

Fondsbestyrelsens opgaver

•At udstikke de overordnede rammer for indsatsen med kvalitet, efteruddannelse og forskning i almen praksis, herunder or-ganisering, finansiering og sammenhæng til det øvrige sundhedsvæsen

•at drøfte og beslutte politiske og strategiske – herunder fx specifikke tematiske - indsatser indenfor kvalitet, efteruddannelse og forskning samt hvordan der skabes yderligere synergi mellem områderne

•At være opdragsgiver – beskrive og beslutte rammer og proces - for det fælles arbejde med at identificere indikatorer/ målepunkter, som bedre belyser kvaliteten i almen praksis og udviklingen heraf samt efterfølgende drøfte og godkende disse.

•At følge og drøfte den løbende udvikling i forhold til opgaverne knyttet til de nationale kliniske kvalitetsdatabaser, der er relevante for almen praksis, herunder at skabe overblik over de forskellige datakilder og sikre bedst mulig sammenhæng i indsatserne

•At opstille rammer for det videre arbejde med kvalitetsudvikling baseret på data og sikre sammenhæng til såvel det konkrete patientnære, såvel som det sektorspecifikke kvalitetsarbejde

•At godkende budget og regnskab for fonden

•At godkende kommissorium for styre-grupperne for Kvalitet, Efteruddannelse samt Forskning.

•At sikre udvikling af klyngearbejdet, herunder samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen i regioner og kommuner Fondsbestyrelsen sekretariatsbetjenes af par-terne, som forbereder og koordinerer sager til drøftelse i fondsbestyrelsen. Fondsbestyrelsen består af fire repræsentanter fra hver part.

Styregruppernes opgaver

•At sikre praktisk og konkret implementering af fondsbestyrelsens strategiske beslutninger om indsatser indenfor henholdsvis kvalitet, efteruddannelse og forskning

•At forholde sig til konkrete driftsmæssige, budgetmæssige og tekniske forhold, som opstår i det løbende arbejde på hvert af områderne

•At formidle og synliggøre parternes fælles arbejde indenfor kvalitet, forskning og efteruddannelse

•At bidrage med den faglige viden, som styregruppernes medlemmer besidder inden for de respektive områder ifm. styregruppernes arbejde

•At pege på den relevante faglige viden og kompetence, som styregruppens medlemmer er bekendte med og som kan inddrages i den praktiske realisering af fondens beslutninger.

Styregrupperne afholder 3-4 møder årligt.

Styregruppe for kvalitet bemandes af 4 repræsentanter udpeget af RLTN og 4 udpeget af PLO. Parterne udpeger i fællesskab en formand for styregruppen blandt styregruppens medlemmer. Hvis parterne ikke opnår enighed om formandskabet, deles dette mellem parterne.

Styregruppe for efteruddannelse beman- des af 3 repræsentanter udpeget af RLTN og 3 udpeget af PLO. PLO udpeger formand blandt styregruppens medlemmer.

Styregruppe for forskning bemandes af 3 repræsentanter udpeget af RLTN og 3 udpeget af PLO. Danske Regioner udpeger formand blandt styregruppens medlemmer.

Sekretariaternes opgaver (KiAP, Efteruddannelsessekretariat i PLO og forskningsenhederne)

•At servicere de pågældende styregrupper med mødemateriale og løbende status på indsatsen

•At understøtte arbejdet med kvalitet i klyngerne og lægers efteruddannelse

•At understøtte arbejdet med at fremme udvikling af og kendskab til kliniknær forskning

•Udarbejde oplæg til drøftelse i styregrupperne om formidling af viden, data og resultater på hver af de tre områder til deltagende læger, samarbejdspartnere og andre interesserede.

BILAG 11

Protokollat om tilskudsberettiget efteruddannelse af 19-06-2021

1.Indledning

Parterne har et fælles ønske om at understøtte et efteruddannelsestilbud for almen praksis, der kan sikre, at alle praktiserende læger vedligeholder deres kompetencer. Efteruddannelsen af de praktiserende læger indeholder såvel en obligatorisk systematisk efteruddannelse, som en selvvalgt individuel efteruddannelse, herunder en regionalt forankret gruppebaseret efteruddannel-se. Understøttelsen skal blandt andet ske gennem en mulighed for økonomisktilskud til deltagelse i efteruddannelse.

Den systematiske efteruddannelse skal give alle praktiserende læger adgang til deltagelse i et struktureret og kontinuerligt efteruddannelsesforløb, inden for aftalte temaer, med fokus på evidensbaseret medicin og relevans for patienter og samfund.

Temaerne i den systematiske efteruddan-nelse bestemmes af bestyrelsen for Fonden for Almen Praksis og skal som udgangspunkt ligge inden for målbeskrivelsen for almen medicin. Temaerne i den systematiske efteruddannelse skal have en sådan karakter, at de generelt har en høj relevans for alle læger.

Parterne er desuden enige om at understøtte efteruddannelsen af praksispersonale indenfor temaer, som parterne finder relevante i forhold til behovet og udviklingen i almen praksis. Det skal tilstræbes, at temaerne for den tilskudsberettigede efteruddannelse til praksispersonale understøtter temaerne for den systematiske efteruddannelse for de praktiserende læger.

2.Organisering

Den tilskudsberettigede efteruddannelse er organiseret under Fonden for Almen Praksis.

Bestyrelsen for fonden har det overordnede ansvar for de tilskudsberettigede efterud-dannelsesaktiviteter til læger og praksisper-sonale. Bestyrelsen udpeger en Styregruppe for Efteruddannelse, hvortil der knyttes et antal lægefaglige konsulenter. Styregruppe for Efteruddannelse bemandes af 3 repræsentanter udpeget af RLTN og 3 udpeget af PLO. PLO udpeger formand blandt styregruppens medlemmer. Styregruppen nedsætter en koordinationsgruppe for efteruddannelse. PLO varetager sekretariatsbetjeningen af Styregruppen for Efteruddannelse, Koordi-nationsgruppen og de lægefaglige konsulenter. Derudover har sekretariatet ansvaret for at løse de administrative opgaver, der er i forbindelse med godkendelse og refusion ved deltagelse i efteruddannelse.

2.1.Fondsbestyrelsens opgaver i relation til efteruddannelse

Den partssammensatte bestyrelse i Fonden for Almen Praksis har beslutningskompetence i forhold til alle væsentlige spørgsmål om den tilskudsberettigede efteruddannelse. Således skal fondsbestyrelsen:

•Drøfte og beslutte, hvilken strategisk og overordnet retning den tilskudsberettigede efteruddannelse skal bevæge sig i.

•Drøfte og beslutte, hvordan der sikres en sammenhæng mellem kvalitet, forskning og efteruddannelse.

•Godkende budget og regnskab for sekre- tariatetsbetjeningen i PLO.

•Drøfte og beslutte ændringer i refusions-taksterne og de årlige tildelinger for den tilskudsberettigede efteruddannelse, efter indstilling fra Styregruppen for Efterud-dannelse.

•Godkende temaer for den systematiske efteruddannelse for de praktiserende læger, samt temaer for praksispersonalets tilskudsberettigede efteruddannelse, efter indstilling fra Styregruppen for Efterud-dannelse.

2.2.Opgaver i Styregruppen for Efteruddannelse

Den partssammensatte Styregruppe for Efteruddannelse skal på baggrund af fonds-bestyrelsens strategiske og overordnede beslutninger løse følgende opgaver:

•Løbende indstille temaer for den syste-matiske efteruddannelse, og temaer for tilskudsberettiget efteruddannelse for praksispersonalet, som er målrettet udvik-lingen i opgaveløsningen i almen praksis og det kompetencebehov, der følger hermed. Inden den politiske godkendelse udarbejdes et forslag til temaer fra efter-uddannelsessekretariatet i PLO.

•Følge op på den selvvalgte, gruppebaserede og systematiske efteruddannelse gennem evaluering, der bl.a. skal have fokus på graden af deltagelse fra praktiserende læger og praksispersonale i forhold til anvendeligheden af efteruddannelses-aktiviteterne.

•Løbende have adgang til informationer om efteruddannelse vedr. afviklingen af kurser, kursusbeskrivelser og andre efteruddannelsesaktiviteter, under den tilskudsberettigede efteruddannelse, som efteruddannelsessekretariatet er i besiddelse af.

•Fastsætte kriterier for godkendelse af aktiviteter, der kan modtage tilskud.

•Løbende have indsigt i hvilke efteruddan-nelsesaktiviteter, der er godkendt, samt tage stilling til konkrete sager man ønsker at drøfte. Styregruppen kan således til enhver tid tage sager op af egen drift.

•Kunne tage stilling til om konkrete kurser forsat kan godkendes.

•Behandle ankesager fra ansøgere, der har fået afslag fra de lægefaglige konsulenter i sekretariatet.

•Understøtte DGE-ordningen, og sikre en koordinering på tværs af regionerne.

2.3.Opgaver i Koordinationsgruppen for Efteruddannelse

Koordinationsgruppen for Efteruddannelse har til opgave at sikre en national og regional koordination af den tilskudsberettigede efteruddannelse. Kommissorium for koordi-nationsgruppen godkendes af Styregruppen for Efteruddannelse. Koordinationsgruppen sekretariatsbetjenes af efteruddannelsesse-kretariatet i PLO.

Koordinationsgruppen nedsættes af Styregruppen for Efteruddannelse. Koordi-nationsgruppens medlemmer består af de fem regionale DGE-koordinatorer og den nationale DGE-koordinator, samt 5 repræsentanter udpeget af regionerne samt relevante personer fra de regionale kvalitetsenheder. Derudover deltager en repræsentant fra hver af sekretariaterne i PLO-E og Danske Regioner.

2.4.Sekretariatsfunktion i relation til efteruddannelse

Sekretariatsfunktionen i PLO har ansvaret for at sekretariatsbetjene såvel Styregruppen for Efteruddannelse, Koordinationsgruppen for Efteruddannelse, DGE-ordningen såvel som de konsulenter, der varetager opgaver i forbindelse med godkendelse og udvikling af den systematiske og gruppebaserede efteruddannelse. Sekretariatsfunktionen varetager desuden driftsmæssige opgaver som udbetaling af refusion og løbende godkendelse af efteruddannelsesaktiviteter. Derudover bistår sekretariatsfunktionen se-kretariatskoordinationsgruppen i spørgsmål og opgaver vedrørende efteruddannelse. Sekretariatet i PLO skal således:

•Indkalde til møder i Styregruppen for Efteruddannelse.

•Indkalde til møder i Koordinationsgruppen for Efteruddannelse.

•Registrere tilskudsberettigede efterud-dannelsesaktiviteter.

•Modtage ansøgninger om tilskud til efter-uddannelse

•Videresende ansøgninger til konsulenter og eventuelt Styregruppen for Efteruddannelse.

•Give besked til ansøgere om afgørelser.

•Foretage udbetaling af tilskud.

•Foretage stikprøvekontrol.

•Udarbejde årsrapporter til Styregruppen for Efteruddannelse.

•Udarbejde budget og regnskab til Fonds-bestyrelsen i forhold til efteruddannelses-sekretariatet, samt ind- og udbetalinger til Fonden for Almen Praksis.

•Foretage løbende evaluering af særligt den systematiske efteruddannelse.

•Bistå sekretariatskoordinationsgruppen i relation til opgaver vedrørende efterud-dannelse.

•Løbende have dialog med de enkelte regioner, og sikre en tæt koordinering på tværs af den regionale efteruddannelses-indsats.

•Gennem de regionale efteruddannelses-koordinatorer foretages opfølgning på aktiviteter i DGE-grupperne i forhold til såvel udbetaling af mødegodtgørelser for enkeltlæger som for grupper.

•En gang årligt opdatere en liste over aktive DGE-grupper, der er tilskudsberettigede.

Til sekretariatet i PLO knyttes et antal alment praktiserende læger, som konsulenter, der godkender kurser, der åbenlyst ligger inden for de gældende retningslinjer. Styregruppen for Efteruddannelse orienteres løbende om de godkendelser, der foretages af konsulenterne.

Sekretariatet i PLO skal derudover, gennem et antal lægefaglige konsulenter, sikre udbud af systematisk efteruddannelse samt kurser indenfor de temaer, der er besluttet i forhold til praksispersonalets tilskudsberettigede efteruddannelse. Sekretariatet har derudover til opgave løbende at udvikle efter-uddannelsesformater og tilbud, der kan sikre en praksisnær efteruddannelsesaktivitet for alle læger og praksispersonaler. Herunder et tilbud af gruppebaserede moduler til den selvvalgte og systematiske efteruddannelse, samt moduler til klinikker, der blandt andet skal lette implementeringen af kvalitetstiltag.

3.Indholdet i den tilskuds-berettigede efteruddannelse

3.1. Systematisk efteruddannelse

Systematisk efteruddannelse omhandler efteruddannelsesaktiviteter inden for en række aftalte og prioriterede temaer, der som udgangspunkt er relevante for alle læger. Temaerne skal afspejle kompetencebehovene i almen praksis i lyset af udviklingen i sundhedsvæsenet og understøtte kvaliteten i patientbehandlingen. Disse kan omfatte såvel aktuelle behov, som behov for løbende vedligeholdelse af almen medicinske kompe-tencer. En del af den systematiske efterud-dannelse kan tage afsæt i nationale indsats-områder, når der findes faglige argumenter herfor eller når en sådan indsats fordrer et fagligt løft i almen praksis.

Det er afgørende, at efteruddannelsesak-tiviteterne ligger tydeligt inden for rammerne af både specialet almen medicin, almen praksis’ opgaveområde og inden for overenskomstens rammer.

Efteruddannelsessekretariatet i PLO skal i samarbejde med Koordinationsgruppen for Efteruddannelse, sikre, at der udbydes systematisk efteruddannelse, som er udgiftsneutral for deltagerne. For at opnå en fleksibel tilrettelæggelse af den systematiske efteruddannelse kan der tilknyttes aktiviteter med deltagerbetaling.

Der er enighed om, at praktiserende læger ikke behøver at deltage i efteruddan-nelsesaktiviteter inden for den systematiske efteruddannelse, hvis de har deltaget i aktiviteter med et tilsvarende indhold, som beskrevet i curriculaene for de enkelte temaer, inden for de seneste 2 år. Herunder forskning og praksisnære aktiviteter. Dette gælder ligeledes læger, der har været kursusledere på kurser udbudt som systematisk efteruddannelse.

Styregruppen for Efteruddannelse skal med inddragelse af Koordinationsgruppen for Efteruddannelse sikre, at der er et relevant udbud af efteruddannelsesaktiviteter, der kan dække fagligt og geografisk i forhold til Styregruppens beslutning om valg af temaer. Aktiviteter inden for den systematiske efteruddannelse kan både være eksisterende kurser fra PLO-E, kurser udarbejdet af faglige ressourcepersoner ansat i regionerne eller kurser udbudt af andre aktører f.eks. de faglige selskaber. Derudover kan den systematiske efteruddannelse gennemføres med afsæt i den gruppebaserede efteruddannelse eller andre praksisnære efteruddannelsesaktiviteter. Der kan også være behov for at udvikle nye former for efteruddannelsesaktiviteter.

3.2.Selvvalgt efteruddannelse

Der vil tillige være mulighed for tilskud til individuel selvvalgt efteruddannelse, hvor ak-tiviteterne også har en væsentlig relevans for almen praksis, men ikke nødvendigvis er re-levant for alle læger. Denne efteruddannelse kan gennemføres i form af kurser, deltagelse i den gruppebaserede efteruddannelse (fx som del af den Decentrale Gruppebaserede Efteruddannelse) eller lignende aktiviteter (konferencer, e-læring o.lign.), herunder praksisnære aktiviteter.

Op til 25 % af den enkelte læges tildelte beløb kan anvendes til studiematerialer, som f.eks. videnskabelige bøger relateret til almen medicin.

3.3.Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE-ordningen)

En del af den tilskudsberettigede efteruddannelse kan, som nævnt, ske i en regionalt forankret decentral gruppebaseret efteruddannelse, kaldet DGE-ordningen. Den overordnede målsætning for DGE-ordningen er, at alle læger skal sikres efteruddannelsestilbud med direkte relevans for den enkelte læges virke og tilpasset de lokale og regionale forhold. DGE-grupper kan vælge at etablere sig som deciderede efteruddannelsesgrupper, men kan også etableres som supervisi-onsgrupper eller lignende, som led i et fagligt løft af de deltagende læger.

For at udnytte den regionale viden og erfaring med gruppebaseret efteruddannelse, og øvrige regionale efteruddannelsestiltag, er det afgørende, at der sker en løbende viden- og erfaringsdeling på tværs af regionerne.

Læger der deltager i den gruppebaserede efteruddannelse skal, uanset regionalt tilhørsforhold, have tilbudt de samme øko-nomiske vilkår. Alle læger, herunder særligt ny-nedsatte læger, skal tilbydes hjælp til at indgå aktivt i den gruppebaserede efteruddannelse. Derudover skal DGE-vejlederne og -koordinatorerne støtte og vejlede læger i deres løbende efteruddannelse, herunder særligt deres deltagelse i systematisk efteruddannelse.

Organisering

Nationalt

DGE-ordningen er, som en del af den tilskudsberettigede efteruddannelse, underlagt de overordnede rammer for tilskudsberettiget efteruddannelse som fastlægges af bestyrelsen i Fonden for Almen Praksis og indenfor rammerne af denne overenskomst.

Styregruppen for Efteruddannelse delegerer den nationale koordinering af grupperne og efteruddannelsesvejledernes aktiviteter, herunder erfaringsudveksling og kurser til efteruddannelsesvejledere mv., til efteruddannelsessekretariatet i PLO. Denne opgave skal dog løses i et samarbejde med de enkelte regioner.

Styregruppen for Efteruddannelse følger løbende de regionale efteruddannelsesinitiativer, herunder særligt aktiviteter der direkte vedrører den gruppebaserede efteruddannelse.

Regionalt

DGE-vejlederne er organiseret som en del af regionernes kvalitets- og efteruddannelses-indsats. Vejlederne ansættes af regionerne efter beslutning i et paritetisk sammensat ansættelsesudvalg. Hver region skal tilstræbe som minimum at ansætte 1 vejleder for hver 350.000 gruppe 1-sikrede. Efteruddan-nelsesvejlederne indgår i en samarbejdende regional vejledergruppe, som ledes af en regional efteruddannelseskoordinator, som selv er vejleder. Efteruddannelseskoordinatoren kan deltage som observatør eller medlem i de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg, hvis udvalget beslutter dette. Efteruddannelseskoordinatoren udpeges af regionen med inddragelse af de regionale vejledere.

Den konkrete tilrettelæggelse af DGE-ord- ningen varetages af den enkelte region dog indenfor de rammer der er beskrevet i overenskomsten og som løbende besluttes af bestyrelsen for Fonden for Almen Praksis.

Efteruddannelsesvejledere og -koordinatorer skal alle være aktive praktiserende læger.

Opgaver

Efteruddannelsessekretariatet i PLO

Efteruddannelsessekretariatet i PLO har ansvaret for administrationen af DGE-ordnin- gen, herunder supervisionsgrupper, i forhold til registrering af grupper, og oprettelse af nye grupper.

Efteruddannelsessekretariatet i PLO har desuden ansvaret for udbetaling af mø-degodtgørelse for lægernes deltagelse i grupperne ud af lægernes personlige konto til dækning af udgifter i forbindelse med den tilskudsberettigede efteruddannelse.

Registrering, godkendelse m.m., samt håndtering af ansøgninger om udbetalinger skal ske gennem efteruddannelsessekretariatets nuværende system for udbetaling af refusionsberettiget efteruddannelse. Godkendelsen af aktiviteter skal dog ske af de regionale efteruddannelseskoordinatorer.

Fondens efteruddannelsessekretariat

i PLO skal derudover sikre udvikling og udbud af såvel systematiske som selvvalgte gruppebaserede efteruddannelsesmoduler til alle grupper. Efteruddannelsesmodulerne kan udvikles i samarbejde med de enkelte regioner, og kan også være målrettet supervisionsgrupper.

Regionerne

Regionerne har ansvar for at midler afsat til DGE-ordningen anvendes i overensstemmelse med formålsbeskrivelsen for den regionalt forankrede efteruddannelse. Herunder udbetaling aftilskud til grupperne. Hver region skal senest i marts måned hvert år, fremsende såvel en økonomi-opgørelse over anvendelse af deres DGE-midler til fondsbestyrelsen, som en aktivitetsoversigt.

Aktivitetsoversigten skal indeholde oplys-ninger om efteruddannelsesaktiviteter, der er iværksat såvel indenfor DGE-ordningen, som oplysninger om regionale efteruddannel-sesinitiativer udenfor den gruppebaserede efteruddannelse.

DGE-koordinatorernes opgaver

De regionale efteruddannelseskoordinatorer skal medvirke til, at de praktiserende læger får oplysninger om relevant efteruddannelse regionalt såvel som nationalt. Koordinatorerne varetager desuden en rolle i forhold til at un-derstøtte, at de praktiserende læger deltager i systematisk efteruddannelse. Koordinatorerne vil få adgang til oplysninger om læger, der ikke deltager i den systematiske efteruddannelse, når der er behov for opfølgning.

DGE-koordinatorerne er ansvarlige for godkendelse af gruppernes aktiviteter i forhold til såvel individuelt tilskud, som tilskud til hele gruppen. Godkendelsen sker i samarbejde med efteruddannelsessekretariatet i PLO. Endvidere skal koordinatorerne arrangere et årligt vejledertræf for at sikre en videndeling mellem de regionale efteruddannelsesvejledere.

DGE-vejledernes opgaver

•Oplyse om DGE-ordningen.

•Initiere gruppedannelser, godkende, fastholde og udvikle grupperne samt formidle kendskab til regler og økonomi for grupperne.

•Afholde gruppeledermøder med henblik på at stimulere og hjælpe grupperne og gruppelederne.

•Stille faglige og pædagogiske krav til grupperne og gruppelederne.

•Være med til at understøtte gruppernes egne valg af efteruddannelsesemner og -metoder.

•Inddrage de ny nedsatte læger i DGE-ord- ningen.

•Hjælpe de yngre læger på vej til almen praksis et tilbud om deltagelse i en DGE-gruppe.

•Udvikle og fastholde emnegrupper som et tilbud fra vejlederne.

•Bidrage til at opfylde gruppernes behov for specialiserede tilbud (supervisionsgrupper, emnegrupper, traditionelle grupper o.a.).

•Deltage i vejledertræf og møder, regionalt og på landsplan.

•Planlægge og afvikle egen efteruddannelse som vejledere.

•Medvirke til oplæring af nye efteruddan-nelsesvejledere.

Økonomi

Midler, der for hver region er afsat til DGE-ordningen skal anvendes til:

•aflønning af efteruddannelsesvejledere

•aflønning af efteruddannelseskoordinatorer

•midler til gruppelederaktiviteter

•regional administration af ordningen

•et fast årligt tilskud til alle godkendte grupper til honorering af oplægsholdere, køb af gruppebaserede koncepter o.lign.

Udoveovennævnte basisfunktioner kan vejledere og koordinatorer medvirke til at arrangere lokale temadage, varetage undervisningsopgaver, planlægge anden form for efteruddannelse for de praktiserende læger, arrangere gensidige praksisbesøg o. lign. Varetagelse af disse opgaver forudsætter dog indgåelse af særskilte lokalaftaler (inkl. honorering) mellem den enkelte region og de enkelte efteruddannelsesvejledere.

Koordineringen af det centrale arbejde varetages af efteruddannelsessekretariatet i PLO under medvirken af en alment praktiserende læge, der ansættes som national DGE-koordinator i efteruddannelsessekretariatet i PLO.

3.4.Efteruddannelse for praksis-personale

Praksispersonale kan få refusion/tilskud til efteruddannelse indenfor en række temaer som besluttes af Styregruppen for Efteruddannelse.

Efteruddannelsessekretariatet i PLO skal sikre et tilstrækkeligt og dækkende udbud af tilskudsberettigede kurser til praksispersonale regionalt og nationalt. Udbuddet af efteruddannelse til praksispersonale skal tilstræbes at ske i et samarbejde med de enkelte regioners tilbud til praksispersonale.

4.Godkendelser og opfølgning

4.1 Godkendelser af efteruddannelsesaktiviteter

For at efteruddannelsesaktiviteter kan indgå i den tilskudsberettigede efteruddannelse for læger og praksispersonaler skal de godkendes af Styregruppen for Efteruddannelse. Godkendelse opnås gennem ansøgning sendt til efteruddannelsessekretariatet i PLO. I første omgang vurderes ansøgninger af de lægefaglige konsulenter i sekretariatet. Ved ansøgninger der ikke åbenlyst ligger indenfor godkendelseskriterierne videresendes an-søgningen til behandling i Styregruppen for Efteruddannelse.

4.2.Ankemuligheder ved afslag

Ved afslag fra de lægefaglige konsulenter på ansøgninger kan udbyder/deltager anke afgørelsen til Styregruppen for Efteruddannelse med et ønske om, at ansøgningen vurderes igen. Afviser styregruppen anken, kan afgørelsen ikke ankes igen. Forinden skal efteruddannelsessekretariatets konsulenter forsøge at rådgive afviste ansøgere om, hvordan de kan opnå en eventuel godkendelse.

Hvis en ansøgning behandles første gang i Styregruppen for Efteruddannelse kan afgørelsen ankes til bestyrelsen i Fonden for almen praksis.

4.3.Opfølgning

Fonden for Almen Praksis foretager, gennem Styregruppen for Efteruddannelse, en opfølgning over for læger, der ikke deltager i systematisk efteruddannelse inden for en 2-årig periode. Opfølgningen vil allerede ske, når lægen i et år ikke har deltaget i systematisk efteruddannelse. Denne del af opfølgningen vil ske gennem skriftlig henvendelse til lægen på vegne af parterne med en opfordring om at deltage i systematisk efteruddannelse, og at efteruddannelsen afvikles i det efterfølgende år.

Hvis den skriftlige henvendelse ikke medfører systematisk efteruddannelsesaktivitet, eller en plan om afvikling af systematisk efteruddannelse, skal der ske en telefonisk/skriftlig henvendelse til lægen et kvart år inden periodens udløb. Opfølgningen foretages af den regionale efteruddannelseskoordinator eller én af de regionale efteruddannelsesvejledere. I denne opfølgning vil lægen få råd og vejledning om, hvilke konkrete muligheder der er for at gennemføre den systematiske efteruddannelse nationalt og regionalt. I forbindelse med opfølgningen lægges en konkret plan for at lægen får gennemført den systematiske efteruddannelse. Herunder aftales en opfølgende samtale mellem efteruddannel- seskoordinatoren/-vejlederen og lægen for at sikre planens gennemførelse.

Har lægen ikke deltaget i den systematiske efteruddannelse umiddelbart efter den opfølgende samtale oversendes sagen til Samarbejdsudvalget som drøfter sanktioner og en eventuel videre sendelse af sagen til Landssamarbejdsudvalget.

Parterne drøfter lægernes deltagelse i systematisk efteruddannelse to år efter overenskomstens indgåelse for en drøftelse om eventuelle ændringer i sanktioner, hvis antallet af læger der deltager i den systematiske efteruddannelse samlet set er under 60% af de tilskudsberettigede læger. Eksempelvis om der skal ske begrænsninger i tilskuddet til den enkelte læges selvvalgt efteruddannelse, hvis disse ikke deltager i den systematiske efteruddannelse.

5.Registrering, kontrol og adgang til data for tilskuds-berettigede kurser

Alle godkendte efteruddannelsesaktiviteter registreres i en samlet database. Denne database administreres af efteruddannelses-sekretariatet i PLO.

De regionale efteruddannelseskoordinatorer får af efteruddannelsessekretariatet adgang til oplysninger på individniveau i forhold til lægers manglende deltagelse i den systematiske efteruddannelse. Oplysningerne om aktivitet tilgår de regionale efteruddannelseskoordinatorer kvartalsvis.

5.1.Årsrapporter

Efteruddannelsessekretariatet udarbejder årligt en opgørelse til Fondsbestyrelse og Styregruppen for Efteruddannelse vedrørende såvel systematisk, selvvalgt og gruppebaseret efteruddannelse, som tilskudsberettiget efteruddannelse for praksispersonale. I opgørelsen indgår som minimum oplysninger om varighed og fagligt indhold af efter-uddannelsesaktiviteterne og samlet aktivitet fordelt på læger/praksistyper. Opgørelsen fremsendes tillige til Koordinationsgruppen for Efteruddannelse til orientering.

5.2.Stikprøver

Der foretages løbende en stikprøvekontrol af dokumentation for udgifter til tilskudsberettiget efteruddannelse, dog med undtagelse af den gruppebaserede efteruddannelse, hvor der sker en regional opfølgning. Stikprøvekontrollen gennemføres ved at 10 % af alle udbetalinger udtages til kontrol.

6.Indbetalinger til Fonden

Den årlige indbetaling pr. gruppe 1-sikret til efteruddannelse beregnes efter aftalens indgåelse. Udgifter til tilskudsberettiget efteruddannelse til praksispersonale tages fra egenkapitalen. Der forventes
et træk på 65% for systematisk efteruddannelse og 75% for den selvvalgte efteruddannelse.

Læger ansat i regionsklinikker og i ud-budsklinikker er omfattet af tilskudsberettiget efteruddannelse, så længe de behandler gruppe 1 sikrede patienter. Disse læger kan derfor få tildelt midler til både selvvalgt og systematisk efteruddannelse på lige fod med læger, der er omfattet af overenskomsten.

Ved overenskomstperiodens udløb drøfter og fastlægger parterne fremadrettet indbetalingerne til efteruddannelse, herunder fordelingen mellem selvvalgt og systematisk efteruddannelse, således at indbetalingerne til fonden fremadrettet skal matche forbruget af hhv. systematisk og selvvalgt efteruddannelse.

Fondens bestyrelse kan beslutte at justere refusionstaksterne samt de årlige tildelinger og afsætte yderligere midler til efteruddannelse. En justering af taksterne og forbrug af formuen kræver enighed mellem PLO og RLTN’s repræsentanter i bestyrelsen.

Læger tildeles en personlig konto til dækning af udgifter i forbindelse med den tilskudsberettigede efteruddannelse. Grund-beløbet er for den selvvalgte efteruddannelse fastsat til 21.400 kr. årligt pr. læge, mens det for den systematiske efteruddannelse er fastsat til 26.400 kr. årligt pr. læge, svarende til tre dages efteruddannelse. Satser for udbetaling af aktiviteter fra 1. januar 2022:

Systematisk efteruddannelse:

•Efteruddannelseshonorar for en hel kur-susdag: 4.500 kr.

•Kursusgebyr og ophold pr. godkendt kursusdag: Max 2.800 kr.

•Transportudgifter pr. kursusaktivitet eller pr. adskilt gruppe af kursusdage: Max 1.500 kr.

Selvvalgt efteruddannelse:

•Efteruddannelseshonorar for en hel kur-susdag: 4.000 kr.

•Kursusgebyr og ophold pr. godkendt kursusdag: Max 2.800 kr.

•Kursusgebyr og ophold pr. godkendt kursusdag for praksispersonale: Max 3.100 kr.

•Transportudgifter pr. kursusaktivitet eller pr. adskilt gruppe af kursusdage: Max 1.500 kr. Ved deltagelse på Lægedage dog op til 2.000 kr. pr. kursusdag.

•DGE-møder på hverdage eller i weekender: 2.000 kr. (min. 2 timer)

•Studiemateriale: Max 25% af det tildelte beløb.

Der ydes efteruddannelseshonorar for aktiviteter, der gennemføres på hverdage i tidsrummet 08.00 til 20.00. Efteruddannelsesaktiviteten skal dog som minimum have en varighed på 3 timer for at blive godkendt til en halv dags efteruddannelseshonorar, og minimum 5 timer for at blive godkendt som en hel dags efteruddannelseshonorar. For at aktiviteter kan godkendes til refusion for kursusudgifter skal de have en varighed på min. 2 timer.

Lægen kan udskyde trækket på efter-uddannelsesmidlerne i et år således, at en læge, der ikke fuldt ud har brugt beløbet et år, kan bruge et tilsvarende større beløb næste år.

Udover den individuelle tildeling tildeles DGE-grupper, som er godkendt af Efteruddannelses-koordinatorerne, desuden et årligt tilskud på 10.000 kr. Tildelingerne til grupperne kan, som den øvrige tilskudsberettigede efteruddannelse, overføres til det efterfølgende år (2-års-reglen). Ubrugte midler i grupperne tilbageføres ved årsafslutningen med udgangen af hvert år.

Derudover får læger i praksisamanuen- sisfase II en tildeling til selvvalgt efteruddannelse på 2.000 kr., dækkende en 6 måneders praksisamanuensis-periode. Læger i praksisamanuensisfase III får en tildeling til selvvalgt efteruddannelse på 4.000 kr., dækkende en 12 måneders praksisamanu- ensis-periode. Der ydes derudover tilskud til kurser indenfor ledelse og organisering af praksis udbudt via PLO Efteruddannelse. Takster for dette fastsættes af fondsbestyrelsen.

7.Sekretariatets udgifter

Efteruddannelsessekretariatet fremsender årligt et budget til bestyrelsen for Fonden for Almen Praksis til godkendelse af forventede administrationsomkostninger for sekretariatet. Administrationsomkostninger skal dække sekretariatets udgifter til blandt andet:

•Udgifter til registrering af aktiviteter.

•Udgifter til udbetaling af refusioner.

•Udgifter til stikprøvekontrol.

•Udgifter til informationshåndtering overfor Danske Regioner/regionale konsulenter.

•Udgifter til lokaler, HR, kantine m.m.

•Udgifter til løbende udvikling af aktiviteter, herunder til den systematiske og selvvalgte gruppebaserede efteruddannelse.

•Udgifter til IT-support og vedligeholdelse af systemer.

•Udgifter til ledelse af sekretariat i PLO.

•Udgifter til håndtering af meritgodkendelser.

•Udgifter til håndtering af tilmeldinger og fakturering til aktiviteter under systematisk efteruddannelse.

•Udgifter til håndtering af booking og tilrettelæggelse af aktiviteter under systematisk efteruddannelse.

•Udgifter til løn til sagsbehandlere og lægefaglige konsulenter.

BILAG 12

Protokollat om kvalitet, forskning og efteruddannelse af 19-06-2021

Med afsæt i Kvalitetsprogram for Almen Praksis (KiAP) og de gode erfaringer med kvalitetsarbejde i klynger, er parterne enige om at fortsætte arbejdet med at udvikle rammerne for systematisk kvalitetsudvikling i almen praksis.

Visionerne for kvalitetsarbejdet i OK-18 ses fortsat som pejlemærker:

•At arbejdet med almen medicinsk kvali-tetsudvikling når ud til alle praktiserende læger,

•At kvalitetsarbejdet opleves relevant og praksisnært,

•At den enkelte praktiserende læge arbejder med datadrevet kvalitetsudvikling i egen klinik,

•At kvalitetsarbejdet udfolder sig mellem læger og i dialog med det øvrige sundhedsvæsen.

Kvalitetsarbejdet i klyngerne er kommet godt i gang, hvorfor parterne er enige om at fortsætte det datadrevne kvalitetsarbejde med afsæt i erfaringerne og nyeste viden om klyngearbejdet. Som led heri er der behov for, at klyngearbejdet skal suppleres af og koordineres med nationale kvalitetstiltag, hvor man mere overordnet kan følge og i højere grad vurdere kvaliteten af dansk almen praksis.

En vigtig erfaring fra opstarten af klynge-arbejdet er, at datadelen af kvalitetsindsatsen skal opprioriteres og systematiseres yderligere. Adgang til relevante og operationelle data til kvalitetsarbejdet er helt afgørende – både på nationalt -, klynge- og klinikniveau. I OK-18 aftalte parterne en milepælsplan, som skulle bidrage til at sikre de nødvendige rammer for og leverancer af data. I forlængelse heraf igangsætter Fonden et arbejde med at identificere indikatorer og målepunkter for arbejdet med kvalitet i almen praksis, herunder også et arbejde med udarbejdelse af en dataplatform og et patientcockpit, som afsæt for det praktiske kvalitetsarbejde i klinikkerne, jf. afsnit 7.

Kvalitetsindsatsen i almen praksis forankres i KiAP og i Fonden for Almen Praksis i to parallelle spor – et nationalt kvalitetsspor og et klynge-kvalitetsspor. I det nationale spor fokuseres på sektor-kvalitet med udvikling, indsamling og formidling af relevante data og udvikling af målepunkter/indikatorer for kvalitet i almen praksis, som giver faglig mening på både patientniveau og for samfundet, herunder på tværs af sektorer. I klyngesporet er fokus at fortsætte de faglige drøftelser, hvor lægerne mødes og med afsæt i data drøfter kvalitetsudvikling i klinikkerne. I begge spor er indsamling, bearbejdning og formidling af data til kvalitetsudvikling helt afgørende, ligesom samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen er en vigtig del.

Kvalitetsprogrammet skal overgå fra en programorganisation til en driftsorganisation. I den forbindelse er der behov for en forenklet organisering af programmet (mere entydig governance) og for yderligere understøtning af klyngerne med dataleverancer og administrative løsninger. KiAP skal fortsat have rollen som sekretariat for klyngerne med både praktisk og faglig understøtning af klyngearbejdet. KiAP tildeles flere ressourcer til arbejdet med understøtning af klyngerne, herunder bl.a. øget administrativ støtte og til arbejdet med data i både klynge- og sektorsporet. Der er således afsat midler til ansættelse af en lægefaglig leder i KiAP og til inddragelse af ekstern lægelig ekspertise til kvalificering af arbejdet med klyngepakker og tematiske indsatser.

Mere systematisk indsamling og formidling af data om kvalitetsudvikling i almen praksis skal ligeledes fortsætte i Kvalitetsprogrammet og forankres i Fondsbestyrelsen. KiAP’s arbejde med at følge arbejdet med kvalitetsudvikling, herunder med udvikling af indikatorer/målepunkter for sektoren almen praksis, skal foregå i et samarbejde med parterne.

I forlængelse heraf lægges op til en mere enkel og klar arbejdsfordeling mellem det centrale og det decentrale niveau i kvalitet-sindsatsen. KiAP har et ansvar for at sikre at udvikling og videndeling af klynge-pakker og bidrage til at kvalitetssikre data og visning til klyngearbejdet. Regionerne har fortsat opgaven med at understøtte klinikker og klyngerne med tilbud om bl.a. datatræk, lægemiddelrådgivning, organisations-udvikling mv. En mere enkel organisering af den regionale Kvalitets- og efteruddannelses-indsats (KEU) kan skabe rammer for et bedre samspil og synergi mellem kvalitetsarbejde og efteruddannelse og forskning.

Parterne har i forlængelse heraf aftalt en ændret tildeling af midler til kvalitetsarbejdet i den kommende periode. Klyngemidlerne reduceres midlertidigt i perioden med hhv. 75 %, 50 % og 25 % og midler til det regionale kvalitetsarbejde med en række beskrevne tilbud til både klinikker og klynger, er forøgede i OK-perioden.

Parterne er herudover enige om, at det vil være positivt med et øget fokus på mulighederne for centralt og decentralt at udvikle samarbejdet om kvalitet, efteruddannelse og forskning med det øvrige sundhedsvæsen i regioner og kommuner.

Forudsætninger for arbejdet i klynger

En forudsætning for resultaterne i klyngerne er, at kvalitetsarbejdet er drevet af ønsket om at blive bedre. Selve arbejdet i klyngerne sker derfor adskilt fra kontrol og sanktionsforan-staltninger. Måleområderne kan fastlægges både uden for klyngen og internt i klyngen. Det er til gengæld afgørende, at deltagerne i den enkelte klynge har metodefrihed i forhold til den konkrete indsats til at forbedre kvaliteten. Det er udviklingen, der er afgørende – ikke metoden.

Det er lægerne og klinikkerne, der etablerer disse klynger. Parterne vil støtte og følge udviklingen af kvalitetsarbejdet i disse klynger. Det er fortsat vigtigt, at kvalitetsarbejdet i klynger ses i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen.

Klyngernes størrelse, interne organisering og behov for bistand

Klynger udgøres af flere lægeklinikker inden for et vist geografisk område for at tilgodese det lokale samarbejde, både lægerne imellem og med det øvrige sundhedsvæsen. En klynge bør minimum omfatte et antal lægeklinikker med i alt 30.000 tilmeldte patienter. Det er hensigten, at alle læger i klinikkerne aktivt deltager i kvalitetsudviklingen.

Arbejdet i klynger omfatter tre felter:

a)Kvalitetsarbejde, som læger i klyngen selv udvælger og initierer med henblik på at skabe kvalitetsforbedringer

b)Kvalitetsarbejde relateret til nationale mål/-indikatorer med relevans for almen praksis

c)Kvalitetsarbejde foranlediget lokalt, herunder på tværs af sektorgrænser.

Hver klynge udpeger en klyngekoordinator, som er en læge fra klyngen. Koordinatoren har ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for kvalitetsarbejdet i klyngen. Dvs. at samle lægerne, vise datagrundlaget og sikre fremdrift gennem opfølgning. Klyngekoordinatoren kan, hvor det findes relevant, trække på de regionale støttefunktioner og konsulentordninger, som kan bidrage i forhold værktøjer og metoder til at arbejde systematisk med kvalitetsforbedringer.

Klyngekoordinatorerne har behov for bistand til især it- og datamæssige opgaver. Den nye organisering skal bl.a. understøtte samt definere den bistand, der er behov for, og sikre hvordan den bedst tilbydes, både nationalt og regionalt. Klyngen kan have behov for egentlig lægefaglig sparring og undervisning fra enten kolleger fra andre klynger, speciallæger eller andre fagperso-ner. Dette bør planlægges lokalt, pga. de lokale forskelle.

Klyngernes datagrundlag

Klinikkerne i de enkelte klynger vil arbejde med sundhedsdata i meget bred forstand:

•Data fra patientbehandlingen og pa-tientservice fra de enkelte klinikker (f.eks. kronikerforløb, medicin, ventetider og patienttilfredshed)

•Data fra patientforløb fra både sygehuse og kommuner (f.eks. indlæggelser, gen-indlæggelser, genoptræning, hjemmepleje og akutfunktioner)

•Data om ressourceforbrug i sundhedssek-toren (f.eks. ydelsesforbrug, indlæggelser, henvisninger, lægevagt og medicin)

•Data fra andre fagområder (f.eks. attester, socialområdet, overførelsesindkomster etc.)

Klyngernes samarbejde med det regionale og lokale sundhedsvæsen

Efterhånden som der er dannet en lang række lokale klyngefællesskaber, der arbejder med udvikling af lægefaglig kvalitet i almen praksis, vil det være både naturligt og fornuftig at skabe lokale kontakter både formelle og uformelle til kvalitetsarbejdet i den øvrige del af sundhedsvæsnet, både regionalt og lokalt. Man kan forestille sig, at dette samarbejde også rækker ind over forskning, undervisning, lokale projekter udover egentlig kvalitetsudvikling. Det vil være naturligt, at der etableres netværk klynge-koordinatorerne imellem både regionalt og nationalt. De kan f.eks. etableres i tilknytning til de regionale kvalitetsenheder med henblik på opkvalificering af klyngekoordinatorerne, videndeling på tværs af klyngerne, drøftelse af fælles indsatser samt understøttende tiltag for klyngerne mv.

For at bevare klyngernes fokus på kvalitetsudvikling vil det være naturligt, at klyngekoordinatoren fungerer som det omkringliggende sundhedsvæsens kontaktperson vedrørende kvalitetsarbejdet. Der kan tænkes mange personer og organisationer, der ønsker kontakt med en klynge. Helt oplagt vil der være en kontakt til regionens kvalitetsenhed, og det vil også være naturligt med kontakt til de lokale kommuner. Dertil kommer lokale speciallæger, sygehusafdelinger, lokale institutioner, forskere, lægemiddelindustrien, patientforeninger og flere andre.

Økonomi

Til programmet afsættes 19,1 mio. kr. årligt, som finansieres af Fonden for Almen Praksis. Herunder finansieres aftalte opgaver, som varetages af KiAP.

I tillæg til programmets økonomi er der udgifter til klyngernes arbejde samt det regionale kvalitetsarbejde. Hver klynge tildeles et klyngebudget, som tildeles i starten af året på baggrund af antal tilmeldte gruppe 1-patien- ter hos klinikkerne i klyngen. Som led heri er det klyngekoordinatorens opgave at give meddelelse til regionen om, hvilke klinikker, som indgår i klyngen. Den enkelte klynges årlige budget fastsættes som led i overenskomstaftalen. Klyngernes udgifter udgøres af honorar til klyngekoordinatoren og/eller køb af bistand hertil. Klyngen beslutter selv omfanget af honorering til klyngekoordinator hhv. aflønning for praktisk bistand i klyngen inden for budgettet. Hertil kommer udgifter til mødeafholdelse, mødelokale og forplejning.

Det regionale kvalitetsarbejde omfatter kvalitetsenheder og konsulenter, som under-støtter kvalitetsarbejdet i almen praksis, og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Det regionale kvalitetsarbejde finansieres dels via de regionale budgetter, dels via midler afsat i medfør af overenskomsten for almen praksis.

Kvalitetsorganisationen

KiAP’s hovedopgaver

•At understøtte arbejdet i klyngerne:

•At udarbejde og udvikle klyngepakker til brug for klyngearbejdet bl.a. med afsæt i fondsbestyrelsens beslutninger om tematiske indsatser.

•At sikre almen medicinsk fagligt indhold i klyngepakkerne ved løbende at inddrage relevant lægefaglig kompetence og viden inden for de pågældende temaer.

•At bidrage til udvikling og udbredelse af lokale klyngepakker og datavisning i regioner, på sygehuse og i kommuner.

•At medvirke til og skabe overblik over både nationale og regionale tilbud om efteruddannelse og netværksmøder for klyngekoordinatorer og klyngemedlemmer

•At tilvejebringe løsninger, der kan understøtte klyngerne i formelle og administrative forhold (aktivitetsrapporter, regnskaber, indberetninger, juridiske forhold etc.)

•At indgå i planlægning og afvikling af de regionale erfarings- og netværksmøder for klyngekoordinatorer

•At have overblik over og understøtte arbejdet med at fastlægge og udvikle nationale kvalitetsdata, der beskriver kvaliteten i almen praksis og udviklingen heraf.

•At bidrage til udviklingen af relevante nationale kvalitetsindikatorer og datasæt, der beskriver kvaliteten i almen praksis.

•At udforme og offentliggøre præsentationer af disse kvalitetsdata på aggregeret niveau.

•At være indgang for relevante aktører i for-bindelse med arbejdet i klyngerne og på nationalt niveau. fx i samarbejde omkring eksisterende databaser (fx RKKP, LPR, Ordiprax, henvisningsdatabaser), men også fremtidige muligheder med data fra klinikkernes systemhuse og data, der går på tværs af sektorerne (patientcockpit/ sektorplatform)

•At facilitere samarbejdet med relevante parter for at definere datasæt, som opfylder de kvalitetsmål, som parterne er enige om.

•Yde teknisk bistand til klinikkernes opgave med dataindberetning, herunder RKKP

•Understøtte implementering og vedlige-holdelse af de digitale forløbsplaner

De nationale klyngepakker skal med tiden sikre et stærkt fagligt fundament for den almen medicinske funktion i det nære sundhedsvæsen. Der afsættes midler til løbende inddragelse af lægefaglig ekspertise og konsulentbistand til kvalificering af de faglige temaer i klyngepakkerne.

Det er parternes ambition, at KiAP i forlængelse heraf med tiden skal opbygge en specifik almen medicinsk faglighed, der både nationalt og internationalt skal tegne kvalitetsudviklingen i almen praksis i Danmark indenfor partssamarbejdet.

For at understøtte dette, er parterne enige om, at KiAP skal oprette en stilling som lægefaglig leder. Den lægefaglige leder skal referere til chefen for KiAP. Det ledelsesmæssige ansvar for KiAP-sekretariatet henlægges til Fondsbestyrelsen, som uddeleger den løbende ledelse til PLO og Danske Regioner i fællesskab. Den daglige ledelse af KiAP-se- kretariatet varetages af chefen for KiAP.

BILAG 13

Handlingsplan om cyber- og informations-sikkerhed af 19-06-2021

Parterne er enige om at igangsætte en handlingsplan for cyber- og informations-sikkerhed med henblik på tilslutning til den nationale it-sikkerhedsorganisering og løfte niveauet af awarenes om cyber- og informationssikkerhed i almen praksis.

I handlingsplanen lægges der vægt på, at der udarbejdes en beskrivelse af mulige modeller for, hvordan almen praksis kan tilsluttes det kommende nationale SAC (Security Analytics Center) med en vurdering af omkostninger til udvikling, drift og vedligehold af tilslutningerne.

Handlingsplanen lægger desuden op til at undersøge, hvilke yderligere forudsæt-ningsskabende aktiviteter, der skal finde sted før tilslutning til SAC/SOC, herunder at der eksempelvis stilles relevante krav til leverandører.

Der igangsættes en undersøgelse, der beskriver det nuværende niveau af infor-mationssikkerhedsniveau i almen praksis, bl.a. med afsæt i tidligere analyser af området. Undersøgelsen skal – ud fra en risikobaseret tilgang – pege på tiltag, der kan løfte cyber- og informationssikkerheden samt komme med forslag til prioritering ud fra en vurdering af bl.a. effekt og økonomi.

Der skal undersøges modeller for en mere professionel drift og forvaltning af cyber- og informationssikkerhedsområdet i almen praksis, som i tilknytning til overenskomstperiodens udløb/ fornyelse kan udbredes til andre dele af praksissektoren.

Arbejdet skal gennemføres i dialog med de relevante aktører og med inspiration fra det it-sikkerhedsarbejde, som datakonsulenterne i Region Sjælland har gennemført for almen praksis i regionen.

Implementeringsaktiviteter

Cyber- og informationssikkerheden skal løftes og det nuværende videns- og kompetenceniveau i almen praksis skal udbygges. F.eks. med følgende aktiviteter:

Vedrørende GDPR

•Vedligeholdelse og færdiggørelse GDPR-aktiviteter, der påhviler privatprak- tiserende læger som selvstændige erhvervsdrivende, og som hjælper med at efterkomme krav i persondataloven og højne informationssikkerheden, herunder foretager alle klinikker løbende opdateringer af nødvendige skabeloner og dokumenter, herunder bl.a. årlige risikovurderinger baseret på en fælles skabelon, opdaterer 1-2 gange årligt relevante databehandleraftaler og privatlivspolitikker, så de løbende holdes ajour med udviklingen på it-området og med de nationale sundheds-it projekter.

Derudover gennemføres et årligt tilsyn med relevante databehandlere.

Vedrørende handlingsplanens infor-mationsaktiviteter, klinikrettede

•Udvikling af formidlingselementer, der kan fastholde og skabe awareness om cyber- og information sikkerhed. Leverancerne kan bl.a. være inspireret af Tekniske minimumskrav for statslige myndigheder (2020), PLOs pjece Informationssikkerhed i din klinik (2017) og vejledninger om gode råd til it-sikkerhed i klinikken fra 2018.

•Udarbejdelse en ”værktøjskasse for cyber- og informationssikkerhed” med forslag til konkrete handlingsanvisninger, to-do- lister, e-learning-moduler, fx med test og eksempelkataloger.

•Afholdelse af kurser på Lægedage for læger og klinikansatte.

BILAG 14

Protokollat vedrørende tilbud til læger, der ønsker at etablere større praksis og/eller udvikle deres praksis af 21-12-2010 rettet 19-06-2021

Større lægepraksis er et af de væsentligste midler til at sikre rekruttering til almen praksis. Samtidig er der behov for en øget anvendelse af praksispersonale i almen praksis. Større enheder kan afføde behov for en ændret praksistilrettelæggelse. Opgaven med at overgå til flerlægepraksis i form af kompagniskabs- eller samarbejdspraksis eller ved etablering af større praksislokaler kan være et omfattende projekt, der kan virke vanskeligt at gennemføre for nogle praktiserende læger.

Med henblik på at facilitere udviklingen er der aftalt følgende:

Regionerne etablerer et tilbud om struktureret støtte og rådgivning til læger, der har ønske om at etablere større praksis. Ligeledes etableres tilbud, som kan understøtte læger, der ønsker at styrke organisering, ledelse, anvendelse af praksispersonale mv. Tilbuddet kan forankres i regi af de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg eller på anden måde efter drøftelse i Samarbejdsudvalget. Der kan peges på muligheden for at tilknytte en praksisudviklingskonsulent eller tilsvarende til at arbejde fokuseret med denne opgave.

Det bør indgå i tilbuddet til lægerne, at de får let adgang til hidtidige erfaringer, idékatalog, ”best practice” og gode råd, evt. via en særskilt hjemmeside. Der kan endvidere peges på, at regionerne i relevant omfang kan benytte sig af sagkyndig hjælp (fx byggesagkyndig, advokat, konsulenter med ekspertise inden for organisation og ledelse mv.) eller vælge at stille sådan bistand til rådighed for de praktiserende læger.

Nedenfor fremgår de funktioner som regionerne, herunder de regionale kvalitetsorganisationer, er forpligtet til at tilbyde:

I forhold til kvalitet:

•Tilbyde IT- og datarådgivning, herunder konsulentbistand til almen praksis

•Tilbyde lægemiddelrådgivning, dataudtræk og konsulentbistand til almen praksis

•Tilbyde organisations- og ledelsesud-vikling til de enkelte klinikker

•Tilbyde bistand til den enkelte klynge-koordinator om facilitering af klynge-møder og mentorhjælp/sparring om klyngearbejdet

•Tilbyde de enkelte klynger at trække data til klyngearbejdet

•Tilbyde regionalt udarbejdede klynge-pakker baseret på den fælles skabelon udarbejdet af KiAP.

•Understøtte og tilbyde muligheder for kliniknær forskning med inddragelse af de regionale forskningsenheder (formidle viden om forskningsprojekter mv.)

•Tilbyde praktisk støtte til afdækning af samarbejde mellem klynger, regioner sygehuse, kommuner og den øvrige praksissektor – eksempelvis med kontaktinformation, data, ønsker til projekter etc.

•Følge op på læger udenfor klynger

•Afholdelse af store praksisdage, faglige temamøder mv.

I forhold til organisationsudvikling og lægelig ledelse i almen praksis (forhand-lingsbilag vedr. lægedækning):

•Tilbyde ledelsessparring til enkelt læger og læger i kompagniskabspraksis og lignende

•Tilbyde konsulentstøtte til styrkelse af teamsamarbejde, herunder muligheder for uddelegering af opgaver fra læger til praksispersonale.

•Tilbyde konsulentstøtte i forbindelse med opstart af egen praksis

•Tilbyde konsulentstøtte i forbindelse med generationsskifte

•Tilbyde konsulentstøtte til konflikt-håndtering eller lignede akutte behov for støtte.

•Tilbyde videndeling med andre regioner og PLO Efteruddannelse om organisations- og ledelsesstøtte.

•(Ansætte regionale organisations- og ledelseskonsulenter, som har en bag-grund som praktiserende læger, eller lignende med et solidt indblik i almen praksis)

I forhold til efteruddannelse:

•Tilbyde praktiserende læger støtte og hjælp til etablering af DGE-grupper, herunder hjælp til den enkelte i forhold til at indgå i eksisterende grupper.

•Tilbyde nynedsatte læger en særlig støtte til at indgå i DGE-ordningen.

•Tilbyde efteruddannelse og støtte til de regionale efteruddannelsesvejledere for at sikre at de kan yde kompetent støtte til DGE-grupperne, herunder særligt gruppelederne.

•Tilbyde registrering af DGE-grupper regionalt, herunder DGE- grupper der er etableret som supervisionsgrupper og lignende.

•Tilbyde udbetaling af midler til godkendte DGE-grupper, herunder super-visionsgrupper og lignende.

•(Ansætte regionale efteruddannel-sesvejledere, heriblandt en regional efteruddannelseskoordinator. Antallet af vejledere skal ske i forhold til antallet af grp. 1 sikrede i regionen. Efteruddannelsesvejlederne skal være selvstændigt praktiserende læger.)

Parterne er enige om løbende at følge, at de styrkede regionale kvalitetsenheder leverer den aftalte bistand til de praktiserende læger indenfor de forskellige områder. Konkret vil den enkelte region en gang årligt redegøre for aktiviteterne i den regionale kvalitetsenhed.

BILAG 15

Protokollat om IT og data i almen praksis af 21-12-2010 rettet 19-06-2021

Lokationsnummer

Opdaterede lokationsnumre er afgørende for at sikre hurtig og korrekt leveret digital kommunikation mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. En samlet oversigt over sundhedsvæsenets lokations- numre varetages aktuelt i SOR-registeret, der drives af Sundhedsdatastyrelsen. RLTN og PLO er enige om at indgå en gensidig forpligtende aftale om hhv. lægernes og regionernes opdateringer af lokationsnumre i SOR-registeret, når dette register fungerer tilfredsstillende for begge parter. Opgaven kan hensigtsmæssigt varetages i det samarbejdsforum, hvor parterne indgår sammen med Medcom og praksisleverandører.

Løsninger til effektiv populationsomsorg

Almen praksis kan udøve effektiv po-pulationsomsorg ved fremsøgning af specifikke patienter og patientgrupper, som har gavn af særlige tiltag fra almen praksis. Populationsomsorg kan også løftes som en del af kvalitetsudviklingen i klinikken og i klyngerne, hvor de samme ’data-redskaber’ bringes i spil ift. at sætte fælles mål om fx nedbringelse af genindlæggelser og nedbringelse af farlige medicinkombinationer hos udvalgte patientgrupper.

De nye løsninger skal understøtte ar-bejdsgangene i almen praksis og hænge tæt sammen med klinikkernes journalsystemer.

Løsningerne skal desuden sikre, at der kan stilles anonymiserede datarapporter til rådighed for klyngerne, så der sikres sammenhæng til det nuværende kvalitetsarbejde.

Regioner, kommuner og staten skal efter aftale med PLO, udvalgte klinikker eller en/flere klynger kunne få adgang til aggregerede og anonymiserede datarap-porter på udvalgte indsatsområder, der understøtter det tværsektorielle samarbejde om fælles patienter.

Sygehuse og kommuner skal, efter aftale med lægen, kunne få en kiggeadgang til patientcockpittet til brug for fx fælles udskrivningskonference eller assisterede videokonsultationer med én eller flere sundhedspersoner om en konkret patient.

Følgende løsninger udvikles og imple-menteres:

•Platform til populationsfremsøgninger

•Datarapporter til klynger

•Regional og kommunal adgang til platform med aggregerede og anonymiserede populationsrapporter

•Patientcockpit i journalsystemerne

De nye løsninger skal drage fordel af de eksisterende it-løsninger og kommende nationale løsninger og derfor hænge tæt sammen med journalsystemerne i almen praksis som klinikkernes primære arbejdsredskab, det kommende fælles diagnosekort og nationale løsninger som fx FMK og det Samlede Patientoverblik. Almen praksis skal desuden have adgang til at kunne trække på data fra nationale registre, i første omgang data fra sygesikringsregisteret, for at give ekstra værdi til den nye dataplatform til popula-tionsomsorg.

Borgernes adgang til egne sundhedsdata

Flere strukturerede data skal udstilles fra almen praksis via den nationale infrastruktur som et supplement til eksisterende data fra almen praksis, som allerede udstilles for borgerne og andre sundhedsprofessionelle på sundhed.dk.

PLO udvikler i overenskomstperioden 2022-2025 en digital løsning i MinLæ- ge-appen, der understøtter en let adgang for borgeren til egen journal.

MinLæge-appen

MinLæge-appen er den primære mobile og fælles indgang til almen praksis. De tilbudte e-ydelser (e-konsultation og tidsbestilling) sidestilles fuldt og helt med klinikkernes egne hjemmesider, hvorfra patienterne også fortsat skal have adgang til disse funktioner.

Digital telefonbog

Der etableres en basis-infrastruktur – en ’digital telefonbog’ – til at understøtte udveksling af fx bagom-telefonnumre, fraværsoplysninger og EDI-lokations- numre. Telefonbogen skal integreres med lægens praksissystem, bidrage til hurtigere og præcis kontakt mellem sundhedspersoner og via teknisk synkronisering nedbringe antallet af steder, hvor klinikken i dag vedligeholder de samme kontakt- og fraværsoplysninger – f.eks. på sundhed.dk.

De praktiserende speciallæger inviteres med i løsningen, fordi de benytter de samme systemhuse og fordi udvekslingen af denne type oplysninger er efterspurgt blandt de to ydergrupper.

I forlængelse af ovenstående arbejdes der for, at sygehusenes primære kon-takttelefonnumre bliver gjort nemmere tilgængelige for de praktiserende læger i løbet af overenskomstperioden.

BILAG 16

Protokollat om anvendelse af sundhedskort ved elektronisk registrering af patienthenvendelse til almen lægepraksis rettet pr. 19-06-2021

1.Alment praktiserende læger installerer aflæsningsudstyr, der kan aflæse sund-hedskortets stregkodeeller magnetstribe. Dette anvendes som elektronisk registrering ved henvendelse til almen lægepraksis.

2.Sundhedskortet anvendes under pa-tientens besøg hos lægen ved, at kortet føres gennem kortlæseren eller læses med en 2D-scanner. Indlæsningen markeres i lægens elektronisk lagrede afregningsoplysninger med et “p” sam-men med patientens stamoplysninger.

3.P-markeringen skal fremgå af felt nr. 45 i henhold til snitfladebeskrivelsen. Markeringen dokumenterer patientens tilstedeværelse i praksis. Den enkelte region tilrettelægger selv proceduren for, hvorledes p-markeringen kontrolleres.

4.Der skal være sikkerhed for, at kun brug af sundhedskort giver en p-markering, samt at det ikke efterfølgende bevidst eller ubevidst kan lade sig gøre at ændre i regningens dato, tidspunktskoder og ydelser. Endvidere skal der være sikkerhed for, at der ikke sker ændringer i koderne inden eller under transmissio-nen til regionen. Det forudsættes, at den enkelte lægesystemleverandør kan ga-rantere, at systemet kan leve op til disse krav om procedurens sikkerhed.

5.Registreringen af ydelser i lægens it-sy- stem skal ske samme dag, som ydelser-ne leveres, dog bortset fra sygebesøg, som registreres den første almindelige arbejdsdag herefter. Ydelserne skal registreres med det korrekte tidspunkt for behandlingen. Patienten har krav på at få udskrevet en regning, såfremt der fremsættes ønske herom.

6.Det er en forudsætning for indsendelse af regningskrav til regionen, at alle regninger (bortset fra regninger på telefonkonsultationer, e-mailkonsultati-oner, sygebesøg og ikke sikrede turister) er p-markeret eller i felt 45 er påført følgende koder:

a.”n” ved systemnedbrud/defekt sund-hedskort

b.”g” hvis sundhedskortet er glemt

c.”b” ved konsultation pr. brev eller kon-sultation ved 3. mand

d.”f” ved genindsendelse af returneret regning

7.Regionen kontrollerer kvartalsvis pro-centen af de registrerede p-markeringer i praksis.

8.Hvis andelen af p-markeringer er ufor-holdsmæssig lav, kan sagen indbringes for Samarbejdsudvalget med henblik på, at der kan fastsættes sanktioner.

Pr. 1. juni 2021 blev det muligt for borgerne at anskaffe sig et digitalt sundhedskort som app på mobiltelefonen, som kun kan læses med en 2D scanner. Frem mod at klinikken har anskaffet sig en scanner med mulighed for læsning af det digitale sundhedskort, benyttes n-markering, hvis borgeren møder op i klinikken uden at have medbragt det fysiske sundhedskort.

BILAG 17

Protokollat om opmandsfunktionen og organisationsansvar af 27-04-1995

RLTN og PLO er enige om at fremme godt samarbejde om udvikling af almen praksis inden for overenskomstens område med henblik på at sikre befolkningen adgang til almen lægehjælp på et tidssvarende niveau både for så vidt angår service som faglig kvalitet.

Parterne er enige om, at uenighed om fortolkning og anvendelse af denne overenskomst bør søges afklaret gennem drøftelser i Samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalg. Såfremt enighed ikke kan opnås, kan sagerne forelægges for en opmand. Opmanden undersøger mulighederne for at mægle i sagerne. Såfremt dette findes formålsløst, træffer opmanden sin afgørelse ved kendelse, der er bindende for parterne.

Såfremt en af overenskomstparterne opfordrer til eller støtter regionerne/de praktiserende læger i en åbenbar urigtig fortolkning af overenskomsten, eller selv begår åbenbart overenskomstbrud, kan dette medføre organisationsansvar.

Bestemmelsen om organisationsansvar gælder ved frivilligt indgået overenskomst og ikke ved overenskomst fastsat eller forlænget ved lov.

Der er mellem parterne enighed om, at der ikke i de hidtidige overenskomstforløb har været situationer, hvor en af parterne har udvist en adfærd, der ville have kunnet betragtes som en overtrædelse af bestemmelsen om organisationsansvar i denne overenskomst og protokollatet hertil.

BILAG 18

Protokollat om vandelsbestemmelse af 18-10-2016

PLO og RLTN er enige om, at en læge, der virker under overenskomsten, skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som virke under overenskomsten kræver, samt at der er situationer, hvor en dom for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter må anses for at være uforeneligt med overenskomst-mæssigt virke, hvilket kan give anledning til at fratage lægen ydernummeret. Der indføres derfor en vandelsbestemmelse i overenskomsten for at sikre muligheden for overenskomstmæssig sanktionering ved strafbare forhold, som anses for at være af væsentlig betydning for lægens virke under overenskomsten.

BILAG 19

Protokollat om fast tilknyttet læge på plejehjem af 19-06-2021

Formålet med en fasttilknyttet læge på et plejehjem er at skabe en bedre kvalitet for beboerne på plejehjemmet, bl.a. gennem styrket kommunikation, tilgængelighed og samarbejde mellem plejepersonalet og den praktiserende læge, så der sikres størst mulig faglig indsigt, god medicinhåndtering og kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbene. Formålet er endvidere at reducere omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.

Mål

For at opnå formålet, skal udbredelse af aftalen på landsplan øges ved en stigende dækningsgrad over overenskomstperioden. Dækningsgraden opgøres som antal plejehjem, som har fast tilknyttet læge, set i forhold til det samlede antal plejehjem i kommunen. Det er kommunerne, der følger dækningen. Hertil bruges et af parterne udarbejdet skema.

Det vurderes, at ca. 66 pct. af de kommunale plejehjem i 2020 er dækket af plejehjemslæger. Det er ambitionen, at alle plejehjem så vidt muligt skal have en fast læge tilknyttet. For at øge dækningen til over 80 pct. ved udgangen af 2023 forpligter parterne sig til aktivt at arbejde for at få ordningen udbredt. PLO har en særlig forpligtelse til at arbejde for rekruttering af plejehjemslæger.

Den fasttilknyttede læges opgavefelt

Aftalen vedrører kommunale plejecentre, herunder de selvejende/private plejecentre med driftsoverenskomst med kommunen.

Det skal tilstræbes, at den fast tilknyttede læge som udgangspunkt kan være læge for alle beboere/patienter på et plejehjem, hvad enten lægen har åbent eller lukket for tilgang af patienter. Dog kan flere læger være fast tilknyttede læger på større plejehjem, som opdeles i ét eller flere afsnit/afdelinger á minimum 30 beboere/patienter. Har en læge over 30 antal borgere på samme plejehjem tilknyttet, kan plejehjemslægen få en 1 ekstra times månedlig undervisning. Ved lægens tilknytning til plejehjemmet som fast læge og når nye beboere flytter ind på plejehjemmet, gør plejehjemmet på objektiv vis opmærksom på muligheden for at vælge den fast tilknyttede læge, jf. § 3, nr. 5 i bekendt¬gørelse nr. 1501 af 13. december 2018 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissek¬toren. Plejehjemslægen er ikke fast læge for plejehjemmets eventuelle midlertidige beboere på eksempelvis aflastningspladser, gæstepladser eller akutpladser, hvis ikke disse patienter er tilknyttet lægen i forvejen.

En praksis som omfatter flere læger/læ- gekapaciteter kan sammen udfylde funktionen som fast tilknyttet læge på et plejehjem. Læger i udbuds- og regionsklinikker kan også varetage funktionen.

Beskrivelse af lægens opgave

Den fast tilknyttede læge yder almenmedicinsk lægehjælp til de beboere, der er tilmeldt lægen. Behandlingen sker i henhold til Overenskomst om almen praksis.

Den fast tilknyttede læge yder herudover generel sundhedsfaglig rådgivning, undervisning og/eller samarbejdsmøder i forhold til sundhedsfaglige problemstillinger af generisk karakter til plejepersonalet på det plejehjem, hvor lægen er tilknyttet. Lægen bidrager med sin viden og kliniske erfaring. Emner der tages op som rådgivning og/eller undervisning, samarbejdsmøder m.v. kan være efter ønske fra plejepersonale såvel som på lægens initiativ. Emnerne kan være symptom- og/eller sygdomsspecifikke (fx demens, blærebetændelse, dehydrering) og kan være generelle (fx medicinhåndtering, palliation, genoplivning), ligesom der i forlængelse af emnerne kan drøftes det konkrete samarbejde. Fælles for temaerne er, at de ikke vedrører konkret behandling af en beboer på plejehjemmet men er mere generelle problemstillinger. Af samme grund omfatter opgaven med sundhedsfaglig rådgivning og/eller undervisning ikke de situationer, hvor plejepersonalet medvirker under et sygebesøg hos en beboer på plejehjemmet og som en del af sygebesøget får instruktion/ information om sygdom og behandling.

Rådgivnings- og undervisningsaktiviteten kan foregå ved fysisk møde eller via video.

Kontakt og samarbejde mellem plejehjemmet og den fast tilknyttede læge

Den fastilknyttede læge skal have én blandt plejepersonalet som sin primære kontaktperson. Kontaktpersonen skal være en kvalificeret sundhedsperson ansat på plejecenteret, som udgangspunkt en sygeplejerske. Kontaktpersonen og den fast tilknyttede læge aftaler, hvordan samarbejdet mellem læge og plejehjem sker, når det gælder imødekommelse af konkrete beboers behov for behandling, ligesom de sikrer tilrettelæggelsen af rådgivning og/eller undervisning, herunder emner.

Den fast tilknyttede læge forpligter sig til at stå til rådighed for rådgivning og/ eller undervisning af plejepersonalet i 2 eller 3 timer afhængigt af antal tilknyttede beboere, inkl. evt. transporttid pr. måned i gennemsnit. Den konkrete tilrettelæggelse af timer til rådgivning og/eller undervisning aftales mellem den fast tilknyttede læge og kontaktpersonen. Timerne vil kunne placeres i forbindelse med et sygebesøg i hvilken forbindelse transporten så er honoreret. Timerne bør placeres jævnt hen over året, og under hensyntagen til eventuelle ferieperioder for både læge og det faste plejepersonale på plejehjemmet. Af samme grund kan der hensigtsmæssigt laves en fast eller længere plan for rådgivning og/eller undervisning.

Tilknytning/ophør som plejehjemslæge

Med henblik på at skabe overblik over hvilke læger, som er fast tilknyttede læger på plejehjem eller plejehjemsafsnit/afdeling, dels ift. afregning, dels ift. løbende opfølgning af dækningsgrad, skal alle kommuner pr. 1. april 2022 udarbejde en liste over plejehjem, hvor kommunen ønsker at få tilknyttet en plejehjemslæge i henhold til nærværende aftale. Listen fremlægges i Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU) til drøftelse med henblik på at tilstræbe, at alle plejehjem får en fast tilknyttet læge. Af listen skal fremgå antal plejehjemspladser på hvert plejehjem pr. fast tilknyttet læge samt evt. navn på lægen/ praksis.

Med baggrund i ovenstående oplysninger udarbejder kommunerne hvert år (pr. 1/1) en samlet opgørelse over hvor mange plejehjem eller evt. plejehjemsafsnit/afdeling, der har fast tilknyttede læger, og hvor mange som ikke har, med henblik på parternes drøftelse i forhold til de aftalte mål for dækningsgrad. Den første drøftelse finder sted ved starten af 2023.

Sker der ændringer i løbet af året, opdateres opgørelsen kvartalsvis og sendes til orientering til regionens praksisafdeling og PLO regionalt med henblik på at sikre udbetaling af den faste månedlige honorering som plejehjemslæge. Ophør som plejehjemslæge kan ske med 3 måneders varsel til udgangen af et kvartal som gælder gensidigt for såvel kommune, som læge.

Honorering

Den fast tilknyttede læge får et fast månedligt honorar, som udgør 1.949,20 kr. (oktober 2021-niveau), svarende til 2 timers rådgivning og/eller undervisning gennemsnitligt pr. måned med en timepris på 974,60 kr.1. Har lægen 1 times rådgivning og/eller undervisning mere, honoreres tilsvarende.

Der kan ikke i tillæg til dette protokollat indgås individuelle (konsulent)kontrakter mellem læge og kommune/plejehjem i forhold til varetagelse af rollen som fast tilknyttet læge på plejehjem eller plejehjems- afsnit/afdeling.

BILAG 20

Protokollat om sanktioner for overtrædelse af vagtinstruks af 11-05-2007

Alle læger, der har tiltrådt overenskomsten, er berettigede og forpligtede til at deltage i Lægevagten på de vilkår, der er beskrevet i overenskomsten og de vagtaftaler, der indgås mellem en region og PLO-regionalt.

Rammerne for den praktiske afvikling af Lægevagten fastlægges i regionale vagtinstrukser, der bl.a. beskriver lægernes konkrete forpligtelser i forbindelse med del-tagelse i vagtordningen. Disse vagtinstrukser udarbejdes af PLO-regionalt og godkendes af Samarbejdsudvalget.

Der kan i vagtinstrukser fastsættes regler om, at vagtchefen, i tilfælde af en læges udebliven fra en vagt, kan pålægge lægen en bod af en nærmere angivet størrelsesorden. Boden kan tilfalde den læge, som må tage en ekstra vagt med kort varsel. Vagtchefen kan ved mindre overtrædelser af vagtinstruksen skriftligt tildele en advarsel eller udtale misbilligelse, eventuelt med angivelse af at gentagelse kan medføre en stærkere sanktion.

Ved væsentlige eller gentagne overtrædelser af vagtinstruksen kan PLO-regionalt efter indstilling fra vagtchefen pålægge følgende sanktioner:

1.At lægen pålægges en bod. Boden indbetales til vagtchefen og anvendes til vagtordningens drift.

2.At lægens antal af vagter (kørende, visiterende eller konsultationsvagter) nedsættes.

3.At lægen midlertidigt i en angiven periode udelukkes fra en af vagtformerne.

4.At lægen midlertidigt i en angiven periode eller indtil videre udelukkes fra flere eller samtlige vagtformer. Hvis lægen indtil videre udelukkes fra flere eller samtlige vagtformer, kan lægen anmode om, at tilladelse til vagtkørsel tages op igen til vurdering efter 5 år.

En læge, der af vagtchefen eller af PLO-re- gionalt pålægges en af de nævnte sanktioner, kan inden 6 uger fra modtagelsen af den skriftlige afgørelse indbringe sagen for Samarbejdsudvalget med ankeadgang til Landssamarbejdsudvalget. Sådan indbringelse af sagen har opsættende virkning for effektuering af sanktionen.

Bod fastsat i medfør af dette protokollat kan ved manglende betaling effektueres ved, at regionen modregner beløbet i lægens honorartilgodehavende.

BILAG 21

Vejledende forretningsorden for samarbejdsudvalg af 24-01-2006 rettet 19-06-2021

I henhold til overenskomst om almen praksis fastsættes følgende:

Samarbejdsudvalgets opgaver

I henhold til overenskomst om almen praksis nedsættes et Samarbejdsudvalg i hver region. Samarbejdsudvalget varetager de opgaver, som overenskomsten til enhver tid henlægger til udvalget.

Herudover fungerer Samarbejdsudvalget som et forum for dialog mellem PLO-regio- nalt, regionen og regionens kommuner.

Sammensætning

Ifølge overenskomstens § 107 sammensættes Samarbejdsudvalget af 8-12 medlemmer. Regionsrådet og kom-munerne i regionen (Kommunekontaktrådet) udpeger tilsammen mindst 4 og højst 6 medlemmer, hvoraf kommunerne i regionen udpeger 1-2 medlemmer, og regionen udpeger 3-5 medlemmer. Mindst 4 og højst 6 medlemmer udpeges af PLO-regionalt.

Med angivelsen af, at der kan være mellem 4 og 6 medlemmer fra hver side, er der taget hensyn til, at der kan være forskellige behov, f.eks. afhængig af regionens størrelse. Det vil sædvanligvis være sådan, at der aftales lige stor deltagelse fra hver side i samarbejdsudvalget, men det kan aftales, at eksempelvis PLO-regionalt deltager med et lavere antal medlemmer end regionen, hvis PLO-regionalt finder dette hensigtsmæssigt. Samarbejds-udvalget anses under alle omstændigheder for at være paritetisk sammensat.

Afgørelser

Afgørelser kan kun træffes i enighed. I andre tilfælde skal sagen forelægges Landssamar-bejdsudvalget.

Afgørelser truffet af Samarbejdsudvalget skal fremsendes skriftligt til sagens parter og kan ankes til Landssamarbejdsudvalget.

Afgørelser kan undtagelsesvis træffes efter skriftlig behandling i samarbejdsudvalget. I sådanne tilfælde skal alle medlemmer af sam-arbejdsudvalget have lejlighed til at fremkomme med deres skriftlige bemærkninger.

Underudvalg

I det omfang samarbejdsudvalget finder det relevant, kan udvalget nedsætte faste eller ad hoc underudvalg. Et underudvalg kan således være et fast underudvalg eller et ad hoc udvalg nedsat i forbindelse med en nærmere afgrænset opgave. Et underudvalg kan varetage bestemte opgaver, f.eks. have ansvar for lægevagten.

Et underudvalg virker efter uddelegering fra Samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget fastsætter underudvalgets opgaver og kompetencer, herunder retningslinjer for, hvordan og hvor ofte underudvalget skal melde tilbage til Samarbejdsudvalget.

Sekretariatsfunktion

Sekretariatsfunktionen for samarbejdsudvalget varetages i et fællesskab mellem regionen og formanden for PLO-regionalt og dennes sekretariat.

Det er regionen, der varetager de myn-dighedsrelaterede sekretariatsfunktioner, eksempelvis korrespondance med borgere. Varetagelsen af øvrige sekretariatsfunktioner aftales i udvalget, herunder om sagsforberedelse og udarbejdelse af dagsordener går på skift, eller om regionen påtager dette sekretariatsarbejde i tæt dialog med formanden for PLO-regionalt og dennes sekretariat. I relevant omfang kan regionens kommuner også inddrages i mødeforberedelserne. Sekretariaterne er ansvarlige for sagernes oplysning, herunder er sekretariaterne ansvarlige for, at der sker den fornødne høring af eventuelle parter. I visse sager er det hensigtsmæssigt, at det er PLO-regionalt, der kommunikerer med de praktiserende læger.

Mødeafholdelse

Samarbejdsudvalget holder møde 4 gange om året og i øvrigt, når mindst halvdelen af medlemmerne stiller krav herom.

Sekretariatsmedarbejdere kan deltage i udvalgets møder i det omfang, udvalgets medlemmer finder det ønskeligt.

Samarbejdsudvalget beslutter, hvem der skal lede møderne, herunder om mødeledelse går på skift.

Der fremsendes dagsorden med eventuelle bilag forud for mødets afholdelse. Sam-arbejdsudvalget fastsætter selv, hvor lang tid inden møderne, dagsordenen skal være fremsendt til udvalgets medlemmer.

Der udarbejdes referat af udvalgets møder, som efterfølgende fremsendes til udvalgets medlemmer.

BILAG 22

Forsøgsordning vedr. klinisk ultralyd i almen praksis af 19-06-2021

Med det formål at bidrage til forbedret diagnostik, rettidig visitation og øget kvalitet i beslutninger om behandlingen, er parterne enige om at etablere et forskningsprojekt om brug af ultralyd som støtteværktøj i almen praksis i forlængelse af den objektive undersøgelse.

Forskningsprojektet skal ses som en naturlig følge af, at teknologien forbedres, priserne på apparatur er faldet, og at praktiserende læger begynder at få gode systematiske erfaringer med brug af ultralyd i almen praksis. Desuden bidrager ultralyd til at gøre specialet i almen medicin mere attraktivt.

Ultralydsundersøgelsen er en lægeforbeholdt ydelse og forudsætter relevant uddannelse i brugen af ultralyd.

Parterne er enige om at igangsætte et treårigt storskalaprojekt om brug af ultralyd i almen praksis.

Økonomi vedr. projektets gennemførelse

I projektet indgår 250 læger fordelt geografisk jævnt og på tværs af alle landets regioner.

Med afsæt i forskning på området, herunder real-life studier, estimeres det, at en praktiserende læge i gennemsnit vil foretage i omegnen af 150 ultralydsskanninger årligt. Honoraret pr. skanning fastsættes til 262,37 kr. (apr. 2021 niveau). Honoraret er et tillæg til den almindelige konsultationstakst.¬onstakst.

Praktiserende læger, der ønsker at blive en del af forskningsprojektet, kontakter den forskningsenhed, som er tovholder på projektet. Forskningsenheden udarbejder en samlet liste over deltagende læger. Hvis flere end 250 læger ønsker at deltage, udvælges lægerne med henblik på at sikre en geografisk spredning på tværs af regionerne og læger, som praktiserer længst væk fra speciallæge/sygehus med mulighed for ultralyd prioriteres først. Forskningsenheden sender listen over tilmeldte læger til hver af de fem regioner og til PLO. Deltagelse i projektet indebærer, at lægen stiller relevant data om brug af ultralyd i almen praksis til rådighed for forskningsprojektet.

PLO-Efteruddannelse har allerede etableret et efteruddannelsestilbud, som gruppen af praktiserende læger, der indgår i forskningsprojektet, kan deltage i. Det er som udgangspunkt obligatorisk for de praktiserende læger at deltage i undervisningen, medmindre lægen kan dokumentere at have gennemført anden relevant uddannelse i anvendelsen af ultralyd.

Ydelseshonorar til ultralydsundersøgelserne afsættes som en særskilt pulje, der ikke indgår i den samlede økonomiramme for almen praksis. Regionen afholder den løbende udgift til ydelserne, som Fonden for almen praksis efterfølgende refunderer. Fonden finansierer ligeledes kursusudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og transport for læger, der skal deltage i efteruddannelsestilbud om klinisk ultralyd fra PLO-Efteruddan- nelse i henhold til aftalte satser for selvvalgt efteruddannelse. Projektudgifter i forbindelse med lægernes bidrag til forsknings-projektet finansieres ligeledes af en særskilt afsat pulje af Fonden for almen praksis.

	1. OK år	2. OK år	3. OK år
Deltagende læger	250	250	250
Antal ydelser pr. læge	150	150	150
Økonomi i alt (mio. kr., apr. 21)	9,9	9,9	9,9

Forskning

Parterne er enige om, at der iværksættes et forskningsprojekt ved de almen medicinske forskningsenheder om klinisk ultralyd. Pro- jektet skal bl.a. fokusere på den kliniske værdi for lægens undersøgelse og betydninger for det samlede patientforløb.

Forskningsprojektet skal afdække i hvilke situationer og forløb ultralyd er særligt velegnet som støtteværktøj i almen praksis. Formålet er, at parterne inden næste overenskomstperiode kan tage stilling til, om ultralyd bør indføres permanent i almen praksis.

Udgifter til forskningsprojektet finansieres af forskningsenhedernes grundbevilling.

ØVRIGE AFTALER

Alle beløb i rammeaftaler er angivet i 01-10-2021-niveau medmindre andet er anført.

Beløbene reguleres som anført i § 83 i overenskomst om almen praksis.

Rammeaftale om iværksættelse af tillægsydelser efter beslutning i regionerne

§ 1 Baggrund

Stk. 1.

Regionerne kan beslutte at iværksætte den i § 2 nævnte tillægsydelse. Regionerne kan i forbindelse med beslutningen fastsætte nærmere vilkår for lægernes adgang til at anvende den pågældende ydelse.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget aftaler den nærmere re-alisering af den af regionen trufne beslutning.

Stk. 3.

Landssamarbejdsudvalget orienteres om de i henhold til stk. 1 trufne beslutninger og de i medfør af stk. 2 indgåede aftaler.

§ 2 Tillægsydelser

Stk. 1.

Følgende tillægsydelse kan udløses efter beslutning herom i regionen:

2601

Blodprøvetagning fra åre inkl. præparation og centrifugering pr. forsendelse (skal blodprøven sendes flere steder hen, er ydelsen pr. forsendelse)

101,33 kr.

§ 3 Afregning

Stk. 1.

Afregning af den i § 2 nævnte ydelse sker sammen med lægens ydelsesafregning i øvrigt i henhold til overenskomsten om almen praksis.

§ 4 Opsigelse

Stk. 1.

Rammeaftalen kan af begge parter opsiges med mindst seks måneders varsel til ophør med udgangen af en måned.

Stk. 2.

Regionen kan tilbagekalde sin beslutning om honorering af praktiserende lægers indførelse af den i § 2 nævnte ydelse i henhold til nærværende overenskomst med seks måneders varsel.

Rammeaftale om iværksættelse af laboratorieundersøgelser m.m. efter beslutning i regionerne

§ 1Baggrund

Stk. 1.

Regionerne kan beslutte at iværksætte den i § 2 nævnte laboratorieundersøgelse. I forbindelse med beslutning herom skal der tages stilling til, om laboratorieundersøgelsen skal omfattes af regionens kvalitetssikringsordning.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget aftaler den nærmere re-alisering af den af regionen trufne beslutning.

Stk. 3.

Landssamarbejdsudvalget orienteres om de i henhold til stk. 1 trufne beslutninger og de i medfør af stk. 2 indgåede aftaler.

§ 2 Laboratorieundersøgelse

Følgende laboratorieundersøgelser kan udløses efter beslutning herom i regionen:

Ydelsesnummer	Undersøgelse	Takst (kr.)
7402	Allergiudredning i forbindelse med priktest	248,55
7403	HbA1c-undersøgelse	124,26

§ 3 Afregning

Stk. 1.

Afregning af den i § 2 nævnte ydelse sker sammen med lægens ydelsesafregning i øvrigt i henhold til overenskomsten om almen praksis.

§ 4 Opsigelse

Stk. 1.

Rammeaftalen kan af begge parter opsiges med mindst 6 måneders varsel til ophør med udgangen af en måned.

Stk. 2.

Regionen kan tilbagekalde sin beslutning om honorering af praktiserende lægers udførelse af den i § 2 nævnte laboratorieundersøgelse i henhold til nærværende aftale med 6 måneders varsel.

Aftale om program for diabetes type 2 og KOL i almen praksis af 14-09-2017 (rettet pr. 19-06-2021)

1)Baggrund for Aftale om program for diabetes type 2 og KOL

Parterne ønsker, at almen praksis indtager en større rolle i behandling af patienter med kroniske sygdomme. Som udgangspunkt bør almen praksis varetage den største del af ansvaret for opfølgning og behandling af mennesker med kronisk sygdom, og kun undtagelsesvist - i perioder hvor der er særligt behov for specialiseret behandling - skal patienter modtage behandling på hospitalet.

Udgangspunktet for almen praksis opgave er det unikke kendskab til patientens individuelle behov. Samles behandlingen af kroniske patientgrupper i almen praksis, skal det bidrage til, at særligt patienten men også sundhedspersonale på tværs af sektorer oplever mere sammenhængende behandlingsforløb.

Opgaveomlægningen er begyndelsen til en udvikling, der sikrer praktiserende læger mere frie rammer i deres arbejdstilrettelæggelse. Bl.a. er det vigtigt at give almen praksis mulighed for at målrette ressourcer til de patienter, som har størst behov. Behandling af kroniske sygdomme skal tænkes samme med patientens øvrige sygdomsbillede og sociale behov.

Denne omlægning af behandlinger af patienter med kroniske sygdomme har ikke kun konsekvenser for patienter og de praktiserende læger. Det har også stor betydning for hospitalerne og regionerne. Parterne er derfor enige om, at det er vigtigt, at alle praktiserende læger er klar over deres forpligtelser over for deres patienter og over for aftalens parter.

De konkrete forpligtelser i programmet for patienter diagnosticeret med henholdsvis diabetes type 2 og KOL fremgår af punkterne nedenfor.

2)Formål med programmet

Formålet er at styrke almen praksis i opgavevaretagelsen i forhold til patienter diagnosticeret med diabetes type 2 og KOL og for patienter, som er diagnosticeret med begge sygdomme.

Opgaveomlægningen betyder ændrede samarbejdsrelationer mellem den praktiserende læge og den specialiserede viden på hospitaler med udgangspunkt i den enkelte patient. Dette samarbejde skal sørge for, at den praktiserende læge har støtte fra specialister til at træffe de rigtige beslutninger for den enkelte patient og samtidig bidrage til, at patienten oplever mere sammenhæng i det individuelle behandlingsforløb.

Ligeledes skal opgaveomlægningen tænkes sammen med et øget fokus på efteruddannelse og på det praksisnære kvalitetsarbejde, som har til formål at sikre overblik over patientpopulationen.

3)Forudsætninger for programmet

PLO er ansvarlige for at systemhusene leverer de aftalte data til understøttelse af dette program. Det gælder både for data, som skal leveres til kvalitetsklyngerne, og for data, som skal bruges til validering af udbetaling af kronikerhonorar, jf. forhandlingsaftalen af 14. september 2017 afsnit 19 om ’Milepælsplan for adgang til data’ og bilag A om ’Vilkår for overgang til kronikerhonorar og regional opfølgning’.

Den sygdomsspecifikke populationsydelse, som er en del af programmet, er fast og gælder for patienten, hvad enten henven-delsen er relateret til den kroniske sygdom eller ej.

4) Beskrivelse af indhold i Program for type 2 diabetes

Ydelse/opgave		Populationsansvar for patienter diagnosticeret med diabetes type 2
Målgruppe/indikation		Almen praksis har behandlingsansvar for alle tilmeldte patienter med type 2 diabetes på nær nedenstående undergrupper, hvor behandlingsansvaret ligger på hospitalet: • Indlagte patienter med diabetes type 2 • Gravide med diabetes type 2 • Patienter med behov for specialistbehandling af signifikante komplikationer: svære fodsår, nefropati og/eller svær retinopati (proliferativ og maculopati) • Patienter med tendens til hypoglykæmi Kilde: Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med diabetes type 2, Sundhedsstyrelsen 2016. Diagnosen er stillet ved måling af Hba1c, hvor en værdi ≥ 48 mmol/mol (6,5%) er den diagnostiske grænse for diabetes type 2.
Henvisningsmuligheder for patienter med diabetes type 2		For at en praktiserende læge kan henvise en patient med type 2 diabetes (bortset fra de fire nævnte grupper) til hospital som følge af deres diabe- tesdiagnose, skal den praktiserende læge have haft en dialog med relevant hospitalsafdeling med henblik på vurdering af, om den praktiserende læge kan håndtere patienten i almen praksis med den rette specialistopbakning. Her kan fx være tale om patienter med nyopstået eller forværring af multiple komplikationer eller med komobiditet. Øvrige henvisninger: For patienter med type 2 diabetes og med behov for øvrig specialistbehandling, som ikke skyldes deres diabetesdiagnose, gælder eksisterende henvisningsaftaler. Her er almen praksis fortsat behandlingsansvarlige læge i forhold til behandling af diabetes. Akutte henvisninger: Uanset henvisningsårsag kan den praktiserende læge henvise akut uden forudgående kontakt til specialist på hospitalet.
Ydelse/opgave	Populationsansvar for patienter diagnosticeret med diabetes type 2
Indhold i ydelsen	Behandling og opfølgning af patienter med type 2 diabetes følger de til enhver tid gældende kliniske retningslinjer. På baggrund heraf tilrettelægger den praktiserende læge et individuelt behandlingsforløb for patienten.
	For de patienter, som har en forløbsplan, jf. aftaletekst om forløbsplaner, så udfylder, anvender og vedligeholder den praktiserende læge i samarbejde med patienten en individuel forløbsplan. Forløbsplanerne anvendes som værktøj til at inddrage patienterne, så de sikres overblik og viden om forløbet og behandlingen, samt gives det bedste grundlag for egenomsorg i behandlingen.
Afgrænsning til øvrige overenskomstbestemte ydelser	For en patient diagnosticeret med type 2 diabetes er følgende ydelser inkluderet i honoraret uanset om henvendelsen vedrører diabetesdiagnosen: årskontrol, konsultation, telefonkonsultation og e-mailkonsultation.
Honorar	Fast honorar der udgør 2.149,56 kr. pr. patient med diabetes type 2, der er tilmeldt praksis pr. d. 1. i et kvartals anden måned. Det er en forudsætning for honorarudbetaling, at patienten er registreret på diagnose i den kliniske kvalitetsdatabase.
Apparatur	Ikke behov for yderligere investering i apparatur.
Uddannelses-behov	Det er lægens eget ansvar at vurdere, om praksis har den rette organisation og kompetencer til at kunne varetage behandlingen af den samlede diabe- tespopulation i praksis, herunder alternativt overveje og tage ansvar for, at praksis klargøres til at overtage opgaven i overensstemmelse med den regionale implementeringsplan for indførelse af diabetes type 2 programmet.
Klinikpersonale	Det kan være hensigtsmæssigt at anvende diabetessygeplejersker og/eller andet praksispersonale til patientbehandling- og opfølgning.
Kvalitetssikring	Regionen monitorerer på centralt fastlagte kvalitetsmål og -indikatorer. Det er et krav, at den enkelte praktiserende læge arbejder med datadrevet kvalitetsudvikling med henblik på kontinuerligt at styrke fokus på kvaliteten af behandlingen til diabetes type 2 patienter.
Patient-information	Hospitalsbehandling skal betragtes som undtagelsen i behandlingen af patienter med diabetes type 2. I de tilfælde, hvor det bliver nødvendigt at henvise til ambulant behandling, skal patienten allerede ved henvisningstidspunktet forberedes på, at behandlingen skal overgå til almen praksis igen, når der ikke længere er behov for hospitalsbehandling. Ligeledes skal hospitalet informere patienten om, når den praktiserende læge overtager behandlingsansvaret.

5)Beskrivelse af indhold i program for KOL

Ydelse/ opgave		Populationsansvar for patienter diagnosticeret med KOL
Målgruppe/ indikation		Almen praksis har behandlingsansvar for alle tilmeldte patienter med diagnosticeret KOL på nær nedenstående undergrupper, hvor behandlingsansvaret ligger på hospitalet: • Patienter i GOLD gruppe D, som har hyppige eksacerbationer (2 eller flere om året). • Patienter, hvor KOL er kompliceret som følge af svære udvidelser på bron- chiegrenene (bronkieektasier). • Patienter med meget svært nedsat lungefunktion (FEV1 under 30 pct. af forventet), specielt hvis de er potentielle transplantationskandidater, kandidater til volumenredicerende te-rapi eller ventilanlæggelse og/eller har komplicerende pulmonal hypertension. • Patienter hvor man overvejer eller har iværksat behandling med noninvasiv ventilation (NIV) i hjemmet. Kilde: Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, Sundhedsstyrelsen 2015. For patienter i langtids-hjemmeiltbehandling gælder det, at hospitalet er ansvarlige for iltbehandlingen, mens almen praksis er ansvarlige for den øvrige del af KOL-behandlingen. Diagnosen er stillet på baggrund af ryge- og erhvervsanamnese, symptomer samt spirometrifund. Ved spirometri måles FEV1 og FVC (eller VC), og herefter foretages en beregning af FEV1/FVC % samt af FEV1 i % af forventet værdi. KOL-diagnosen forudsætter, at man påviser FEV1/FVC <70 % efter bronkodila- tation.
Henvisningsmuligheder for patienter med KOL		For at en praktiserende læge kan henvise en patient med KOL (bortset fra de nævnte grupper) til hospital som følge af deres KOL-diagnose skal den praktiserende læge have haft en dialog med relevant hospitalsafdeling med henblik på vurdering af, om den praktiserende læge kan håndtere patienten i almen praksis med den rette specialistopbakning. Her kan fx være tale om patienter med svære exacerbationer eller forværring af multiple komplikationer eller med komobiditet. Øvrige henvisninger: For patienter med KOL og med behov for øvrig specialistbehandling, som ikke skyldes deres KOL-diagnose, gælder eksisterende henvisningsaftaler. Her er almen praksis fortsat behandlingsansvarlige læge i forhold til behandling af KOL. Akutte henvisninger: Uanset henvisningsårsag kan den praktiserende læge henvise akut uden forudgående kontakt til specialist på hospitalet.
Ydelse/ opgave	Populationsansvar for patienter diagnosticeret med KOL
Indhold i ydelsen	Behandling og opfølgning af patienter med KOL følger de til enhver tid gældende kliniske retningslinjer. På baggrund heraf tilrettelægger den praktiserende læge et individuelt behandlingsforløb for patienten. For de patienter, som har en forløbsplan, jf. aftaletekst om forløbsplaner, så opretter, udfylder og anvender den praktiserende læge i samarbejde med patienten en individuel forløbsplan. Forløbsplanerne anvendes som værktøj til at inddrage patienterne, så de sikres overblik og viden om forløbet og behandlingen, samt gives det bedste grundlag for egenomsorg i behandlingen.
Afgrænsning til øvrige overenskomstbestemte ydelser Honorar	For en patient diagnosticeret med KOL er følgende ydelser inkluderet i honoraret uanset om henvendelsen vedrører KOL-diagnosen: årskontrol, konsultation, telefonkonsultation og emailkonsultation. Fast honorar der udgør 1.924,68 kr. pr. patient med KOL, der er tilmeldt praksis pr. d. 1. i et kvartals anden måned. Det er en forudsætning for honorarudbetaling, at patienten er registreret på diagnose i den kliniske kvalitetsdatabase.
Apparatur Uddannelsesbehov	Ikke behov for yderligere investering i apparatur. Det er lægens eget ansvar at vurdere, om praksis har den rette organisation og kompetencer til at kunne varetage behandlingen af den samlede KOL-populati- on i praksis, herunder alternativt overveje og tage ansvar for, at praksis klargøres til at overtage opgaven i overensstemmelse med implementeringsplanen for KOL-programmet.
Klinikpersonale	Det kan være hensigtsmæssigt at anvende KOL-sygeplejersker og/eller andet praksispersonale til patientbehandling- og opfølgning
Kvalitetssikring	Regionen monitorerer på centralt fastlagte kvalitetsmål og -indikatorer. Det er et krav, at den enkelte praktiserende læge arbejder med datadrevet kvalitetsudvikling med henblik på kontinuerligt at styrke fokus på kvaliteten af behandlingen til patienter med KOL.
Patientinformation	I de tilfælde, hvor det bliver nødvendigt at henvise til ambulant behandling, skal patienten allerede ved henvisningstidspunktet forberedes på, at behandlingen skal overgå til almen praksis igen, når der ikke længere er behov for hospitalsbehandling. Ligeledes skal hospitalet informere patienten om, når den praktiserende læge overtager behandlingsansvaret.

6) Økonomi og honorering

a. Opgavens omfang, udvikling i antallet af patienter og honorartakst

Det er forventningen, at ved udgangen af 2021 er den ambulante behandling af type 2 diabetikere og KOL-patienter flyttet til almen praksis, således at den implementeringsindsats, som var beskrevet og forudsat ved indgåelse af OK17er afsluttet.

Honorartaksten for de tre sygdomsgrupper er baseret på, at almen praksis varetager den nuværende population, som allerede går i almen praksis, samt de patienter som er udflyttet fra ambulatorierne

Honorartaksten afspejler desuden, at op-gaven også påvirkes af øvrige indsatsområder, såsom øget vækst i antal KOL-patienter som følge af fokus på tidlig opsporing.

Kronikerhonoraret for patienter diagnosticeret med både KOL og diabetes type 2 afspejler også den synergi i behandlingen som lægen oplever vedet styrket populationsansvar for patienten.

Honorartakst

Kronikerhonorar for diabetes type 2: 2.149,56 kr.

Kronikerhonorar for KOL: 1.924,68 kr.

Kronikerhonorar for diabetes type 2 og KOL: 2.704,32 kr.

Honorarudbetaling

Kronikerhonoraret udbetales månedligt sammen med basishonoraret, hvor der sker identifikation af patientpopulationen justeret på baggrund af død, nye patienter mv. Honoraret udløses så længe, at almen praksis er behandlingsansvarlig for den kroniske sygdom ved patienten.

7)Sikring af relevant faglig behandling og understøttelse

a. Faglig understøttelse/beslutnings- støtte til almen praksis

Hver region tilpasser løbende relevante forløbsprogrammer på baggrund af nærværende Kronikerprogram og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for mennesker med tværsektorielle forløb.

For at understøtte den praktiserende læge i at kunne tage behandlingsansvaret for sin kronikerpopulation skal almen praksis have øget adgang til specialistrådgivning i forhold til behandling af de mere komplicerede patienter. I udgangspunktet skal understøttelsesfunktioner, kvalitetsudviklingsfunktioner, dataunderstøttelse, rådgivningsmuligheder og rammer for patientoverdragelse tilrettelægges af den enkelte region. Regionerne kan bl.a. benytte følgende muligheder:

•Etablering af rådgivende telefonvagtordning på diabetescentrene/lungeambu- latorierne, således at almen praksis kan modtage højt specialiseret rådgivning vedrørende patienter, der behandles og kontrolleres i almen praksis

•Casegennemgang på fælles konferencer mellem praktiserende læger og specialister fra relevante hospitalsafdelinger

•Etablering af uddannelsestilbud til almen praksis inkl. praksispersonale varetaget af speciallæger- og sygeplejersker i diabetes og KOL i regi af Systematisk Efteruddannelse

•Etablering af tværfaglige møder hvor personale fra hospitalet kommer ud til almen praksis. Her kan der blandt andet diskuteres monitorering, kvalitet, komplekse patienter, mv.

•Levering af data fra regionerne om almen praksis’ KOL- og diabetespopulation med henblik på at understøtte almen praksis i arbejdet med kvalitetsudvikling og proak- tive indsatser

•Konsulentunderstøttelse via de regionale kvalitetsorganisationer, f.eks. om metoder til at arbejde med kvalitetsdata.

b. Sikring af relevant faglig behandling Regionen (administrationen, kvalitetsfunktioner, hospitalet mv.) kan invitere den praktiserende læge til dialog om henvisningsmønstre, medicinudskrivelse mv. med betydning for sektorovergange og/eller behandlingsansvar i henhold til overholdelse af nærværende aftale. Regionen kan evt. rejse sag i Samarbejdsudvalget om samme emner.

8)Kvalitet

Alle praktiserende læger skal arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling. I forhold til dette program skal alle praktiserende læger bl.a. arbejde med også centralt fastlagte kvalitetsmål og -indikatorer for KOL og diabetes type 2

9)Opfølgning og kontrol

En udvidet opgavevaretagelse i forhold til KOL- og diabetespatienter med en forbundet merøkonomi forudsætter en omlægning af kapacitet på hospitalerne. Dette medfører et styrket behov for at sikre, at patientbehandling løftes i henhold til aftalen.

Kontrol med afregning

Regionen vil bl.a. løbende følge op på, om alle diagnosticerede patienter inden for de omfattede sygdomsgrupper er registreret på kronikerhonoraret. Det er i strid med overenskomsten ikke at registrere patienter diagnosticeret med en eller begge af de to sygdomme på kronikerhonoraret.

Ydelser indeholdt i kronikerhonoraret

Følgende ydelser er inkluderet i det faste kronikerhonorar hvad enten henvendelsen vedrører den kroniske diagnose eller øvrige forhold:

•Konsultation

•Videokonsultation

•Årskontrol

•Telefonkonsultation

•Aftalt telefonkonsultation

•Email-konsultation

Der kan således ikke afregnes enkeltvist på disse ydelser for en patient, som er omfattet af kronikerhonoraret.

Overenskomstydelser som kan afregnes i kombination med kroniker- honoraret

•Lægefaglig vurdering af patienter tilknyttet kommunal akutfunktion/akutteam

•Sundhedstjek til borgere på botilbud

•Videokonference

•Samtaleterapi

•Sygebesøg

•Tillægsydelser

•Laboratorieydelser

•Profylakseydelser

•Psykometriske tests

•Opsøgende hjemmebesøg

•Diverse lokalaftaler

Disse ydelser kan afregnes sammen med kronikerhonoraret.

Honorarudbetaling

Efter den 1. april 2018, jf. milepælsplanen, le-verer systemhusene hvert kvartal en liste på ydernummerniveau over ICPC-koderne for KOL og diabetes type 2 (ikke på CPR-niveau) til brug for kontrol med udbetaling af kroni- kerhonorar. Der skal være overensstemmelse mellem antallet af diagnosticerede patienter med ICPC-kode og antallet af kroniker- honorarer på tidspunktet for udbetaling af kronikerhonorar.

Hvis der ikke er overensstemmelse mellem antal ICPC-koder og antal kroni- kerhonorarer, tager regionen en drøftelse med den enkelte praktiserende læge om uoverensstemmelsen. En sådan drøftelse mellem læge og region kan også finde sted ved eventuel uretmæssig brug af kroniker- honoraret såsom overforbrug, underforbrug, manglende brug, uretmæssig brug af øvrige overenskomstydelser i kombination med kronikerhonorar mv. Hvis disse drøftelser ikke fører til enighed blandt parterne, kan der rejses sag i Samarbejdsudvalget.

Regionen foretager hvert kvartal en opgø-relse over, hvor mange patienter, som almen praksis har behandleransvaret for, og udbetaler kronikerhonorar på denne baggrund. Der skal i overenskomstperioden laves en tilfredsstillende teknisk løsning, så en markering af behandlingsansvaret kan anvendes til validering af honorarudbetaling.

Regional opfølgning

Regionen foretager – lige som i dag – løbende opfølgning og udarbejder analyser i forhold til regionens samlede sundhedsvæsen. Gældende kontrol med afregning omfatter også kronikerydelserne. Det vil bl.a. være relevant for regionen at analysere på nedenstående faktorer:

•Andel/antal patienter med KOL/type 2-diabetes, der modtager årskontrol

•Andel/antal patienter med KOL/type 2-diabetes, der henvises til hospitaler

•Antal ambulante besøg med aktionsdiagnosen type 2-diabetes/KOL

•Antal indlæggelser og genindlæggelser blandt patienter med type 2-diabetes/ KOL

•Andel af patienter med KOL eller type 2-diabetes som samtidig lider af andre kroniske sygdomme

•Henvisninger til øvrige af praksissektorens behandlere

•Henvisningsmønstre til relevante kommunale forebyggelsestilbud

Regionen følger bl.a. op på udviklingen i brug af tillægs- og laboratorieydelser for de patienter, som inkluderes i kronikerhonora- ret i forhold til baseline for samme gruppe patienter. Sammenligningsgrundlaget er overenskomståret 2016/2017.

Regionerne anvender p-markeringen til at monitorere på kontaktydelser til almen praksis.

Selve kronikerhonoraret er undtaget kon-trolstatistikken. Regionen vil løbende følge op på, om alle diagnosticerede patienter inden for de omfattede sygdomsgrupper er registreret på kronikerhonoraret via lister med antal ICPC-koder for diabetes type 2 og KOL.

Overholdelse af aftalen

Hvis aftalen om efterlevelse af Program for diabetes type 2 og KOL ikke overholdes – f.eks. som følge af uretmæssig brug af kronikerhonoraret eller ved manglende va-retagelse af den aftalte opgave – efterprøves forholdet i Samarbejdsudvalget.

Aftale om honorering for vejledning af ikke-tilmeldte patienter om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder (rettet 19-06-2021)

§ 1 Aftalens område

Stk. 1.

Denne aftale omfatter honorering af alment praktiserende læger for vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder til patienter, der ikke er tilmeldt lægen.

Stk. 2.

Efter lovgivningen har alle personer uanset sikringsgruppe her i landet adgang til gratis vejledning om anvendelse af svanger-skabsforebyggende metoder hos en alment praktiserende læge. Vejledningstilbuddet er ikke begrænset til den alment praktiserende læge, som måtte være valgt af eller for den vejledningssøgende.

Stk. 3.

Aftalen gælder kun såfremt den enkelte region ikke har udnyttet sin ret til at opfylde sin forpligtelse til at sikre et alternativt vej-ledningstilbud til familielægen ved at indgå aftale med et antal alment praktiserende læger fordelt i regionen om at varetage vejledningsopgaven.

Stk. 4.

Honorering for vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder til patienter, der er tilmeldt lægen efter overenskomst om almenpraksis, sker efter overenskomsten.

§ 2 Ydelser og honorering

Stk. 1.

Ydelserne efter denne aftale er afgrænset i henhold til den fortolkning af lovgrundlaget, der er fastlagt i Sundhedsministeriets brev af 01-07-1997 til samtlige amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 2.

Vejledningsopgaven omfatter vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder, eventuel ordination af p-piller og oplægning af spiral samt fortsat kontrol af benyttelse af svangerskabsforebyggende metoder, herunder kontrol i forbindelse med benyttelse af p-piller eller spiral, samt behandling af mindre bivirkninger. Ydelserne kan i relevant omfang eventuelt leveres ved en telefonkonsultation.

Stk. 3.

Ved egentlige komplikationer i forbindelse med brugen af de nævnte svangerskabsfore-byggende midler bør patienten opfordres til at søge egen alment praktiserende læge. Aftalen omfatter derfor ikke honorering for undersøgelse og behandling ved egentlige komplikationer.

§ 3 Honorarer

Der ydes følgende honorarer:

8291	Vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder, herunder eventuelt ordination af p-piller. Ydelsen omfatter samtale og vejledning samt eventuelle undersøgelser, der måtte være påkrævet i forbindelse med vejledning og eventuel ordination til den enkelte patient	285,10 kr.
8292	Vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder ved indlæggelse af spiral (ekskl. udgiften til spiral). Ydelsen omfatter samtale og vejledning samt eventuelle undersøgelser, der måtte være påkrævet i forbindelse med vejledning og ordination til den enkelte patient	386,39 kr.
8293	Fortsat kontrol af benyttelse af svangerskabsforebyggende metoder, herunder benyttelse af p-piller eller spiral, samt eventuel behandling af mindre bivirkninger	234,45 kr.
8294	Telefonkonsultation	61,53 kr.

§ 4 Afregning

Stk. 1.

Ved afregning af ydelser omfattet af denne aftale gælder følgende:

1.For læger tilsluttet overenskomst om almen praksis finder dennes § 80 anvendelse.

2.Ved ydelser udført af andre læger end nævnt under 1. afregnes således:

a.I forbindelse med hver enkelt ydelse udfylder lægen en mellem parterne aftalt regningsblanket, der underskrives af patienten.

b.Af regningen skal fremgå: patientens personnummer, regionsnummer, navn, bopæl, dato for ydelsen og dennes art.

c.De inden den 20. i en måned fremsendte regninger betales senest den 15. i den følgende måned.

d.Betalingen af de lægen tilkommende honorarer erlægges til lægen på hans egen giro- eller pengeinstitutkonto. Transport i lægens tilgodehavende kan ikke finde sted.

§ 5 Behandling af klage samt fortolkning

Stk. 1.

Bestemmelserne i Overenskomst om almen praksis vedrørende Samarbejdsudvalgenes og Landssamarbejds-udvalgets beføjelser finder tilsvarende anvendelse for denne aftale for så vidt angår behandling af klager over lægebetjeningen, pålæg af sanktioner samt spørgsmål om fortolkning af aftalen.

NOTE TIL § 5:

1)Samarbejdsudvalgenes og Landssamar-bejdsudvalgets beføjelser inden for denne aftales område omfatter ydelser til alle per-soner uanset sikringsgruppe.

2)I tilfælde af bortfald af Overenskomst om almen praksis er parterne enige om at etablere særskilte udvalg med tilsvarende sam-mensætning og beføjelser til varetagelse af de i § 5 nævnte opgaver inden for denne aftales område.

§ 6 Opsigelse

Stk. 1.

Aftalen kan af begge parter opsiges med mindst 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned.

§ 7 Aftaledato og ændringer

Stk. 1.

Denne aftale, der er indgået d. 19-10-1998, er i 2014 konsekvensrettet og i 2021 tilrettet.

PROFYLAKSEAFTALEN

Aftale vedrørende profylaktiske helbredsundersøgelser af gravide og børn samt vaccinationer

Alle beløb i Profylakseaftalen er angivet i 01-10-2021-niveau.

Aftalen er udformet på grundlag af lovgivningen, herunder bekendtgørelser og vejledninger samt Sundhedsstyrelsens retningslinjer og Statens Serum Instituts anbefalinger og fastlægger honorering m.v. af alment praktiserende læger dels for udførelse af de vederlagsfrie forebyggende helbredsundersøgelser af gravide, som led i svangreomsorg, forebyggende helbredsundersøgelser af børn og unge og vaccinationer af børn, og af visse voksne.

Endelig omfatter aftalen også honorering af praktiserende læger, der i forlængelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorg efter kommunal eller regional anmodning deltager i lokale tværfaglige teams og/eller i regionale fødeplanudvalg.

KAPITEL I. SVANGREOMSORG

§ 1 Formål

Stk. 1.

Honorarstrukturen er udformet med henblik på tilvejebringelse af et grundlag for udførelse af de forebyggende helbredsundersøgelser i overensstemmelse med de målsætninger, der er kommet til udtryk i Sundhedsstyrelsens retningslinjer, herunder blandt andet, at sundhedsvæsenets indsats medicinsk, psykisk og socialt skal tilpasses brugernes individuelle behov og erfaringsgrundlag, og at der skal vises særlig opmærksomhed over for kvinder/familier, hvis livsvilkår eller livsstil medfører særlige risici for mor og/eller barn og overfor kvinder, hos hvem graviditeten eller fødslen kan forventes at blive kompliceret. Der henvises nærmere til Sundhedsstyrelsens retningslinjer om graviditet, fødsel og barselperiode. Endvidere tager honorarstrukturen højde for, at alle gravide skal have tilbud om at få information om fosterdiagnostik, og at der skal gives basal information om fosterdiagnostik til de kvinder, som ønsker det. Der henvises nærmere til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fosterdiagnostik.

§ 2Faglige retningslinjer

Stk. 1.

Ved fastsættelse af ydelser og honorarer er det forudsat, at ydelserne udføres i over-ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer, jf. § 1.

§ 3Helbredsundersøgelser af gravide

Stk. 1.

De profylaktiske helbredsundersøgelser og honorarerne herfor omfatter alle de undersøgelser, herunder blodprøver og urinundersøgelser, der i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal tilbydes alle gravide.


8110	1. lægeundersøgelse (ca. 6-10 graviditetsuger) Ydelsen inkluderer indsendelse af blodprøve til et forsendelsessted (blodtype,antistoffer, hepatitis B, HIV og syfilis). Ved flere forsendelsessteder honoreres med tillægsydelsen 8151 pr. yderligere forsendelsessted. Ydelsen inkluderer endvidere urinundersøgelse for albuminuri og glucosuri (stix) samt undersøgelse af urin for asymptomatisk bakteriuri (stix eller mikroskopi), der i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier tilbydes alle gravide. Ydelsen inkluderer lægens afklaring af, om den gravide ønsker information om fosterdiagnostik og levering af basal information til de kvinder, som ønsker det. Supplerende urindyrkning ved positivt resultat af undersøgelse for asymptomatisk bakteriuri honoreres med tillægsydelse 8159.	485,77 kr.
8120	2. lægeundersøgelse (ca. 25 graviditetsuger) Ydelsen inkluderer urinundersøgelse for glucosuri (stix) og asymptomatisk bakteriuri (stix eller mikroskopi), der i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier skal tilbydes alle gravide. Blodprøver, herunder blodprøver hos kvinder med RhD negativ blodtype afregnes med tillægsydelse 8151 pr. forsendelsessted. Supplerende urindyrkning ved positivt resultat af undersøgelse for asymptomatisk bakteriuri honoreres med tillægsydelse 8159.	175,11 kr.
8130	3. lægeundersøgelse (ca. 35 graviditetsuger) Ydelsen inkluderer urinundersøgelse for albuminuri og glucosuri (stix).	175,11 kr.
8140	4. lægeundersøgelse (ca. 8 uger efter fødslen)	211,27 kr.

NOTE TIL § 3:

Den praktiserende læge kan tilbyde gravide, at de profylaktiske helbredsundersøgelser udføres som gruppekonsultation. Honorering i forbindelse med gruppekonsultation sker med de i §§ 3-5 anførte honorarer, der afregnes særskilt for hver enkelt gravid. Gravide, som ønsker individuelle undersøgelsesforløb, skal tilbydes dette.

§ 4 Tillægsydelser ud over de i § 3 inkluderede

Stk. 1.

Honorar for tillægsydelser til helbredsundersøgelser af gravide ydes kun i det omfang, disse ydelser ikke er inkluderet i honoraret for de i § 3 angivne undersøgelser.

8151	Blodprøvetagning fra blodåre til særlige prøver – herunder til brug for fosterdiagnostik - til undersøgelse på Statens Serum Institut eller sygehuslaboratorium.	50,65 Kr.
	Såfremt de i Sundhedsstyrelsens retningslinjer anbefalede serodiagnostiske undersøgelser skal udføres ved indsendelse af blodprøver til såvel Statens Serum Institut som sygehuslaboratorium, er lægen i forbindelse med 1. lægeundersøgelse berettiget til ét honorar for tillægsydelse 8151, og ved 2. og 3. lægeundersøgelse til honorar for tillægsydelse 8151 for hver indsendelse. Såfremt der ved 1. lægeundersøgelse viser sig behov for serodiagnostiske undersøgelser udover tilbuddet til alle gravide, men dette ikke medfører behov for indsendelse af prøver til flere steder, ydes der ikke honorar for tillægsydelse 8151.
8152	Forsendelse af biologisk materiale, ekskl. blodprøver	36,20 Kr.

§ 5 Laboratorieundersøgelser ud over de i § 3 inkluderede

Stk. 1.

Laboratorieundersøgelser og udtagning af prøver honoreres, når de bedømmes af lægen selv.

Honorar for laboratorieundersøgelser ydes kun i det omfang, disse ydelser ikke er inkluderet i honoraret for de i § 3 angivne undersøgelser.

Nr.	Undersøgelse	Takst (kr.)
8153	B-glukose	55,22
8164	B-hæmoglobin	55,22
8155	Urinundersøgelse ved stix	13,80
Mikroskopi af biologisk materiale:
8165	Fasekontrastmikroskopi af urin	55,22
8168	Fasekontrastmikroskopi af biologisk materiale, ekskl. urin	69,03
Dyrkning af biologisk materiale i eget laboratorium:
8159	Bakterier	41,42

§ 6 Deltagelse i udvalg

Stk. 1.

I Sundhedsstyrelsens retningslinjer anbefales der nedsættelse af lokale tværfaglige teams og regionale fødeplanudvalg. I det omfang praktiserende læger efter anmodning fra regionerne eller kommunerne deltager i arbejdet i sådanne teams eller udvalg, ydes honorar i henhold til § 95 stk. 2, b) og c) i Overenskomst om Almen Praksis.

NOTE til § 6

I det tilfælde at der ikke er en Overenskomst om Almen Praksis benyttes honorering svarende til den senest gældende overenskomsts § 95 stk. 2, b) og c).

KAPITEL II. BØRNEUNDERSØGELSER OG BØRNEVACCINATIONER

§ 7Børneundersøgelser

Stk. 1.

8211	1. børneundersøgelse, når barnet er 5 uger	211,44 kr.
8212	2. børneundersøgelse, når barnet er 5 måneder	211,44 kr.
8213	3. børneundersøgelse, når barnet er 12 måneder	211,44 kr.
8214	4. børneundersøgelse, når barnet er 2 år	211,44 kr.
8215	5. børneundersøgelse, når barnet er 3 år	211,44 kr.
8216	6. børneundersøgelse, når barnet er 4 år	211,44 kr.
8217	7. børneundersøgelse, når barnet er 5 år	211,44 kr.

NOTE til § 7

Barnets Bog er i Sundhedsstyrelsens retnings-linjer anbefalet som et middel til at lette kom-munikationen mellem bl.a. praktiserende læge og den kommunale sundhedstjeneste og som et praktisk værktøj til opsamling og udveksling af information mellem familien og social- og sundhedsvæsenet. Det er i retningslinjerne anført, at familiens læge, sundhedsplejersken og den kommunalt ansatte læge i bogen skriver om barnets vækst, udvikling, vaccinationer og eventuelle sygdomsproblemer i stikordsform. Bogen er ikke at betragte som en journal.

Det er endvidere anført, at bogen bør være udformet på en så hensigtsmæssig måde, at den praktiserende læge ved den sidste af de forebyggende helbredsundersøgelser i før-skolealderen kan udarbejde et statusnotat, så den kommunale sundhedstjeneste efter 5-års alderen kan inddrage den sygdomsforebyg-gende og sundhedsfremmende indsats over for barnet i dets videre arbejde i skoleforløbet. Ved hjælp af oplysninger fra den praktiserende læge forbedres mulighederne for at sikre en sammenhængende indsats, der kan være med-virkende til at eventuelle støtteforanstaltninger over for det enkelte barn iværksættes i tide.

For så vidt angår det omtalte statusnotat er det aftalt mellem KL og PLO, at lægen ved 5-års undersøgelsen ved behov udarbejder et kortfattet statusnotat til den kommunale sund-hedstjeneste om eventuelle sundhedsmæssige problemer.

Samarbejde mellem praktiserende læge og den kommunale sundhedstjeneste vedrørende et bestemt barn/ung tilmeldt lægen kan ske i henhold til bestemmelserne om socialmedi-cinsk samarbejde i overenskomst om almen praksis.

Såfremt lægen bliver opmærksom på, at forældrene ikke tager imod tilbuddet om fore-byggende helbredsundersøgelser, kan lægen tage kontakt til forældrene og opfordre dem til at tage imod tilbuddet. Parterne vurderer, om der er grundlag for at udarbejde retningslinjer for opsøgende virksomhed med henblik på at sikre tilslutningen til børneundersøgelserne, og vurderer samtidig eventuelle heraf afledte ændringer i lægernes forpligtelser og eventuelle honorarmæssige konsekvenser.

§ 8 Vaccinationer til børn og unge

Statens Serum Institut udsender påmindelser til forældre i børnevaccinationsprogrammet når børnene er 2, 6½ og 14 år, hvis børnene på dette tidspunkt mangler mindst én af de vaccinationer, der anbefales i børnevaccinationsprogrammet.

Stk. 1.
Vaccination mod difteri, tetanus, kighoste, polio og hæmophilus influenzae type b (Hib).
8341		Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccination Vaccinationen gives 3 gange, som udgangspunkt ved 3, 5 og 12 måneder		47,83 kr.
8325		Di-Te-Ki-Pol-revaccination Revaccination, som gives 1 gang, som udgangspunkt ved 5-årsalderen. Påbegyndes vaccination først når barnet er fyldt 10 år, benyttes alene denne vaccine, og gives så i alt 4 gange. Vaccination skal være gennemført inden det fyldte 18. år.		47,83 kr.
Stk. 2.
Kombineret vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR)
8601		Vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccination) Vaccination, som gives 2 gange, som udgangspunkt ved 15 måneders- og 4-årsalderen. Vaccination skal være gennemført inden det fyldte 18. år.		47,83 kr.
8618		Honorar for telefonisk henvendelse til forældrene forud for MFR-vaccination		28,95 kr.
Stk. 3.
Vaccination mod pneumokoksygdom
8344		Pneumokokvaccination. Vaccination, som gives 3 gange, som udgangspunkt ved 3, 5 og 12 måneder. Er barnet fyldt 2 år, gives denne vaccine ikke.		47,83 kr.
Stk. 4.
Tillæg til vaccinationshonorarerne i stk. 1-3
8708		Tillæg til vaccinationshonorar når der ikke samtidig udføres en børneundersøgelse eller konsultation		99,98 kr.
Stk. 5.		Vaccination mod HPV af børn fra det fyldte 12. år indtil det fyldte 18. år
8328	Vaccination mod human papilloma virus (HPV-vaccination) Vaccination, som gives 2-3 gange afhængigt af alder – 2 vaccinationer til børn i alderen 12-14 år, mens der gives 3 vaccinationer fra det fyldte 15. år. Vaccination kan påbegyndes fra det fyldte 12. år og skal være gennemført inden det fyldte 18. år.		147,85 kr.

NOTE I til § 8, stk. 2

Lægerne kan i forbindelse med opfølgning på manglende MFR-vaccinationer telefonisk kontakte forældrene til de 15 måneder eller 4 år gamle børn, der endnu ikke er blevet vaccineret.

NOTE II til § 8

Ydelsen 8328 justeres løbende, så den til enhver tid svarer til et konsultationshonorar (0101).

Honoraret for ydelse 8708 justeres løbende, så den til enhver tid sammen med vaccinationshonoraret svarer til honoraret for en konsultation (0101).

Når der samtidig med en HPV- vaccination udføres en MFR-vaccination, afregnes der endvidere med ydelse 8601. Der kan i disse si-tuationer ikke afregnes med ydelse 8708 (tillæg til vaccinationshonorar).

Såfremt der i forbindelse med HPV-vaccination udføres en konsultation efter overenskomst om almen praksis, honoreres denne særskilt.

NOTE III til § 8, stk. 5.

For drenge gælder det gratis tilbud om HPV-vaccination dog alene drenge født efter 30. juni 2007.

KAPITEL III VACCINATION TIL VOKSNE SAMT RISIKOGRUPPER

§ 9 Vaccination mod røde hunde til kvinder og til ikke-immune voksne mod mæslinger.

Stk. 1
8801	Vaccination til kvinder mod røde hunde MFR-vaccination, som gives 1 gang, til kvinder i den fertile alder, som ikke har opnået immunitet mod røde hunde.	47,83 kr.
8802	Vaccination til ikke-immune voksne mod mæslinger MFR-vaccination, som gives 1 gang til voksne, som ikke har opnået immunitet mod mæslinger.	47,83 kr.
Stk. 2
8901	Tillæg til vaccinationshonorar, når der ikke samtidig er konsultation i øvrigt.	99,98 kr.

NOTE til § 9 (løbende justering af ydelse 8901):

Honoraret for ydelse 8901 justeres løbende, så den til enhver tid sammen med vaccinationshonoraret svarer til honoraret for en konsultation (0101).

§ 10 Vaccinationer til risikogrupper

Stk. 1. Vaccination mod hepatitis B af persongrupper efter Styrelsen for Patientsikkerheds anbefaling
8310	Vaccination mod hepatitis B efter konkret anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed (til børn i visse børnehaver og boligområder) Der vaccineres 3 gange. Der kan benyttes en hepatitis B-vaccine eller en kombinationsvaccine for både hepatitis A og B.	147,85 kr.
Stk. 2. Vaccination mod hepatitis B af visse særlige persongrupper
8318	Hepatitis B-vaccination eller A+B-vaccination til særlige risikogrupper Der vaccineres 3 gange.	147,85 kr.
	De særlige risikogrupper er: • personer, der bor sammen med eller er seksualpartner til en person med kronisk hepatitis B. Der benyttes en hepatitis B-vaccine, dog benyttes en kombinationsvaccine for både hepatitis A og B, hvis personen er under 18 år. • ikke-smittede injektionsnarkomaner. Der benyttes som udgangspunkt en kombinationsvaccine for både hepatitis A og B. • personer, der har fået diagnosticeret hepatitis C.
	Der benyttes som udgangspunkt en kombinationsvaccine for både hepatitis A og B.
Stk. 3. Vaccination mod hepatitis B af børn født af mor med kronisk hepatitis B
8314	Vaccination mod hepatitis B til børn under 2 år, som er født af en mor med kronisk hepatitis B Der vaccineres 3 gange med en hepatitis B-vaccine.	147,85 kr.

NOTE TIL § 10:

En konsultation eller børneundersøgelse, der udføres i forbindelse med en vaccination efter § 10 honoreres særskilt.

Ydelserne 8310, 8314, og 8318, justeres løbende, så de til enhver tid svarer til et konsultati-onshonorar (0101).

§ 11 Vaccinationer med klausuleret tilskud

8940

Vaccinationer med klausuleret tilskud

147,85 kr.

NOTE TIL § 11:

Sundhedsstyrelsen offentliggør løbende, hvilke vaccinationer og persongrupper, der er omfattet af ordningen. Lægen skriver ”tilskud” på recepten og tilkendegiver dermed at personen er omfattet af klausulen.

Vaccinationshonoraret efter § 11 justeres lø-bende, så det til enhver tid svarer til et konsul-tationshonorar (0101).

§ 12 Anvendelse af tillægshonorar ved vaccinationer

Der kan kun udløses ét tillægshonorar i forbindelse med vaccinationer, der ikke udføres samtidig med børneundersøgelse eller konsultationer i øvrigt, selv om der gives flere vaccinationer ved samme lejlighed.

KAPITEL IV.

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

§ 13Regulering af honorarerne

Honorarerne reguleres med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for regulering i overenskomst om almen praksis § 82.

§ 14Rekvisition af vacciner

De i §§ 8-10 omtalte vacciner kan vederlagsfrit rekvireres fra Statens Serum Institut.

§ 15 Tillæg ved tolkede konsultationer

8410

Tillæg ved anvendelse af kvalificeret tolk i forbindelse med ydelser omfattet af denne aftale

kr.

139,87

§ 16Afregning

Ved afregning af ydelser omfattet af denne aftale finder overenskomstens § 85 anvendelse.

§ 17 Behandling af klager samt spørgsmål om fortolkning

Bestemmelserne i overenskomst om almen praksis vedrørende samarbejdsudvalgenes og Landssamarbejdsudvalgets beføjelser finder tilsvarende anvendelse for denne aftale for så vidt angår behandling af klager over lægebetjeningen samt spørgsmål om fortolkning af aftalen.

NOTE I TIL § 17:

Samarbejdsudvalgenes og Landssamarbejds-udvalgets beføjelser inden for denne aftales område omfatter ydelser til gruppe 1-sikrede og til gruppe 2-sikrede.

NOTE II TIL § 17:

I tilfælde af bortfald af overenskomst om almen praksis er parterne enige om at etablere særskilte udvalg med tilsvarende sammensætning og beføjelser til varetagelse af de i § 17 nævnte opgaver inden for denne aftales område.

§ 18 Opsigelse mv.

Stk. 1.

Aftalen kan af begge parter opsiges med mindst 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned.

Stk. 2.

I tilfælde af at der fra de centrale sundhedsmyndigheder udstedes ændrede regler eller retningslinjer for den profylaktiske indsats over for gravide og børn eller vaccinationer, videreføres denne aftale, så længe der pågår forhandlinger mellem parterne, dog maksimalt i en periode på 3 måneder efter ændringernes ikrafttræden, medmindre andet aftales mellem parterne. Såfremt der ikke inden udløbet af denne frist er indgået aftale mellem parterne, kan aftalen af begge parter opsiges med 1 måneds varsel for den dels vedkommende, som det ændrede regelgrundlag eller retningslinjer vedrører, dvs. enten profylaktiske helbredsundersøgelser af gravide, profylaktiske helbredsundersøgelser af børn eller vaccinationer.

§ 19 Revision af aftalen

Denne aftale, der er indgået af RLTN og PLO den 3. juni 1991, er efterfølgende løbende ændret, senest i forbindelse med en forenkling af ydelsesstrukturen med ikrafttræden den 19. april 2018.

Tutorlægeaftalen vedrørende alment praktiserende læger, der virker som tutorlæger af 14-09-2014 ændret ved aftale af 19-06-2021

Alle beløb er angivet i 01-10-2021-niveau. Beløbene reguleres som anført i § 83 i overenskomst om almen praksis.

§ 1 Aftale om tutorlæger

Stk. 1.

Aftalen vedrører alment praktiserende læger, der af Det Regionale Råd for Lægers Videre-uddannelse, er godkendt som tutorlæger for læger under uddannelse til speciallæge, og som i en aftale med Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse forpligter sig til at fungere på nedenstående vilkår.

§ 2 Tilladelse til at virke som tutorlæger

Stk. 1.

Alment praktiserende læger kan virke som tutorlæger, når Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har givet tilladelse. Længden af ophold i almen praksis vil svare til de til enhver tid gældende bestemmelser i bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger.

Stk. 2.

Hvilken type uddannelseslæge praksis tildeles samt frekvens i uddannelsesforløb, bestemmes af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, tutorlægen og regionen, hvori praksis er beliggende, ud fra det aktuelle behov.

Stk. 3.

Der indgås en individuel aftale mellem Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, tutorlægen og den region, hvori tutorlægens praksis er beliggende. PLO og RLTN udarbejder en standard herfor baseret på nærværende aftale. Den individuelle aftale løber indtil den opsiges af enten Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse eller tutorlæge. Der er et gensidigt opsigelsesvarsel på ét år. Opsigelse kan dog i helt ekstraordinære tilfælde ske med et kortere varsel.

Stk. 4.

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse tildeler tutorlægen en uddannelsessøgende læge med et halvt års varsel. Varslet kan være kortere, såfremt tutorlægen accepterer det. Rådet skal i forbindelse med tildelingen sikre så stor en spredning af de uddannelsessøgende læger som muligt i forhold til godkendte tutorlægepraksis.

Stk. 5.

Normalt vil hver tutorlæge have tilknyttet en uddannelseslæge i 6- eller 12-måneders forløb ad gangen.

Der kan i lægedækningstruede områder i samme solopraksis og for hver godkendt tutorlæge i et kompagniskab samtidigt være tilknyttet to uddannelseslæger i 6- eller 12-måneders forløb, under forudsætning af, at det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse efter en individuel vurdering har fundet det fagligt hensigtsmæssigt, blandt andet ud fra en vurdering af antal tilmeldte patienter i praksis, lokaleforhold og adgang til supervision i dagligdagen. I solopraksis, der er etableret som delepraksis, skal begge læger være godkendt som tutorlæge.

§ 3 Finansiering

Stk. 1.

Godkendte tutorlæger er berettiget til tilskud til ansættelse af den uddannelsessøgende læge, som Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har givet tilladelse til.

Regionen yder tilskud i henhold til det til enhver tid gældende Administrationsgrundlag for udbetaling af tilskud til ansættelse af uddannelsessøgende læger, som er aftalt mellem RLTN og PLO.

For at lette administrationen i forhold til den enkelte tutorlæge, udbetaler regionen på tutorlægens vegne løn direkte til den uddannelsessøgende læge i godkendte ud-dannelsesforløb efter overenskomst mellem PLO og Yngre Læger.

Stk. 2.

Den uddannelsessøgende læges ferie samt sygedage indberettes til regionen senest den 10. hverdag i måneden efter fraværet.

Stk. 3.

Beregning af tutorlægens andel af lønnen til den uddannelsessøgende læge efter regionalt tilskud foretages hver 6. måned. Pr. 31. december laves endvidere en årsopgørelse.

Tutorlægens beregnede lønandel trækkes direkte fra tutorlægens næste månedlige afregning med regionen og vil fremgå af honorarspecifikationen.

Senest 1 måned efter uddannelsesforløbets afslutning modtager tutorlægen meddelelse om endelig opgørelse over afregningen til den uddannelsessøgende læge og tutorlægens andel heraf, som er modregnet i sygesikringshonoraret.

Stk. 4.

Tutorlæger, der har KBU-læger, får udbetalt et beløb pr. uddannelseslæge pr. måned til dækning af meromkostningerne til faciliteter mv. samt supervision. Beløbet udgør i lægedækningstruede områder i henhold til praksisplanen 9.066,11 kr. og i ikke læge-dækningstruede områder kr. 6.816,63 og reguleres med den til enhver tid gældende reguleringsprocent i henhold til § 82 i Over-enskomst om almen praksis.

Stk. 5.

Tutorlægen er fortsat berettiget til honorar ved den uddannelsessøgende læges fravær grundet sygdom eller barsel. I tilfælde af, at fraværet varer længere end løbende måned samt fuld efterfølgende kalendermåned, bortfalder regionens honoreringspligt. Såfremt den uddannelsessøgende læge ikke påbegynder sin ansættelse, er tutorlægen berettiget til honorar for den 1. måned, såfremt meddelelse herom først er givet i den måned, der ligger forud for ansættelsestidspunktet.

Stk. 6.

Tutorlægen er fortsat berettiget til honorar ved fravær fra praksis grundet egen sygdom. I tilfælde af tutorlægens sygdom udover løbende måned samt fuld efterfølgende kalendermåned, bortfalder regionens honoreringspligt.

Stk. 7.

Det kan mellem parterne aftales, at der ydes et tilskud til etablering af arbejdsplads for uddannelsessøgende læger i almen praksis.

Stk. 8.

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse giver regionen besked om, hvornår og i hvilket tidsrum en tutorlæge har en uddannelsessøgende læge, og regionen udbetaler herefter beløbet månedsvis bagud uden anfordring fra tutorlægen.

§ 4 Krav til tutorlægen

Stk. 1.

Tutorlægen har det pædagogiske ansvar for uddannelseslægers uddannelse og virke i deres ansættelse i almen praksis. Tutorlægen skal opfylde de af Sundhedsstyrelsen udmeldte betingelser vedrørende pædagogiske kurser for tutorlæger, evaluering, indretning af klinikken mv., jf. DSAM’s hjemmeside.

Stk. 2.

Tutorlægen skal give Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og regionen besked, såfremt den uddannelsessøgende læge udebliver eller uddannelsesforløbet afbrydes i utide.

Stk. 3.

Arbejdsgiveransvaret overfor den uddan-nelsessøgende læge og tredjemand ligger hos den ansættende myndighed, som er regionen i relation til KBU-, intro- og fase 1-læger. For læger i fase 2 og 3 er ansættende myndighed tutorlægepraksis.

Tutorlægen er ansvarlig for tegning af an-svarsforsikring for læger i fase 2 og fase 3.

Tutorlægen er endvidere ansvarlig for tegning af arbejdsskadeforsikring for KBU-, intro-, fase 1-, fase 2- og fase 3-læger.

Stk. 4.

KBU-, intro- og fase 1-lægers ansættelsesvilkår fastlægges i øvrigt efter aftale mellem RLTN og Yngre Læger.

Stk. 5.

Ansættelsesvilkår for fase 2 og 3 læger fastsættes efter aftale mellem PLO og Yngre Læger.

Stk. 6.

Instruktionsbeføjelsen i den periode den uddannelsessøgende læge er i almen praksis udføres af tutorlægen i overensstemmelse med gældende love og overenskomst om almen praksis. Tutorlægen er overordnet læge i forhold til den uddannelsessøgende læge såvel i faglig henseende som i henseende til arbejdets tilrettelæggelse og i forhold til patienterne.

Stk. 7.

Samarbejdsudvalget er forpligtet til at orientere Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, såfremt det finder, at der er praktiserende læger, hvis praksisforhold er så afvigende fra det sædvanlige, at det ikke er hensigtsmæssigt, at de har uddannelsessøgende læger. Tutorlægen skal orienteres herom, og kan inden seks uger klage til Landssamarbejdsudvalget, såfremt lægen ikke finder, at Samarbejdsudvalgets begrundelse er rimelig.

§ 5 Ikrafttræden

Stk. 1.

Aftalen træder i kraft 1. januar 2022 og kan af hver af parterne opsiges med seks måneders varsel til et kvartals udløb, dog tidligst 1. januar 2024.

Aftale vedr. omkostningsdækning af journaler ved praksislukning af 29-11 2007

Baggrund

I henhold til BEK 1090 af 28/07/2016 skal patientjournaler, der fortsat befinder sig i praksis på lukningstidspunktet, overdrages til Styrelsen for patientsikkerhed til fortsat opbevaring. Det gælder både papirjournaler og elektroniske patientjournaler.

Dokumenterede udgifter

De praktiserende læger, som omfattes af ovenstående, får refunderet deres dokumen-terede udgifter i forbindelse med overførelse af papirjournaler og elektroniske journaler til Styrelsen for patientsikkerhed. For papir-journalers vedkommende drejer det sig om udgifter til pakning, flyttefirma mv. For elektroniske journalers vedkommende drejer det sig om udgifter til IT-firma i forbindelse med konvertering og brænding på CD-rom, forsendelse mv.

Tidsforbruget i praksis

For tidsforbruget i praksis i forbindelse med overdragelsen af journaler til embedslæge-institutionen betales et engangsbeløb på kr. 7.413,26 pr. læge.

Tidsforbruget i praksis medgår bl.a. til:

•Aftaler og koordinering med Styrelsen for patientsikkerhed om den praktiske gennemførelse

•Tilrettelæggelse af processen i forhold til IT-firmaet

•Overvågning af at pakkearbejdet vedrørende papirjournaler udføres forsvarligt, herunder i respekt for at der er tale om fortrolige helbredsoplysninger

•Tilstedeværelse i praksis efter praksislukning med henblik på at sikre at overgivelsen af journaler gennemføres hurtigt og smidigt

Betaling

Beløb i henhold til denne aftale betales af den region, hvor lægen har drevet sin praksis indtil lukningstidspunktet.

Ikrafttræden

Denne aftale finder anvendelse på praksis, der lukker 1. januar 2007 eller senere.

Overenskomst om almen praksis 2022

KAPITEL I.

Forord og udviklingskontrakt

KONTRAKTEN FOR ALMEN PRAKSIS

DEN UDVIKLINGSORIENTEREDE DEL AF KONTRAKTEN FOR ALMEN PRAKSIS

1.Indledning

Visioner og målsætninger for udviklingen af almen praksis

2.Roller og opgaver i almen praksis

Patienter med kronisk sygdom

Forebyggelse

Akutberedskab

Almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov

3.Samspil

4.Lægedækning, organisering og kapacitet

5.Kvalitet, kompetenceudvikling, forskning, service og IT

Service

IT

Forskning

KAPITEL II.

Generelt om overenskomsten

§ 1Overenskomstens parter og overenskomstområdet

KAPITEL III.

Planlægning og lægedækning

§ 2Årlig lægedækningsberegning

§ 3 Regionens orienterings-forpligtelse

§ 4 Flytning

§ 5 Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet

§ 6 Praksisudvikling

KAPITEL IV.

Vilkår for praksisdrift

NEDSÆTTELSE I ALMEN PRAKSIS OG KRAV TIL LÆGEN

§ 7 Autorisationskrav for alment praktiserende læger

§ 8 Nedsættelse i almen praksis

PRAKSISFORMER OG SELSKABSKONSTRUKTION

§ 9 Praksisformer

§ 10 Almen praksis i selskabsform

§ 11 Satellitpraksis

§ 12 Ydernumre på licens

§ 13 Delepraksis

TILMELDING AF PATIENTER

§ 14 Praksisstørrelse

§ 15 Øvre lukkegrænse

FRASIGELSE AF PATIENTER

§ 16 Frasigelse af patient

§ 17 Voldelige eller truende patienter

OPHØR I ALMEN PRAKSIS

§ 18 Ophør ved dødsfald og konkurs

§ 19 Praksisophør i enkelt-mandspraksis, når praksis ikke overtages af en anden læge

§ 20 Ophør i kompagniskab

§ 21Ophør i delepraksis

§ 22 Ophør i særlige tilfælde

ANSÆTTELSE AF LÆGER

§ 23 Generationsskifte

§ 24Ansatte læger i fast stilling

§ 25Vikarer

§ 26 Læger uden for normering

HENVISNINGSMULIGHEDER OG SAMSPIL

§ 27Henvisning til sygehuse

§ 28Henvisning til speciallæge-praksis

§ 29 Diagnostiske undersøgelser

§ 30 Henvisning til behandling ved fysioterapeut

§ 31 Henvisning til behandling ved psykolog

§ 32 Henvisning til behandling ved fodterapeut

§ 33 Ordination af lægemidler

§ 34 Ordination/rekvisition af iltbehandling

REKVISITIONER

§ 35 Rekvisition af immun- globuliner og vacciner

§ 36 Rekvisition af lægemidler i øvrigt

§ 37 Rekvisition af forbindsstoffer m.v.

LÆGEVAGT

§ 38 Vagttidens omfang og opdeling

§ 39 Tilrettelæggelse af læge-betjeningen i vagttiden

§ 40 Lægebetjeningen i vagttiden

§ 41Visitation i vagttiden

KAPITEL V.

Tilgængelighed og service

§ 42 Praksisdeklarationer

§ 43 Legitimation

§ 44Udgifter til udskiftning af sundhedskort

§ 45 Vilkår for lægehjælp