Bedste bestemmelser i de kollektive overenskomster for hjælp til sårbare arbejdstagere i hele EU - 21-11-2016

På det svingende europæiske arbejdsmarked, hvor fleksibilitet er i høj kurs, skal de mest sårbare arbejdstagere i usikre job, have særlig opmærksomhed. Dette er den væsentligste anbefaling fra et ekspertmøde på Universitetet i Amsterdam, der evaluerede et 2-årigt projekt med fokus på kønsbestemte lønforskelle i EU og nytænkende måder, at reducere disse forskelle på.

Sårbare arbejdstagere er overvejende kvinder, og/eller tilhørende etniske minoritetsgrupper og indvandrergrupper, konkluderede eksperterne. Disse grupper savner karrieremuligheder, jobsikkerhed og økonomisk overkommelige børnepasningsmuligheder. Mange finder kun midlertidigt arbejde gennem vikarbureauerne, og er især begrænset til lavtuddannede, underordnede jobs inden for detailhandel, rengøring og pleje. Lønnen ligger i den lave ende. Udmattende arbejdstider giver dem kun lidt tid til hvile, endsige at studere efter arbejde. Desuden mødes de af strukturelle lønforskelle, der bidrager til at fastholde dem i deres situation. Lønforskellen stopper ikke ved mand/kvinde forskellen, fastslog eksperterne, men gælder for alle, der holdes udenfor i deres arbejdsliv.

Sekundære arbejdsforhold afslører også kønsforskelle

En del af projektgruppens undersøgelse var, at foretage en ikke tidligere gennemført analyse på undersøgelsesdata om de sekundære arbejdsvilkår. Oplysningerne blev indsamlet ved hjælp af den permanente online-undersøgelse, der udføres af WageIndicator Foundation på dennes nationale hjemmesider i alle deltagende EU-medlemsstater. Dataindsamlingen tillod en dybere analyse af emner, såsom virksomhedens goder, tillæg, honorarer, godtgørelser, børnepasning, pensionsordninger og lignende. Fokus for denne analyse var på køn, dvs. afspejlede de nationale kønsbestemte lønforskelle i de sekundære arbejdsvilkår, der er herskende i landet? Det samlede resultat var, at de sekundære vilkår i høj grad afspejler de kønsbestemte lønforskelle, der findes på ethvert arbejdsmarked. Der er dog nogle få undtagelser fra denne regel, især Slovenien og Polen, hvor kvinder i de seneste årtier er kommet på højde med deres mandlige kolleger på disse yderligere indtægtskilder, både økonomisk og på anden måde.

Bedste praksis fra virksomheder på tværs af grænser

Et af de hjælpemidler som eksperterne pegede på, var at fagforeningernes forhandlere i hele Europa kan udveksle klausuler fra de kollektive overenskomster, som de indgår med arbejdsgiverne. En sådan grænseoverskridende deling af bedste praksis kan forbedre effekten af deres arbejde, med at forsvare især de mest sårbare grupper. En sådan fremragende bedste praksis ville være at indføje en overvågningsbestemmelse om specifikke målinger på kontrakter, løn, forfremmelse, information, job certificering og medansvar for børnepasning i hver overenskomst. En overvågningsplan for indførelse af sådanne bestemmelser, i fællesskab overvåget af fagforeningen og virksomhedens human resources afdeling, er en gennemprøvet bedste praksis i nogle sektorer allerede. Den endelige rapport fra projektet om de kønsbestemte lønforskelle omfatter en liste over flere bedste praksis klausuler, på tværs af EU-medlemslandene.

Database, der gør det nemmere at låne de bedste klausuler

WageIndicator, deltager i Gender Pay Gap-projektet, hvor de vigtigste resultater præsenteres her, har i de sidste par år igangsat og udarbejdet en database med kollektive overenskomster. I øjeblikket indeholder den kommenterede, dvs. let genanvendelige bestemmelser fra omkring 700 kollektive overenskomster, og fra mange forskellige sektorer og lande. Databasen er frit tilgængelig via sin nationale hjemmeside, og kan derfor nemt tilgås af både medarbejder- og arbejdsgiverorganisationer. I den kan klausuler og bedste praksis, der er nævnte ovenfor, findes. Det er WageIndicator's hensigt at fortsætte med at udvide, forbedre og belyse denne database for kollektive overenskomster, med fri adgang for alle der er interesserede. WageIndicator opfordrer alle interesserede til at bidrage med de aftaler, de har indgået, til databasen.

Ekspertgruppen bestod af University of Amsterdam, Wageindicator, Hollandsk Confederation of Trade Unions (FNV), CCOO Servicos Spanien, MSZOZ Ungarn.

Link til eksempler på bedste bestemmelser i kollektive overenskomster, med fokus på kvinder, kønsbestemte lønforskelle og pleje-arrangementer.

Hvad er WITA-Gender Pay Gap projektet?

Innovative Tools Against Gender Pay Gap – WITA GPG (Januar 2015 - december 2016) har til formål at yde et væsentligt bidrag til reducering af den store og fortsatte lønforskel mellem kønnene. Det er gjort muligt af Europa Kommissionens PROGRESS program Action Grant nr. 4000004929. En af aktiviteterne er, at sammenligne mænds og kvinders løn på baggrund af faggrupper, og offentliggøre resultaterne på den nationale WageIndicator hjemmeside for alle 28 EU-medlemsstater og Tyrkiet, samt udbrede oplysningerne ved hjælp af pressemeddelelser.

Mere information om WITA projektet

Mere information om kønsbestemte lønforskelle i Danmark på lontjek.dk

Loading...