Overenskomst

New

BA - Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening

SBL - Selvstændige Brugsers Landsklub

HK - HK HANDEL

HK HANDEL

Weidekampsgade 8 0900 København C

Tlf. 70 11 45 45 ■ Fax 33 30 48 49 ■ E-mail: info@hkhandel.dk ■ www.hk.dk/handel

BA - Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening

Colbjørnsensgade 19 ■ 1652 København V

Tlf. 33 24 81 35 ■ Fax. 33 22 31 80 ■ E-mail: ba@ba.dk ■ www.ba.dk

BA Overenskomstområde

Alle i virksomheden beskæftigede handels- og kontorfunktionærer og handels- og kontorelever omfattes af nærværende overenskomst

§ 1 Arbejdstid

A. Arbejdstidens tilrettelægning

1. Ugentlig arbejdstid

Den ugentlige effektive arbejdstid er 37 timer.

2. Reduktionsaftale om søgnehelligdage

For både fuldtids- og deltidsmedarbejdere reduceres den enkelte medarbejders ugentlige arbejdstid i uger med følgende dage: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, 1. juledag, 2. juledag samt grundlovsdag og juleaftensdag.

Reduktionen udgør for hver af ovennævnte dage vedkommendes plantid divideret med 5.

Arbejdstiden for fuldtids- og deltidsansatte suspenderes i uger med søgnehelligdage, og brugsforeningen placerer efter aftale med medarbejderen den reducerede arbejdsuges timetal ud fra lokale hensyn.

Reduktionen kan foretages i hele den 12 ugers arbejdsplansperiode, så vidt muligt som hele dage.

Om reduktion for fleksjobansatte se overenskomstens bilag 2.

Den ændrede arbejdstid skal meddeles til den pågældende senest 4 uger før søgnehel-ligdagsugen.

Arbejde for deltidsansatte ud over den reducerede arbejdstid i den enkelte søgnehellig-dagsuge betales med normal timeløn. Dog opnår deltidsmedarbejdere overtidsbetaling i henhold til § 9, når vedkommendes præsterede arbejdstid når op over den for fuldtidsan-satte reducerede arbejdstid.

I butikker, der fast holder åbent om søndagen, indgår nytårsdag, grundlovsdag, juleaftensdag samt 1. og 2. juledag i søgnehelligdagsreduktionen på samme måde, som ugens øvrige dage, såfremt dagen falder på en søndag.

Der reduceres ikke for medarbejdere, der er ansat på 10 timer eller derunder.

Bestemmelsen om, ikke at reducere for medarbejdere, der er ansat på 10 timer eller derunder, er gældende i en periode på 10 år fra 1. marts 2012 - eller førstkommende overenskomstudløb efter 10 år. Herefter udgår bestemmelsen, med mindre andet aftales.

3. Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter

a) For arbejde inden for normal ugentlig arbejdstid, jf. § 1 stk. 1, betales følgende tillæg pr. normal arbejdstime:

Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

Kl. 18.00-06.00

25,55

25,95

26,40

Lørdage 15.00-24.00

43,60

44,30

45,05

S/H 00.00-24.00

53,60

54,45

55,40

For unge under 18 år er tillægget halvdelen af nævnte satser.

For medarbejdere ansat efter 1. marts 2011 med en arbejdstid på 8 timer eller derunder pr. uge er tillægget halvdelen af de nævnte satser. Såfremt den planlagte arbejdstid over en 12 ugers periode overstiger 96 timer, udbetales hele satser for samtlige tillægsbelagte timer. Hvis den præsterede arbejdstid i enkelte tilfælde ved frivillig bytning af vagter eller ekstraordinær sygdom overstiger 104 timer over en 12 ugers periode udbetales hele sat-ser for samtlige tillægsbelagte timer.

Bestemmelsen om halve tillæg til ansatte på 8 timer eller derunder, er gældende i en periode på 10 år fra 1. marts 2012 - eller førstkommende overenskomstudløb efter 10 år. Herefter udgår bestemmelsen, med mindre andet aftales.

b) Tillægget ydes ikke ved overarbejde og fridage, men under sygdom, ferie og graviditet i det omfang, den tillægsbelagte tid indgår i den faste arbejdsplan.

c) Betaling beregnes pr. påbegyndt halve time.

d) Ingen ansatte kan arbejde mere end 2 aftener om ugen efter kl. 18.00. Se dog over-enskomsten protokollat V b vedrørende muligheden for at arbejde mere end 2 aftener om ugen efter kl. 18.

e) Ingen ansatte kan arbejde mere end en aften om ugen efter kl. 18.00 uden overarbejd stillæg.

f) Arbejdstiden skal tilrettelægges sådan, at medarbejderen har fri 7 weekender i en 12 ugers periode, fra arbejdstids ophør fredag til arbejdstids begyndelse mandag.

g) Det tilstræbes, at hver anden weekend er en friweekend, og at medarbejderens ar-bejdstid fredag før en friweekend ikke slutter senere end kl. 17.00.

h) Der kan maksimalt tilrettelægges 2 arbejdsweekender i træk, med mindre andet afta-les.

i) Hvis en medarbejder inden for en 12 ugers arbejdsplan arbejder mere end 5 søndage i perioden, ydes der for den 6. søndag og følgende søndage, ud over det normale søndagstillæg, merbetaling pr. time på 1/3 af en timeløn eller 20 minutters frihed pr. arbejdstime.

j) Reglerne om friweekend og frisøndage kan fraviges efter aftale med medarbejderen.

k) Reglerne om placering af arbejdstiden gælder ikke ugen før jul og ugen med påskelør-dag.

l) Nærværende stk. 3 er ikke gældende i områder omfattet af § 3 i lov om butikstid, ekskl. havecentre.

m) På dage med tidligere lukketid eller udvidet åbningstid kan arbejdstiden beregnes mandag-torsdag til 15 minutter, fredag-lørdag til 30 minutter efter lukketid.

NOTE:

Parterne er enige om, at friweekender i ferieperioder indgår i optællingen af såvel friweekender, som de 5 søndage over en 12 ugers arbejdsplan, jf. § 1 A, stk. 3, litra i.

4.a) Arbejdsplanen aftales lokalt ud fra driftsmæssige hensyn og hensynet til de ansatte.

b) Normalarbejdstiden for såvel fuldtids- som deltidsansatte skal i et gennemsnit over 12 uger udgøre 37 timer henholdsvis den plantid, der er aftalt med den deltidsansatte pr. uge og placeres som 5 dages uge.

Reglerne omkring 5 dages arbejdsuge i overenskomstens § 1, stk. 4, litra b kan undtagelsesvis fraviges efter skriftlig aftale med medarbejderen, således at arbejdstiden kan placeres på 10 dage over 2 uger med maksimalt 6 dage i en kalenderuge (mandag til søndag).

Det skal af aftalen fremgå, dels hvordan de 6 dages arbejdsuger placeres i arbejdsplanen og dels hvor ofte det kan ske.

Aftalen kan af medarbejderen og butikken opsiges til udløb af næstfølgende arbejdsplansperiode, uden ansættelsesmæssige konsekvenser.

c) Arbejdstiden ud over 37 timer i gennemsnit i 12 ugers perioden aflønnes efter § 9.

d) Arbejdstidsplanen tilrettelægges, således at den faktiske arbejdstid i en enkelt uge ikke overstiger 45 timer. Såfremt der undtagelsesvis i arbejdstidsplanen er placeret mere end 45 faktiske arbejdstimer i den enkelte uge, skal sådanne arbejdstimer ligeledes aflønnes efter § 9.

e) Disse regler er ikke til hinder for, at der yderligere udføres overarbejde.

f) Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid beregnet over en 16-ugers periode må ikke overstige 48 timer inklusiv overarbejde, jf. EU-arbejdstidsdirektivet.

g) Såfremt der ikke foreligger arbejdstidsplan, aflønnes arbejdstimer ud over 37 timer pr. uge efter § 9 for såvel deltids- som fuldtidsansatte.

h) Arbejdstiden (fuldtid og deltid) skal tilrettelægges under hensyn til medarbejdernes og virksomhedens tarv. Det tilstræbes at tage nødvendige hensyn til medarbejdere med hjemmeboende børn i vuggestue, børnehave eller lignende.

i) Der udarbejdes en skriftlig arbejdstidsplan med angivelse af arbejdstidens længde og placering. Den skriftlige arbejdstidsplan kan udarbejdes på lister, der kopieres til de enkel-te medarbejdere.

j) Ved enighed med medarbejderen kan regler om varsling af arbejdstiden fraviges.

k) Omlægning af arbejdstiden varsles med 4 uger til en uges begyndelse, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om så væsentlige ændringer, at de skal ske med Funktionærlovens varsler.

l) Den enkelte medarbejders normaltimer lægges i videst muligt omfang inden for 8 timer pr. dag. Bortset fra én arbejdsdag pr. uge må arbejdsdagens normalarbejdstid maksimalt udgøre 9 timer. Arbejdstiden kan dog ikke, uden aftale med den enkelte medarbejder, udgøre mere end 10 timer pr. dag.

m) Såfremt enighed om arbejdstidens tilrettelæggelse ikke opnås, overgår spørgsmålet til forhandling mellem organisationerne.

5. Den 31. december regnes som søgnehelligdag fra kl. 17.45, dog senest 30 minutter efter pågældende butiks lukketid.

B. Spise- og hvilepauser

Arbejdstidens tilrettelæggelse, herunder spørgsmålet om halve og hele fridage samt den daglige tid til spise-, kaffe- og hvilepauser aftales lokalt.

Den daglige tid til spise- og hvilepauser må pr. dag ikke overstige:

Antal arbejdstimer

max. pauselængde

fra 0 til 4 timers arbejde

15 minutter

fra 4 til 6 timers arbejde

30 minutter

fra 6 til 8 timers arbejde

60 minutter

over 8 timers arbejde

90 minutter

Såfremt den enkelte medarbejder ønsker længere pause, kan dette aftales.

Spise- og hvilepauser kan tidligst blive påbegyndt 2 timer efter den pågældendes arbejdstids begyndelse. På dage, hvor lukketiden er kl. 12.00, kan pausen tidligst påbegyndes kl. 09.30.

Der må højst arbejdes 4 timer uden spise- og hvilepause.

Såfremt arbejdstiden ikke overstiger 41/2 time, kan det dog aftales med den enkelte medarbejder, at pausen er af kortere varighed, eller ikke holdes.

§ 2 Elever

A. Minimallønninger for salgsassistentelever

1. De nedenfor anførte lønninger for salgsassistentelever, samt elever i individuel er-hvervsuddannelse inden for overenskomstens dækningsområde, er minimallønninger, og der kan således ikke ske forringelse i vilkårene for de salgsassistentelever, der måtte have indgået kontrakt på bedre vilkår.

Minimallønnen udgør pr. måned kr.:

Elevsatser

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

1. år

10.232

10.386

10.541

2. år

11.418

11.589

11.763

3. år

12.562

12.750

12.941

4. år

13.608

13.812

14.019

Til salgsassistentelever, der inden uddannelsesforholdets påbegyndelse har bestået højere handelseksamen, studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere teknisk eksamen, ydes et tillæg til ovennævnte lønninger, der andrager kr. 805,- pr. måned.

2. Forkortet uddannelsesaftale

Er en uddannelsesaftale afsluttet på mindre end 4 år, afkortes antallet af lønsatser tilsva-rende, således at de sidste satser er gældende.

Er en uddannelsesaftale f.eks. indgået på 2 år og 6 måneder, aflønnes i 6 måneder med 2. sats og derefter med henholdsvis 3. og 4. sats.

3. Elever over 21 år

Hvis en elev påbegynder den praktiske uddannelse efter det fyldte 21. år, aftales lønnen i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den pågældendes hidtidige beskæftigelse og uddan-nelse. Dog ydes der som et minimum et tillæg på kr. 805,- pr. måned. Tillægget ydes ikke sammen med tillæg efter stk. 1. Hvis virksomheden eller eleven ønsker det, kan lønforholdet aftales under HKs medvirken.

4. Elever 25 år eller derover (voksenelever)

Salgsassistentelever, der ved uddannelsens start er fyldt 25 år, aflønnes efter satserne for ufaglærte i § 4 E.

B. Arbejdstid

1. I henhold til Arbejdsmiljøloven må salgsassistentelever under 18 år ikke beskæftiges mere end i alt 8 timer pr. dag.

Den normale ugentlige arbejdstid for salgsassistentelever må ikke overstige den sædvan-lige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag.

2. Med hensyn til aften- og natarbejde henvises til bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde.

3. I arbejdstiden medregnes undervisningstid og den hertil knyttede transporttid, der ligger inden for normal arbejdstid.

4. Ved deltagelse i 1/1 dags- og ugekurser ydes der arbejdsfrihed i hele den eller de på-gældende dage/uger.

C. Uddannelsesaftale

1. Inden uddannelsens påbegyndelse skal der oprettes skriftlig uddannelsesaftale.

Senest ved prøvetidens udløb udarbejdes der en skriftlig uddannelsesplan i samarbejde med salgsassistenteleven.

2. Aftalen skal anmeldes til den nærmeste handelsskole og godkendes af denne.

D. Uddannelsens længde

1. Uddannelsestidens længde følger de til enhver tid gældende regler for salgsassistente-lever.

2. Hvor den teoretiske uddannelse ikke kan afsluttes inden for den aftalte uddannelsestid, forholdes med hensyn til aflønning således:

Forlænges uddannelsesperioden, uden at salgsassistenteleven er årsag hertil, betales i den forlængede periode den for fagets ufaglærte minimalløn § 4 E.

E. Prøvetid

1. Prøvetiden for salgsassistentelever er 3 måneder. I prøvetiden kan uddannelsesaftalen hæves af begge parter uden varsel.

2. Eventuelle skoleophold medregnes ikke i prøvetiden, som forlænges tilsvarende. Da-toen for den forlængede prøvetids udløb skal skriftligt meddeles salgsassistenteleven hurtigst muligt.

F. Uddannelsesplan

I uddannelsestiden følges den fastsatte trænings- og uddannelsesplan.

G. Undervisningsmaterialer

1. Butikken refunderer elevens udgifter til undervisningsmaterialer for op til kr. 600 for det samlede uddannelsesforløb samt udgifter i forbindelse med fagprøve.

2. Butikken sørger for den forsvarlige uddannelse såvel i praktisk som teoretisk henseen-de og afholder de med daghandelsskole eller kursus forbundne udgifter.

H. Oplæringsansvarlig

Der skal i den praktiske uddannelsestid være knyttet en eller flere faglærte personer, eller personer med tilsvarende kvalifikationer, til salgsassistenteleven som oplæringsansvar-lige. Den oplæringsansvarlige medvirker til, at salgsassistenteleven oplæres efter prakti-kreglerne og salgsassistentelevens uddannelsesplan.

I. Skoleophold, kurser og transportudgifter

1. Beordres en elev til skoleophold efter erhvervsuddannelseslovens regler om frit skolevalg, skal elevens udgifter hertil afholdes af virksomheden.

2. Eleven har ret til at få dækket befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold, når den samlede vejlængde er mindst 20 km pr. dag.

3. Eleven skal i videst muligt omfang benytte offentlige befordringsmidler. Hvis dette med-fører urimeligt store ulemper for eleven, kan eget befordringsmiddel bruges.

4. Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktisk afholdte udgifter. Befordringen skal foretages på den billigste og mest hensigtsmæssige måde, og hvor dette er muligt, skal der anvendes abonnementskort, klippekort o. lign. Anvendes eget befordringsmiddel, ydes en befordringsgodtgørelse i henhold til Undervisningsministeriets regler, når den samlede skolevej er 20 km, eller derover.

5. Efter ovennævnte regler, ydes der til indkvarterede elever befordringstilskud for rejse mellem sædvanlig bopæl og indkvarteringssted. Dette gælder også i forbindelse med weekend samt påske- og juleferie.

6. Virksomheden betaler altid elevens transport, hvis virksomheden efter aftale med ele-ven vælger en anden skole, end den der ligger nærmest arbejdspladsen, og rejselæng-den ikke overstiger 20 km.

7. I øvrigt gælder regler, fastsat af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER).

J. Vejledende salgsassistentelevantalsregler

1. Antal salgsassistentelever i en butik fastsættes efter en særlig beregningsmetode. Butikken må som hovedregel uddanne én salgsassistentelev pr. faglært/tillært, men butikkens åbningstid har også indflydelse på elevantallet.

Faglærte er medarbejdere med en salgsassistentuddannelse, mens tillærte er medarbej-dere med minimum 5 års anciennitet i detailhandel.

Beregningsmetode: Oplæringstimer / åbningstimer = antal salgsassistentelever

2. Såfremt antallet af elever skønnes at være for stort, kan spørgsmålet tages op til for-handling mellem BA og HK HANDEL.

K. Sygdom og ulykke

Med hensyn til løn og dagpenge i tilfælde af sygdom og ulykkestilfælde henvises til gæl-dende relevant lovgivning.

L. Arbejdsskader

Salgsassistentelever er omfattet af butikkens arbejdsskadeforsikring under hele uddan-nelsen, både den praktiske og den teoretiske del.

M. Ferie

1. Salgsassistentelever, der påbegynder uddannelsen i perioden 1. juli til 31. december, har ret til ekstra ferie med løn i det ferieår, hvor uddannelsen er begyndt. Den ekstra ferie svarer til 11/2 dag for hver beskæftigelsesmåned indtil 31. december.

Med hensyn til ferie efter 1. januar henvises til § 11 samt ferielovens regler.

2. Forbliver salgsassistenteleven i butikken efter uddannelsen, ydes ferie med løn som for øvrige salgsassistenter.

3. Stk. 1 og 2 gælder også for voksenelever.

N. Erhvervsgrunduddannelseselever

Minimallønnen udgør pr. måned kr.: 

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

10.232

10.386

10.541

 

O. KVU-studerende

Minimallønnen udgør pr. måned kr.:

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

14.107

14.319

14.534

Lønnen betales for den tid af uddannelsen, der udgør praktikperioden. Denne udbetales månedsvis.

Virksomheden og den studerende kan dog aftale, at den samlede løn for praktikperioden i virksomheden, inklusive overenskomstmæssige stigninger, fordeles over hele uddan-nelsesperioden (praktik og teori) og kommer til udbetaling med samme beløb pr. måned uanset skoleophold.

P. Forsikring

Pr. 1 marts 2011 etableres en forsikringsydelse til elever. Forsikringssummen andrager følgende beløb:

Invalidepension: Kr. 60.000 årligt

Invalidesum: Kr. 100.000

Forsikring ved kritisk sygdom: Kr. 100.000

Dødsfaldssum: Kr. 300.000

Ordningen etableres sammen med Coop.

Efter etableringen af denne forsikringsydelse bortfalder forsikringsdelen af den nuværende elevpension, jf. § 15. Indbetalingerne på denne ordning indbetales herefter fuldt ud til pensionsordningen.

§ 3 Unge under 18 år

Unge under 18 år aflønnes således:

A. Aflønning

Minimallønnen udgør pr. måned kr.: 

Minimalløn

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

Unge under 18 år

9.918

10.071

10.239

 1. For deltidsbeskæftigede og midlertidige ansatte unge under 18 år beregnes lønnen forholdsmæssigt.

2. Timelønnen beregnes ved anvendelse af den i § 6 anførte timefaktor.

3. Fra den første i den måned, medarbejderen fylder 18 år, aflønnes efter reglerne i § 4.

4. Arbejdstiden skal på arbejdsdage mindst andrage 3 timer.

5. For medarbejdere der oplyser, at de er tilmeldt SU-berettiget uddannelse, eller går i folkeskolens 10. klasse, skal arbejdstiden på skoledage udgøre mindst 2 timer.

6. For unge under uddannelsespligt, jf. bekendtgørelse om unges arbejde, er minimum og maksimum 2 timer pr. dag på skoledage.

B. Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter

Betaling af tillæg beregnes pr. påbegyndt halve time.

Tillægget ydes ikke ved overarbejde og fridage, men under sygdom, ferie og graviditet i det omfang den tillægsbelagte tid indgår i den faste arbejdsplan.

Reglerne i § 1 A, stk. 3, afsnit h er gældende.

Medarbejdere med 15 timer og der over pr. uge

Der oppebæres tillæg for arbejde på særlige tidspunkter jf. § 1 A, stk. 3.

Ingen ansatte kan arbejde mere end 2 aftener om ugen efter kl. 18.00. Se dog overens-komsten protokollat V b vedrørende muligheden for at arbejde mere end 2 aftener om ugen efter kl. 18.

Ingen ansatte kan arbejde mere end en aften om ugen efter kl. 18.00 uden overarbejdstillæg.

Medarbejdere med under 15 timer

Der oppebæres tillæg for arbejde på særlige tidspunkter jf. § 1 A, stk. 3.

Uden at det er aftalt med den enkelte medarbejder, kan medarbejderen ikke arbejde mere end 2 aftener efter kl. 18.00 og mere end hver anden lang lørdag efter kl. 14.30.

C. Opsigelse

Kun gældende for ungarbejdere, der ikke er omfattet af Funktionærlovens bestemmelser. For unge under 18 år er opsigelsesvarslerne som følger:

• Efter en måneds uafbrudt beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra begge sider 14 dage.

• Efter 4 måneders uafbrudt beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra begge sider 1 må-ned til udgangen af en måned.

Efter 2 års uafbrudt beskæftigelse forhøjes opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside til 2 måneder til udgangen af en måned.

Fra medarbejderens side er varslet uforandret 1 måned til udgangen af en måned.

§ 4 Salgsassistenter

A. Personlig løn

Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde direkte mellem virksom-heden og medarbejderen.

Virksomheden bør lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelse af den per-sonlige løn.

Det betragtes som en almindelig forudsætning, at der kan gives højere løn end i overenskomstens bestemmelser. Lønnen skal give udtryk for den enkeltes kvalifikationer, dygtighed, jobfleksibilitet, stillingens indhold og ansvar samt eventuel uddannelse. Særligt betroet arbejde som fx postarbejde og åbne/lukkeansvar, bør som udgangspunkt udløse et personligt tillæg.

B. Lønregulering

1. En aftale om regulering af lønnen træffes mellem virksomheden og den ansatte, evt. under tillidsrepræsentantens medvirken. Tillæg vurderes senest 6 måneder efter indplacering i ny stilling. Vurdering og eventuel regulering af lønforhold sker individuelt mindst 1 gang om året.

Specielt vedrørende elever vurderes muligheden for personligt tillæg efter 6 og 18 måne-ders ansættelse på elevkontrakt. Regulering kan ske med 0 eller kr. 500.

Kan enighed ikke opnås ved sådan direkte forhandling, kan spørgsmålet behandles un-der tillidsrepræsentantens medvirken. Såfremt enighed ikke opnås, foretages forhandling mellem organisationerne. Om fornødent indbringes spørgsmålet for fagretslig afgørelse.

2. Ønsker om tillæg rejses af den enkelte salgsassistent eller tillidsrepræsentant over for butiksledelsen, og der skal fra virksomheden afgives skriftligt svar normalt inden 3 uger efter, at skriftlig anmodning er modtaget.

Bevilgede tillæg ydes fra førstkommende lønperiode efter anmodningens fremsættelse.

3. Ydelse eller forhøjelse af personligt tillæg må ikke ske med mindre end 300 kr. pr. måned på fuldtidsbasis. Efter løngennemgangen orienteres tillidsrepræsentanten om resultatet.

4. Ingen nuværende højere lønninger eller andre goder må forringes som følge af denne overenskomst.

C. Løngennemgang

1. Virksomheden foretager pr. 1. oktober en årlig gennemgang af lønningerne med henblik på en revision af de personlige lønninger. DA's konjunkturlønstatistik for 2. kvartal “brancher/detailhandel/årlig” benyttes som beregningsgrundlag og sammenholdes med lønudviklingen i butikkerne for maj måned, med mindre der ændres i konjunkturstatistik-kens forudsætninger.

BA oplyser HK HANDEL om beregningerne og reguleringens samlede størrelse og forde-ling.

Teksten i § 4C, stk. 1, 3. afsnit er i en periode på 10 år fra 1. marts 2012 - eller førstkommende overenskomstudløb efter 10 år - udgået, hvorefter den genindføres, med mindre andet aftales.

2. Ydelse eller forhøjelse af personligt tillæg må ikke ske med mindre end 300 kr. pr. måned på fuldtidsbasis. Efter løngennemgangen orienteres tillidsrepræsentanten om resultatet.

3. For deltidsansatte gælder med hensyn til personlige tillæg samme regler som for fuld-tidsansatte, dog sker den samlede aflønning (minimalløn plus eventuelt personligt tillæg) forholdsmæssigt.

Personlig løn skal forhandles og fastsættes under hensyntagen til ligelønslovens princip-per.

Parterne er enige om, at hvor HK HANDEL finder baggrund for en ligelønssag, kan der afholdes besigtigelse på arbejdsstedet med deltagelse af parterne inden de egentlige drøftelser mellem parterne finder sted. I forbindelse med besigtigelse/forhandlinger mellem parterne aftales, hvilke lønoplysninger der er nødvendige til brug for en eventuel sag.

4. Der bør som udgangspunkt holdes en årlig lønsamtale med den enkelte medarbejder. Lønsamtalen skal holdes, hvis den enkelte medarbejder anmoder derom i forbindelse med den årlige løngennemgang.

Det anbefales, at der i butikker med en omsætning på over 40 mio. kr. samtidig gennem-føres en uddannelses/udviklingssamtale med medarbejdere med over 20 plantimer pr. uge. Resultatet af samtalen afgives skriftligt til medarbejderen.

D. Modregning

I forbindelse med satsstigninger/tillægsstigninger i minimallønsoverenskomsten bekræfter Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, at følgende procedure i en periode på 10 år -eller til førstkommende overenskomstudløb efter 10 år fra 1. marts 2012 - er gældende, hvorefter den bortfalder, med mindre andet aftales:

a) Beslutningen om en eventuel modregning træffes lokalt af Uddeler.

b) Den ovennævnte chef informerer, under samtalen forud for iværksættelsen, den enkel-te medarbejder om baggrunden herfor.

E. Minimalløn

Minimallønnen udgør kr. pr. måned:

Minimalløn

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

Ufaglærte

Salgsassistenter

17.470

17.735

18.024

Faglærte

Salgsassistenter

18.970

19.235

19.524

Butiksmedhjælpere

18.220

18.485

18.774

F. Anciennitetstillæg

Faglærte, ufaglærte salgsassistenter og butiksmedhjælpere med 1 års anciennitet i virk-somheden aflønnes med et tillæg pr. time på:

1. marts 2013

Kr. 2,90

Aftale om modregning af anciennitetstillæg

I forbindelse med indførelse af anciennitetstillæg er aftalt følgende procedure:

a. Beslutning om evt. modregning træffes af uddeleren.

b. Uddeleren informerer, under en samtale, forud for iværksættelsen, den enkelte medar-bejder om baggrunden herfor.

Tidspunktet for optjening af anciennitet for voksenelever følger praksis på sammenlig-ningsområdet.

Tidspunktet for beregning af anciennitetstillæg inden for måneden, følger ligeledes prak-sis på sammenligningsområdet.

G. Ansættelsesbrev

Til salgsassistenter udfærdiges et ansættelsesbrev, hvor løn- og arbejdsvilkår anføres, jf. gældende lovgivning.

H.Tillæg

1. Til medarbejdere omfattet af nærværende overenskomst, dog ikke medarbejdere ansat på jobløn, ydes som minimum tillæg svarende til de i stk. 2 nævnte beløb.

2. Størrelsen af rådighedsbeløbet udgør på grundlag af butiksvareomsætningen eksklusiv moms i sidst afsluttede regnskabsår:

Gruppe

Butiksvareomsætning ekskl. moms

Rådighedsbeløb Pr. måned

1

30,9 - 53,8

1.500 kr.

2

53,8 - 76,2

2.500 kr.

3

76,2 - 115,1

3.500 kr.

4

Over 115,1

4.500 kr.

3. Ved nyoprettede butikker sker indplaceringen på grundlag af budget.

4. Tillæg skal fordeles på mindst 3 personer.

5. Ved bevilling af tillæg skal disse udgøre mindst kr. 500,- pr. måned.

§ 5 Deltidsansatte salgsassistenter, midlertidige assistancer og vikarer

A. Deltidsansatte med 15 timer og der over pr. uge

1. Deltidsansatte med en fast ugentlig arbejdstid på over 8 timer omfattes af Funktionær-lovens bestemmelser.

Aflønning finder sted efter følgende udregning:

Fuldtidsløn x timer pr. uge / Arbejdstid, jf. § 1 A, 1.

2. Den daglige arbejdstid skal mindst andrage 3 timer. For medarbejdere der oplyser, at de er tilmeldt SU-berettiget uddannelse eller går i folkeskolens 10. klasse, skal arbejdstiden på skoledage udgøre mindst 2 timer.

3. Vedrørende reducering af arbejdstiden i uger med søgnehelligdage henvises til § 1.

4. I de tilfælde, hvor deltidsansatte sammen med det faste personale udfører arbejde, der berettiger overtidsbetaling, skal dette udbetales.

5. Ved ansættelse af deltidsansatte aftales skriftligt i hvert enkelt tilfælde normalarbejdstid (længde og placering).

6. For deltidsansatte sker ændringer i aftalt arbejdstid og arbejdsforhold med Funktionær-lovens varsel.

7. Når fuldtidsansatte overgår til deltidsansættelse, beregnes lønnen og det hidtil oppe- bårne personlige tillæg forholdsmæssigt.

8. Deltidsansatte er frit stillet med hensyn til at tage flere timer end den aftalte arbejdstid.

a. Merarbejde inden for overenskomstmæssig arbejdstid pr. uge jf. § 1 A, stk. 1, betales med vedkommendes normale timeløn.

b. Såfremt der over en 2-måneders periode konstant forekommer væsentlige afvigelser fra plantimerne, kan der af den ansatte rettes anmodning om revidering af disse.

9. Aftale om merarbejde skal så vidt muligt træffes dagen før. Ved tilkaldelse til merarbej-de samme dag er den pågældende sikret betaling for 3 timer.

10. Ved ekstraordinært fremmøde mere end én gang inden for samme arbejdsdag ydes et tillæg som følger:

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

164,15

166,75

169,60

B. Deltidsansatte med under 15 timer pr. uge

1. Uden at dette er aftalt med den enkelte medarbejder, kan medarbejderen ikke arbejde mere end 2 lange aftener efter kl. 18.00 og mere end hver anden lang lørdag efter kl. 14.30.

Tillæggene for ansatte med en ugentlig plantid på under 15 timer udgør pr. time:

Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2015

Kl. 18.00-06.00

25,55

25,95

26,40

Lørdage 15.00-24.00

43,60

44,30

45,05

S/H 00.00-24.00

53,60

54,45

55,40

 For unge under 18 år er tillægget det halve af ovennævnte satser.

For medarbejdere ansat efter den 1. marts 2011 med en arbejdstid på 8 timer eller derunder pr. uge er tillægget halvdelen af de nævnte satser. Såfremt den planlagte arbejdstid over en 12 ugers periode overstiger 96 timer, udbetales hele satser for samtlige tillægsbelagte timer. Hvis den præsterede arbejdstid i enkelte tilfælde ved frivillig bytning af vagter eller ekstraordinær sygdom overstiger 104 timer over en 12ugers periode udbetales hele satser for samtlige tillægsbelagte timer.

Bestemmelsen om halve tillæg til ansatte på 8 timer eller derunder, er gældende i en periode på 10 år fra 1. marts 2012 - eller førstkommende overenskomstudløb efter 10 år. Herefter udgår bestemmelsen, med mindre andet aftales.

Betaling beregnes pr. påbegyndt halve time.

Reglerne om arbejde på lange lørdage og (for medarbejdere med en plantid på under 15 timer) om placering af arbejdstid på lange aftener omfatter ikke den ekstraordinære åb-ningstid før jul og ugen med påskelørdag.

2. Da deltidsansatte med en arbejdstid på 8 timer og derunder pr. uge ikke er omfattet af Funktionærlovens bestemmelser, gælder med hensyn til dagpenge under sygdom alene sygedagpengeloven.

3. Arbejdstiden skal på arbejdsdage mindst andrage 3 timer. For medarbejdere der oplyser, at de er tilmeldt SU-berettiget uddannelse eller går i folkeskolens 10. klasse, skal arbejdstiden på skoledage udgøre mindst 2 timer.

4. Med hensyn til opsigelse henvises til § 13, stk. 3.

C. Midlertidige assistancer og vikarer

1. Ved midlertidige assistancer og vikarer forstås personer, som er ansat for en periode på ikke over 1 måned, jf. Funktionærlovens § 2, stk. 4.

2. Til vikarer/midlertidige assistancer udfærdiges ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår anføres.

3. Timelønninger beregnes efter § 4 E.

4. Afregning kan finde sted på den enkelte arbejdsplads.

5. Såfremt intet andet er aftalt i forvejen, ydes betaling for mindst 4 timer pr. dag.

For medarbejdere der oplyser, at de er tilmeldt SU-berettiget uddannelse eller går i folkeskolens 10. klasse, skal arbejdstiden på skoledage udgøre mindst 2 timer.

6. For midlertidige assistancer eller vikarer, som ikke er omfattet af Funktionærlovens be-stemmelser, gælder med hensyn til betaling under sygdom alene Sygedagpengeloven.

7. Ved overgang fra midlertidig assistance eller vikariat til beskæftigelse i fast plan regnes anciennitet med hensyn til opsigelse fra begyndelsen af sidste sammenhængende ar-bejdsperiode.

§ 6 Betaling for enkelte dage (brudte mdr.)

A. Butikker med Coops lønsystem

A. Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til- eller fratræden i månedens løb, beregnes denne som fuldtidsmånedslønnen divideret med 160,33 gange de effektive arbejdstimer, den pågældende skal være i arbejde. Nævnte betaling ydes også for søgnehelligdage, i det omfang disse falder på medarbejderens normale arbejdsdage.

B. For medarbejdere beskæftiget i virksomheder omfattet af Coop Danmarks edb-lønsystem, beregnes fravær pga. ferie ud fra det antal timer, vedkommende skulle have været på arbejde den/de aktuelle dag(e).

B. Butikker med eget lønsystem

A. Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til- eller fratrædelse i månedens løb, beregnes lønnen som 1/25 af månedslønnen for hver dag, pågældende er i arbejde.

B. Der betales for frilørdage og søgnehelligdage, der falder inden for arbejdsperioden.

C. Ved fravær på grund af ferie eller fridage fradrages 1/25 af månedslønnen for hver fe- riedag/fridag.

Faktoren for omregning fra månedsløn til timeløn er 160,33.

§ 7 Nye lønsystemer

1. Med det formål at styrke konkurrenceevnen og udviklingen er parterne enige om at anbefale, at det aftales, at der gøres forsøg med eller indføres aflønningsformer, der er konkurrenceforbedrende til fordel for såvel virksomheden som de ansatte.

2. Sådanne lønformer eller -systemer kan bygge på eksempelvis a) resultatvurdering efter bonus-, provisions- og eller merpræstationsprincipper, b) stillings- og/eller meritvurdering og/eller c) kvalifikationsfaktorer som eksempelvis uddannelse, ansvar, anciennitet, arbejdskendskab og fleksibilitet.

3. Såfremt der ønskes indført sådanne lønsystemer, optages der forhandlinger herom.

§ 8 Fritvalg - Løn, feriefridage og pension

1. Alle medarbejdere omfattet af overenskomsten er omfattet af en fritvalgsordning.

2. Der afsættes for den enkelte medarbejder omfattet af overenskomsten pr. 1. marts

20141,3 pct. af den ferieberettigede løn til brug for fritvalg. Med virkning for 1. marts

2015afsættes 1,7 pct. og med virkning fra 1. marts 2016 2,0 pct.

3. Værdien af de gældende feriefridage på i alt 5 x 0,5 % indgår i fritvalgsordningen, der således udgør i alt henholdsvis 3,8 % pr. 1. marts 2014, 4,2 % pr. 1. marts 2015 og 4,5 % pr. 1. marts 2016

4. Den enkelte medarbejder kan i 4. kvartal i overenskomstperioden vælge placering af portioner i frivalgsordningen som følger:

 

2014

2015

2016

Antal portioner

7

8

9

5. Portionerne udgør som feriefridage 0,5 % og som løn eller pension 0,45 % af den pensionsgivende løn. Der kan frit vælges mellem de tre elementer feriefridage, løn eller pension, og der kan vælges en eller flere fordelinger. Eventuelt overskydende midler udbetales som løn.

6. Feriefridage opspares og afvikles i brugsforeningen i overensstemmelse med princip-perne i Ferieloven. Det betyder konkret, at fravælges feriefridage helt eller delvist i efter-året 2014, med virkning fra 1. januar 2015, vil der fortsat være fundet opsparing sted til brug for ferieåret 2015/16 pr. 1. maj 2015, således at konsekvenserne af valget i forhold til feriefridage først viser sig pr. 1. maj 2016.

7. Nyansatte medarbejdere vælger mellem feriefridage, løn og pension i forbindelse med ansættelsen og med virkning på ferieopsparing, løn eller pension fra samme tidspunkt.

8. For alle ansatte gælder, at såfremt der ikke foretages et valg, vil portionerne blive fordelt med 5 portioner å 0,5 % til feriefridage, og øvrige midler til løn.

§ 9 Overarbejde

Parterne er enige om, at overarbejde skal begrænses mest muligt med hensyntagen til virksomhedens tarv.

A. Generelt

1. Ved overarbejde forstås arbejde, der udføres efter anmodning fra den pågældendes arbejdsleder, og som finder sted ud over den ordinære arbejdstid på en af ugens normale arbejdsdage.

2. Overarbejde beregnes pr. påbegyndt halve time.

3. For manglende overholdelse af varslingspligt betales et tillæg på:

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

212,55

215,95

219,60

Denne bestemmelse kommer dog ikke i anvendelse for overarbejde af indtil 1/1 times varighed.

4. For varslet overarbejde, som ikke kommer til udførelse, og som ikke er afvarslet før varslingsfristens udløb, betales et tillæg på:

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

212,55

215,95

219,60

5. Overarbejde for elever betales for alle timers vedkommende med timeløn + 100 % overarbejdstillæg.

6. For overarbejde, som ikke har tidsmæssig sammenhæng med normalarbejdstiden, garanteres en minimumsbetaling svarende til 2 timers løn plus det til pågældende klokketime fastsatte overarbejdstillæg. For fremmøde i sådanne tilfælde betales desuden et tillæg på: 

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

164,15

166,75

169,60

7. For overarbejde før normalarbejdstiden, som påbegyndes mere end 1 time forud for normalarbejdstidens begyndelse, ydes der uden for de tilfælde, der er nævnt i pkt. 3 et tillæg, såfremt begyndelsestidspunktet ligger i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 06.00, som følger:

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

164,15

166,75

169,60

B. Hverdage og hverdagsfridage

1. I tilknytning til normalarbejdstiden betales overarbejde de 3 første klokketimer efter normalarbejdstid og for timen umiddelbart før arbejdstid med timeløn plus 50 % overarbejdstillæg.

Dog kan der maksimalt betales med 3 overarbejdstimer å 50 % pr. dag.

Ved overarbejde på hverdagsfridage betales der 50 % overarbejdstillæg for den første time.

Der er ved overarbejde på hverdagsfridage garanteret en minimumsbetaling svarende til 4 timers løn plus overarbejdstillæg.

For overarbejde ud over det anførte betales 100 % overarbejdstillæg.

2. Ved overarbejde på arbejdslørdage efter kl. 15.00 betales med timeløn plus 100 % overarbejdstillæg.

3. Overarbejde efter normal arbejdstid skal varsles dagen før.

Varsles overarbejde på overarbejdsdagen inden frokost betales et 1/2 varskotillæg. Varsles overarbejdet samme dag efter frokost betales helt varskotillæg.

Overarbejde før normal arbejdstid varsles inden arbejdstids ophør dagen før.

Overarbejde på hverdagsfridage skal varsles 2 x 24 timer før overarbejdets begyndelse.

4. Såfremt overarbejdet strækker sig ud over 2 timer efter normal arbejdstidsophør, ydes 30 minutters spisepause med løn.

Såfremt overarbejde på en hverdagsfridag strækker sig ud over 9 timer, ydes 30 minutters spisepause med løn.

C. Søn- og helligdage

1. For overarbejde på søn- og helligdage betales 100 % overarbejdstillæg.

2. Overarbejde på søn- og helligdage skal varsles senest 2 x 24 timer før overarbejdets start.

3. Ved overarbejde på søn- og helligdage garanteres en minimumsbetaling svarende til 4 timers løn og overarbejdstillæg, uanset arbejdstidens længde eller eventuelt fuldstændige bortfald.

Herfra er dog undtaget maskintilsyn og andet lignende kortvarigt arbejde, der er varslet i henhold til pkt. 2. I disse tilfælde garanteres en minimumsbetaling svarende til 2 timers løn og overarbejdstillæg. Herudover ydes et fremmødetillæg på:

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

164,15

166,75

169,60

4. I forbindelse med overarbejde på søn- og helligdage ydes ingen spisepause med løn.

Såfremt overarbejdet strækker sig ud over 9 timer ydes der dog 30 minutters spisepause med løn.

D. Status

Ved deltagelse i status i anden afdeling dækkes befordringsudgifter.

E. Afspadsering af overarbejde

1. Såfremt en medarbejder ønsker det, kan overarbejde m.v. afspadseres således, at en time med 50 % overarbejdstillæg afspadseres med 1 1/2 time, og 1 time med 100 % overarbejdstillæg afspadseres med 2 timer. Alternativt kan der afspadseres time for time, således at overarbejdstillægget kommer til udbetaling.

2. Frihedens placering aftales mellem den enkelte medarbejder og virksomheden med normalt 1 uges varsel, og friheden skal så vidt muligt gives som hele eller halve fridage og være afviklet inden 2 måneder efter overarbejdets udførelse.

3. Er overarbejdet ikke afviklet inden for de 2 måneder, udbetales den skyldige overar-bejdsbetaling i næste lønudbetaling.

§ 10 Sygdom, graviditet og adoption

A.Udeblivelse og sygdom

1. Såfremt en medarbejder udebliver fra sit arbejde, skal meddelelse om grunden hertil så hurtigt som muligt gives virksomheden.

2. Virksomheden kan forlange dokumentation for, at udeblivelsen skyldes sygdom, enten ved afgivelse af en af parterne godkendt tro- og loveerklæring eller ved friattest. Såfremt en friattest kræves, betales denne af virksomheden.

Friattesten kan dog først kræves udstedt ved sygdom af over 3 dages varighed. Endvidere kan friattesten kræves ved hyppigt kortvarigt fravær på 1 eller 2 dage.

B. Graviditet

1. Der ydes løn under sygdom i overensstemmelse med funktionærlovens regler herom.

2. Om reglerne ved graviditet henvises til funktionærlovens § 7, dagpengeloven og lov om ligebehandling.

3. Udgør halv løn et større beløb end de oppebårne dagpenge, er virksomheden pligtig til at udrede differencen.

4. Såfremt funktionæren på det forventede nedkomsttidspunkt har været ansat 9 måneder i Brugsforeningen sikres fuld løn i følgende perioder:

Graviditetsorlov: 4 uger

Barselsorlov: 14 uger

Fædreorlov: 2 uger

Forældreorlov: 17 uger

Af forældreorlovens 17 uger har hver af forældrene ret til 5 uger. Holdes orloven reserveret til den enkelte ikke, bortfalder retten til løn.

Betalingen i de resterende 7 uger kan deles mellem forældrene, eller ydes til den ene eller anden forælder.

Forældreorloven på 17 uger skal holdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Forældrene kan holde forældreorloven samtidig.

Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes beta-lingen til medarbejderen tilsvarende.

C. Adoption

Såfremt funktionæren på tidspunktet for modtagelsen af et adoptionsbarn har været ansat uafbrudt i 9 måneder i Brugsforeningen, sikres funktionæren fuld løn i følgende perioder:

Udrejseorlov: op til 4 uger

Barselsorlov: 14 uger

Fædreorlov: 2 uger

Forældreorlov: 17uger

Af forældreorlovens 17 uger har hver af forældrene ret til 5 uger. Holdes orloven reserveret til den enkelte ikke, bortfalder retten til løn.

Betalingen i de resterende 7 uger kan deles mellem forældrene imellem, eller ydes til den ene eller anden forældre.

Forældreorloven på 17 uger skal holdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Forældrene kan holde forældreorloven samtidig.

Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes beta-lingen til medarbejderen tilsvarende.

Desuden sikres fuld løn i op til 4 uger før modtagelsesdagen.

D. Børns sygdom

Medarbejdere med mere end 3 måneders uafbrudt beskæftigelse i foreningen har ret til for-nøden frihed, med løndækning til pasning af mindreårigt barn (op til 15 år) på barnets før-ste sygedag. Friheden ydes, såfremt anden pasningsmulighed ikke har kunnet arrangeres.

Til medarbejdere, der har været beskæftiget i foreningen uafbrudt i 9 måneder indrøm-mes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barn under 15 år.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders peri-ode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Der ydes i denne sammenhæng fuld løn i op til en uges plantid, dog maksimalt det tilsvarende beløb på sammenligningsområdet pr. time. Såfremt medarbejderen er dagpengeberettiget, indtræder virksomheden i denne ret.

Der indrømmes frihed med løn til barns lægebesøg, men kun hvis lægebesøget m.m. ikke kan finde sted udenfor arbejdstiden. Der kan, hvis det skønnes nødvendigt, kræves fremskaffelse af dokumentation for fraværsårsagen.

E. Arbejdsfrihed som følge af force majeure

I overensstemmelse med Forældreorlovsdirektivet har medarbejderen ret til arbejdsfrihed uden løn som følge af force majeure i overensstemmelse med national praksis, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykker, der gør den ansattes umiddelbare tilstedeværelse for påtrængende nødvendig.

Bestemmelsen berører ikke anvendelsen af øvrige regler om fravær med løn.

§ 11 Ferie

A. Salgsassistenter

1. Nyansatte, dvs. medarbejdere, der ansættes i løbet af optjeningsåret, holder ferie med løn, svarende til 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i optjeningsåret i virksomheden.

Som supplement til ferielønnen udbetales et ferietillæg svarende til 1 % af den ferieberettigede løn i optjeningsåret.

En fuldtidsmedarbejder, 37 timer pr. uge, optjener i et fuldt kalenderår 37x5, i alt 185 ferietimer.

En deltidsmedarbejder optjener det gennemsnitlige ugentlige timetal x 5.

2. Såfremt en fuldtidsansat ændrer sin beskæftigelsestid til deltidsansat eller omvendt, beregnes ferieløn i forhold til beskæftigelsestid på optjeningstidspunktet, og regulering i såvel opad- som nedadgående retning foretages på ferietidspunktet.

3. Hvor en deltidsansat medarbejder kan godtgøre, at der opstår en difference mellem ferie med løn og 15 % feriegodtgørelse af indkomsten i optjeningsåret ekskl. løn, der er udbetalt under ferie og udbetalt ferietillæg, er virksomheden indforstået med at udrede denne difference.

4. Forlanger medarbejderen i stedet for ferie og feriefridage med løn feriegodtgørelse, udredes denne med 14 1/2 %. Dette skal meddeles til virksomheden skriftligt inden kalenderårets (optjeningsårets) begyndelse.

Procentsatserne justeres i henhold til medarbejderens valg under Fritvalgsordningen.

B. Feriens længde

Ret til ferie erhverves i løbet af et kalenderår (optjeningsåret), og ferien skal holdes inden for det efter optjeningsårets udløb følgende ferieår, der løber fra 1. maj til 30. april.

Der optjenes ret til 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse.

C. Feriens placering

1. Hvis ferien udgør 15 dage eller derunder, skal den gives i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september, hvoraf 10 dage kan placeres i skoleferien, medmindre medarbejde-ren ønsker den placeret i et andet tidsrum, og dette godkendes af virksomheden.

2. Er feriedagenes antal større end 15 dage, skal også sådanne resterende feriedage gives i sammenhæng. De resterende feriedage kan gives i forbindelse med hovedferien eller placeres i den øvrige del af ferieåret.

Hvor hensynet til virksomhedens drift gør det nødvendigt, kan de resterende feriedage gives i form af enkelte feriedage, herunder jul og nytår.

3. Der kan indgås individuelle skriftlige aftaler om overførsel af optjent ferie ud over 20 dage, dog maksimalt 5 dage pr. ferieår og således, at der maksimalt ved et nyt ferieårs begyndelse kan henstå i alt 10 overførte feriedage.

Overført ferie holdes forud for anden ferie. Der kan ved ferieårets afslutning overføres mere end 5 dage svarende til overført ferie fra tidligere ferieår plus maksimalt 5 nye ferie-dage, således at overførte feriedage ved det nye ferieårs begyndelse kan udgøre op til 10 dage.

I forbindelse med ikke afholdt ferie på grund af feriehindringer, kan der i stedet for udbetaling, indgås individuelle, skriftlige aftaler om overførsel af ferien. Det ovenfor nævnte maksimum på 5 dage gælder således ikke ferie hidrørende fra feriehindringer, ligesom maksimum på 10 dage ikke gælder for det ferieår, som overførslen finder sted til.

Overført ferie kan kun placeres i en opsigelsesperiode, såfremt parterne er enige herom.

Overført ferie kan ikke betragtes som afviklet i en fritstillingsperiode, medmindre det er aftalt.

Aftalen om overførsel af ferie, jf. Ferielovens § 12 og § 38, gælder ikke for elever, herunder voksenelever.

D. Feriens lægning

Ferietidspunkterne fastsættes af virksomheden og under hensyntagen til dennes tarv. Virksomheden skal så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønsker.

Virksomheden skal senest 1. februar indhente oplysninger om, på hvilket tidspunkt den enkelte assistent ønsker hovedferien lagt, f.eks. ved fremlæggelse af ferielister.

Såfremt der ikke inden den 1. marts er gjort indsigelse mod ferielisten, betragtes den som godkendt.

Meddelelse om ferietidspunkterne gives så tidligt som muligt, dog for hovedferien senest 3 måneder før og for restferien 1 måned før feriens påbegyndelse.

§ 12 Feriefridage

1. For alle medarbejdere under denne overenskomst beregnes, i overensstemmelse med Ferielovens principper for optjening og afholdelse, 5 feriefridage, der lægges i overensstemmelse med Ferielovens § 15, stk. 1 og 2.

2. Feriefridage afholdes så vidt muligt som hele fridage.

3. Feriegodtgørelsen udgør for de omfattede medarbejdere 15 % (feriegodtgørelse 12 A 1/2 % + 2 1/2 % feriefridagsgodtgørelse).

Procentsatserne justeres i henhold til medarbejderens valg under Fritvalgsordningen.

4. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelsen sker fra virksomhedens side.

§ 13 Opsigelse

1. Vedrørende den personlige opsigelsesfrist henvises til Funktionærloven.

2. Ved opsigelse fra medarbejderens side er opsigelsesvarslet 1 måned til fratrædelse den sidste i en måned, medmindre der jf. Funktionærloven er aftalt et kortere opsigelsesvarsel inden for de første 3 måneder. Hvis de første 3 måneder af ansættelsen betragtes som prøvetid, skal opsigelse ske med gensidigt 14 dages varsel.

3. Arbejdsgivers opsigelsesvarsel:

Anciennitet

Varslets længde

(til fratræden ved en må- neds udgang - bortset fra opsigelse i prøvetiden)

Opsigelse skal ske inden

0 - 3 mdr.

(med aftalt prøvetid)

14 dage

2 mdr. og 14 dages ansættelse

0 - 6 mdr.

(uden prøvetid)

1 måneder

5 mdr. ansættelse

6 mdr. - 3 år

3 måneder

2 år og 9 mdr. ansættelse

3 - 6 år

4 måneder

5 år og 8 mdr. ansættelse

6 - 9 år

5 måneder

8 år og 7 mdr. ansættelse

9 år og derover

6 måneder

 

4. Ovennævnte regler viger for parternes varslingsbestemmelse i tilfælde af lovlig varslet arbejdsstandsning.

5. Opsigelsen skal være skriftlig.

6. Ved genantagelse af salgsassistenter har organisationen påtaleret med hensyn til beregning af den pågældendes anciennitet samt opsigelsesfrist fra virksomhedens side.

7. Opsigelsesvarsel for deltidsansatte salgsassistenter under 8 timer er som for funktio-nærer.

8. Med virkning fra 1. maj 2014 har medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, ret til frihed med løn i op til to timer, placeret hurtigst muligt efter opsigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens drift, til at søge vejledning i a-kasse/fagforening.

§ 14 Efteruddannelse - medarbejderkvalificering

På grund af de strukturændringer, der finder sted i erhvervslivet og de kvalifikationskrav, der stilles til den enkelte medarbejder, er en øget uddannelsesindsats nødvendig, for at understøtte såvel faglige kvalifikationer som personlig udvikling.

En systematisk planlægning understøtter arbejdet med at sikre en sammenhæng mellem uddannelsen og medarbejderens mulighed for at leve op til både nutidige og fremtidige jobkrav.

Det anbefales, at der ved planlægningen tages udgangspunkt i medarbejderens jobmæs-sige situation, alder og anciennitet.

Organisationerne foreslår, at der i regi af samarbejdsudvalgene etableres paritetisk sam-mensatte uddannelsesudvalg til fremme af en uddannelsesplanlægning. Tilsvarende uddannelsesplanlægning foreslås iværksat i virksomheder, hvor der ikke forefindes sam-arbejdsudvalg.

Organisationerne stiller deres erfaring om uddannelsesplanlægning til rådighed og an-befaler, at der inddrages de principper, der er udviklet i Uddannelsesfondens projekt om uddannelsesplanlægning.

1. Kurser, som virksomheden kræver, at salgsassistenterne gennemgår, skal finde sted uden løntab.

2. Deltidsansatte salgsassistenter, som deltager i kurser, får udbetalt almindelig timeløn for de timer, undervisningen overstiger den normale aftalte ugentlige arbejdstid.

3. Hver medarbejder har hvert år ret til, uden løn, at deltage i uddannelse eller efterud-dannelse svarende til 2 ugers kursus.

4. For medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i de sidste 2 år, udreder arbejdsgiveren kursusafgifter og eventuelt løntab i det omfang, det offentlige ikke dækker udgifterne til relevante efter- og videreuddannelseskurser godkendt af BA og

HK HANDEL. Organisationerne er derfor enige om at anbefale, at der gives medarbejder-ne passende frihed til at deltage i sådanne kurser.

5. En salgsassistent med en anciennitet i virksomheden på mindst 5 år, der uden egen skyld afskediges efter det fyldte 40. år, og som forventes at blive arbejdsløs efter fratræ-delsen, er berettiget til efter samråd med arbejdsformidlingskontoret at deltage i et om-skolings- eller efteruddannelseskursus.

Såfremt kursusdeltagelse ikke kan finde sted i opsigelsesperioden, er den pågældende på tilsvarende vilkår berettiget til at deltage i et sådant kursus inden for 3 måneder efter fratrædelsen, hvis vedkommende fortsat er arbejdsløs.

Udgifterne ved kursusdeltagelse og eventuelt løntab i kursusperioden udredes af arbejdsgiveren i det omfang, udgifterne ikke dækkes af det offentlige.

Kursets varighed kan højst andrage 2 uger, og det er en forudsætning, at kurset har til-knytning til handels- og kontorfaget og er godkendt af organisationerne.

Ovenstående regler gælder ikke i tilfælde af, at opsigelsen skyldes virksomhedens ophør.

Disse regler gælder ikke for en salgsassistent, der ved fratrædelsen er berettiget til af-skedigelsesløn efter Funktionærlovens § 2 a, eller ved sin fratrædelse er berettiget til folkepension, eller hvis salgsassistenten ved sin fratrædelse ikke er til rådighed for ar-bejdsmarkedet.

6. Medarbejderen har ret og pligt til kompetenceudvikling afpasset efter forholdene i den enkelte virksomhed for herigennem af styrke konkurrenceevnen samt virksomhedernes og medarbejdernes udviklingsmuligheder.

§ 15 Pension

A. Arbejdsmarkedspension

Medarbejdere bliver omfattet af arbejdsmarkedspensionsordningen hvis:

1. De er fyldt 20 år.

2. Har været ansat 3 måneder uafbrudt på Coop/BA/SFU-området. Medmindre:

- medarbejderen er fyldt 25 år, eller

- har været omfattet af en arbejdsmarkedspension tidligere så bliver de omfattet med det samme.

Medarbejdere bliver ikke omfattet af arbejdsmarkedspensionsordningen hvis:

1. Medarbejdere, som er fyldt 67 år, optages ikke i arbejdsmarkedspensionsordningen, men får arbejdsgiverbidraget udbetalt som ikke-ferieberettiget løn.

2. For medarbejdere, som ansættes efter at de er fyldt 60 år, og som ikke i forvejen er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, indbetales ikke bidrag til arbejdsmarkedspension. I stedet udbetales arbejdsgiverbidraget løbende pr. måned som løn med en særlig angivelse heraf på lønspecifikationen.

 

1. januar 2010

1. januar 2014

Arbejdsgiver

7,75 %

7,85 %

Medarbejder

3,80 %

3,80 %

I alt

11,55 %

11,65 %

Elever:

 

 

Arbejdsgiver

0,46 %

0,56 %

Elev

0,23 %

0,23 %

I alt

0,69 %

0,79 %

Fleks- og skånejob

Fleks- og skånejobbere får som hovedregel pension på lige fod med øvrige medarbejdere. Såfremt dette ikke er muligt, udbetales den arbejdsgiverbetalte del af arbejdsmarkedspensionen som ikke-ferieberettiget løn.

Pensionsordningen er tegnet i Pension for Funktionærer - PFA Pension.

Sundkrogsgade 4 2100 København Ø Tlf. 39 17 50 00

B. SP-ordning

Den enkelte medarbejder kan, for samme periode som stoppet i indbetalinger af 1 % til den særlige SP-ordning omfatter, ved skriftlig anmodning herom til butikken, få indbetalt denne ene procent ekstra til sin arbejdsmarkedspensionsordning, som et eget bidrag.

C. Forsikring vedrørende visse kritiske sygdomme

Medarbejdere, der er omfattet af arbejdsmarkedspension i Pension for Funktionærer - PFA Pension, er omfattet af en forsikring vedrørende visse kritiske sygdomme.

De til enhver tid anerkendte kritiske sygdomme fremgår af forsikringsbetingelserne.

D. Barselspension

Til kvindelige medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har en anciennitet på 9 måneder eller mere (før 1. januar 2011 15 måneder), og som derfor er på barselsorlov med fuld løn, ydes i de 14 ugers barselsorlov efter fødslen et ekstra pensionsbidrag som udgør:

 

1. juli 2012

1. juli 2014

Arbejdsgiver

1.120

1.360

Medarbejder

560

680

I alt

1.680

2.040

 For deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag fra såvel arbejdsgiver som med-arbejder.

§ 16 Beklædning

Der ydes arbejdsbeklædning, jf. gældende kæderegulativ.

§ 17 Befordringsgodtgørelse inden for samme brugsforening

Salgsassistenter, deltidsansatte og salgsassistentelever med skiftende arbejdssted skal have godtgørelse for afholdte rejseudgifter til tog, bus eller andet befordringsmiddel.

§ 18 Militærtjeneste

I tilfælde af indkaldelse til aftjening af værnepligt, ekstraordinær militærtjeneste og civilforsvarstjeneste gælder bestemmelserne i Funktionærloven om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

§ 19 Arbejdsmiljø

Virksomheden forpligtes til ved bemandingen af arbejdsstederne at tilgodese hensynet til et godt arbejdsmiljø - såvel fysisk som psykisk - og det skal sikres, at bemandingen er således, at arbejdsbyrden for den enkelte medarbejder ikke er større end fuldt forsvarligt, således at stressprægede arbejdsforhold undgås.

Der henvises til bestemmelserne i lovgivningen om arbejdsmiljø.

Parterne er enige om, at der ved arbejde ved udgangskasser i butikker med jævne intervaller skal gives passende tid til afslapning af belastede muskler, f.eks. ved jobrotation.

Kassearbejde må ikke udgøre mere end 2 timer i sammenhæng.

Efter aftale med den stedlige ledelse kan sikkerhedsrepræsentanter uden dækning af løn og omkostninger deltage i de af FIU godkendte kurser, samt til møder indkaldt af organisationen.

Der er enighed om, at behovet for fysioterapeuter kan behandles i sikkerhedsorganisationen. Medmindre omkostningerne ikke kan afholdes fra anden side, dækkes de af foreningen.

§ 20 Tryghedsbestemmelser

1. Der henvises til Hovedaftalens bestemmelser.

2. Der henvises til Tryghedsaftalen.

3. Såfremt der ikke ved gennemførte organisationsforhandlinger opnås enighed, har HK HANDEL, inden for en frist af 15 dage efter organisationernes forhandling, ret til at begæ-re sagen gjort til genstand for behandling i Afskedigelsesnævnet.

§ 21 Bestemmelser for tillidsrepræsentanter

A. Valg

1. Forudsætningen for at indføre bestemmelser for tillidsrepræsentanter er, at der mindst er beskæftiget 5 af denne overenskomst omfattede organiserede salgsassistenter i virk-somheden.

2. I foreninger med flere butikker, hvor der beskæftiges mere end 5 organiserede salgsas-sistenter pr. butik, kan der dog efter lokal forhandling vælges to eller flere tillidsrepræsen-tanter.

3. Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kurser eller lignende, kan der vælges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten, jf. B, C, D og E.

B. Valgbarhed

1. Tillidsrepræsentanten skal vælges mellem de anerkendt dygtige organiserede salgsas-sistenter, der har været uafbrudt ansat i mindst 1 år i brugsforeningsbevægelsen, heraf 3 måneder i samme butik.

2. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal med de organisere-de salgsassistenter, der har arbejdet der længst.

3. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af HK HANDEL og dette er meddelt BA, og denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter valget.

Eventuel indsigelse fra virksomhedens side mod det foretagne valg skal være HK HANDEL i hænde senest 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om valget.

4. BA har over for HK HANDEL påtaleret om valget af tillidsrepræsentant, når begrundet indsigelse fremsættes.

C. Tillidsrepræsentantens virke

1. Når en eller flere organiserede salgsassistenter, enten fordi de føler sig forurettet eller af andre grunde, ønsker det, er tillidsrepræsentanten forpligtet til at fremføre deres klage eller henstilling for lederen.

2. Føler den pågældende sig ikke tilfredsstillet ved ledelsens afgørelse, står det den pågældende frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er den pågældendes og dennes kollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af organisationens ledelse.

3. Det er tillidsrepræsentantens og virksomhedens ledelses pligt under alle forhold at gøre deres bedste for at søge løst ethvert spørgsmål og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.

4. Der henvises i øvrigt til “Procedure for tillidsrepræsentanter”, som er aftalt mellem organisationerne.

5. Uddeleren skal orientere butikkens tillidsrepræsentant på så tidligt et tidspunkt som muligt om nyansættelser, omplaceringer og afskedigelser.

6. Forhandling om ændringer af hidtidige forhold på den enkelte arbejdsplads skal opta-ges snarest muligt og som hovedregel senest en måned før ikrafttræden.

D. Klubber og opslag

1. Hvis medarbejderne i virksomheden slutter sig sammen i en faglig klub skal tillidsre-præsentanten være formand.

2. På hver arbejdsplads er det tillidsrepræsentanten tilladt at fremlægge publikationer fra organisationen, opslag og faglige foreningsbekendtgørelser til medlemmer på et af ledel-sen anvist sted.

3. Hvor der er mulighed herfor, stiller virksomheden lokaler til rådighed for klubbens mø-devirksomhed.

E. Frihed

1. Til tillidsrepræsentanten ydes der efter aftale med virksomheden fornøden frihed til at varetage jobbet som tillidsrepræsentant.

2. Til forhandlingsudvalg i forbindelse med forhandlinger med Brugsforeningernes Ar-bejdsgiverforening ydes der nødvendig frihed.

3. Til uddannelse af tillidsrepræsentanter og klubbestyrelsesmedlemmer yder virksomhe-den nødvendig frihed efter aftale med ledelsen.

F. Vederlag

1. Aftale om vederlag til tillidsrepræsentanter følger landsoverenskomsten hvad angår reglerne for vederlag og dets størrelse.

2. Tillidsrepræsentanter der er valgt i henhold til stk. A og B vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med 1/4 pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid.

3. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.

4. Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.

5. Vederlaget udgør:

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer modtager et årligt vederlag på kr. 8.000.

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag fra og med 50 og op til og med 99 personer modtager et årligt vederlag på kr. 15.000.

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover modtager et år-ligt vederlag på kr. 30.000.

6. Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning/vederlag til tillidsrepræsentanten, modregnes dette i ovenstående vederlag.

G. Afskedigelse

1. Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsrepræsentant aldrig må give anledning til, at den pågældende afskediges, eller at den pågældendes stilling forringes.

Tillidsrepræsentanten må ikke som følge af sit tillidshverv sættes i stå i sin lønudvikling.

2. En tillidsrepræsentant kan ikke meddeles opsigelse, og ansættelsesforholdet kan ikke afbrydes, før spørgsmålet har været forhandlet mellem organisationerne og i tilfælde af fortsat uenighed ved en faglig voldgift.

Fastholdes den påtænkte opsigelse, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet på tidspunk-tet for forhandlingsbegæringens fremkomst til forbundet.

3. Såfremt den faglige voldgift fastslår, at der ikke er tvingende årsager til at meddele til-lidsrepræsentanten opsigelse, kan en sådan ikke finde sted.

4. Foreligger der i sagen sådanne særlige forhold, som klart giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfølgelse, kan dette spørgsmål indbringes for Arbejdsretten.

5. Ansættelsesforholdet kan dog suspenderes, hvis der foreligger sådanne forhold, at en bortvisning kan blive en realitet i henhold til Funktionærlovens § 4. En suspension skal omgående meddeles organisationerne.

H. Tillidsrepræsentanters adgang til IT

Såfremt der på den enkelte tillidsrepræsentants arbejdsplads er mulighed for at have ad-gang til internettet, skal tillidsrepræsentanten til udførelse af sit hverv have den nødvendi-ge adgang hertil. Virksomhedens regler vedrørende IT-sikkerhed skal følges.

Arbejdsmiljørepræsentanter skal have tilsvarende adgang.

§ 22 Kontingentforhold

I butikker, hvor der udbetales løn via Coop Danmarks lønsystem, kan medarbejderen ved henvendelse til sin lokale HK afdeling aftale, at kontingentet til HK trækkes over lønnen.

§ 23 Regler for behandling af faglig strid

Som retsligt grundlag i overenskomstforholdet gælder den mellem Landsorganisationen i Danmark og Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening til enhver tid aftalte hovedaftale.

§ 24 Overenskomstens varighed

Nærværende overenskomst træder i kraft den 1. marts 2014 og er gældende, indtil den af en af parterne opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2017.

København, den 18. marts 2015

For Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening

Ole Kjærgaard, Lars Iversen

For Selvstændige Brugsers Landsklub

Birgitte Hesselbjerg

For HK HANDEL

Anne-Marie Helt og Kim Jensen

Bilag 1

Tjenestefrihed gældende for medarbejdere med 15 timer og derover Frihed uden fradrag i løn

Frihed uden fradrag i løn

Frihed uden fradrag i løn uanset ansættelsestidens længde:

Dødsfald

Ægtefælle/samlever/børn/forældre/svigerforældre og søskende: Fornøden frihed såvel dødsdag som begravelsesdag. For egne bedsteforældre, svigerinder og svogre gives fornøden frihed på begravelsesdagen.

Flytning af bopæl foranlediget af butikken - nyt arbejdssted

Flyttedagen (gælder som hovedregel kun medarbejdere med egen husstand).

Bryllup/sølvbryllup

Bryllupsdagen/sølvbryllupsdagen plus efterfølgende arbejdsdag.

Falder dagen på en hel fridag, ydes frihed enten dagen før eller dagen efter fridagen.

Hel og halv fridag, weekendordning samt eventuel ferie kan ikke bevirke forlængelse af tjenestefriheden.

Øvrige

Eget jubilæum i butikken:

Jubilæumsdagen plus efterfølgende arbejdsdag.

Konfirmation

Der gives frihed på egne børns konfirmationsdag.

Fødselsdag

Egen 50 og 60 års fødselsdag gives frihed på selve dagen.

Frihed med fradrag i løn

Frihed med fradrag i løn ydes efter anmodning fra en medarbejder. Frihed ydes kun, så-fremt hensynet til arbejdet tillader det.

Borgerligt ombud

Et borgerligt ombud er et offentligt hverv, som den enkelte borger ifølge lov er forpligtet til at udføre personligt. Bliver en medarbejder pålagt borgerligt ombud, træffes der i hvert enkelt tilfælde særlig aftale om frihed til varetagelse af ombuddet.

Seniorfridage

Som et seniorpolitisk værktøj har medarbejderne under denne overenskomst pr. 1. januar 2011 ekstra fridage med løn i forhold til følgende:

a) Fyldt 60 år = I alt 1 ekstra fridag med løn pr. år.

b) Fyldt 61 år = I alt 2 ekstra fridage med løn pr.år.

c) Fyldt 62 år = I alt 3 ekstra fridage med løn pr.år.

d) Fyldt 63 år = I alt 4 ekstra fridage med løn pr.år.

e) Fyldt 64 år = I alt 5 ekstra fridage med løn pr.år.

Disse fridage kan ikke konverteres til løn, de kan ikke overføres fra kalenderår til kalende-rår og de skal holdes som enkeltdage, der ikke placeres i tilknytning til anden frihed med løn eller i tilknytning til ferie.

Seniorordning

Fra 11 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder kan medarbejderen og Brugsforeningen aftale, at et antal feriefridage (p.t. maksimalt 5 feriefridage å 0,5 % plus 2 fritvalgsportioner å 0,5%) skal hensættes som seniorferiefridage, som kan benyttes i forbindelse med indgåelse af en eventuel Senioraftale, hvor en sådan måtte indeholde aftale om arbejdstidsreduktion fra 5 år før folkepensionsalderen. Seniorferiefridage er ikke omfattet af den i overenskomstens protokollat om Ferie omhandlede begrænsning i antallet af overførte feriefridage.

Bestemmelsen har virkning fra 1. januar 2013.

Protokollat I

A. LO’s Oplysnings og Uddannelsesfond

Parterne er enige om, at der skal ydes 40 øre pr. arbejdstime til uddannelsesformål for til-lidsrepræsentanter og andre lønmodtagere. Beløbet forhøjes til 42 øre pr. 1. januar 2015.

Beløbet fordeles med 1/4 til disposition for BA og 3/4 for LO.

B. Overenskomstens § 11 Ferie

I virksomheder, der er tilmeldt Coop Danmarks edb-lønsystem, følges de i lønsystemet værende retningslinjer for supplerende feriegodtgørelse til deltidsansatte.

C. Medarbejderrepræsentanter i bestyrelser

I foreninger, der opfylder betingelserne i Aktieselskabsloven om medarbejderrepræsentation i bestyrelsen (35 ansatte), omfattes medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter af overenskomstens § 21, G.

D. Coop Amba’s bestyrelse

Medarbejdervalgte medlemmer i Coop Amba's bestyrelse omfattes af overenskomstens § 21, G.

E. Uddannelsesudviklingsfond

Fra 1. oktober 1997 indbetales 5 øre pr. arbejdstime til den mellem HK og BA oprettede UU-fond.

F. Uddannelsesudvalg

Parterne er enige om, at der nedsættes et udvalg, der skal arbejde for at fremme uddan-nelsesplanlægning for butiksmedarbejdere inden for brugsforeningsområdet.

G. Nye lønsystemer

Der er mellem parterne enighed om det hensigtsmæssige i at anbefale, at forsøg med nye lønsystemer iværksættes efter nedenstående retningslinjer:

1. Ved beslutning om udvikling og indførelse af et lønsystem nedsættes et lønsystemud-valg.

Det er naturligt, hvor tillidsrepræsentanter findes, at disse inddrages. Udvalget tilrettelæg-ger selv sin arbejdsform.

Hvor det måtte være relevant for udvalgets arbejde, kan der iværksættes fornøden ud-dannelse.

2. Det anbefales, at et lønsystem baseres på gennemskuelige og åbne principper. Et lønsystem skal være funktionsdygtigt, herunder overskueligt at indføre, nemt at administrere og let at tilpasse til ændrede forudsætninger, herunder regler for opsigelse. Stillingsvurdering, personlige kvalifikationer, uddannelse, resultatløn, bonus m.v. kan indgå som elementer i lønsystemet.

H. Beskyttede stillinger

Der optages drøftelse mellem parterne om retningslinjer for beskyttede stillinger.

I. Faglig kvalifikation

For at sikre den nødvendige opkvalificering af medarbejderne, og derigennem at forbedre virksomhedens konkurrenceevne, opfordrer overenskomstens parter ufaglærte medar-bejdere og deres arbejdssted til at tilrettelægge en uddannelsesplan, der fører frem til faglært uddannelse af medarbejderen.

Med henblik på at opnå eftergodkendelse inden for en periode på 3 år, gives der den enkelte medarbejder ret til 5 ugers frihed pr. år til at deltage i kurser inden for arbejdsmarkedsuddannelsessystemet (AMU/HE) under forudsætning af, at:

• Medarbejderen er fyldt 25 år

• Medarbejderen har 4 års anciennitet inden for detailhandlen, heraf 2 år i den pågæl-dende brugsforening

• Medarbejderen kan opnå merit for minimum 3/4 af uddannelsestiden (den praktiske del)

• Medarbejderen har et teoretisk efterkvalificeringsbehov på højst 15 uger, f.eks. opgjort via individuelt kompetenceafklarende forløb.

• Uddannelsesforløbet aftales med den pågældende brugsforening (uddeleren - både den praktiske og teoretiske del samt fagprøve)

• I perioden for faglig kvalificering er der ingen øvrig frihed til efter- og videreuddannelse.

Ændres forudsætningerne for eftergodkendelse, er parterne enige om at optage forhandlinger med henblik på at tilpasse bestemmelsen, så eftergodkendelse kan opnås.

Der kan i overenskomstperioden søges om dækning gennem kompetencefonden.

J. Joblønsaftale

KUN GÆLDENDE I FORENINGER, DER HAR SKRIFTLIG BEKRÆFTELSE FRA BA. Retningslinjer for joblønsansættelse

1. Inden for den nedenfor i punkt 5 anførte ramme har foreningen mulighed for, at der an-sættes medarbejdere på jobløn. For disse gælder følgende særlige vilkår:

2. Minimallønssatser (fuld tid) 'Afdelingsdisponenter' erstattes af 'Områdeleder'.

'Førsteassistenter' udgår. Eksisterende 'førsteassistenter' sikres samme stigning som øvrige joblønnede.

Minimallønssatser udgør kr. pr. måned:

 

1. marts 2014

1. marts 2015

1. marts 2016

Områdeledere

21.119

21.415

21.736

Uddelerassistenter

23.043

23.366

23.716

Personligt tillæg kan ydes i mangefold af kr. 500 pr. måned.

3. Overenskomstens regler om fridagsordning, om tillæg for arbejde på særlige tider og om betaling for overarbejde for arbejde på hverdagsfridage og søn- og helligdage gælder ikke for joblønsansatte. Se dog punkt 4 angående søndagsbetaling.

4. For hver søndag der arbejdes betales et tillæg på kr.:

 

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

Søndagstillæg

939,30

954,30

970,55

Der sikres lederen en fridag pr. søndag denne har været på arbejde.

Såfremt der arbejdes mindre end 4,5 time, kan medarbejderen vælge mellem et helt tillæg eller en hel fridag. Fridagen skal lægges i ugen før, eller ugen efter arbejdssøndagen; dog kan fridagen, hvis særlige driftsmæssige hensyn taler derfor (højtider m.v.) udskydes til afholdelse på et senere tidspunkt.

5. De joblønsansattes arbejdstid følger den arbejdstid, der er gældende for pågældende virkeområde.

Det må som hovedregel tilstræbes, at arbejdstiden for de joblønsansatte påbegyndes og afsluttes nogenlunde samtidig med arbejdstiden for øvrige medarbejdere på det pågæl-dende arbejdssted.

Det kan dog efter omstændighederne være ønskeligt, at en joblønsansat begynder ar-bejdet tidligere eller afslutter arbejdet senere end øvrige medarbejdere. Det bør i så fald, som hovedregel, tilstræbes, at den samlede arbejdstid ikke bliver væsentlig længere end den, der er gældende for øvrige medarbejdere.

Det følger af ansættelsesforholdets natur, at en joblønsansat, som ansættes med et selv-stændigt ansvarsområde, får et tilsvarende ansvar for at udnytte sin arbejdstid hensigts-mæssigt.

Når en joblønsansat f.eks. påtager sig overarbejde, er der også åbnet mulighed for, at vedkommende under iagttagelse af sædvanlige driftsmæssige hensyn og efter forudgående underretning i det enkelte tilfælde kan forlade arbejdspladsen i arbejdstiden.

6. Under dette overenskomstområde kan der ansættes følgende antal medarbejdere med joblønsansættelse:

Oms. ekskl. moms i mio. kr.

Antal

assistenter

10,1 - 28,9

1

28,9 - 43,4

2

43,4 - 57,0

2

57,0 - 71,5

3

71,5 - 86,0

6

86,0 -

8

Den enkelte medarbejder har ret til at sige nej til joblønsansættelse og således bevare ansættelse under de almindelige overenskomstmæssige regler.

Tryghedsaftale

Foreninger, der indgår joblønsansættelse, er omfattet af den mellem HK HANDEL og BA aftalte tryghedsaftale gældende for samtlige HK-ansatte i foreningen. Se protokollat.

K. Medarbejdere uden for overenskomsten (butiksfunktionærer/DLO)

HK HANDEL anerkender, at der i foreninger med en omsætning på mellem 29,8 og 73,4 mio. kr. ekskl. moms p.a. kan ansættes 1 person, i foreninger med en omsætning på mellem 73,4 og 98,5 mio. kr. ekskl. moms p.a. kan ansættes 2 personer og i foreninger over 98,5 mio. kr. eksl. moms p.a. kan ansættes 3 personer, der holdes uden for overenskomstens dækningsområde.

Forhandlingsretten for disse stillinger placeres pr. 1. september 1995 hos Danmarks Leder Organisation, under forudsætning af, at der kan opnås en grænseaftale mellem HK HANDEL og DLO.

L. Ferieaftale

Overenskomstens bestemmelser om feriefridage er kollektivt aftalt, og kan således ikke henføres til Ferieloven. Parterne har dog aftalt optjening og afholdelse i overensstem-melse med Ferielovens regler herom, hvorved forstås optjening via en forhøjet feriegodt-gørelse i optjeningsåret, og afvikling med Ferielovens varslingsregler i det efterfølgende ferieår.

En eventuel kollektivt aftalt mulighed for, efter nærmere bestemmelser, at overføre ikke afholdt ferie til det efterfølgende ferieår omfatter tillige feriefridage.

I overensstemmelse med intentionerne ved aftaleindgåelsen om feriefridage forudsættes disse feriefridage, ved fortsat ansættelse, ved udløbet af ferieåret, således enten afholdt, eller - som følge af en feriehindring, jf. Ferieloven - udbetalt.

Ikke afholdte og ikke overførte feriefridage, som ikke er omfattet af en feriehindring, kan således ikke udbetales, men tilfalder den af parterne oprettede Feriefond. Ferie optjent i henhold til Ferieloven behandles efter reglerne i denne.

M. Ansættelsesbevis

1. Der henvises til den til enhver tid gældende lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven).

Parterne har i medfør af ansættelsesbevislovens § 1, stk. 3, aftalt følgende fravigelser fra loven.

2. Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen rettidigt, eller hvis an-sættelsesbeviset er mangelfuldt, kan virksomheden pålægges at udrede en bod/godtgø- relse.

Rejses der krav, der udelukkende relaterer sig til, at ansættelsesbeviset er mangelfuldt, gælder følgende:

Overtrædelse skal påtales over for virksomheden. Er det påtalte ikke bragt i orden inden 5 arbejdsdage, skal der herefter skriftligt rejses sag over for Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening. Hvis mangler ved ansættelsesbeviset er rettet inden 5 arbejdsdage fra modtagelsen i Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, kan virksomheden ikke pålægges at udrede bod/godtgørelse, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesbeviser.

Medarbejderen skal i alle tilfælde have udleveret overnævnte oplysninger om ansættel-sesforholdet senest 15 dage efter, at kravet er rejst. Sker dette ikke, kan virksomheden pålægges at udrede en bod/godtgørelse.

Hvis krav om mangelfuldt ansættelsesbevis er rejst sammen med andre krav, hvori med-arbejderen ikke får medhold, kan virksomheden ligeledes undgå at udrede en bod/godt-gørelse ved iagttagelse af ovennævnte frister.

3. Sager, om hvorvidt virksomheden har overholdt sin oplysningspligt, kan rejses efter de fagretlige regler.

4. Hvis en medarbejder ansat før 1. juli 1993 måtte ønske et ansættelsesbevis, jf. stk. 1, og medarbejderen fremsætter anmodning herom, skal virksomheden, inden 2 måneder efter anmodningen, fremkomme med de behørige oplysninger.

N. Lov om butikstid

Såfremt der sker ændringer i lov om butikstid, optages der forhandling om hensyntagen til disse.

O. Delikatesseassistenter

Udlærte delikatesse- og cafeteriaassistenter, der arbejder i delikatesser under HK-overenskomsten, aflønnes som faglærte i.h.t. overenskomstens § 4.

P. Justering af omsætningsgrænser

Det aftales, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne foretages en justering af omsætningsgrænser og beløb i § 4, H samt protokollat J og K.

København, den 18. marts 2015

For Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening

Ole Kjærgaard, Lars Iversen

For Selvstændige Brugsers Landsklub

Birgitte Hesselbjerg

For HK HANDEL

Anne-Marie Helt og Kim Jensen

Protokollat II

Ubekvemmelighedstillæg / § 3 butikker

I områder omfattet af § 3 i lov om butikstid (eksl. havecentre) ydes for arbejde indenfor normal effektiv ugentlig arbejdstid på 37 timer pr. uge, jf. § 1 A, stk. 1, følgende tillæg pr. præsteret normal arbejdstime:

Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2015

Kl. 18.00-06.00

25,55

25,95

26,40

Lørdage 15.00-24.00

43,60

44,30

45,05

S/H 00.00-24.00

53,60

54,45

55,40

For unge under 18 år er tillægget det halve af ovenstående satser.

For medarbejdere ansat efter den 1. marts 2011 med en arbejdstid på 8 timer eller derunder pr. uge er tillægget halvdelen af de nævnte satser. Såfremt den planlagte arbejdstid over en 12 ugers periode overstiger 96 timer, udbetales hele satser for samtlige tillægsbelagte timer. Hvis den præsterede arbejdstid i enkelte tilfælde ved frivillig bytning af vagter eller ekstraordinær sygdom overstiger 104 timer over en 12 ugers periode udbetales hele satser for samtlige tillægsbelagte timer.

Bestemmelsen om halve tillæg til ansatte på 8 timer eller derunder, er gældende i en periode på 10 år fra 1. marts 2012 - eller førstkommende overenskomstudløb efter 10 år. Herefter udgår bestemmelsen, med mindre andet aftales.

Tillægget ydes for halve timer. Tillægget ydes ikke ved overarbejde og fridage, men under sygdom, ferie og graviditet i det omfang, den tillægsbelagte tid indgår i den faste arbejds-plan.

Hvis en medarbejder inden for en 12 ugers arbejdsplan arbejder mere end 5 søndage i perioden, ydes der for den 6. søndag og følgende søndage, udover det normale søndagstillæg, merbetaling pr. time på 1/3 af en timeløn eller 20 minutters frihed pr. arbejdstime.

Arbejdstiden tilrettelægges på 5 af ugens 7 dage, og der tilstræbes en turnusperiode på 16 uger.

Arbejdsugen regnes fra mandag til søndag.

Endvidere kan den ugentlige fridag i tilfælde af andre medarbejderes sygdom flyttes til en anden dag i samme uge mod betaling af et tillæg på kr. 13,50 pr. arbejdstime pr. 1. marts 2012, kr. 13,70 pr. arbejdstime pr. 1. marts 2013.

I § 3-området skal der være beskæftiget voksen arbejdskraft mindst svarende til en fuldtidsansat.

Såfremt en medarbejder beskæftiges i såvel § 3 butik som § 1 butik, kan medarbejderen alene arbejde en aften om ugen efter kl. 18.00 uden overtidsbetaling.

Medarbejdere beskæftiget i § 3-områder sikres mindst 3 timers beskæftigelse pr. arbejds-dag.

For medarbejdere der oplyser, at de er tilmeldt SU-berettiget uddannelse, eller går i folkeskolens 10. klasse, skal arbejdstiden på skoledage udgøre mindst 2 timer.

For unge under uddannelsespligt, jf. bekendtgørelse om unges arbejde, er minimumsbetalingen 2 timer pr. dag på skoledage.

Protokollat lll

A. Fælles butiksoverenskomst

I tilknytning til forhandlingen den 27. september 2007 aftales, at der i overenskomstperioden kan optages drøftelser mellem parterne om etablering af en fælles butiksoverenskomst dækkende alle medarbejdergrupper indenfor butiksområdet, såfremt de berørte faglige organisationer er enige herom.

B. Hjemmel til indgåelse af overenskomstafvigende aftaler

På samme måde og under samme vilkår som i sammenligningsområdet er der enighed om, hermed at skabe hjemmel til at der indgås aftaler som er overenskomstafvigende. Sådanne aftaler skal - for at være gyldige - godkendes af overenskomstparterne

C. Aftale om velfærd

Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden optages drøftelser om aftale om velfærd på grundlag af den mellem HK HANDEL og Dansk Erhverv indgåede aftale af 27. februar 2007.

D. Selvvalgt uddannelse og Kompetenceudviklingsfond

a) Alle medarbejdere herunder elever med mere end 6 måneders anciennitet omfattet af denne overenskomst har ret til frihed til selvvalgt uddannelse i op til 2 uger om året.

I overenskomstperioden 2014 - 2017 er det aftalt at se bort fra anciennitetskravet.

b) Den enkelte medarbejder kan opspare/overføre ikke forbrugt frihed til selvvalgt uddan-nelse i op til 3 år - svarende til 6 ugers frihed i det 3. år.

c) Aftale om opsparing/overførsel af frihed til selvvalgt uddannelse bekræftes skriftligt mellem medarbejderen og dennes chef.

d) Fra 1. maj 2014, har medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukninger eller andre på virksomheden beroende forhold, og som har 6 måneders anciennitet i virksomheden, ret til yderligere en uges frihed i opsigelsesperioden, med tilskud fra kompetenceudviklingsfonden.

Under samme betingelser har medarbejderen endvidere ret til at benytte ikke forbrugt fri-hed med støtte fra kompetenceudviklingsfonden i op til to uger.

Partenernes kompetenceudviklingsfond (Kursus for Dig) giver medarbejderne mulighed for at deltage i selvvalgt kompetenceudvikling. under forudsætning af, at der er fondsmidler til dækning af omkostningerne. Ud over afholdelse af omkostningerne, kan fonden også yde op til 85%'s løntabsdækning til medarbejderne.

I overenskomstperioden ændres således at kompetenceudviklingsfonden kan yde op til 100% løntabsdækning.

Medarbejdere som indgår i et fagligt opkvalificeringsforløb, der fører frem til en faglig uddannelse indenfor detailbranchen, kan søge Kompetencefonden om støtte til kursusgebyr, transport, evt. kursusmateriale samt løntabsgodtgørelse, til gennemførelsen af den planlagte uddannelse på op til 5 uger om året, i den periode hvor den faglige kvalificering gennemføres efter aftale med Brugsforeningen.

Det er en betingelse for støtte fra Kompetencefonden, at medarbejderen samtidig søger VEU-godtgørelse eller om Statens Voksenuddannelsesstøtte.

Medarbejdere, der sidder i Kompetencefondens bestyrelse har ret til frihed med løn til at deltage i et årligt Erfa-møde afholdt af HK Handel. Løn og transport dækkes af kompetencefonden.

E. Individuel Kompetence Afklaring (IKA)

Der er enighed om, at der til organiserede ufaglærte salgsassistenter med mere end 4 års anciennitet i detailhandelen tilbydes en individuel kompetenceafklaring på en erhvervsskole som forberedelse til en personaleudviklingssamtale.

F. Uddannelses- og samarbejdsfond

Der er enighed om, at etablere en Uddannelses- og Samarbejdsfond som har til formål at finansiere vederlag til tillidsrepræsentanter og andre generelle samarbejdsrelatere-de formål. Vederlag til tillidsrepræsentanter ydes efter samme principper som i sammenligningsområdet. Finansieringen udgør indbetaling fra BA på 20 øre pr. præsteret arbejdstime pr. år. Bidraget kan reguleres, såfremt fondes opgaver med finansieringen af vederlag til tillidsrepræsentanterne nødvendiggør dette.

Indbetaling til uddannelses- og samarbejdsfonden.

1. marts 2014

1. marts 2015

1.marts 2016

 

0,25

0,30

0,35

Parterne er enige om, at der ikke skal indføres en ordning med uddannelsesambassadø-rer på overenskomstområdet.

Parterne er enige om, at 5 øre ud af bidraget anvendes til at fremme kendskabet og an-vendelsen af Kompetencefondens midler.

G. Anciennitetstillæg

Der er enighed om, at aftalen om anciennitetstillæg skal forstås således, at der er fuld modregningsadgang for de i aftalen givne tillæg, såfremt den samlede personlige løn overstiger den til enhver tid gældende minimalløn med tillæg af det til enhver tid gælden-de anciennitetstillæg.

Protokollat lV

A. Ligeløn

Parterne ønsker at skabe de bedste rammer for kvinder og mænd på overenskomstområdet, således at de ud fra deres individuelle forudsætninger og ønsker har lige rettigheder og vilkår - og dermed også lige muligheder.

Parterne ønsker således at fastholde og udbygge en høj deltagelse af både mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, hvor erhvervsfrekvensen for kvinder internationalt set er blandt de højeste.

Ligeløn er en naturlig del af et moderne og dynamisk arbejdsmarked.

Der er således enighed om, at køn ikke må tillægges betydning ved den enkelte virksom-heds fastsættelse af medarbejdernes løn.

Parterne ønsker med aftalen, at der skabes øget fokus på at sikre, at mænd og kvinder får ligeløn for samme arbejde eller arbejde, der kan tillægges samme værdi.

Der er derfor enighed om at understøtte de enkelte virksomheder og medarbejderes sta-dige arbejde med at sikre ligelønsprincippernes efterlevelse.

Parterne har derfor indgået følgende aftaler:

Aftale om implementering af ligelønsloven

§ 1 Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reg-lerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskels-behandling.

Stk. 2. Enhver virksomhed skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige medarbejdere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.

Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.

§ 2 Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en medarbejder på grund af køn be-handles ringere, end en anden medarbejder bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvindelig medarbejder i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.

Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille medarbejdere af det ene køn ringere end medarbejdere af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som medarbejderen som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra virksomheden i penge eller naturalier.

§ 3 En medarbejder, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.

Stk. 2. En medarbejder, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til medarbejderens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

§ 4 En medarbejder har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysninger-ne kan videregives til enhver.

§ 5 En virksomhed må ikke afskedige eller udsætte en medarbejder, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra virksomhedens side, som reaktion på en klage, eller fordi medarbejderen eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En virksomhed må ikke afskedige en medarbejder eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 6, stk. 1.

Stk. 2. Det påhviler virksomheden at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at medarbejderen har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis medarbejderen påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.

Stk. 3. En afskediget medarbejder kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til medarbejderens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

§ 6 En virksomhed med mindst 35 medarbejdere skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 medarbejdere af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af medarbejderne om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Virksomheden har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.

Stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Dansk Arbejdsgiverforening, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Virksomheden kan alternativt uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 hos Danmarks Statistik.

Stk. 4. Virksomhedens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis virksomheden indgår aftale med medarbejderne på virksomheden om at udarbejde en

redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne i Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være

udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt løn-statistik bestod.

§ 7 En medarbejder, som ikke mener, at virksomheden overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig be-handling.

Stk. 2. Hvis en medarbejder, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det virksomheden at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

§ 8 Hvor HK HANDEL finder baggrund for en ligelønssag, kan der inden forhandlingen afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af parterne.

Stk. 2. I forbindelse med besigtigelse/forhandling aftales, hvilke lønoplysninger der er nødvendige til brug for en eventuel sag.

§ 9 Overtrædelse af §§ 1-5 og § 7, stk. 2, i nærværende implementeringsaftale kan indbringes for enten det mellem parterne oprettede ligelønsnævn eller ved de civile domstole. HK HANDEL har valgt forum, når der er indgivet klageskrift/stævning. Uanset forumvalg skal de sædvanlige forhandlingsmuligheder være udtømte. Øvrige sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller tilsvarende implementeringsaftaler skal føres ved det det mellem parterne oprettede ligelønsnævn eller det ligelønsnævn, der er aftalt tilknytning til.

§ 10 Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsten, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system, jf. dog denne aftales § 9. Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønsloven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser.

I fornyelsesperioden etablerer parterne, i regi af et paritetisk nedsat udvalg et Ligelønsnævn, på baggrund af de regler vedrørende et sådant nævn, der bliver vedtaget i regi af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL.

B. Natarbejde

Natarbejdere er medarbejdere, der inden for natperioden kl. 23.00 til kl. 06.00:

a) Normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller,

b) Udfører mindst halvdelen af sin årlige arbejdstid i natperioden.

Hyppighed

Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse som natarbejdere.

Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der efter aftalen bliver klassificeret som natarbejder, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest

2år.

Hvornår skal helbredskontrollen foregå

Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.

Parterne er enige om, at helbredskontrollen skal forestås af sundhedsfagligt uddannet personale, der har autorisation (læger og sygeplejersker) og viden om sammenhængen mellem natarbejde og helbredsproblemer.

Rapport til arbejdsmiljøudvalget

Parterne finder det naturligt, at arbejdsmiljøudvalget på virksomheden på eget initiativ fø-rer kontrol med, om helbredskontrollen gennemføres i overensstemmelse med reglerne.

C. Vikardirektivet

I fornyelsesperioden optages forhandlinger vedrørende implementeringen af vikardirekti-vet, når Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL har indgået en lignende aftale.

D. Chikane og vold

Drøftelserne mellem parterne om på hvilken måde rammeaftalen om chikane og vold på arbejdspladsen kan implementeres i overenskomsten fortsættes i overenskomstperioden.

E. Velfærd

Drøftelserne mellem parterne om en aftale om velfærd (sygefravær, seniorpolitik, integra-tion og handicap) i det omfang dette ikke i forvejen er dækkende beskrevet i eksisterende aftaler fortsættes i overenskomstperioden.

København, den 23. maj 2012

For Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening

Ole Kjærgaard, og Lars Iversen

For Selvstændig Brugsers Landsklub

Birgitte Hesselbjerg

For HK HANDEL

Anne-Marie Helt og Per Tønnesen

Protokollat V

A. Udenlandsk Arbejdskraft

Parterne er enige om, at der - når de tilsvarende drøftelser mellem Dansk Erhverv Ar-bejdsgiver og HK HANDEL er afsluttet - gennemføres en drøftelse af anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft på overenskomstens område.

B. Fremme mulighederne for øget beskæftigelse

Med henblik på at imødekomme et gensidigt ønske om at øge beskæftigelsen og fleksibi-liteten samt styrke den enkelte medarbejders tilknytning til brugsforeningen, er der enig-hed om, at dette kan ske ved en øget opmærksomhed på:

a) En rettidig og hensigtsmæssig information om ledige deltids- og fuldtidsstillinger.

b) Medarbejdernes individuelle ønsker om ned- og opnormering af deres plantid.

c) Udbud af ledige timer til medarbejderne under hensyn til driften og fleksibel tilrette-læggelse af arbejdstiden.

I forlængelse af ovenstående er der enighed om, at BA overenskomsten § 1, stk. 3, litra d, efter gensidig skriftlig aftale kan fraviges, således at der kan arbejdes 3 aftener om ugen. Der ydes fortsat overtidsbetaling for 2. aften og 3. aften. Forudsætningerne for en aftale om fravigelse er:

a) Aftale om fravigelse kan indgås med allerede ansatte medarbejdere på deltid, der som led i aftalen mindst får forøget sin kontraktmæssige ugentlige arbejdstid, svaren-de til arbejdstiden på 3. lange aften.

b) Butikkens tillidsrepræsentant skal orienteres om indgåelsen af sådanne aftaler. I tilfælde af at der ikke er en tillidsrepræsentant orienteres landsklubformanden om aftalen.

c) En aftale om arbejde 3 aftener om ugen, kan ligeledes indgås med fuldtids medarbejdere. En sådan aftale, skal dog godkendes af butikkens tillidsrepræsentant. I tilfælde af at der ikke er en tillidsrepræsentant godkendes aftalen af landsklubformanden.

d) Aftalen kan af medarbejderen og butikken opsiges til udløb af næstfølgende arbejdsplansperiode, uden ansættelsesmæssige konsekvenser. Medarbejderen er herefter berettiget til fortsat beskæftigelse på de ansættelsesvilkår, der var før aftalens indgåelse herunder timeantal.

Ovennævnte aftale, om arbejde på 3. aften, er gældende for indeværende overenskomst-periode og bortfalder således med udgangen heraf, medmindre parterne aftaler andet. Aftaler, der er indgået i henhold til aftalen, fortsætter medmindre medarbejderen eller bu-tikken opsiger denne.

C. Forældreorlovsdirektiv

I fornyelsesperioden optages forhandlingerne vedrørende forældreorlovsdirektivet af 2010, så snart der i regi af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL er truffet en implementeringsaftale.

D. Personer i løntilskud

I overenskomstperioden optager HK HANDEL og Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening drøftelser af brugen af personer i lønskud.

Drøftelserne afsluttes, når drøftelserne under overenskomsten mellem BBA og HK HANDEL er afsluttet.

E. Sundhedsordning

I fornyelsesperioden drøfter parterne i regi af et paritetisk nedsat udvalg, muligheden og vilkårene for en eventuel etablering af en sundhedsordning på overenskomstområdet.

København, den 23. maj 2012

For Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening

Ole Kjærgaard, og Lars Iversen

For Selvstændig Brugsers Landsklub

Birgitte Hesselbjerg

For HK HANDEL

Anne-Marie Helt og Per Tønnesen

Protokollat vedr. vikarer:

Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt mod et vikarbureau, som ikke har tiltrådt en overenskomst (og derfor er omfattet af vikarloven), skal brugervirksomheden, som vikaren er udsendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om, hvilke lokalaftaler og kutymer virksomheden har meddelt, at vikarbureauet skal overholde for de arbejdsfunktioner virkarerne udfører for virksomheden.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbureauer, der har tiltrådt overenskomsten, er ansvarlig for overenskomsten mv. er overholdt for vikarerne.

Brugervirksomheden hæfter ikke for vikarbureauets eventuelle overtrædelser, men alene for overholdelsen af oplysningspligten.

Nærværende aftale træder i kraft den 1. marts 2014 og gælder for sager, der er rejst efter denne dato.

Tryghedsaftale

§ 1 Aftalens gyldighedsområde

Aftalen vedrører de medarbejdere der er omfattet af den mellem HK HANDEL og Brugs-foreningernes Arbejdsgiverforening indgåede overenskomst, når der er aftalt joblønsan-sættelser.

§ 2 Aftalens formål

Aftalen skal medvirke til sikring af arbejdstilfredsheden og medarbejdernes tryghed i ansættelsen og således bidrage til fremme af et godt arbejdsklima.

§ 3 Information

For at give den enkelte medarbejder mulighed for egen vurdering af sikkerheden for den fortsatte beskæftigelse, er den enkelte brugsforening ansvarlig for, at der gennem sam-arbejdsudvalget eller på anden måde gives en løbende information om brugsforeningens aktuelle situation og om dens planer for fremtiden, i det omfang disse oplysninger ikke skader brugsforeningens interesser. Informationen underbygges i nødvendigt og muligt omfang med regnskaber, budgetter, handlingsplaner eller lignende.

§ 4 Ændringer af arbejdspladsen

I forbindelse med iværksættelse af arbejdspladsændringer gives der så tidligt som muligt de enkelte, berørte medarbejdere og den stedlige tillidsrepræsentant konkret oplysning om, hvordan de pågældende medarbejderes situation påvirkes af ændringerne, og medarbejderne har ret til på anmodning at drøfte evt. spørgsmål i tilknytning til ændringerne med nærmeste overordnede.

§ 5 Opsigelse

Stk. 1. Ved opsigelser skelnes mellem fire forskellige årsagsgrupper:

a. Opsigelser som følge af aktivitetsnedgang, der skyldes svigtende afsætning og lignende.

b. Opsigelser som følge af rationalisering og strukturel omlægning af arbejdspladsen.

c. Opsigelser som følge af svigtende evne til at varetage fortsat beskæftigelse, f.eks. som følge af invaliditet, sygdom eller svagelighed.

d. Opsigelser som følge af andre forhold hos medarbejderen, f.eks. utilfredsstillende arbejdsindsats, som ikke kan afhjælpes ved træning, eller samarbejdsvanskeligheder.

Stk. 2. Tillidsrepræsentanten skal orienteres om de individuelle afskedigelser, der er nævnt i stk. 1 c og d.

Stk. 3. Opsigelse af medarbejdere med over 3 års anciennitet i den pågældende brugsforening som følge af de grunde, der er nævnt i stykke 1, punkterne a og b, skal søges modvirket ved langtidsplanlægning og ved omskoling og/eller flytning, evt. med økonomisk støtte.

Stk. 4. Ved fuldt bortfald af stillinger under omstændigheder, der er nævnt i stk. 1, pkt. a og b, skal der søges tilbudt berørte medarbejdere anden passende beskæftigelse i den pågældende brugsforening, anden butik indenfor brugsforeningsområdet eller andre selskaber med direkte eller indirekte tilknytning til brugsforeningsbevægelsen.

Om et beskæftigelsestilbud er passende, vurderes konkret i forhold til medarbejderens hidtidige stilling, uddannelse og evner. Et stillingstilbud er ikke passende, såfremt det indeholder forringelser i forhold til rejseafstand fra bopæl til arbejdssted, stillingsindhold og indtjening, som går væsentligt ud over grænsen for ændringer, der kræver personligt opsigelsesvarsel.

Stk. 5. Kan der ved opsigelse af grunde, som nævnt i stk. 1, pkt. a og b, ikke tilbydes anden passende beskæftigelse inden en måned før opsigelsesvarslets udløb, ydes der medarbejderen en fratrædelsesgodtgørelse, der ud over evt. fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2 a, beregnes således på grundlag af uafbrudt anciennitet:

Efter antal hele ansættelsesår

Pct. af månedslønnen ved opsigelsens udløb

Dog mindst på fuldtid pr. 1. juli 2013

6

70

24.682

7

95

24.682

8

110

28.578

9

120

31.179

10

130

33.777

11

140

36.376

12

150

38.974

13

160

41.571

14

170

44.167

15

180

46.766

16

190

49.365

17

200

51.964

Medarbejdere, der ikke har ret til fratrædelsesgodtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2 a, har dog efter 15 hele ansættelsesår ret til 200 %, og efter 18 hele ansættelsesår ret til 300 %, af månedslønnen ved opsigelsens udløb.

Ovennævnte beløb reguleres i henhold til COOP Danmark og Handelsområdets Koordi-nationsudvalgs aftale. Udbetaling finder ikke sted for medarbejdere, der ved fratræden er fyldt 62 1/2 år.

De faste kronebeløb beregnes forholdsmæssigt for deltidsansatte.

Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales sammen med sidste normale lønudbetaling.

Afviser medarbejderen et tilbud om passende beskæftigelse, udbetales der ingen fratræ-delsesgodtgørelse, uanset medarbejderens begrundelse for afvisningen.

Stk. 6. Når svigtende erhvervsevne ved hidtidig beskæftigelse truer den enkeltes fortsatte ansættelse, skal mulighederne for flytning til andet arbejde undersøges.

Brugsforeningen vil normalt i de situationer (jf. stk. 1 c), hvor lønnedgang kan komme på tale, yde et overgangsbeløb, der fastsættes under hensyn til vedkommendes anciennitet.

§ 6 Opsigelse pga. arbejdsskade og erhvervssygdom

Opsiges en medarbejder på grund af en arbejdsskade eller erhvervssygdom, som vedkommende har pådraget sig under beskæftigelse i den pågældende brugsforening, udbetales der fratrædelsesgodtgørelse efter reglen i § 5, stk. 5, såfremt skaden eller sygdommen medfører tilkendelse af løbende, årlige udbetalinger fra arbejdsskadeforsikringen.

§ 7 Advarsel

Individuelle opsigelser, som følge af de årsager der er nævnt under § 5, stk. 1 d, kan ikke finde sted uden forudgående skriftlig advarsel, hvis vedkommende har mere end 3 års anciennitet. Herfra er undtaget tilfælde, hvor medarbejderen bortvises, og tilfælde af opsigelse, som ligger på grænsen til bortvisning.

Tillidsrepræsentanten skal have en kopi af en skriftlig advarsel medmindre medarbejde-ren ikke ønsker dette.

§ 8 Gyldighed

Aftalen afløser tidligere gældende tryghedsaftale og træder i kraft 1. marts 2007 og kan opsiges med 3 måneders varsel til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2010.

Aftalen er indgået under den forudsætning, at Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening ikke udefra pålægges forpligtelser af lignende art. Brugsforeningernes Arbejdsgiverfor-ening tager derfor forbehold for, at tryghedsaftalen i givet fald tages op til revision, hvis der kommer sådanne forpligtelser.

København, den 24. januar 2011

For Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening

Ole Kjærgaard, Erling Bechmann,

Esper Laustsen og Lars Iversen

For Selvstændige Brugsers Landsklub

Birgitte Hesselbjerg

For HK HANDEL

Anne-Marie Helt og Jørgen Hoppe

Praktik og aflønning

Adgangsvej

1. år

2. år

3. år

4. år

Praktikadgangsvej

X

X

X

X

HG1

 

X

X

X

HG1 og HG2

 

 

X

X

HH

 

 

X

X

Stud.eks./HF/HTX*)

 

 

X

X

*) Hvis uddannelsesaftalen inkluderer 2. skoleperiode (18 uger) eller dele heraf, starter

aflønning med 2. lønningsår.

Reduktionstabel

Reduktion af arbejdstiden i søgnehelligdagsuger omregnet til »rigtige« minutter.

Sådan bruger du reduktionstabellen:

I yderste venstre kolonne finder du dit plantimetal og går herefter ud under kolonnen med det antal søgnehelligdage, der er i ugen. Tallet i kolonnen er det antal timer din arbejdstid skal reduceres med.

Reduktionen kan lægges i hele 12 ugers planen. Den skal så vidt muligt lægges som hele dage.

Eksempler:

I en uge med 1 søgnehelligdag, og du er ansat på 37 plantimer er reduktionen 7 timer og 24 minutter.

I en uge med 2 søgnehelligdage, og du er ansat på 29 plantimer er reduktionen 11 timer og 36 minutter.

NB: Der reduceres ikke for ansatte med 10 timer og derunder.

ANTAL HELLIGDAGE I UGEN

Plantimer

1.00

2.00

3.00

37.00

7.24

14.48

22.12

36.30

7.18

14.36

21.54

36.00

7.12

14.24

21.36

35.30

7.06

14.12

21.18

35.00

7.00

14.00

21.00

34.30

6.54

13.48

20.42

34.00

6.48

13.36

20.24

33.30

6.42

13.24

20.06

33.00

6.36

13.12

19.48

32.30

6.30

13.00

19.30

32.00

6.24

12.48

19.12

31.30

6.18

12.36

18.54

31.00

6.12

12.24

18.36

30.30

6.06

12.12

18.18

30.00

6.00

12.00

18.00

29.30

5.54

11.48

17.42

29.00

5.48

11.36

17.24

28.30

5.42

11.24

17.06

28.00

5.36

11.12

16.48

27.30

5.30

11.00

16.30

27.00

5.24

10.48

16.12

26.30

5.18

10.36

15.54

26.00

5.12

10.24

15.36

25.30

5.06

10.12

15.18

25.00

5.00

10.00

15.00

24.30

4.54

9.48

14.42

24.00

4.48

9.36

14.24

23.30

4.42

9.24

14.06

23.00

4.36

9.12

13.48

22.30

4.30

9.00

13.30

22.00

4.24

8.48

13.12

21.30

4.18

8.36

12.54

21.00

4.12

8.24

12.36

20.30

4.06

8.12

12.18

20.00

4.00

8.00

12.00

19.30

3.54

7.48

11.42

19.00

3.48

7.36

11.24

18.30

3.42

7.24

11.06

18.00

3.36

7.12

10.48

17.30

3.30

7.00

10.30

17.00

3.24

6.48

10.12

16.30

3.18

6.36

9.54

16.00

3.12

6.24

9.36

15.30

3.06

6.12

9.18

15.00

3.00

6.00

9.00

14.30

2.54

5.48

8.42

14.00

2.48

5.36

8.24

13.30

2.42

5.24

8.06

13.00

2.36

5.12

7.48

12.30

2.30

5.00

7.30

12.00

2.24

4.48

7.12

11.30

2.18

4.36

6.54

11.00

2.12

4.24

6.36

10.30

2.06

4.12

6.18

10.00

2.00

4.00

6.00

Bilag 2

Aftale om reduktion for fleksjobbere

Ved møde den 18. januar 2010, samt efterfølgende mailkorrespondance er der opnået enighed om at reduktion i overenskomstens § 1 for fleksjobbere skal forstås således:

En fleksjobber reduceres i uger med søgnehelligdage, herunder juleaftens- og grundlovsdag, efter det faktiske antal aftalte arbejdstimer - uanset om der gives løn efter et højere timeantal.

• Eks. 1:

En fleksjobber, der får løn for 37 timer, men arbejder 20 timer, reduceres 20 timer.

• Eks. 2:

En fleksjobber, der får løn for 27 timer, men arbejder 12 timer, reduceres efter 12 timer.

• Eks. 3:

En fleksjobber, der får løn for 37 timer og arbejder 37 timer, reduceres efter 37 timer.

• Eks. 4:

En Fleksjobber der får løn for 25 timer og arbejder 25 timer, reduceres for 25 timer.

Såfremt der ved fremtidige overenskomstforhandlinger sker ændringer i overenskom-stens § 1 om reduktion, der har betydning for overstående aftale, optages der forhandlin-ger om fortolkningen.

Protokollat om ferie

Mellem HK HANDEL og Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening er indgået følgende af-tale vedrørende visse elementer i Ferieloven som trådte i kraft den 1. januar 2001:

1. Tvistigheder

Ferielovens § 4, stk. 3 præciseres mellem parterne således, at tvistløsninger i det fagretslige system alene omfatter de nedenfor aftalte afvigelser fra Ferieloven.

2. Timeoptjening og ferieafholdelse i timer

Ferielovens § 7, stk. 1 ændres således, at ferie optjenes i timer i stedet for i dage. En medarbejder, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog optjent mindst 20 dages ferie.

Ferielovens § 8, stk. 2 ændres således, at fradrag for en feriedag foretages som timetræk.

Ferielovens § 12, stk. 2 ændres således, at ferie afvikles i timer.

BA har tilkendegivet, at optjening og afholdelse af ferie, såfremt det er teknisk muligt, vil blive oplyst både i timer og i dage på medarbejderens lønspecifikation.

3. Overførsel af ferie

Ferielovens § 12, stk. 1 ændres således, at der kan indgås individuelle skriftlige aftaler om overførsel af optjent ferie ud over 20 dage, dog maksimalt 5 dage pr. ferieår og således at der maksimalt ved et nyt ferieårs begyndelse kan henstå i alt 10 overførte feriedage.

Overført ferie holdes forud for anden ferie. Der kan ved ferieårets afslutning overføres mere end 5 dage, svarende til overført ferie fra tidligere ferieår plus maksimalt 5 nye feriedage, således at overførte feriedage ved det nye ferieårs begyndelse kan udgøre mellem 6 og 10 dage.

Ferielovens § 38 om udbetaling af ikke afholdt ferie på grund af feriehindringer ændres så-ledes, at der i stedet for udbetaling kan indgås individuelle, skriftlige aftaler om overførsel af ferien.

Det ovenfor nævnte maksimum på 5 dage gælder således ikke ferie hidrørende fra feriehindringer, ligesom maksimum på 10 dage ikke gælder for det ferieår, som overførslen finder sted til.

Overførsel af optjent ferie kan første gang finde sted til ferieåret 2003/2004 - for ikke af-holdt ferie på grund af feriehindringer dog første gang til ferieåret 2002/2003.

Overført ferie kan kun placeres i en opsigelsesperiode, såfremt parterne er enige herom. Overført ferie kan ikke betragtes som afviklet i en fritstillingsperiode, med mindre det er aftalt.

Aftalen om overførsel af ferie, jf. Ferielovens § 12 og § 38 gælder ikke for elever, herunder voksenelever.

Aftalen kan tages op til forhandling pr. 1. marts 2004.

4. Ferieophør

Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

5. Ferietillæg

Ferietillæg på 1 % af optjeningsårets løn udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget er udbetalt, før ferien begynder, kan der ske modregning ved lønmodtagerens fratræden.

6. Feriekortordning

Parterne er enige om, at den nuværende feriekortordning opretholdes og tilpasses uden andre tilsigtede realitetsændringer end de, der følger af denne og tidligere indgåede aftaler vedrørende ændringer i ordningen.

7. Ikrafttrædelse og opsigelse

Denne aftale har virkning fra den 1. maj 2002 og kan opsiges med samme varsel og udløbstidspunkt som gælder for den mellem parterne indgåede kollektive overenskomst.

København, den 28. april 2002

For HK HANDEL:

Bjarne Knudsen

For Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening:

Finn Hansen

Overenskomstmæssige henvisninger til yderligere information:

AMU/HE

www.hakl-net.dk

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

www.atp.dk (gå ind under info og selvbetjening og vælg Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag (AUB))

Arbejdsmiljøloven

www.at.dk (tryk på 'Regler' og herefter 'Love + EU-forordninger')

Bekendtgørelse om unges arbejde nr. 239 af 6. april 2005

www.at.dk (tryk på 'Regler' og herefter 'Bekendtgørelser' og find bekendtgørelsen i indholdsfortegnelsen under 'U')

Erhvervsuddannelsesloven

www.uvm.dk (tryk på 'Erhvervsuddannelser' og derefter 'Love og regler' under Erhvervsuddannelser.)

EU-arbejdstidsdirektivet

www.eu-oplysningen.dk (skriv 'Arbejdstidsdirektivet' i søgefeltet)

Det faglige udvalg for detail

www.detail.uddannelsesnaevnet.dk (vælg 'udvalget')

Ferieloven

www.retsinformation.dk (skriv 'Ferieloven' i søgefeltet)

Forældreorlovsdirektivet

www.eu-oplysningen.dk (skriv 'Forældreorlov' i søgefeltet)

Funktionærloven

www.retsinformation.dk (skriv 'Funktionærloven' i søgefeltet)

Lov om ansættelsesbeviser

www.retsinformation.dk (tryk på 'Danske love' herefter på 'Populærtitler' og dernæst på 'A' i alfabetisk oversigt)

Lov om barselsorlov

www.retsinformation.dk (skriv ”barselsorlov” i søgefeltet)

Lov om Butikstid

www.erhvervsstyrelsen.dk (skriv 'Lukkeloven' i søgefeltet)

Lov om lige løn mellem mænd og kvinder

www.retsinformation.dk (skriv 'Ligelønsloven' i søgefeltet)

Sygedagpengeloven

www.retsinformation.dk (skriv 'Sygedagpengeloven' i søgefeltet)

Undervisningsministeriets regler om transport

www.veug.dk (skriv 'Arbejdsgivernes elevrefusion' i søgefeltet)

Pension for Funtionærer

www.pfa.dk

DNK Independent Users Country Club, DNK Employers Employers Association - 2014

Startdato: → 2014-03-01
Slutdato: → 2017-03-01
Navn på industri: → Detailhandel
Offentlig/privat sektor: → I den private sektor
Indgået af:
Navn på foreninger: → Selvstændige Brugsers Landsklub, Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening
Navne på fagforeninger: →  HK HANDEL

UDDANNELSE

Uddannelsesprogrammer: → Ja
Lærlingeuddannelse: → Ja
Arbejdsgiver bidrager til en uddannelsesfond for medarbejdere: → Ja

SYGDOM OG HANDICAP

Bestemmelser om tilbagevenden efter langtidssygdom, fx cancerbehandling: → Nej
Betalt fravær på grund af menstruation: → Nej
Betaling i tilfælde af invaliditet som følge af arbejdsulykke: → Ja

SUNDHED OG SIKKERHED SAMT LÆGEHJÆLP

Lægehjælp aftalt: → Nej
Hjælp fra pårørende aftalt: → Nej
Bidrag til sundhedsforsikring aftalt: → Ja
Sundhedsforsikring til pårørende aftalt: → Nej
Sundheds- og sikkerhedspolitik aftalt: → Ja
Sundheds- og sikkerhedsuddannelse aftalt: → 
Beskyttelsestøj udleveret: → 
Jævnlig eller årlig helbredstjek eller besøg foranlediget af arbejdsgiver: → 
Overvågning af bevægeapparatet på arbejdspladser, professionel risici og/eller forholdet mellem arbejde og sundhed: → 
Begravelseshjælp: → Nej

ARBEJDE- OG FAMILIEORDNINGER

Betalt barselsorlov: → 18 uger
Betalt barselsorlov begrænset til 100 % af grundløn
Jobsikkerhed efter barselsorlov: → Nej
Forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med barsel: → Ja
Forbud mod at tvinge gravide eller ammende medarbejdere til at udføre farligt eller usundt arbejde: → 
APV risikovurdering for sikkerhed og sundhed for gravide eller ammende kvinder: → 
Tilgængelighed af alternativer til farligt og usundt arbejde for gravide eller ammende kvinder: → 
Fravær i forbindelse med fødselsforberedelse: → 
Forbud mod at screene for graviditet før ansættelse af vikarer: → 
Forbud mod at screene for graviditet før forfremmelse: → 
Faciliteter til ammende mødre: → Nej
Børnepasningsfaciliteter anlagt af arbejdsgiver: → Nej
Børnepasningsfaciliteter med tilskud fra arbejdsgiver: → Nej
Monetær undervisning/tilskud til børns uddannelse: → Nej
Betalt orlov pr. år ved omsorgsarbejde for pårørende: → Insufficient data dage
Betalt barselsorlov til fædre: → 10 dage
Nogle dages orlov, når pårørende afgår ved døren: → 1 dage

LIGESTILLINGSANLIGGENDER

Ligeløn for lige arbejde → Ja
Særlig reference til køn ved løn mellem kønnene: → Ja
Diskriminering af arbejdsklausuler: Lige muligheder for forfremmelse for kvinder: Lige muligheder for uddannelse og omskoling for kvinder: Ligestilling fagforening officer på arbejdspladsen: Klausuler om seksuel chikane på arbejdspladsen: Klausuler om vold på arbejdspladsen: Særlig orlov til arbejdstagere udsættes for indenlandsk eller vold i parforhold: → Ja
Lige muligheder for forfremmelse for kvinder: → Nej
Lige muligheder for uddannelse og omskoling for kvinder: → Nej
Ligestilling i forbindelse med tillidsmænd på arbejdspladsen: → Nej
Klausuler om seksuel chikane på arbejdspladsen: → Nej
Klausuler om vold på arbejdspladsen: → Nej
Særlig orlov til medarbejdere, der har været udsat for vold i hjemmet eller partnervold: → Nej
Støtte til kvindelige medarbejdere med handicap: → Nej
Overvågning af ligeberettigelse: → Ja

ARBEJDSKONTRAKTER

Varighed af prøvetid: → Not specified dage
Fratrædelsesgodtgørelse efter 5 års ansættelse (procentdel af månedsløn): → No provision %
Fratrædelsesgodtgørelse efter et års ansættelse (procentdel af månedsløn): → No provision %
Medarbejdere på deltid ekskluderet fra nogen bestemmelser: → Ja
Bestemmelser for midlertidigt ansatte: → Nej
Lærlinge ekskluderet fra nogen bestemmelser: → Ja
Minijob/studenterjob ekskluderet fra nogen bestemmelser: → Ja

ARBEJDSTID, VAGTPLAN OG FERIE

Arbejdstimer pr. dag: → 8.0
Arbejdstimer pr. uge: → 37.0
Arbejdsdage pr. uge: → 5.0
Maksimalt antal overarbejdstimer: → 8.0
Betalt årlig orlov: → 25.0 dage
Betalt årlig orlov: → 5.0 uger
Hvileperiode på mindst én dag pr. uge aftalt: → Ja
Maksimalt antal søndage / helligdage, der kan arbejdes på et år: → 
Maksimalt antal efterfølgende søndage, der arbejdes inden for et år: → 5.0
Betalt orlov til fagforeningsaktiviteter: →  dage
Bestemmelser om fleksible arbejdsordninger: → Ja

LØNNINGER

Lønningerne bestemmes ud fra løntabeller: → No
Lønningerne specificeres ud fra kvalifikationsniveauer: → 
Lønningerne specificeres ud fra jobbetegnelse: → 
Bestemmelse om mindsteløn, der er fastsat af regeringen, der skal overholdes: → Nej
Aftalt mindsteløn pr.: → Months
Mindsteløn: → DKK 18024.0
Justering i henhold til stigende leveomkostninger: → 

Lønstigning

Lønstigning: → DKK 
Lønstigning begynder: → 2016-03

Ekstrabetaling for aften- og natarbejde

Ekstrabetaling for aften- og natarbejde: → DKK  pr. måned
Kun ekstrabetaling for natarbejde: → Ja

Ekstrabetaling til årlig ferie

Ekstrabetaling til årlig ferie: → 1.0 % af grundløn

Ekstrabetaling for overarbejde

Ekstrabetaling for søndagsarbejde

Ekstrabetaling for søndagsarbejde: → 100 %

Godtgørelse for anciennitet

Spisebilletter

Spisebilletter forudsat: → Nej
Gratis retshjælp: → Nej
Loading...