Barselsorlov
Den 2. august 2022 trådte en ny lov om barselsorlov i kraft.
For børn født efter 2. august 2022 gælder de nye barselsregler. Ifølge den nye lov har hver forælder ret til 24 ugers orlov, hvoraf 13 uger kan overføres fra den ene forælder til den anden (fælles dage for begge forældre: 182 dage). Nogle dele af orloven er "øremærket", og de skal tages af den navngivne forælder. Forældrene har tilsammen ret til 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel.
De 48 ugers orlov deles ligeligt mellem forældrene, så hver forælder har 24 ugers orlov efter fødslen med barselsdagpenge. Ud af de 24 uger skal 2 uger bruges i forbindelse med fødslen (obligatorisk barselsorlov for mødre og to ugers fædreorlov for fædre).
For ansatte er yderligere 9 uger (63 dage) øremærket. I betragtning af ovenstående obligatoriske barselsorlov er 11 ugers orlov med barselsdagpenge øremærket og kan derfor ikke overføres til den anden forælder. De resterende 13 uger kan overføres til den anden forælder. Mødre har også ret til fire ugers orlov før fødslen med barselsdagpenge.
Enlige forældre har ret til 46 ugers orlov med barselspenge efter fødslen. Forældre til trillinger, firlinger osv. kan også søge om 26 ugers ekstra orlov med ret til barselsdagpenge. Den ekstra orlov kan frit fordeles mellem forældrene. Den ekstra orlov skal tages inden for 18 måneder efter fødslen, og den kan ikke forlænges eller udskydes, når man genoptager arbejdet.
Tidligere bestemmelser
Kvindelige medarbejdere har ret til barselsorlov på 18 uger/116 dage (fire ugers barsel før fødslen og 14 ugers barsel efter fødslen). Den obligatoriske orlov er to uger efter fødslen. En gravid medarbejder har ret til at gå på barsel fra fire uger før det forventede fødselsdato. Ubrugt barsel før fødslen går tabt, hvis medarbejderen føder før afslutningen af denne periode på fire uger. Denne barsel før fødslen kan påbegyndes allerede inden fire uger inden forventet fødsel, hvis der opstår komplikationer med graviditeten og fortsat beskæftigelse kan være skadelig for moderen eller barnet (ifølge en lægelig vurdering), eller arbejdets art udgør en trussel mod barnet eller forhindrer en medarbejder i at udføre sit sædvanlige arbejde (på grund af myndighedskrav), og arbejdsgiveren er ude af stand til at finde alternativ beskæftigelse for den gravide medarbejder.
Efter fødslen tager en medarbejder først to ugers obligatorisk barselsorlov og har derefter ret til yderligere 12 uger (14 ugers barsel efter fødslen). Der er ingen ret til barselsorlov på grundlag af samtidig fødsel af flere end ét barn. Barsel efter fødslen skal dog forlænges, hvis et barn har brug for at blive på hospitalet længere end 14 uger. Hvis en medarbejder på barselsorlov dør eller bliver syg og ikke er i stand til at tage sig af barnet, overføres barselsretten til faderen eller moderen.
Der er ingen særlige betingelser for barselsorlov. Dog er en gravid medarbejder forpligtet til at underrette arbejdsgiveren om, at hun mindst tre måneder før forventet fødselstidspunkt vil tage barselsorlov. Ligeledes skal en kvindelig medarbejder inden for otte uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om sin forventede dato for tilbagevenden på arbejde.
Ved adoption har begge adoptivforældre ret til fire uger orlov, før de modtager barnet (hvis barnet bliver adopteret fra et fremmed land). Denne orlov kan forlænges med fire uger, hvis der opstår problemer, der ikke kan henføres til adoptivforældre. Efter adoptionen har kun én af forældrene ret til 14 ugers orlov, dog tager begge forældre efter adoptionen to ugers orlov samtidigt.
Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver af de adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets død.
Kilde: § 6-8 i Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven); Lov nr. 343 af 22. marts 2022 om ændring af lov om barselsorlov
Indkomst
Under graviditeten og barsel er en medarbejders løn og modtagne ydelser afhængig af hans/hendes ansættelsesforhold. Funktionærer får 50 % af deres løn under graviditet og barselsorlov. Arbejdsgivere kan fra kommunen modtage refusion af denne løn, som er begrænset til lovpligtig barselsydelse på 4.355 kr. (i 2019).
En kvindelig funktionær er berettiget til fuld løn i perioden fra starten af graviditeten indtil begyndelsen af barselsorloven, hvis hun er på orlov, fordi arbejdsgiveren ikke kan overføre hende til andre arbejdsopgaver, hvor der ikke er nogen eller mindre risiko for hende og hendes barns sundhed.
Så længe barselsorloven varer, har en timelønnet medarbejder ikke ret til løn fra arbejdsgiveren. De har derimod ret til barselsydelser fra kommunen. Satsen for barselsdagpenge afhænger af den timelønnede medarbejders løn og er begrænset til 4,355 kr. pr. uge i 2019. For at kvalificere sig til barselsdagpenge skal en medarbejder have været i beskæftigelse i mindst 13 uger og have arbejdet mindst 120 timer i løbet af denne periode. En person, der netop har afsluttet en erhvervsuddannelse i en periode på mindst 18 måneder, eller som er i betalt praktik som en del af en erhvervsuddannelse, er berettiget til kontanthjælp. Arbejdsløse og folk på sygedagpenge har ret til også denne ydelse.
Kontanthjælpen er finansieret af staten via skatten. Regeringen betaler 100 procent af kommunens udgifter til barselsdagpenge og andre ydelser, undtagen når en medarbejder er på orlov for at passe et alvorlig sygt barn (i dette tilfælde bliver kun 50 % af kommunens udgifter refunderet).
Kilder: Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven); §7 i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (nr. 1002 af 2017)
Gratis lægehjælp
Enhver person, der lovligt har bopæl i Danmark, har ret til sygehusbehandling, fødselshjælp og sygesikring.
Lægehjælp med et begrænset lægevalg er gratis for alle. Ellers skal patienten betale en del af udgifterne ved frit lægevalg. Lægehjælp omfatter generel lægehjælp, behandling hos en specialist, hospitalsindlæggelse på et offentligt hospital, tilskud fra 50 % (for årlige medicinudgifter fra 900 til 1.470 kr.) til 85 % (for årlige medicinudgifter på mere end 3.180 kr.) af omkostningerne for de fleste receptpligtige typer medicin, gratis fødselshjælp fra en jordemoder eller læge, hjemmesygepleje, kiropraktik, fysioterapi, en del tandpleje samt befordringsgodtgørelse for pensionister.
